|
7.7.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 174/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1424
af 5. juli 2023
om ikke at forny godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 4, første afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Acrolein blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtedes det derfor indtil den 31. august 2020 som godkendt i henhold til nævnte forordning og under overholdelse af de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. |
|
(2) |
Den 28. februar 2019 blev der indgivet en ansøgning i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 om fornyelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 (»ansøgningen«), idet godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 skulle udløbe den 31. august 2020. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1037 (3) blev godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 forlænget til den 28. februar 2023 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen. Godkendelsen blev ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1486 (4) yderligere forlænget til den 28. februar 2025. |
|
(4) |
Den 6. oktober 2022 informerede den kompetente vurderingsmyndighed imidlertid agenturet og Kommissionen om, at ansøgeren havde trukket sin ansøgning om fornyelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 tilbage. Da det ikke er blevet afklaret, om acrolein fortsat opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, af forordning (EU) nr. 528/2012, bør godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 derfor ikke fornyes. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af acrolein som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 fornyes ikke.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1037 af 15. juli 2020 om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 (EUT L 227 af 16.7.2020, s. 72).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1486 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af acrolein til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 233 af 8.9.2022, s. 83).