RETTENS DOM (Syvende Afdeling, sat med fem dommere)
3. juni 2026 ( *1 )
»EU-varemærker – ugyldighedssag – tredimensionalt varemærke – formen af en ottekantet pakning – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – fremstillingsproces – anvendelse af varen – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94«
I sag T-104/25,
Lami Packaging (Kunshan) Co. Ltd, Kunshan (Kina), ved advokat K. Strömholm,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved E. Nicolás Gómez og D. Hanf, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:
Tetra Laval Holdings & Finance SA, Pully (Schweiz), ved advokaterne S. Schäfer og M. Kleespies,
har
RETTEN (Syvende Afdeling, sat med fem dommere),
sammensat af afdelingsformanden, K. Kecsmár, og dommerne L. Madise (refererende dommer), P. Nihoul, U. Öberg og L. Truchot,
justitssekretær: fuldmægtig G. Mitrev,
på grundlag af den skriftlige forhandling
efter retsmødet den 20. januar 2026,
afsagt følgende
Dom
|
1 |
Sagsøgeren, Lami Packaging (Kunshan) Co. Ltd, har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation og omgørelse af afgørelse truffet den 6. december 2024 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 12/2024-4) (herefter »den anfægtede afgørelse«). |
Tvistens baggrund
|
2 |
Den 3. januar 2022 indgav sagsøgeren en ugyldighedsbegæring til EUIPO vedrørende det EU-varemærke, der var blevet registreret på grundlag af en ansøgning indgivet den 19. april 2000 af intervenienten, Tetra Laval Holdings & Finance SA, den 19. april 2000, for følgende tredimensionale tegn: |
|
3 |
De varer, som var omfattet af det anfægtede varemærke, og som var genstand for ugyldighedsbegæringen, henhørte under klasse 16 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarede til følgende beskrivelse: »emballeringsbeholdere og emballeringsmateriale fremstillet af papir eller af papir belagt med plasticmateriale«. |
|
4 |
De ugyldighedsgrunde, der blev påberåbt til støtte for ugyldighedsbegæringen, var de grunde, der er omhandlet dels i artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994, L 11, s. 1), med senere ændringer, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), dels i nævnte forordnings artikel 51, stk. 1, litra b). |
|
5 |
Den 6. november 2023 tog annullationsafdelingen ugyldighedsbegæringen til følge på grundlag af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii). |
|
6 |
Den 3. januar 2024 indgav intervenienten en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse. |
|
7 |
Ved den anfægtede afgørelse tog appelkammeret klagen til følge og afslog følgelig sagsøgerens ugyldighedsbegæring med den begrundelse, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke fandt anvendelse på det anfægtede varemærke. Appelkammeret fandt i det væsentlige, at den funktion, som varens udformning opfyldte, ikke udgjorde et teknisk resultat i denne bestemmelses forstand. For at nå frem til denne konklusion fandt appelkammeret, idet det navnlig henviste til dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 fandt anvendelse, når udformningen gjorde det muligt for en vare at opnå et teknisk resultat, der var ønsket ved anvendelsen af varen. Appelkammeret fastslog, at de væsentlige kendetegn, der var forbundet med varens udformning, i det foreliggende tilfælde vedrørte fremstillingsprocessen, men ikke havde nogen indvirkning på den funktion, som den nævnte vare sikrede. |
|
8 |
Appelkammeret afslog i øvrigt ugyldighedsbegæringen i forhold til artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, idet det konkluderede, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at intervenienten havde misbrugt ordningen for registrering af varemærker med henblik på kunstigt at beskytte en udformning, der kun kunne beskyttes ved et patent. |
Parternes påstande
|
9 |
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
|
|
10 |
EUIPO har nedlagt følgende påstande:
|
|
11 |
Intervenienten har nedlagt følgende påstande:
|
Retlige bemærkninger
Lovvalg
|
12 |
Indledningsvis bemærkes, at i betragtning af datoen for indgivelsen af den omhandlede registreringsansøgning, dvs. den 19. april 2000, som er afgørende for bestemmelsen af den anvendelige materielle ret, er de faktiske omstændigheder i sagen reguleret af de materielle bestemmelser i forordning nr. 40/94 (jf. i denne retning kendelse af 5.10.2004, Alcon mod KHIM, C-192/03 P, EU:C:2004:587, præmis 39 og 40, og dom af 23.4.2020, Gugler France mod Gugler og EUIPO, C-736/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:308, præmis 3 og den deri nævnte retspraksis). |
|
13 |
Hvad angår de materielle regler i den foreliggende sag skal appelkammerets henvisninger i den anfægtede afgørelse og parternes henvisninger i deres skriftlige indlæg til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), og til artikel 59, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1) derfor forstås som henvisninger til henholdsvis artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, som i det væsentlige har et identisk indhold for så vidt angår den foreliggende tvist. |
|
14 |
For så vidt som processuelle regler i henhold til fast retspraksis i øvrigt almindeligvis antages at finde anvendelse fra deres ikrafttrædelsestidspunkt (jf. dom af 11.12.2012, Kommissionen mod Spanien,C-610/10, EU:C:2012:781, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis), reguleres den foreliggende tvist af de processuelle bestemmelser i forordning 2017/1001. |
Indledende bemærkninger
|
15 |
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med samme forordnings artikel 51, stk. 1, litra a). |
|
16 |
Det fremgår af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, at et EF-varemærke erklæres ugyldigt efter indgivelse af begæring herom til EUIPO, bl.a. hvis mærket er registreret i strid med bestemmelserne i samme forordnings artikel 7. |
|
17 |
Det skal i denne henseende bemærkes, at i henhold til artikel 51 og 54 i forordning nr. 40/94 anses EU-varemærket for gyldigt, indtil EUIPO erklærer det ugyldigt efter en sag om ugyldighed. Der er således en formodning for varemærkets gyldighed, hvilket er en logisk konsekvens af den kontrol, som EUIPO har foretaget i forbindelse med prøvelsen af en registreringsansøgning (jf. dom af 19.10.2022, H&H mod EUIPO – Giuliani (Swisse), T-486/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:642, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis). Det følger heraf, at det inden for rammerne af en sag om ugyldighed tilkommer den person, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for EUIPO at påberåbe sig de konkrete forhold, der rejser tvivl om dette varemærkes gyldighed. |
|
18 |
I henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 er tegn, der udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, udelukket fra registrering. |
|
19 |
