European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/1350

5.2.2024

Bekendtgørelse til den fysiske person og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2024/254 som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/457 og Rådets forordning (EU) 2024/287 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/455 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala

(C/2024/1350)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for den person og den enhed, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/254 (1) som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/457 (2), og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2024/287 (3) som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/455 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala.

Artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2024/287 foreskriver, at listeopførte personer, enheder eller organer senest 6 uger fra datoen for opførelsen på listen i bilag I skal indberette pengemidler eller økonomiske ressourcer under en medlemsstats jurisdiktion, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af dem, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor disse pengemidler eller økonomiske ressourcer befinder sig. De skal samarbejde med den nationale kompetente myndighed om efterprøvning af sådanne oplysninger. Manglende opfyldelse af disse forpligtelser vil blive betragtet som omgåelse af foranstaltningerne vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer.

De oplysninger, der skal indberettes, skal sendes til den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat via medlemsstatens websted som angivet i bilag II til forordning (EU) 2024/287 (5).


(1)   EUT L, 2024/254, 15.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/254/oj.

(2)   EUT L, 2024/457, 2.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/457/oj.

(3)   EUT L, 2024/287, 15.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/287/oj.

(4)   EUT L, 2024/455, 2.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/455/oj.

(5)  Seneste konsoliderede udgave findes på forordning - EU - 2024/287 - DA - EUR-Lex (europa.eu)


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1350/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)