<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑406/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CJ0406</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:198">EU:C:2017:198</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>14</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE> – SAG C-406/15</P><P>MILKOVA</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="20170309">9. marts 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: bulgarsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>socialpolitik</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv</KEYWORD><KEYWORD>De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>artikel 5 og 27</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2000/78/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 7</KEYWORD><KEYWORD>skærpet afskedigelsesbeskyttelse for almindelige lønmodtagere, der er handicappede</KEYWORD><KEYWORD>ingen sådan beskyttelse for tjenestemænd, der har et handicap</KEYWORD><KEYWORD>det almindelige ligebehandlingsprincip</KEYWORD></INDEX><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-406/15,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol, Bulgarien) ved afgørelse af <DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20150724">24. juli 2015</DATE>, i sagen:</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Petya Milkova</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Izpalnitelen direktor na Agentsiata za privatizatsia i sledprivatizatsionen kontrol,</HT></P><P>procesdeltager:</P><P><HT TYPE="BOLD">Varhovna administrativna prokuratura,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Anden Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič, og dommerne A. Prechal (refererende dommer), A. Rosas, C. Toader og E. Jarašiūnas,</P><P>generaladvokat: H. Saugmandsgaard Øe</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>den bulgarske regering ved D. Drambozova og E. Petranova, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved D. Martin og D. Roussanov, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20161027">27. oktober 2016</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4 og 7 i Rådets direktiv 2000/78/EF af <DATE ISO="20001127">27. november 2000</DATE> om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 303, s. 16</REF.DOC.OJ>) samt artikel 5, stk. 2, i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af <DATE ISO="20091126">26. november 2009</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="023" PAGE.FIRST="35" DATE.PUB="2010">EUT 2010, L 23, s. 35</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>FN-konventionen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en sag anlagt af Petya Milkova mod Izpalnitelen direktor na Agentsiata za privatizatsia i sledprivatizatsionen kontrol (administrerende direktør for agenturet for privatisering og kontrol efter privatisering, Bulgarien) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>agenturet<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) vedrørende den afskedigelse, som den berørte part har været genstand for.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">International ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>FN-konventionen bestemmer i artikel 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre handicappedes fulde og lige adgang til udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt at fremme respekten for handicappedes naturlige værdighed.</ALINEA><ALINEA>Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Denne konventions artikel 5 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Lighed og ikke-diskrimination<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="005.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for og under loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="005.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Deltagerstaterne forbyder enhver diskrimination på grund af handicap og sikrer handicappede en ligelig og effektiv retsbeskyttelse mod forskelsbehandling uanset årsag.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="005.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>For at fremme lighed og afskaffe diskrimination træffer deltagerstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der foretages tilpasninger i rimeligt omfang.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="005.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne konvention.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>FN-konventionens artikel 27 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Arbejde og beskæftigelse<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Deltagerstaterne anerkender handicappedes ret til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved arbejde efter eget valg på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, rummeligt og tilgængeligt for handicappede. Deltagerstaterne skal sikre og fremme opfyldelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at træffe egnede foranstaltninger, herunder gennem lovgivning, til bl.a. at:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>h)</NO.P><TXT>fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, løntilskud og andre foranstaltninger</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Følgende fremgår af 27. betragtning til direktiv 2000/78:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Rådet har i sin henstilling 86/379/EØF af <DATE ISO="19860724">24. juli 1986</DATE> om beskæftigelsen af handicappede i Fællesskabet [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="225" PAGE.FIRST="43" DATE.PUB="1986">EFT 1986, L 225, s. 43</REF.DOC.OJ>)] fastlagt en referenceramme, hvori er opregnet eksempler på positive særforanstaltninger til fremme af handicappedes beskæftigelse og uddannelse, og har i sin resolution af <DATE ISO="19990617">17. juni 1999</DATE> om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap [(<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="186" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="1999">EFT 1999, C 186, s. 3</REF.DOC.OJ>)] påpeget betydningen af at tage særligt hensyn navnlig ved ansættelse, fortsat beskæftigelse og uddannelse og livslang uddannelse for handicappede.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 1 i direktiv 2000/78, at formålet med direktivet er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 2 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Begrebet forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="002.