Hver af de forskellige registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7 i forordning nr. 40/94, skal fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger bag hver enkelt af dem (jf. analogt dom af 18.6.2002, Philips, C-299/99, EU:C:2002:377, præmis 77). Den generelle interesse, der ligger bag artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, er, at det skal undgås, at varemærkeretten fører til, at en virksomhed får et monopol på en vares tekniske løsninger eller funktionelle kendetegn (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 43, og af 19.6.2025, CeramTec, C-17/24, EU:C:2025:455, præmis 43). |
|
20 |
Denne bestemmelse har således til formål at undgå, at varemærkebeskyttelsen går videre end de tegn, der giver mulighed for at adskille en vare eller tjenesteydelse fra dem, der udbydes af konkurrenterne, og virker som en hindring for, at konkurrenterne frit kan udbyde varer, der inkorporerer de tekniske løsninger, i konkurrence med varemærkeindehaveren (dom af 19.6.2025, CeramTec, C-17/24, EU:C:2025:455, præmis 43; jf. ligeledes og analogt dom af 18.6.2002, Philips, C-299/99, EU:C:2002:377, præmis 78). Det er navnlig vigtigt at undgå, at andre eksklusive beskyttelsesrettigheder, hvor fortrinsretten er begrænset i tid (patenter eller design), opnår beskyttelse uden tidsbegrænsning ved hjælp af varemærkeretten (jf. i denne retning og analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis). |
|
21 |
En korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 indebærer, at den kompetente myndighed først skal identificere de væsentlige kendetegn ved det berørte tredimensionale tegn og derefter fastlægge, om disse kendetegn opfylder alle den pågældende vares tekniske funktioner (jf. i denne retning dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 68, 72 og 84, og af 10.11.2016, Simba Toys mod EUIPO, C-30/15 P, EU:C:2016:849, præmis 40 og 42). |
|
22 |
Det er i lyset af disse betragtninger, at det skal undersøges, om sagsøgerens eneste anbringende er velbegrundet. |
Identifikationen af det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn
|
23 |
Hvad angår det første trin skal identifikationen af et tegns væsentlige kendetegn foretages i hvert enkelt tilfælde uden noget systematisk hierarki mellem de forskellige typer af bestanddele, som et tegn kan omfatte. Denne identifikation kan foretages dels ved at støtte sig direkte på det helhedsindtryk, som tegnet giver, dels ved indledningsvis at foretage en successiv undersøgelse af hver enkelt af tegnets bestanddele (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 70). Som det fremgår af dom af 14. september 2010, Lego Juris mod KHIM (C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 69), skal udtrykket »væsentlige kendetegn« forstås således, at det henviser til tegnets vigtigste bestanddele. Identifikationen af et tegns væsentlige kendetegn kan følgelig, alt efter omstændighederne i sagen og navnlig henset til graden af kompleksitet forbundet med den, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af det nævnte tegn eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger eller sågar oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den omhandlede vare (jf. i denne retning og analogt dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis). |
|
24 |
I det foreliggende tilfælde identificerede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 32 de væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke på følgende måde:
|
|
25 |
Appelkammeret fandt, at de tre første væsentlige kendetegn definerede udformningens struktur og konturer, mens det fjerde væsentlige kendetegn sikrede en hermetisk lukning af emballagen. |
|
26 |
Identifikationen af disse fire væsentlige kendetegn er ikke blevet bestridt af parterne, og navnlig ikke af sagsøgeren, som har anført, at selskabet ikke bestrider det resultat, som appelkammeret nåede frem til på dette punkt. Tilsvarende har intervenienten tilkendegivet, at dette selskab tilslutter sig appelkammerets identifikation af de væsentlige kendetegn og i forbindelse med denne sag ikke agter at bestride appelkammerets tilsidesættelse af det argument, som det havde fremført for dette kammer, nemlig at der forelå et femte væsentligt kendetegn svarende til det anfægtede varemærkes samlede udseende. |
Den tekniske funktionalitet af det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn
|
27 |
Når tegnets væsentlige kendetegn er identificeret, påhviler det den kompetente myndighed som det næste trin at efterprøve, om disse kendetegn alle svarer til den omhandlede vares tekniske funktion eller en af dens tekniske funktioner (jf. i denne retning dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 72, af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis, og af 9.7.2025, Spin Master Toys UK mod EUIPO – Verdes Innovations (Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster og er i farver), T-1171/23, EU:T:2025:691, præmis 31). |
|
28 |
I denne henseende skal det præciseres, at den kompetente myndigheds fastlæggelse af den omhandlede vares tekniske funktioner skal være baseret på objektive og pålidelige oplysninger. Denne myndighed kan bl.a. søge sådanne oplysninger i de eventuelle beskrivelser af denne vare, der er blevet fremlagt i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om registrering af varemærket, i de oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den nævnte vare – såsom tidligere patenter, som beskriver de funktionelle elementer ved den omhandlede udformning – ved hjælp af undersøgelser og ekspertvurderinger angående den samme vares funktioner eller endog i anden relevant dokumentation, såsom videnskabelige udgivelser, kataloger og websteder, der beskriver denne vares tekniske funktioner (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 85; jf. ligeledes og analogt dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 34). Det er ligeledes blevet fastslået, at eksistensen af et patent kan udgøre et uigendriveligt bevis for, at de egenskaber, som dette patent krævede, var funktionelle (jf. i denne retning dom af 28.6.2016, Peri mod EUIPO (Formen på en forskallingslås), T-656/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:367, præmis 23). |
|
29 |
Derimod er oplysninger om den relevante kundekreds’ eventuelle kendskab til den omhandlede vares tekniske funktioner og den måde, hvorpå de er opnået, omfattet af en vurdering, der nødvendigvis omfatter subjektive elementer, som potentielt kan give anledning til usikkerhed angående omfanget og nøjagtigheden af denne kundekreds’ kendskab, hvilket risikerer at skade det formål, der forfølges med den registreringshindring, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 40/94, og som består i at undgå, at varemærkeretten giver en virksomhed et monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn (jf. analogt dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 35). |
