CNP
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af
For seneste retspraksis, jf. dom af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
[...] [...]
I kraft af en fuldmagt af
Polins handler som forsikringsagent i overensstemmelse med den polske lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af
Bruxelleskonventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (
Rådets forordning af
Domskonklusionen i nogle domme afspejler tydeligvis omstændighederne i de pågældende sager; jf. dom af
Det er de ikke i sager, hvor sagsøgeren er en professionel aktør inden for forsikringsbranchen: dom af
Forordningens artikel 17, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, bevarer også anvendelsen af artikel 7, nr. 5), i henholdsvis sager om bestemte forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler.
Dette bekræftes i dom af
Dom af
Dom af
Jf. Jenard-rapporten om Bruxelleskonventionen af 1968 (
Den stat, hvori filialen, agenturet eller den anden virksomhed er beliggende.
Dette anførte generaladvokat Bobek i sit forslag til afgørelse
Med henblik på forordningens artikel 7, nr. 5), sondrer Domstolen ikke mellem disse tre begreber: dom af
Somafer-dommen, præmis 11 og 12, Blanckaert & Willems-dommen, præmis 11, dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 59, og kendelse af
Somafer-dommen, præmis 12, SAR Schotte-dommen, præmis 10, og dom af
SAR Schotte-dommen, præmis 16:
Dom af
Blanckaert & Willems-dommen, præmis 12 og 13. Den pågældende bestemmelse anvendes derimod på en virksomhed, som er etableret i én medlemsstat, og som SAR Schotte-dommen, præmis 17. Jeg ser intet modsætningsforhold mellem den pågældende dom og Blanckaert & Willems-dommen, men derimod to konkrete anvendelser af den samme regel. I den sag, som blev afgjort ved sidstnævnte dom, havde agenten ikke et internt afhængighedsforhold til den anden virksomhed, og dette indtryk gjorde sig heller ikke gældende udadtil i modsætning til den i SAR Schotte-dommen omhandlede situation.
Somafer-dommen, præmis 11 og 13, dom af
Dom af
Det er ubestridt, at CNP’s retssag mod Gefion er en sag om
Dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 63.
Forelæggelsesafgørelsens præmis 24. Sąd Rejonowy w Białymstoku (retten i første instans i Białystok, Polen) har som et bevis for disse vanskeligheder henvist til det præjudicielle spørgsmål, som blev forelagt i en anden sag, som også var anlagt mod Gefion, og som gav anledning til dom af
Jeg anerkender, at den opsplitning af forsikringsaktiviteter, som Gefion tilsyneladende har foretaget, kan have indvirkning på anvendelsen af bestemmelsen: f.eks. fordi den gør det vanskeligere for offentligheden at få opfattelsen af, at en lokal virksomhed er en repræsentation for hovedvirksomheden. Forordningens artikel 7, nr. 5), skal imidlertid fortolkes indskrænkende; bestemmelsens ordlyd begrænser desuden de forhold, som dens anvendelse afhænger af, til forhold, der vedrører den konkrete tvist. Med andre ord: Med henblik på og i overensstemmelse med bestemmelsens formål (en nær tilknytning mellem sagen og værneting) er det ikke tilstrækkeligt, at sagsøgte blot er til stede i en medlemsstat, men den enhed, der deltager i den aktivitet, som ligger til grund for tvisten, skal være tilstede i denne medlemsstat.
Ifølge Kommissionen, som har lagt det samme til grund, henviser den forelæggende rets spørgsmål til denne enhed. Det er efter min opfattelse sandsynligt, navnlig i betragtning af forelæggelsesafgørelsens præmis 26 og 28.
Gefions skriftlige indlæg, punkt 20 og 21. I denne forbindelse har Gefion gjort sig sine egne overvejelser over Solvens II-direktivets artikel 152 og foreslået, at det følger af denne bestemmelse, at en enhed med disse kendetegn aldrig er en filial, et agentur eller en anden virksomhed som omhandlet i forordningens artikel 7, nr. 5). Jeg vil senere vende tilbage til dette punkt.
Forelæggelsesafgørelsens præmis 26 og Kommissionens skriftlige indlæg, punkt 56, 58 og 60. I samme forbindelse har den forelæggende ret og Kommissionen nævnt Solvens II-direktivets artikel 145, som jeg også vil behandle senere.
Crawford Polska er et selskab med begrænset ansvar og har derfor i henhold til polsk ret en bestyrelse (og dermed en ledelse). Selskabet repræsenterer Gefions interesser i Polen og fremhæver i sin korrespondance, at selskabet handler i Gefions navn, og at selskabet er befuldmægtiget af Gefion. I kraft af en fuldmagt fra 2016 har selskabet fuld kompetence til at forestå skadebehandling med retsvirkninger for forsikringsselskabet, således at tredjepart ikke behøver at henvende sig direkte til Gefion i forbindelse med sager vedrørende førnævnte aktivitet.