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>I henhold til stk. 1</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>medmindre arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette direktiv i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold til principperne i artikel 5 med henblik på at afhjælpe ufordelagtige virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Samme direktivs artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Erhvervsmæssige krav<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling, som er baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde, ikke udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 7 i direktiv 2000/78 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Positiv særbehandling og særforanstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>For at sikre fuld ligestilling i arbejdslivet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager særforanstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>For så vidt angår handicappede er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller vedtager bestemmelser vedrørende sundhedsbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen, eller for foranstaltninger, der tager sigte på at oprette eller opretholde bestemmelser eller faciliteter med henblik på at beskytte eller fremme deres erhvervsmæssige integration.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bulgarsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Kodeks na truda (arbejdsloven) (DV nr. 26 af <DATE ISO="19860401">1.4.1986</DATE> og nr. 27 af <DATE ISO="19860404">4.4.1986</DATE>), som trådte i kraft den <DATE ISO="19870101">1. januar 1987</DATE>, udgør i henhold til dens artikel 1 den grundlæggende retsakt, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>regulerer arbejdsforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren samt andre forhold i direkte tilknytning hertil<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Arbejdslovens artikel 328, som regulerer opsigelse af ansættelseskontrakten fra arbejdsgiverens side, bestemmer i stk. 1, nr. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>En arbejdsgiver kan bringe en arbejdskontrakt til ophør ved et skriftligt varsel rettet til arbejdstageren inden for de frister, der er fastsat i artikel 326, stk. 2, i følgende tilfælde:</P><P>[…]</P></ALINEA><PARAG IDENTIFIER="328.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>i tilfælde af lukning af en del af virksomheden eller nedlæggelse af stillinger</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Arbejdslovens artikel 333 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Beskyttelse ved afskedigelse<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> bestemmer i stk. 1, nr. 3:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>I de i artikel 328, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 11, samt i artikel 330, stk. 2, nr. 6, omhandlede tilfælde kan arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde kun foretage en afskedigelse efter forudgående samtykke fra arbejdsinspektoratet:</P></ALINEA><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="333.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>[når der er tale om] en arbejdstager, som lider af en sygdom, der er defineret i en bekendtgørelse fra sundhedsministeren</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Zakon za administratsiata (forvaltningsloven) (DV nr. 130 af <DATE ISO="19981105">5.11.1998</DATE>), som trådte i kraft den <DATE ISO="19981206">6. december 1998</DATE>, regulerer forvaltningens organisation. Denne lovs artikel 12 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>(1)</NO.P><TXT>Forvaltningens aktiviteter varetages af tjenestemænd og almindelige lønmodtagere.</TXT></NP><NP><NO.P>(2)</NO.P><TXT>Ansættelsesreglerne og tjenestemandsvedtægten fastsættes ved lov.</TXT></NP><NP><NO.P>(3)</NO.P><TXT>De personer, der beskæftiges i forvaltningen på grundlag af en ansættelseskontrakt, ansættes i henhold til arbejdsloven.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Artikel 1 i zakon za darzhavnia sluzhitel (tjenestemandsloven) (DV nr. 67 af <DATE ISO="19990727">27.7.1999</DATE>), som trådte i kraft den <DATE ISO="19990827">27. august 1999</DATE>, indeholder regler for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>indholdet og ophøret af tjenesteforholdet mellem staten og tjenestemanden ved og i anledning af opfyldelsen af tjenesten, medmindre andet er bestemt i en særskilt lov<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Tjenestemandslovens artikel 106, som regulerer opsigelse af tjenesteforholdet fra ansættelsesmyndighedens side, bestemmer i stk. 1, nr. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Ansættelsesmyndigheden kan bringe tjenesteforholdet til ophør ved opsigelse med et varsel på en måned i følgende tilfælde:</P><P>[…]</P></ALINEA><PARAG IDENTIFIER="106.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>ved en stillings nedlæggelse</P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Tjenestemandsloven indeholder ingen bestemmelse med et indhold svarende til arbejdslovens artikel 333, stk. 1, nr. 3.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Artikel 1 i naredba n<HT TYPE="SUP">o</HT> 5 za bolestite, pri koito rabotnitsite, boleduvashti ot tyah, imat osobena zakrila saglasno chl. 333, al. 1, ot kodeksa na trud (bekendtgørelse nr. 5 om sygdomme, som giver arbejdstagere, der lider heraf, ret til særlig beskyttelse i henhold til arbejdslovens artikel 333, stk. 1) (DV nr. 33 af <DATE ISO="19870428">28.4.1987</DATE>), udstedt af ministeriet for offentlig sundhed og centralrådet for de bulgarske faglige sammenslutninger, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>I tilfælde af delvis opløsning, afskedigelse af personale eller indstilling af arbejdet i mere end 30 dage kan virksomheden først efter forudgående samtykke fra det kompetente regionale arbejdstilsyn afskedige de arbejdere, der lider af følgende sygdomme:</P></ALINEA><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="001.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>psykisk sygdom</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Zakon za zashtita ot diskriminatsia (lov om beskyttelse mod forskelsbehandling) (DV nr. 86 af <DATE ISO="20030930">30.9.2003</DATE>), som trådte i kraft den <DATE ISO="20040101">1. januar 2004</DATE>, er den retsakt, der regulerer beskyttelsen mod alle former for forskelsbehandling, bidrager til at forhindre disse og sikrer gennemførelsen af direktiverne vedrørende ligebehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Petya Milkova fra den <DATE ISO="20121010">10. oktober 2012</DATE> var beskæftiget i en stilling som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>juniorekspert<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> i afdelingen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>kontrol af privatiserede kontrakter<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i direktionen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>kontrol efter privatisering<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> ved agenturet. Agenturets organisationsstruktur indebærer, at stillingerne er besat af såvel tjenestemænd, såsom Petya Milkova, som almindelige lønmodtagere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>I 2014 blev antallet af stillinger i agenturet reduceret fra 105 til 65.