|
30 |
I det foreliggende tilfælde fandt appelkammeret for det første, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 fandt anvendelse, når en vares udformning gjorde det muligt at opnå et teknisk resultat ved anvendelsen heraf, men ikke fandt anvendelse på den måde, hvorpå varen blev fremstillet, og for det andet, at det resultat af teknisk art, der var forbundet med udformningen af det anfægtede varemærke, udelukkende vedrørte selve fremstillingsprocessen, men havde ikke nogen indvirkning på den funktion, som blev sikret ved denne vare i forbindelse med forbrugerens brug heraf. |
|
31 |
Eftersom parternes argumentation fokuserer på disse to punkter, skal det med henblik på at vurdere, om det eneste anbringende, som sagsøgeren har påberåbt sig, er velbegrundet, successivt undersøges dels, om begrebet »teknisk resultat« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 udelukkende vedrører den måde, hvorpå varen fungerer, dels om det resultat af teknisk art, der er forbundet med udformningen af det anfægtede varemærke, i det foreliggende tilfælde udelukkende vedrører selve varens fremstillingsproces. |
Fortolkningen af begrebet teknisk resultat
|
32 |
Sagsøgeren og EUIPO har rejst tvivl om, hvorvidt appelkammerets fortolkning, hvorefter registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 finder anvendelse, når udformningen gør det muligt for en vare at opnå et ønsket teknisk resultat, når den anvendes, men ikke finder anvendelse på den måde, hvorpå varen fremstilles, er velbegrundet. Ifølge EUIPO og sagsøgeren afviger denne restriktive fortolkning fra den brede fortolkning af den almene interesse, der ligger til grund for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, som skal lægges til grund. |
|
33 |
Sagsøgeren har således, ligesom EUIPO, gjort gældende, at den tilgang, som appelkammeret har valgt i den anfægtede afgørelse, er resultatet af en bogstavelig fortolkning af dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C‑215/14, EU:C:2015:604), og desuden er den, i strid med de principper, der er nævnt i punkt 28 og 29 ovenfor, baseret på en subjektiv vurdering af det tekniske resultat, der kan følge af varens udformning. |
|
34 |
Sagsøgeren er i øvrigt ligesom EUIPO af den opfattelse, at en fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, hvorefter begrebet »teknisk resultat« udelukkende omfatter den måde, hvorpå varen anvendes af forbrugeren, fører til en uberettiget begrænsning af anvendelsen af denne bestemmelse og medfører uønskede resultater i forhold til formålet med den nævnte bestemmelse. |
|
35 |
Endelig har sagsøgeren anført, at til forskel fra den foreliggende sag, der vedrører en sofistikeret vare, som har været genstand for patentansøgninger, vedrørte den sag, der gav anledning til dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), et tilfælde, hvor varens udformning alene havde den fordel at forenkle fremstillingsprocessen, uden at den havde nogen betydning for den måde, hvorpå forbrugerne anvendte varen. Sagsøgeren har heraf udledt, at den lære, der kan udledes af den pågældende dom, ikke kan underbygge den konklusion, som appelkammeret nåede frem til i den anfægtede afgørelse. |
|
36 |
Intervenienten har gjort gældende, at appelkammeret har fortolket artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 korrekt, og at det med rette har anvendt de principper, der følger af dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604). |
|
37 |
Det skal indledningsvis erindres, at en korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 indebærer, at de væsentlige kendetegn ved det omhandlede tredimensionale tegn er nødvendige for at opnå et teknisk resultat. |
|
38 |
Efter at have konkluderet, at det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn gjorde det muligt at opnå et resultat af teknisk art, fandt appelkammeret imidlertid i den anfægtede afgørelses punkt 50, at et resultat af teknisk art ikke nødvendigvis var et »teknisk resultat« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
39 |
Appelkammeret fandt nemlig i den anfægtede afgørelses punkt 52, at der skulle sondres mellem på den ene side den måde, hvorpå varen blev fremstillet, og på den anden side den måde, hvorpå varen fungerede. Registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 finder således ifølge den anfægtede afgørelse anvendelse, når udformningen gør det muligt for en vare at opnå et ønsket teknisk resultat, når det anvendes, men den finder ikke anvendelse på den måde, hvorpå varen fremstilles. |
|
40 |
I denne henseende fandt appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 53, at en sådan fortolkning styrkes af det formål, der forfølges med den omhandlede bestemmelse, som består i at »undgå, at der gives et monopol på tekniske løsninger, som en bruger kan tænkes at efterspørge ved konkurrenternes varer«. Ifølge den anfægtede afgørelse er det imidlertid »varens brugsegenskaber, der, set fra forbrugerens synspunkt, er afgørende, og dens fremstillingsproces er uden betydning«. |
|
41 |
Det skal bemærkes, at appelkammeret for at konkludere, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke finder anvendelse, når det tekniske resultat, der er opnået ved det anfægtede varemærkes udformning, udelukkende vedrører selve fremstillingsprocessen for varen, støttede sig på dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604). |
|
42 |
Det bemærkes, at Domstolen i dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), fastslog, at artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25) – hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 – skulle fortolkes således, at denne bestemmelse vedrørte den måde, hvorpå den omhandlede vare fungerede, og ikke fandt anvendelse på den måde, hvorpå det blev fremstillet. Herved sondrer Domstolen med hensyn til begrebet »teknisk resultat« mellem på den ene side anvendelsen af varen og på den anden side dens fremstilling. |
|
43 |
Denne principielle sondring, der blev anvendt i dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), bidrog således til at præcisere anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, idet det blev fastslået, at kun de tekniske resultater, der kom til udtryk ved anvendelsen af den omhandlede vare, var relevante for anvendelsen af denne bestemmelse. |
|
44 |
Følgelig begik appelkammeret ikke en fejl ved fortolkningen af denne bestemmelse, da det fastslog, at registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 fandt anvendelse, når udformningen gjorde det muligt for en vare at opnå et teknisk resultat, når den blev anvendt, men at nævnte registreringshindring ikke fandt anvendelse på den måde, hvorpå varen blev fremstillet. |
|
45 |
