|
30.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 147/38 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/831
af 23. maj 2022
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, til ændringen af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved EØS-aftalen (»Det Blandede EØS-Udvalg«), træffe afgørelse om at ændre blandt andet bilag I til EØS-aftalen, som indeholder bestemmelser om dyre- og plantesundhed. |
|
(3) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(4) |
Bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringen af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2022.
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300 af 19. februar 2019 om en generel plan for krisestyring på fødevare- og fodersikkerhedsområdet (EUT L 50 af 21.2.2019, s. 55).
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …
af …
om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300 af 19. februar 2019 om en generel plan for krisestyring på fødevare- og fodersikkerhedsområdet (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(2) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300 ophæver Kommissionens beslutning 2004/478/EF, som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen. |
|
(3) |
Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed og foderstoffer. Lovgivning om dyresundhed og foderstoffer skal ikke gælde for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein. |
|
(4) |
Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I bilag I til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende indsættes efter punkt 59 (Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/503/EU) i kapitel I, del 7.2:
|
|
2) |
Følgende indsættes efter punkt 47a (Kommissionens forordning (EU) nr. 16/2011) i kapitel II:
|
|
3) |
Teksten til punkt 31 (Kommissionens afgørelse 2004/478/EF) i kapitel I, del 7.2, og punkt 43 (Kommissionens afgørelse 2004/478/EF) i kapitel II udgår. |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for
Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 50 af 21.2.2019, s. 55.
(*) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]