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Petya Milkova modtog et skriftligt varsel, hvoraf det fremgik, at tjenesteforholdet efter udløbet af en frist på en måned ville blive bragt til ophør, fordi hendes stilling ville blive nedlagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Ved en afgørelse truffet af den administrerende direktør for agenturet blev tjenesteforholdet mellem Petya Milkova og hendes arbejdsgiver bragt til ophør med virkning fra den <DATE ISO="20140301">1. marts 2014</DATE> i henhold til tjenestemandslovens artikel 106, stk. 1, nr. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Petya Milkova anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Administrativen sad Sofia-grad (forvaltningsdomstolen i Sofia, Bulgarien) og gjorde herved gældende, at afskedigelsen af hende uden forudgående samtykke fra arbejdsinspektoratet som omhandlet i arbejdslovens artikel 333, stk. 1, nr. 3, var ulovlig. Denne ret frifandt agenturet, idet den fandt, at der ikke forelå en tilsidesættelse af den lovgivning, der finder anvendelse. Ifølge retten finder nævnte artikel 333, stk. 1, nr. 3, ikke anvendelse på afbrydelse af tjenestemænds tjenesteforhold. Heraf følger, at selv om den berørte person lider af en psykisk sygdom, der har medført en invaliditetsgrad på 50%, er den i hovedsagen omhandlede afbrydelse af tjenesteforholdet lovlig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>I forbindelse med kassationsappellen til prøvelse af nævnte rets afgørelse for Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol, Bulgarien) har Petya Milkova fastholdt sin argumentation for førsteinstansretten og gentaget anbringendet om, at den afgørelse, hvorved arbejdsgiveren bragte tjenesteforholdet til ophør, var ulovlig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Agenturets administrerende direktør er af den opfattelse, at der ikke krævedes et sådant samtykke, og at den anfægtede afgørelse er lovlig.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Selv om den forelæggende ret er af den opfattelse, at den hævdede forskelsbehandling ikke er baseret på en personlig egenskab i form af et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>handicap<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, men på den forskellige karakter af det retsforhold, hvori de berørte personer udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse, udelukker denne ret ikke, at en ordning som den i hovedsagen omhandlede er i strid med kravet om, at alle personer med handicap skal have lige muligheder med hensyn til beskæftigelse, som er fastslået i såvel EU-retten som FN-konventionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er den yderligere beskyttelse for alle personer med visse handicap, der blev indført i 1987, i praksis blevet frataget tjenestemænd ved vedtagelsen af tjenestemandsloven i 1999, uden at lovgiver gav en udtrykkelig begrundelse for lovforslaget. Denne beskyttelse gælder imidlertid fortsat for alle almindelige lønmodtagere, herunder dem, der er beskæftiget inden for den offentlige sektor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Den forelæggende ret nærer endvidere tvivl med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang de af Republikken Bulgarien vedtagne bestemmelser, der udgør særforanstaltninger til beskyttelse af personer med handicap, men kun gælder, når disse er almindelige lønmodtagere, selv om de er beskæftiget hos en offentlig tjeneste, kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>positiv særbehandling<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har herved udtrykkeligt henvist til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140318">18. marts 2014</DATE>, <NAME.CASE>Z.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:159">EU:C:2014:159</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorefter fortolkningen af direktiv 2000/78 skal ske i overensstemmelse med FN-konventionen, som ifølge denne ret kræver en retfærdig og effektiv beskyttelse i lovgivningen mod enhver forskelsbehandling af personer med handicap, uanset hvilken form for handicap der er tale om, og ikke kun på grundlag af visse personlige kendetegn, der giver ret til beskyttelse, som fastsat i den afledte EU-ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>På denne baggrund har Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>1)</NO.P><TXT>Tillader artikel 5, stk. 2, i [FN’s handicapkonvention] en ordning, hvorved medlemsstaterne fastsætter en særlig forudgående beskyttelse mod afskedigelse, som kun gælder for almindelige lønmodtagere, der er handicappede, men ikke for tjenestemænd med samme handicap?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Tillader artikel 4 og de øvrige bestemmelser i direktiv 2000/78, at der fastsættes en særlig forudgående beskyttelse mod afskedigelse, som kun gælder for almindelige lønmodtagere, der er handicappede, men ikke for tjenestemænd med samme handicap?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Tillader artikel 7 i direktiv 2000/78, at der fastsættes en særlig forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun gælder for handicappede, der er arbejdstagere, men ikke for tjenestemænd med samme handicap?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares benægtende: Kræver overholdelsen af internationale og fællesskabsretlige bestemmelser, henset til de beskrevne kendsgerninger og omstændigheder i den foreliggende sag, at den af den nationale lovgiver fastsatte særlige forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun gælder for almindelige lønmodtagere, der er handicappede, også skal finde anvendelse på tjenestemænd med samme handicap?