De argumenter, som sagsøgeren og EUIPO har fremført, kan ikke rejse tvivl om denne konklusion. |
|
46 |
I første række skal det for så vidt angår sagsøgerens og EUIPO’s argument om, at der i dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C‑215/14, EU:C:2015:604), synes at være foretrukket en subjektiv vurdering af det tekniske resultat, der kan følge af varens udformning, bemærkes, som intervenienten også har gjort, at vurderingen af en udformnings eventuelle tekniske funktion nødvendigvis skal foretages under hensyntagen til den nytte, som varen har set ud fra den relevante kundekreds’ synspunkt. Denne konstatering ændrer ikke ved den omstændighed, at vurderingen af varens funktionalitet ikke skal foretages i forhold til de fordele, som brugeren har opnået, idet denne vurdering nødvendigvis er subjektiv, men skal baseres på objektive elementer, såsom den dokumentation, der beskriver den pågældende udformnings funktionelle elementer. Snarere end at tilføje et subjektivt element, der er baseret på forbrugerens opfattelse af det tekniske resultat af varens udformning, følger det således af den pågældende dom, at der skal foretages en objektiv vurdering af det tekniske resultat, der kan opnås i forbindelse med forbrugerens anvendelse af varen. |
|
47 |
I anden række skal det hvad angår sagsøgerens og EUIPO’s argument om, at en sondring mellem fremstillingsprocessen og anvendelsen af en vare er i strid med det formål, der forfølges med artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, bemærkes, som intervenienten også har gjort, og således som det bl.a. fremgår af præmis 55 i dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), at denne bestemmelse har til formål at forhindre, at varemærkeretten giver et monopol på tekniske løsninger, som brugeren kan tænkes at efterspørge ved konkurrenternes varer. Det følger heraf, at vurderingen af det tekniske resultat skal foretages i forhold til udformningens funktionalitet ved anvendelsen af varen, mens den nærmere fremgangsmåde for fremstillingen af varen som sådan er uden betydning for forbrugeren og navnlig for den endelige forbruger. Den sondring, som appelkammeret har foretaget, kan derfor ikke anses for at være i strid med formålet med den nævnte bestemmelse, men indgår derimod i det formål, som den forfølger. |
|
48 |
I tredje række bemærkes, at selv om sagsøgeren har gjort gældende, at dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604), ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, bl.a. på grund af sagens særlige omstændigheder, der navnlig vedrører den sofistikerede karakter af den omhandlede vare eller eksistensen af tidligere patentansøgninger, skal det bemærkes, at Domstolen i den pågældende dom tog stilling til et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af en bestemmelse, der, således som det er anført i præmis 42 ovenfor, er affattet på samme måde som artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Domstolens fortolkning, der udelukkende var baseret på en analyse af selve bestemmelsen, er derfor almengyldig. Det følger heraf, at sagsøgeren ikke kan påberåbe sig de særlige omstændigheder i den foreliggende sag for at begrunde en anden fortolkning end den, som Domstolen anlagde i dom af 16. september 2015, Société des Produits Nestlé (C-215/14, EU:C:2015:604). |
|
49 |
Det følger heraf, at appelkammeret uden at tilsidesætte hverken det formål, der forfølges med artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, eller den relevante retspraksis kunne basere sin analyse på sondringen mellem de tekniske resultater, der er forbundet med varens fremstillingsproces, og de tekniske resultater, der kommer til udtryk ved anvendelsen af varen. |
|
50 |
Med henblik på at vurdere, om sagsøgerens eneste anbringende er velbegrundet, skal det således undersøges, om denne sondring i det foreliggende tilfælde er blevet anvendt korrekt, og om det omhandlede varemærkes væsentlige kendetegn frembringer et teknisk resultat, der er begrænset til fremstillingsprocessen for varen. |
Vurderingen af det tekniske resultat i den foreliggende sag
|
51 |
Sagsøgeren har gjort gældende, at hvert af det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn opfylder en teknisk funktion i forhold til de varer, der er omfattet af registreringen. |
|
52 |
Sagsøgeren er af den opfattelse, at det var med urette, at appelkammeret konkluderede, at resultatet af det anfægtede varemærkes tre første væsentlige kendetegn udelukkende vedrørte processen for fremstillingen af varen. Sagsøgeren har gjort gældende, at det anfægtede varemærkes udformning gør det muligt at gøre varens grundlæggende funktion – der består i at indeholde væske – mere effektiv. Sagsøgeren har anført, at denne udformning, idet den med en reduceret mængde materiale gør det muligt at bevare og forbedre varens emballagefunktion, i sig selv tilfører nye og forbedrede egenskaber, som består efter fremstillingen. |
|
53 |
Sagsøgeren er endvidere af den opfattelse, at varens udformning, som gør det muligt at opnå det tekniske resultat om mindre vægt, letter opbevaring, håndtering og transport, samtidig med at emballagens stabilitet og stivhed sikres. Sagsøgeren har gjort gældende, at der ligeledes skal tages hensyn til, at varens udformning har miljømæssige fordele i form af en reduktion af ressourceforbruget og mængden af affald. |
|
54 |
Sagsøgeren har tilføjet, at det anfægtede varemærkes tekniske resultater er af interesse i hele forsyningskæden. Ifølge sagsøgeren nyder de vigtigste kunder til de varer, der er betegnet med det anfægtede varemærke, dvs. de professionelle mellemhandlere i fødevareindustrien, objektivt set godt af de fordele, der følger af det anfægtede varemærkes udformning, i forbindelse med den normale anvendelse af varen. Ifølge sagsøgeren nyder også detailhandlere og endelige forbrugere godt af disse fordele. |
|
55 |
EUIPO har henholdt sig til Rettens vurdering for så vidt angår gyldigheden af de retlige og faktiske betragtninger, på grundlag af hvilke appelkammeret konkluderede, at varens udformning ikke var årsagen til et teknisk resultat, der havde betydning for den måde, hvorpå varen blev anvendt. |
|
56 |
Intervenienten har gjort gældende, at det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn, som gør det muligt at forbedre forholdet mellem beholderens volumen og emballagens overflade, er resultatet af en optimeret fremstillingsproces, men ikke fører til fordelagtige tekniske resultater ved anvendelsen af varen. |
|
57 |
Intervenienten har tilføjet, at opretholdelsen af de sædvanlige emballageegenskaber, såsom god stabilitet og korrekt håndtering af beholderen, ikke udgør en funktionel fordel i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Intervenienten er af den opfattelse, at funktionaliteter af denne art i realiteten udgør grundlæggende kendetegn, som allerede findes i de fleste beholdere. Endelig er intervenienten af den opfattelse, at de kommercielle og økologiske fordele, som sagsøgeren har påberåbt sig, ikke udgør tekniske fordele i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