Forelæggelsesafgørelsens præmis 5.
Det synes at fremgå af Kommissionens argumenter Jeg skriver I henhold til den pågældende bestemmelse skal forsikringsselskabet meddele hjemlandets tilsynsmyndigheder, at selskabet agter at etablere en filial på en anden medlemsstats område, og indgive bestemte oplysninger. Følgende fremgår af den pågældende artikels stk. 1: Punkt 61 i Kommissionens indlæg. Gefion har anført, at udpegelsen af en repræsentant i overensstemmelse med Solvens II-direktivets artikel 152 ikke åbner mulighed for, at forsikringsselskabet kan sagsøges i henhold til forordningens artikel 7, nr. 5). Gefion har anført, at Solvens II-direktivets artikel 152, stk. 3, selv udelukker, at repræsentanten kvalificeres som en Gefions skriftlige indlæg, punkt 21. Gefion har gjort gældende, at selskabets aktiviteter i Polen udføres i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser, idet betingelserne i Solvens II-direktivet er opfyldt, og uden at de danske eller polske tilsynsmyndigheder har givet udtryk for forbehold. Dette argument er ifølge Gefion tilstrækkeligt til, at forordningens artikel 7, nr. 5), ikke finder anvendelse.
Forelæggelsesafgørelsens præmis 28, in fine.
Det fremgår af 11. betragtning til Solvens II-direktivet, at der med dette direktiv foretages
Disse oplysninger omfatter bl.a. oplysninger om den påtænkte virksomhed, filialens organisatoriske struktur og navnet på den person i filialen, som har beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjepart.
Til værtslandets tilsynsmyndigheder og til forsikringsselskabet. De pågældende myndigheder skal også attestere, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
Solvens II-direktivets artikel 148, stk. 1, bestemmer, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet i så fald skal meddele bestemte oplysninger til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, på hvis område forsikringsselskabet agter at udøve virksomhed.
Solvens II-direktivets artikel 151. Jf. Corporis-dommen, præmis 35.
Jf. i samme retning Corporis-dommen, præmis 37:
En permanent tilstedeværelse skal ikke nødvendigvis have form af en filial. En permanent tilstedeværelse kan sidestilles med en filial, for så vidt som den består af et kontor, der ledes af hovedvirksomhedens eget personale eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med et agentur. Den permanente tilstedeværelse skal i begge tilfælde have beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjepart. På grund af en repræsentants funktioner er det ikke uden videre muligt at sidestille den pågældende med en filial: Solvens II-direktivets artikel 152, stk. 3, bestemmer, at Artikel 152, stk. 2, bestemmer, at
Denne sag omhandler ikke et automatisk sammenfald mellem begrebet
Sidestillingen mellem en filial og en permanent tilstedeværelse kan spores tilbage til dom af
Domstolens praksis med hensyn til en Dom af Solvens II-direktivets artikel 145, stk. 2, kræver, at forsikringsselskabet for at etablere sig i en anden medlemsstat skal oplyse tilsynsmyndighederne i hjemlandet om navnet på den person i filialen eller den permanente tilstedeværelse, som har beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjepart.
I sin fortolkningsmeddelelse om fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet
Punkt 38-52 i dette forslag til afgørelse.
Eftersom udøvelsen af denne frihedsrettighed ikke udelukker, at tjenesteyderen har faste faciliteter i etableringsstaten (dom af
Såfremt forsikringsselskabet ikke selv har udpeget en repræsentant.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
Dom af
Hvilket omfatter beføjelsen til at modtage et indledende processkrift i en sag mod et forsikringsselskab, der befinder sig i en anden medlemsstat, hvori der er nedlagt påstand om erstatning som følge af et trafikuheld som omhandlet i Corporis-dommen.
Dom af
Jf. 16. betragtning til forordningen.
I forbindelse med et erstatningskrav som det i hovedsagen omhandlede, som anses for et krav uden for kontrakt.
Det førstnævnte selskab behandler skadesager vedrørende ansvarsforsikring for motorkøretøjer, hvis risici forsikringsselskabet dækker. Det pågældende selskab fremtræder udadtil som en repræsentation for forsikringsselskabet. Det pågældende selskab har en ledelse og er materielt udstyret sådan, at det kan forhandle med tredjemand, således at denne, skønt han ved, at der eventuelt opstår en retlig forbindelse med den i udlandet hjemmehørende hovedvirksomhed, ikke behøver at henvende sig direkte til denne.