<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første og det tredje spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Med det første og det tredje præjudicielle spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i direktiv 2000/78, nærmere bestemt dettes artikel 7, sammenholdt med FN-konventionen, skal fortolkes således, at de tillader en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter almindelige lønmodtagere med visse handicap ydes en særlig forudgående beskyttelse i tilfælde af afskedigelse, mens tjenestemænd med samme handicap ikke ydes en sådan beskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af artikel 1 i direktiv 2000/78, at direktivet har til formål at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af et af de forhold, der er anført i denne bestemmelse, herunder handicap. I denne henseende finder det i samme direktiv fastslåede princip om ligebehandling, som det fremgår af bl.a. dets artikel 2, stk. 1, anvendelse i forhold til de nævnte grunde, der er udtømmende opregnet i dets artikel 1 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110707">7.7.2011</DATE>, <NAME.CASE>Agafiţei m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-310/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:467">EU:C:2011:467</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>SCMD</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-262/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:336">EU:C:2015:336</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Heraf følger, at det skal undersøges, om en situation som den i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>For det første skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>handicap<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> som omhandlet i direktiv 2000/78 forstås således, at det omfatter en begrænsning bl.a. som følge af langvarige fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i erhvervsmæssig aktivitet på lige fod med andre arbejdstagere (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161201">1.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Daouidi</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-395/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:917">EU:C:2016:917</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at Petya Milkovas psykiske sygdom udgør et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>handicap<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> som omhandlet i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>For det andet finder dette direktiv i henhold til dets artikel 3, stk. 1, litra c), inden for rammerne af Unionens beføjelser anvendelse både i den offentlige og den private sektor, på alle personer for så vidt angår bl.a. afskedigelsesvilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Som anført af generaladvokaten i punkt 46 i forslaget til afgørelse, kan den ordning, som Petya Milkova blev underlagt af den offentlige enhed, hun arbejdede for, i forbindelse med afbrydelsen af hendes vedtægtsomfattede ansættelsesforhold derfor være omfattet af dette direktivs materielle anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Ifølge forelæggelsesafgørelsen er den i hovedsagen omhandlede forskelsbehandling imidlertid ikke baseret på en af de i artikel 1 i direktiv 2000/78 opregnede grunde, men derimod på ansættelsesforholdets karakter i henhold til national lovgivning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Det fremgår således af de nationale retlige rammer, således som de er fremstillet af den forelæggende ret, at arbejdslovens artikel 333, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med denne lovs artikel 328, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at den kompetente offentlige myndighed, dvs. arbejdsinspektoratet, skal give forudgående samtykke, før en arbejdstagers arbejdskontrakt kan bringes til ophør på grund af nedlæggelse af stillinger, når den pågældende er ramt af en sygdom, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 5 om sygdomme, som giver arbejdstagere, der lider heraf, ret til særlig beskyttelse i henhold til arbejdslovens artikel 333, stk. 1, som i nr. 5, der er relevant i det foreliggende tilfælde, nævner <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>psykisk sygdom<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>. Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen, at dette forudgående<?PAGE NO="9"?> samtykke ikke finder anvendelse, hvor der er tale om ophør af et vedtægtsmæssigt ansættelsesforhold, som besluttes på grund af nedlæggelse af stillinger i henhold til tjenestemandslovens artikel 106, stk. 1, nr. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning synes således ikke at indføre en forskellig behandling direkte på grund af handicap som omhandlet i artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78, eftersom den lægger et kriterium til grund, som ikke er uadskilleligt forbundet med handicap (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130411">11.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>HK Danmark</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-335/11 og C-337/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:222">EU:C:2013:222</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Det fremgår endvidere ikke af nogen af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, selv om den er formuleret neutralt, dvs. med henvisning til andre kriterier, i det konkrete tilfælde ansættelsesforholdets karakter, der ikke er knyttet til det beskyttede kendetegn, i det konkrete tilfælde det at have et handicap, medfører, at navnlig personer, der har dette kendetegn, stilles ufordelagtigt, og dermed indebærer indirekte forskelsbehandling som omhandlet i Domstolens praksis om dette begreb (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140318">18.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Z.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-363/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:159">EU:C:2014:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Hvad endelig angår forskelsbehandling på grundlag af ansættelsesforholdet som sådant har Domstolen fastslået, at en sådan forskelsbehandling ikke er omfattet af den generelle ramme, som er fastlagt ved direktiv 2000/78 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110707">7.7.2011</DATE>, <NAME.CASE>Agafiţei m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-310/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:467">EU:C:2011:467</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde har den bulgarske regering imidlertid gjort gældende, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der opstiller en sondring mellem arbejdstagere, der har et handicap, og arbejdstagere, der ikke har et handicap, for så vidt angår den særlige forudgående beskyttelse i tilfælde af afskedigelse, der udelukkende er fastsat for de førstnævnte af disse