58 |
Det fremgår af retspraksis, at i forbindelse med undersøgelsen af funktionaliteten ved et tegn, der udgøres af en vares udformning, skal det efter identifikation af det pågældende tegns væsentlige kendetegn vurderes, om disse kendetegn svarer til den omhandlede vares tekniske funktion. Denne undersøgelse skal naturligvis foretages ved at analysere det indgivne eller anfægtede tegn og ikke de tegn, som udgøres af andre vareudformninger (jf. i denne retning dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 84). |
|
59 |
Med ordene »udelukkende« og »nødvendig« sikrer artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, at alene udformninger af en vare, som udelukkende inkorporerer en teknisk løsning, og hvis registrering som varemærke således reelt vil vanskeliggøre andre virksomheders anvendelse af denne tekniske løsning, nægtes registrering (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 48). |
|
60 |
Betingelsen om, at en vares udformning kun kan udelukkes fra registrering som EU-varemærke i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr.40/94, hvis den er »nødvendig« for at opnå et ønsket teknisk resultat, betyder imidlertid ikke, at den pågældende udformning skal være den eneste, som gør det muligt at opnå dette resultat (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 53). |
|
61 |
Det er i lyset af disse principper, at den vurdering af det tekniske resultat, som appelkammeret har foretaget i den foreliggende sag, skal undersøges. |
|
62 |
Der skal indledningsvis henvises til den begrundelse, der er anført herom i den anfægtede afgørelse. |
|
63 |
Appelkammeret foretog en undersøgelse af den tekniske funktionalitet ved at analysere det anfægtede varemærkes udformning og under hensyntagen til ansøgning PCT/WO1997034809, der blev indgivet den 29. oktober 1996 af intervenienten i henhold til patentsamarbejdstraktaten, undertegnet i Washington den 19. juni 1970, med senere ændringer (herefter »ansøgningen indgivet i henhold til patentsamarbejdstraktaten«). I den anfægtede afgørelses punkt 46 fandt appelkammeret, at relevansen af denne ansøgning ikke kunne drages i tvivl af den omstændighed, at de deri indeholdte tegninger varierede i forhold til det anfægtede varemærke. Appelkammeret bemærkede i denne forbindelse, at det i henhold til retspraksis ikke er en betingelse, at et patent skal være sammenfaldende med varemærket, for at det kan tages i betragtning ved vurderingen af funktionaliteten af varemærkets væsentlige kendetegn. |
|
64 |
På grundlag af navnlig præciseringer i den ansøgning, der var indgivet i medfør af patentsamarbejdstraktaten, anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 44, 47 og 49, at en prismatisk udformning såsom udformningen af det anfægtede varemærke i forhold til de traditionelle blokudformninger reducerede den mængde af pap til emballering, der var nødvendig for at indeholde et bestemt mængde væske. Appelkammeret fandt, at dette tekniske resultat var opnået ved hjælp af det anfægtede varemærkes tre første væsentlige kendetegn, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 32, og som definerede beholderens struktur og form, mens det fjerde væsentlige kendetegn, der var forbundet med tilstedeværelsen af en forsegling, som krydser den øvre del af formen, gjorde det muligt at sikre emballagens hermetiske lukning. Appelkammeret fandt ligeledes i den anfægtede afgørelses punkt 44 og 47, at det anfægtede varemærkes udformning gjorde det muligt at sikre emballagens stabilitet og muligheden for at håndtere den. |
|
65 |
Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 55, at det anfægtede varemærkes udformning ved at reducere den mængde materiale, der var nødvendigt for fremstillingen af varen, var en kilde til fordele for producenten, dvs. indehaveren af det anfægtede varemærke, idet den gjorde det muligt for denne at opnå besparelser og nå mål om miljømæssig bæredygtighed. Appelkammeret fandt derimod, at sådanne fordele ikke blev efterspurgt af den kundekreds, som det anfægtede varemærke er rettet mod, dvs. professionelle mellemhandlere inden for fødevareindustrien, som køber tom emballage for at fylde væsker og fødevarer heri. |
|
66 |
I den anfægtede afgørelses punkt 56 og 57 undersøgte appelkammeret de eventuelle tekniske fordele ved det anfægtede varemærke for andre kategorier af brugere, såsom detailhandlere og slutbrugere. Appelkammeret forkastede ikke desto mindre sagsøgerens argumenter, idet det for det første fandt, at besparelserne på transportomkostningerne var rent hypotetiske, for det andet, at gevinsterne med hensyn til bæredygtighed var spekulative hvad angår deres omfang, og for det tredje, at sagsøgeren påberåbte sig fordele, der ikke var af teknisk, men kommerciel art, idet det bl.a. fremhævede, at varemærkets kunder havde mulighed for at sælge en større mængde fødevarer ved at drage fordel af en større emballage i forhold til de traditionelle klodser. Hvad angår de endelige forbrugere fandt appelkammeret, at de fordele, som sagsøgeren havde påberåbt sig, ikke vedrørte den måde, hvorpå varen ville blive anvendt af disse forbrugere. |
|
67 |
Endelig fandt appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 58, at det anfægtede varemærkes udformning ikke havde nogen positiv indvirkning for så vidt angår håndteringen og opbevaringen af beholderen, og at den på dette punkt alene gjorde det muligt at overholde de grundlæggende krav, der finder anvendelse på de fleste emballageartikler. |
|
68 |
Appelkammeret konkluderede i den anfægtede afgørelses punkt 59 og 60, at det tekniske resultat, der blev opnået med det anfægtede varemærke, udelukkende vedrørte selve fremstillingsprocessen for varen, men var uden betydning for den funktion, som denne vare sikrede. |
|
69 |
Det fremgår således af begrundelsen for den anfægtede afgørelse, at appelkammeret i det væsentlige fandt, at det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn dels gjorde det muligt at opfylde varens funktion som beholder, samtidig med at emballagens stabilitet og mulighederne for at håndtere den blev bevaret, dels forbedrede forholdet mellem beholderens volumen og den mængde af materialer, der var nødvendige for fremstillingen af beholderen. Appelkammeret fandt imidlertid, at hverken opretholdelsen af emballagens grundlæggende egenskaber eller forbedringen af forholdet mellem beholderens volumen og mængden af det nødvendige materiale udgjorde et teknisk resultat som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
70 |
Appelkammerets vurdering skal undersøges for så vidt angår for det første opretholdelsen af de grundlæggende egenskaber ved den vare, der er omfattet af det anfægtede varemærke, og for det andet forbedringen af forholdet mellem beholderens volumen og mængden af materialer, der er nødvendige for fremstillingen af beholderen. |
|
71 |
I første række skal det bemærkes, at den vare, der er omfattet af det omhandlede varemærke, som det fremgår af bl.a. den anfægtede afgørelses punkt 37 og af ansøgningen indgivet i medfør af patentsamarbejdstraktaten, er en beholder, hvis primære tekniske funktion er at indeholde væsker eller fødevarer. Det skal ligeledes fremhæves, som sagsøgeren har påpeget, at de væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke alle bidrager til, at varen kan opfylde denne tekniske funktion, idet, som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 49, de tre første væsentlige kendetegn definerer beholderens struktur og konturer, mens det fjerde væsentlige kendetegn bidrager til at sikre, at beholderen er tæt. |
|
72 |
Det fremgår desuden af konstateringerne i den anfægtede afgørelses punkt 44 og 47 samt af ansøgningen indgivet i medfør af patentsamarbejdstraktaten, at udformningen af det anfægtede varemærke desuden gør det muligt at sikre beholderens stabilitet samt muligheden for at håndtere den. Som sagsøgeren har gjort gældende, efterspørges sådanne tekniske fordele, der bidrager til beholderens soliditet og muligheden for at stable og opbevare den, af brugerne af varen, bl.a. professionelle mellemhandlere inden for fødevareindustrien, der, som anført i den anfægtede afgørelses punkt 37, fylder væsker eller fødevarer i den tomme emballage, inden den distribueres som slutprodukt. Sådanne tekniske funktioner er relevante i forbindelse med anvendelsen af varen, eftersom beholderen, således som sagsøgeren har anført, efter at være blevet fyldt, skal opbevares, forsendes eller håndteres uden problemer med ustabilitet eller risiko for beskadigelse. |
|
73 |
Henset til det ovenstående skal det konkluderes, at det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, der består i at gøre det muligt at opfylde varens funktion som beholder, der er bestemt til at indeholde væsker eller fødevarer, samtidig med at det sikres, at varen er stabil, og at den kan håndteres. Eftersom disse egenskaber gør det muligt at anvende varen i overensstemmelse med den brug, som det er udformet til, kan sagsøgeren med rette gøre gældende, at de nævnte egenskaber er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, der vedrører den måde, hvorpå varen fungerer. |
|
74 |
I anden række fremgår det af den anfægtede afgørelses punkt 44, 47 og 49, at det anfægtede varemærkes tre første væsentlige kendetegn gør det muligt at forbedre beholderens rumindhold i forhold til den mængde af materiale, der er nødvendigt for fremstillingen af beholderen. I denne henseende anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 47, at en prismatisk udformning såsom udformningen af det anfægtede varemærke i forhold til de traditionelle blokudformninger reducerede den mængde af pap til emballering, der var nødvendig for at indeholde et bestemt mængde væske. |
|
75 |
Selv om appelkammeret konkluderede, at en sådan teknisk fordel alene var til fordel for producenten og dermed indehaveren af det anfægtede varemærke, idet den gjorde det muligt for den pågældende at opnå besparelser og mål om miljømæssig bæredygtighed, skal følgende bemærkes. |
|
76 |
For det første bidrager optimeringen af beholderens indhold, således som sagsøgeren har gjort gældende, til at gøre varens grundlæggende funktion mere effektiv. Det anfægtede varemærkes udformning gør det nemlig muligt for en given mængde emballagemateriale at øge den mængde af væsker eller fødevarer, som beholderen kan rumme. For så vidt som det anfægtede varemærkes udformning gør det muligt at forbedre varens grundlæggende funktion, kan den ikke anses for alene at være resultatet af en optimeret fremstillingsproces, der ikke har nogen indvirkning på den måde, hvorpå varen fungerer. |
|
77 |
For det andet har forbedringen af forholdet mellem beholderens volumen og den mængde materiale, der er nødvendig til fremstilling af beholderen, som sagsøgeren også har påpeget, den konsekvens, at emballagen for en given volumen er lettere end emballage i traditionel form. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at intervenientens kommercielle kommunikation fremhæver sådanne tekniske fordele. Det fremgår således af et uddrag fra intervenientens websted, at selskabet med hensyn til det anfægtede varemærkes udformning har anført, at brugen af en mindre mængde emballagemateriale ikke bringer varens ydeevne i fare. Med denne kommercielle kommunikation fremhæves ligeledes, at varen er let, og dens optimale effektivitet, der især skyldes den pladsbesparende udformning af varen. Selv om intervenienten i retsmødet redegjorde for, at den kommercielle kommunikation indeholdt subjektive elementer og ikke gav præcise oplysninger om en vares tekniske fordele, fremgår det af retspraksis, at al dokumentation, der er relevant for vurderingen af en vares tekniske funktioner, kan tages i betragtning, hvilket bl.a. omfatter kataloger eller websteder, der beskriver varens tekniske funktioner (jf. analogt dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 34). |
|
78 |
Det skal desuden bemærkes, som sagsøgeren har gjort gældende, at reduktion af emballagens vægt og volumen udgør et teknisk resultat, der er relevant for den kundekreds, som det anfægtede varemærke er rettet mod. Varens prismatiske udformning, der gør det muligt at reducere emballagens vægt og gøre den mindre pladskrævende, udgør således en teknisk løsning, der kan efterspørges af professionelle mellemhandlere inden for fødevareindustrien. Som sagsøgeren har fremhævet, er en reduktion af emballagens vægt navnlig egnet til at lette opbevaring og transport. |
|
79 |
Det følger af det ovenstående, at det anfægtede varemærkes udformning gør det muligt at opnå en mindre voluminøs og lettere emballage end emballage med traditionel udformning på grund af anvendelsen af en mindre mængde materiale. Et sådant teknisk resultat er relevant for den kundekreds, som det anfægtede varemærke er rettet mod, idet det positivt påvirker den måde, hvorpå varen kan anvendes af professionelle mellemmænd inden for fødevareindustrien. |
|
80 |
For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at det anfægtede varemærkes udformning er en kilde til tekniske fordele for den endelige forbruger. |
|
81 |