arbejdstagere, i det væsentlige indebærer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>positiv særbehandling<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at nævnte bestemmelse gør det muligt at opstille en sondring på grund af handicap, forudsat at denne sondring er et led i bestemmelser vedrørende sundhedsbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen, eller foranstaltninger, der tager sigte på at oprette eller opretholde bestemmelser eller faciliteter med henblik på at beskytte eller fremme handicappedes erhvervsmæssige integration. En sådan sondring til fordel for personer med et handicap bidrager således til virkeliggørelsen af formålet med direktiv 2000/78, således som det er anført i dettes artikel 1, nemlig bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af, i det foreliggende tilfælde, handicap, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i den berørte medlemsstat (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Coleman</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-303/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:415">EU:C:2008:415</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78 har således til formål at tillade særforanstaltninger, der reelt sigter mod at fjerne eller reducere de faktiske uligheder, der berører personer med et handicap, som kan findes i deres sociale liv og navnlig i arbejdslivet, og opnå en materiel – og ikke formel – lighed ved at reducere disse uligheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes af FN-konventionen, der ifølge fast retspraksis kan påberåbes med henblik på fortolkningen af direktiv 2000/78, der i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med denne konvention (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161201">1.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Daouidi</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-395/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:917">EU:C:2016:917</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Det bemærkes således for det første, at de kontraherende parter i medfør af FN-konventionens artikel 27, stk. 1, litra h), sikrer og fremmer opfyldelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at træffe egnede foranstaltninger,<?PAGE NO="10"?> herunder gennem lovgivning, til bl.a. at fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, løntilskud og andre foranstaltninger. For det andet anerkender disse samme parter ifølge FN-konventionens artikel 5, stk. 1, at alle er lige for og under loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, idet FN-konventionens artikel stk. 5, stk. 4, endvidere udtrykkeligt tillader særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lighed for personer med handicap.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at den i hovedsagen omhandlede lovgivning er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78 og som sådan forfølger et formål, der er omfattet af EU-retten, som omhandlet i Domstolens faste praksis med hensyn til at afgøre, om en national lovgivning henhører under gennemførelsen af EU-retten som omhandlet i artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>) (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140306">6.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Siragusa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-206/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:126">EU:C:2014:126</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140710">10.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Julián Hernández m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-198/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2055">EU:C:2014:2055</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis påhviler det medlemsstaterne, når de handler inden for EU-rettens anvendelsesområde, at respektere såvel de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for rammerne af Unionen, som de generelle principper i EU-retten (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140710">10.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Julián Hernández m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-198/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2055">EU:C:2014:2055</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Imidlertid kan det af den omstændighed, at medlemsstaterne, således som det følger af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, ikke er forpligtede til at opretholde eller vedtage foranstaltninger som dem, der er fastsat i bestemmelsen, men råder over en skønsbeføjelse i denne henseende, ikke udledes, at regler, der er vedtaget af medlemsstaterne som de i hovedsagen omhandlede, ligger uden for EU-rettens anvendelsesområde (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111221">21.12.2011</DATE>, <NAME.CASE>N.S. m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-411/10 og C-493/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:865">EU:C:2011:865</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131022">22.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Sabou</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-276/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:678">EU:C:2013:678</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes ligeledes, at når EU-rettens bestemmelser giver medlemsstaterne et valg mellem flere mulige gennemførelsesforanstaltninger, er medlemsstaterne ved udøvelsen af deres skønsbeføjelse forpligtet til at iagttage de almindelige principper i EU-retten, herunder ligebehandlingsprincippet (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020620">20.6.2002</DATE>, <NAME.CASE>Mulligan m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-313/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:386">EU:C:2002:386</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090716">16.7.2009</DATE>, <NAME.CASE>Horvath</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-428/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:458">EU:C:2009:458</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, samt kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140116">16.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>Dél-Zempléni Nektár Leader Nonprofit</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-24/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:40">EU:C:2014:40</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Heraf følger, at den nationale lovgivning, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, henhører under gennemførelsen af EU-retten, hvilket indebærer, at såvel de almindelige principper inden for EU-retten – såsom bl.a. ligebehandlingsprincippet – som chartret finder anvendelse i den foreliggende sag (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140710">10.