Det skal i denne henseende bemærkes, at selv når den kundekreds, som det anfægtede varemærke er rettet mod, som i det foreliggende tilfælde består af professionelle kunder, kan det være relevant at analysere funktionaliteten af dette varemærkes væsentlige kendetegn ikke blot under hensyntagen til disse professionelle kunders situation, men også slutbrugernes situation. Som intervenienten i det væsentlige har anført, har professionelle mellemhandlere nemlig en interesse i, at det tekniske resultat, der opnås ved det omhandlede varemærkes udformning, ikke blot opfylder deres egne behov, men også slutbrugernes behov, idet disse brugere vil kunne købe mellemhandlernes varer. Det var derfor med rette, at appelkammeret undersøgte, om det anfægtede varemærkes udformning kunne gøre det muligt at opnå et teknisk resultat, der var nyttigt for den endelige forbruger. |
|
82 |
I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren med rette gjort gældende, at appelkammeret urigtigt nåede til den konklusion, at de tekniske fordele, der fulgte af det anfægtede varemærkes udformning, ikke vedrørte den måde, hvorpå varen ville blive brugt af de endelige forbrugere. Det skal nemlig bemærkes, at det fremgår af den ansøgning, der blev indgivet i henhold til patentsamarbejdstraktaten, at emballagen på grund af sin særlige udformning er lettere at genkende og anvende for forbrugeren. Ligeledes nævnes i de uddrag fra intervenientens websted, som sagsøgeren har fremlagt, varens ergonomiske udformning. Det anføres b.la., at varen er udformet således, at den er tilpasset alle håndstørrelser med henblik på at tilbyde en mere komfortabel håndtering ved brugen heraf. |
|
83 |
Det følger af præmis 71-82 ovenfor, at appelkammeret med urette konkluderede, at det tekniske resultat, der blev opnået med det anfægtede varemærke, udelukkende vedrørte selve fremstillingsprocessen for varen og ikke havde nogen indvirkning på den funktion, som denne vare sikrede. Følgelig kan sagsøgeren med føje gøre gældende, at udformningen af det anfægtede varemærke er nødvendig for at opnå et teknisk resultat som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
84 |
De argumenter, som intervenienten har fremført, kan ikke rejse tvivl om denne konklusion. |
|
85 |
For det første gælder, at selv om intervenienten ikke har bestridt, at det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn gør det muligt for den vare, der er omfattet af varemærket, at opfylde sin primære funktion som beholder, samtidig med at de krav til stabilitet og håndterbarhed, som brugerne af denne type varer efterspørger, er opfyldt, er intervenienten af den opfattelse, at det anfægtede varemærkes udformning udelukkende gør det muligt at opfylde varens grundlæggende funktion uden på dette punkt at tilbyde forbedringer i forhold til emballager med traditionel udformning. Denne argumentation er i overensstemmelse med den holdning, som appelkammeret indtog i den anfægtede afgørelses punkt 85, hvori det anføres, at den omstændighed, at det anfægtede varemærkes udformning bevarer muligheden for, at der kan tages fat i beholderen, og at den kan stables, ikke betyder, at denne udformning har en positiv indvirkning på disse funktionaliteter. |
|
86 |
Den omstændighed, at udformningen af det anfægtede varemærke gør det muligt at opfylde emballageartiklers grundlæggende tekniske funktion uden dog at forbedre denne funktion, er imidlertid uden betydning for anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Som EUIPO har bemærket, er anvendelsen af denne bestemmelse nemlig ikke betinget af, at der foreligger et forbedret teknisk resultat. Det skal således fremhæves, at den nævnte bestemmelse har til formål at beskytte de vareudformninger, der er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, og ikke alene de innovative tekniske resultater, der kan patenteres (dom af 21.5.2015, Yoshida Metal Industry mod EUIPO, T-331/10 RENV og T-416/10 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:302, præmis 59). |
|
87 |
Intervenientens argument om, at udformningen af det anfægtede varemærke for så vidt angår varens stabilitet gør det muligt at opnå et teknisk resultat, der svarer til andre emballageudformningers resultat, er ligeledes uden relevans. Med henblik på anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kræver analysen af en udformnings funktionalitet en undersøgelse af, om denne er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, men ikke, at den sammenlignes med andre vareudformninger, der er tilgængelige på markedet (jf. i denne retning dom af 26.3.2020, Tecnodidattica mod EUIPO (Formen på en lampefod), T-752/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:130, præmis 33). |
|
88 |
For det andet er intervenienten af den opfattelse, at selv om fordelene for forbrugeren med hensyn til opbevaring og håndtering af varen antages at være opnået, skal disse forhold anses for at være økonomiske og kommercielle resultater og ikke et teknisk resultat. Det anfægtede varemærkes udformning skal imidlertid, for så vidt som den gør det muligt at lette varens emballering og opbevaring, anses for at opfylde en teknisk funktion (jf. i denne retning dom af 31.1.2018, Novartis mod EUIPO – SK Chemicals (Gengivelse af et transdermalt plaster), T-44/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:48, præmis 63). Desuden skal det bemærkes, som anført af sagsøgeren og EUIPO, at EUIPO’s interne retningslinjer i del B, afsnit 4, kapitel 6, punkt 3, fastslår, at udtrykket »teknisk resultat« skal omfatte former, der navnlig »opbruger mindst materiale« eller »letter hensigtsmæssig opbevaring eller transport«. |
|
89 |
For det tredje har intervenienten gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført bevis for den økonomiske gevinst, som kunderne til det anfægtede varemærke kan opnå takket være de væsentlige kendetegn ved dette varemærkes udformning. Denne argumentation er i overensstemmelse med den holdning, som appelkammeret indtog i den anfægtede afgørelses punkt 57, og som er gengivet i præmis 66 ovenfor, hvorefter de besparelser, som sagsøgeren har påberåbt sig i form af transportomkostninger, er rent hypotetiske, mens de angivelige gevinster med hensyn til bæredygtighed er spekulative hvad angår deres omfang. |
|
90 |
Som EUIPO har anført i retsmødet, finder artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 imidlertid anvendelse på de vareudformninger, der er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, uden at det er nødvendigt at godtgøre omfanget af fordele, der kan følge af dette tekniske resultat. Eftersom udformningen af det anfægtede varemærke skal anses for at gøre det muligt at opnå et teknisk resultat, er den omstændighed, at de økonomiske fordele, der kan følge heraf, er vanskelige at kvantificere, eller endog hypotetiske, hvad angår deres omfang, således ikke til hinder for anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
91 |
For det fjerde har intervenienten i retsmødet anført, at det anfægtede varemærkes andet væsentlige kendetegn, der er knyttet til fire afskårne vinkler, udgør en æstetisk bestanddel, der gør det muligt at give beholderen et særpræget udseende. |