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Julián Hernández m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-198/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2055">EU:C:2014:2055</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Ligebehandlingsprincippet er et grundlæggende EU-retligt princip, som nu er fastslået i chartrets artikel 20 og 21, og som kræver, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140522">22.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Glatzel</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-356/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:350">EU:C:2014:350</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Vervloet m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-76/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:975">EU:C:2016:975</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). En forskellig behandling er begrundet, når den er baseret på et objektivt og rimeligt kriterium, dvs. når den beror på et med den pågældende lovgivning lovligt tilstræbt formål, og når forskellen står i rimeligt forhold til det formål, som tilstræbes med denne behandling (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140522">22.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Glatzel</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-356/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:350">EU:C:2014:350</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Hvad angår kravet om ensartede situationer med henblik på at fastslå, om der foreligger en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, skal dette vurderes på grundlag af alle de omstændigheder, som kendetegner dem (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081216">16.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-127/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:728">EU:C:2008:728</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151001">1.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>O</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-432/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:643">EU:C:2015:643</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Det må ligeledes præciseres dels, at det ikke kræves, at situationerne er identiske, men alene, at de er sammenlignelige, dels at undersøgelsen af den sammenlignelige karakter ikke skal udføres generelt og abstrakt, men specifikt og konkret i forhold til genstanden for og formålet med den nationale ordning, der indfører en forskellig behandling (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110510">10.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>Römer</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-147/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:286">EU:C:2011:286</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131212">12.12.2013</DATE>, <NAME.CASE>Hay</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-267/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:823">EU:C:2013:823</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140515">15.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Szatmári Malom</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-135/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:327">EU:C:2014:327</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151001">1.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>O</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-432/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:643">EU:C:2015:643</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Således skal sammenligningen af situationerne baseres på en analyse med fokus på samtlige de nationale retsregler, der regulerer forholdene for på den ene side almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap, og på den anden side forholdene for tjenestemænd med samme handicap, således som disse fremgår af de relevante nationale bestemmelser, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, på baggrund af formålet med den i hovedsagen omhandlede beskyttelse mod afskedigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>I denne henseende skal det indledningsvis fremhæves, at den forelæggende ret ved at henvise til den særlige karakter af den beskyttelse, der er fastlagt i bulgarsk ret, har præciseret, at formålet med denne beskyttelse er, at et specialiseret organ foretager en vurdering af, hvordan afskedigelsen vil påvirke den berørte persons helbredstilstand, og bestemmer, om der skal gives samtykke til afskedigelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Således er formålet med en ordning som den i hovedsagen omhandlede at beskytte en arbejdstager – ikke ud fra, hvilken slags retlig forbindelse der ligger til grund for vedkommendes ansættelsesforhold, men på grund af vedkommendes helbredstilstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Den sondring, der i en sådan ordning foretages mellem almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap og tjenestemænd med samme handicap, synes derfor ikke at være passende i lyset af det formål, der forfølges med ordningen, især da disse kategorier af handicappede personer begge kan være ansat af den samme forvaltning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Det tilkommer den nationale ret for så vidt angår den hævdede forskelsbehandling i tvisten i hovedsagen at efterprøve, om samtlige de gældende nationale retsregler yder handicappede tjenestemænd et beskyttelsesniveau, som svarer til det, der er fastsat i kraft af mekanismen med arbejdsinspektoratets forudgående tilladelse for så vidt angår almindelige lønmodtagere med et handicap, der er ansat i den offentlige forvaltning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Endelig ville det, såfremt den forelæggende ret skulle finde det påvist, at der er sket en forskelsbehandling mellem disse grupper af personer, som befinder sig i en sammenlignelig situation, i sidste ende tilkomme denne ret, som har enekompetence til at bedømme de faktiske omstændigheder i den sag, den er blevet forelagt, og til at fortolke de nationale lovbestemmelser, der finder anvendelse, at tage stilling til, om og i hvilket omfang en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede er objektivt begrundet i lyset af ligebehandlingsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Henset til alle de ovenstående betragtninger skal det første og det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, sammenholdt med FN-konventionen og det almindelige ligebehandlingsprincip, der er knæsat i chartrets artikel 20 og 21, skal fortolkes således, at den tillader en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter almindelige lønmodtagere med visse handicap ydes en særlig forudgående beskyttelse i tilfælde af afskedigelse, mens tjenestemænd med samme handicap ikke ydes en sådan beskyttelse, medmindre det fastslås, at der er sket en krænkelse af ligebehandlingsprincippet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at<?PAGE NO="12"?