|
92 |
Det andet væsentlige kendetegn bidrager imidlertid til at give varen, der er omfattet af det anfægtede varemærke, sin prismatiske form, hvilket gør det muligt at forbedre forholdet mellem beholderens rumindhold og den mængde materiale, der anvendes til fremstillingen af beholderen, samtidig med at emballagens stabilitet og muligheden for at håndtere den sikres. Det andet væsentlige kendetegn, som appelkammeret har identificeret, har således en teknisk funktion, hvilket intervenienten i øvrigt ikke har bestridt. |
|
93 |
Det fremgår af retspraksis, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke finder anvendelse, når der foreligger et væsentligt ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, som udgør et væsentligt kendetegn ved det anfægtede varemærke, men som ikke er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat (dom af 6.12.2023, BB Services mod EUIPO – Lego Juris (Formen på en legetøjsfigur med knop på hovedet), T-297/22, EU:T:2023:780, præmis 121). |
|
94 |
Den omstændighed, at en væsentlig bestanddel af det anfægtede varemærke, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, også har en æstetisk værdi eller en usædvanlig karakter, er derimod ikke til hinder for anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (dom af 5.7.2023, Wajos mod EUIPO (Formen på en flaske), T-10/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2023:377, præmis 45). |
|
95 |
Følgelig er det forhold, at det andet væsentlige kendetegn ud over sin tekniske funktion kan have en æstetisk værdi og bidrage til at give det anfægtede varemærke en usædvanlig udformning, ikke til hinder for anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. |
|
96 |
Det følger af det ovenstående, at sagsøgeren med rette har gjort gældende, at appelkammeret foretog en urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ved at konkludere, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse i den foreliggende sag med den begrundelse, at det tekniske resultat, der blev opnået ved det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn, udelukkende vedrørte selve fremstillingsprocessen for varen uden at have indvirkning på den funktion, som denne vare sikrer. |
|
97 |
Det følger heraf, at det var med urette, at appelkammeret fandt, at sagsøgeren ikke kunne påberåbe sig, at det anfægtede varemærke var ugyldigt, på grundlag af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii). |
|
98 |
Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt den anden begrundelse i den anfægtede afgørelse, hvorved appelkammeret afslog ugyldighedsbegæringen, for så vidt som den var støttet på artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Da de ugyldighedsgrunde, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b), er uafhængige af hinanden, er det imidlertid tilstrækkeligt, at en af disse grunde kan begrunde, at det anfægtede varemærke erklæres ugyldigt (jf. i denne retning dom af 19.6.2025, CeramTec, C-17/24, EU:C:2025:455, præmis 49). |
|
99 |
Eftersom sagsøgeren med rette har gjort gældende, at appelkammeret urigtigt forkastede den første ugyldighedsgrund, som sagsøgeren havde påberåbt sig, følger det heraf, at appelkammeret alene af denne grund burde have afslået intervenientens klage, der var indgivet til nævnte kammer. |
|
100 |
Den anfægtede afgørelse skal derfor annulleres. |
Påstanden om omgørelse af den anfægtede afgørelse
|
101 |
I stævningen nedlagde sagsøgeren påstand om, at Retten »erklærer registreringen af det [anfægtede] varemærke ugyldig«. I retsmødet præciserede sagsøgeren, at denne påstand skal forstås således, at selskabet har nedlagt påstand om, at den klage, som intervenienten indgav til appelkammeret, ved omgørelse af den anfægtede afgørelse, afslås. |
|
102 |
I denne henseende fremgår det af artikel 72, stk. 2 og 3, i forordning 2017/1001, at Retten har kompetence til at annullere eller omgøre en afgørelse truffet af et appelkammer ved EUIPO. Denne beføjelse til at omgøre en afgørelse bevirker imidlertid ikke, at Retten tillægges en kompetence til at foretage en bedømmelse af et forhold, som appelkammeret endnu ikke har taget stilling til. Udøvelsen af denne beføjelse til at omgøre en afgørelse er nemlig begrænset til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de fastslåede faktiske og retlige omstændigheder at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe (jf. i denne retning dom af 23.1.2025, EUIPO mod Neoperl, C-93/23 P, EU:C:2025:33, præmis 68 og 69). |
|
103 |
I det foreliggende tilfælde er Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering af den ugyldighedsgrund, der er knyttet til anvendelsen af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i stand til at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe, hvilket indebærer, at den har beføjelse til at omgøre den anfægtede afgørelse. |
|
104 |
Da sagsøgerens eneste anbringende er blevet taget til følge, følger det heraf, at appelkammeret i lighed med annullationsafdelingen skulle fastslå, at det anfægtede varemærke var ugyldigt på grundlag af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii). Appelkammeret var herefter forpligtet til at afslå den klage, som intervenienten havde indgivet til det. Følgelig skal Retten ved omgørelse af den anfægtede afgørelse afslå den klage, der er indgivet til appelkammeret (jf. i denne retning dom af 16.5.2017, Airhole Facemasks mod EUIPO – sindustrysurf (AIR HOLE FACE MASKS YOU IDIOT), T-107/16, EU:T:2017:335, præmis 48-50). |
Sagsomkostninger
|
105 |
I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. |
|
106 |
For så vidt som den anfægtede afgørelse annulleres og omgøres, har intervenienten tabt sagen. Det samme gælder for EUIPO, uanset EUIPO’s subsidiære påstand om, at der gives medhold i klagen (jf. i denne retning dom af 18.6.2019, W. Kordes’ Söhne Rosenschulen mod EUIPO (Kordes’ Rose Monique), T-569/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:421, præmis 40). |
|
107 |
Det bemærkes, at sagsøgeren har nedlagt påstand om, at EUIPO »eller eventuelt« intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Sagsøgeren skal således anses for at have nedlagt principal påstand om, at EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og subsidiær påstand om, at intervenienten tilpligtes at betale disse omkostninger. EUIPO bør derfor pålægges at bære sine egne sagsomkostninger og betale sagsøgerens omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom. |
|
108 |
Intervenienten bærer sine egne omkostninger. |
|
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer RETTEN (Syvende Afdeling, sat med fem dommere): |
|
|
|
|
Kecsmár Madise Nihoul Öberg Truchot Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 3. juni 2026. Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: engelsk.