> efterprøve. I forbindelse med denne efterprøvelse skal sammenligningen af situationerne baseres på en analyse med fokus på samtlige de relevante nationale retsregler, der regulerer forholdene for almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap på den ene side og retstillingen for tjenestemænd, der har samme handicap, på den anden side, navnlig henset til formålet med den i hovedsagen omhandlede beskyttelse mod afskedigelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om forpligtelsen til at overholde EU-retten, såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares benægtende, kræver, at anvendelsesområdet for de nationale regler, der beskytter almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap i en situation som den i hovedsagen omhandlede, skal udvides, således at disse beskyttelsesregler ligeledes gælder for tjenestemænd med samme handicap.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at i tilfælde, hvor det konstateres, at der foreligger forskelsbehandling i strid med EU-retten, kan overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, kun sikres ved, at personer tilhørende den kategori, som forskelsbehandles, indrømmes de samme rettigheder som de personer, der tilhører den privilegerede kategori (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990126">26.1.1999</DATE>, <NAME.CASE>Terhoeve</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-18/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:22">EU:C:1999:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110622">22.6.2011</DATE>, <NAME.CASE>Landtová</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-399/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:415">EU:C:2011:415</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>ÖBB Personenverkehr</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-417/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:38">EU:C:2015:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). De mindst begunstigede personer skal således stilles som de personer, der nyder fordel af den pågældende begunstigelse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130411">11.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Soukupová</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-401/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:223">EU:C:2013:223</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>I dette tilfælde har den nationale ret pligt til at tilsidesætte enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, uden at den behøver at anmode om eller afvente, at bestemmelsen forinden ophæves af lovgiver, og den har pligt til at anvende de samme regler på den gruppe, der forskelsbehandles, som de, der gælder for personerne i den anden kategori (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20021212">12.12.2002</DATE>, <NAME.CASE>Rodríguez Caballero</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-442/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:752">EU:C:2002:752</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Cordero Alonso</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-81/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:529">EU:C:2006:529</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070621">21.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>Jonkman m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-231/06-C-233/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:373">EU:C:2007:373</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Denne forpligtelse påhviler retten, uanset om der i den nationale lovgivning findes bestemmelser, der giver den kompetence til at gøre dette (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Cordero Alonso</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-81/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:529">EU:C:2006:529</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>I denne forbindelse har Domstolen præciseret, at denne løsning kun kan finde anvendelse, når der foreligger gyldige regler at henholde sig til (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140619">19.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Specht m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-501/12 – C-506/12, C-540/12 og C-541/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2005">EU:C:2014:2005</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0096">96</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>ÖBB Personenverkehr</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-417/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:38">EU:C:2015:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Dette er tilfældet i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Såfremt den forelæggende ret måtte konstatere, at ligebehandlingsprincippet ikke er overholdt, ville dette medføre, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, sammenholdt med FN-konventionen, er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede. Den ordning, der finder anvendelse på almindelige lønmodtagere med et handicap, der favoriseres ved den gældende ordning, ville således være de eneste gyldige regler at henholde sig til. Følgelig ville en genindførelse af ligebehandling i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede indebære, at de tjenestemænd med handicap, der behandles ringere ved den gældende ordning, indrømmes de samme fordele, som de almindelige lønmodtagere med handicap, der favoriseres ved denne ordning, kan nyde godt af for så vidt angår bl.a. den særlige forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der er fastsat, og som vedrører arbejdsgiverens pligt til at ansøge om et forudgående samtykke fra arbejdsinspektoratet, før arbejdsgiveren bringer arbejdsforholdet til ophør (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>ÖBB Personenverkehr</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-417/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:38">EU:C:2015:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Det følger af ovenstående betragtninger, at det fjerde spørgsmål skal besvares med, at såfremt artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, sammenholdt med FN-konventionen og det almindelige ligebehandlingsprincip, er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, kræver forpligtelsen til at overholde EU-retten, at anvendelsesområdet for de nationale regler, der beskytter almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap, skal udvides, således at disse beskyttelsesregler ligeledes gælder for tjenestemænd med samme handicap.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 4 i direktiv 2000/78 og de øvrige bestemmelser i sidstnævnte tillader, at der fastsættes en særlig forudgående beskyttelse mod afskedigelse, som kun gælder for almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap, men ikke for tjenestemænd med samme handicap.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis fremgår kravene til indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse udtrykkeligt af artikel 94 i Domstolens procesreglement, som den forelæggende ret forventes at have kendskab til og iagttage nøje inden for rammerne af det samarbejde, der er indført ved artikel 267 TEUF (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160705">5.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Ognyanov</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-614/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:514">EU:C:2016:514</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161110">10.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Private Equity Insurance Group</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-156/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:851">EU:C:2016:851</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Den forelæggende ret skal således angive de præcise grunde til, at den finder, at der er tvivl om fortolkningen af visse EU-retlige bestemmelser, og at den finder det nødvendigt at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål. Domstolen har allerede fastslået, at det er nødvendigt, at den nationale ret i det mindste i et vist omfang angiver begrundelsen for valget af de EU-retlige bestemmelser, som den ønsker fortolket, og angiver den forbindelse, som efter dens opfattelse består mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, der finder anvendelse i den sag, der er indbragt for den (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>Safe Interenvíos</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-235/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:154">EU:C:2016:154</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0115">115</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161110">10.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Private Equity Insurance Group</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-156/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:851">EU:C:2016:851</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de i forelæggelsesafgørelserne indeholdte oplysninger ikke blot tjener til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar på de spørgsmål, som den forelæggende ret stiller, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161110">10.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Private Equity Insurance Group</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-156/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:851">EU:C:2016:851</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160705">5.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Ognyanov</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-614/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:514">EU:C:2016:514</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret alene stillet sit andet spørgsmål uden at give yderligere forklaringer herom i begrundelsen for forelæggelsesafgørelsen. Den begrænser sig nemlig til generelt at henvise til artikel 4 i direktiv 2000/78 og de andre bestemmelser heri, uden imidlertid at påvise, at der består en forbindelse mellem disse bestemmelser og den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>På grund af disse mangler gør den forelæggende ret det hverken muligt for de andre medlemsstaters regeringer og andre berørte parter som omhandlet i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol at afgive hensigtsmæssige indlæg vedrørende dette andet spørgsmål eller for Domstolen at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar på nævnte spørgsmål med henblik på at afgøre tvisten i hovedsagen (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161110">10.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Private Equity Insurance Group</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-156/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:851">EU:C:2016:851</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>På denne baggrund kan det andet spørgsmål ikke antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af <DATE ISO="20001127">27. november 2000</DATE> om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af <DATE ISO="20091126">26. november 2009</DATE>, og sammenholdt med det almindelige ligebehandlingsprincip, der er knæsat i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den tillader en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter almindelige lønmodtagere med visse handicap ydes en særlig forudgående beskyttelse i tilfælde af afskedigelse, mens tjenestemænd med samme handicap ikke ydes en sådan beskyttelse, medmindre det fastslås, at der er sket en krænkelse af ligebehandlingsprincippet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. I forbindelse med denne efterprøvelse skal sammenligningen af situationerne baseres på en analyse med fokus på samtlige de relevante nationale retsregler, der regulerer forholdene for almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap på den ene side og forholdene for tjenestemænd, der har samme handicap, på den anden side, navnlig henset til formålet med den i hovedsagen omhandlede beskyttelse mod afskedigelse.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Såfremt artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, sammenholdt med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og det almindelige ligebehandlingsprincip, er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, kræver forpligtelsen til at overholde EU-retten, at anvendelsesområdet for de nationale regler, der beskytter almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap, skal udvides, således at disse beskyttelsesregler ligeledes gælder for tjenestemænd med samme handicap.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>