(1)

Ved gennemførelsesforordning 2019/1688 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) antidumpingtold på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago og Amerikas Forenede Stater (i det følgende også »USA«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

I maj 2021 anmodede Copa-Cogeca, en sammenslutning af brugere af den pågældende vare, om suspension af den gældende antidumpingtold i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036. Ved gennemførelsesafgørelse 2022/2070 (3) besluttede Kommissionen ikke at suspendere antidumpingtolden på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688.

(3)

Den gældende antidumpingtold varierer mellem 27,77 EUR/ton og 42,47 EUR/ton på importen fra Rusland og beløber sig til 22,24 EUR/ton på importen fra Trinidad og Tobago og til 29,48 EUR/ton på importen fra Amerikas Forenede Stater.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 28. juni 2024 af Fertilizers Europe (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse begrundes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat og/eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, slog Kommissionen fast, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 8. oktober 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte producenter i de pågældende lande og myndighederne i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater, kendte importører og sammenslutninger, der repræsenterer brugernes interesser, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

De russiske myndigheder hævdede, at indledningen af undersøgelsen var uforenelig med WTO, for så vidt som panelrapporten »EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia)« (6) fandt, at den omkostningsjusteringsmetode, som Kommissionen anvendte i den oprindelige undersøgelse, var uforenelig med artikel 2.2.1.1 og 2.2 i WTO's antidumpingaftale. Kommissionen bemærkede, at den pågældende panelrapport stadig endnu ikke er endelig. Under alle omstændigheder adskiller de faktiske omstændigheder, som dette panel har undersøgt, sig fra de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag. Navnlig indeholder anmodningen om en udløbsundersøgelse indgivet af Fertilizers Europe dumpingberegninger baseret på de faktiske hjemmemarkedspriser i Rusland. Påstanden blev derfor afvist.

(11)

Den 14. november 2024 hævdede de russiske myndigheder, at der ikke forelå en behørigt begrundet anmodning, jf. artikel 11.3 i WTO's antidumpingaftale, da anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet eller fortsat dumping og skade. De russiske myndigheder henviste til dumpingberegningerne efter den såkaldte standardmetode, som de russiske myndigheder hævdede ikke var behørigt sammenfattet. De russiske myndigheder anførte, at anmodningen fratog russiske parter muligheden for at kontrollere data, forstå og kontrollere beregningerne og fremsætte bemærkninger til dem, fordi anmodningen manglede en behørig sammenfatning af fortrolige oplysninger, herunder data fra eksterne eksperter til ansøgeren, eller manglede en begrundelse for, hvorfor det ikke var muligt at sammenfatte dem. I den forbindelse henviste de russiske myndigheder til artikel 6.5.1 i WTO's antidumpingaftale og flere afgørelser truffet af WTO's tvistbilæggelsespanel, herunder »EC — Fasteners (China)« (7).

(12)

Med hensyn til den beregnede normale værdi, som ansøgeren skitserede i anmodningen, hævdede de russiske myndigheder desuden, at justeringer af naturgasomkostningerne baseret på Waidhaus- eller Baumgarten-priser er uforenelige med WTO's antidumpingaftale. Med henblik herpå henviste de russiske myndigheder til WTO-panelrapporten om Cost Adjustment Methodologies (8).

(13)

Ved indlæg af 16. november 2024 (9) hævdede Methanol Holdings (Trinidad) Limited (»MHTL«), en eksporterende producent beliggende i Trinidad og Tobago, at anmodningen ikke opfyldte de retlige standarder for så vidt angår påstanden om, at udløbet af foranstaltningerne over for importen fra Trinidad og Tobago sandsynligvis vil føre til fornyet dumping. MHTL præciserede, at anmodningen viste negative dumpingmargener for så vidt angik eksport af UAN fra Trinidad og Tobago til Unionen.

(14)

Ved indlæg af 18. november 2024 (10) gav CF Industries Holdings, Inc. (»CFI«), en eksporterende producent med hjemsted i Amerikas Forenede Stater, udtryk for det samme som de russiske myndigheder for så vidt angik interesserede parters manglende mulighed for at kontrollere visse data, vurderinger og kilder i anmodningen. CFI rejste også tvivl om lovligheden af nogle af ansøgerens påstande, da der var uoverensstemmelser mellem tallene i anmodningen og Eurostats tal vedrørende importen fra USA i 2020 og 2021.

(15)

Ved indlæg af 18. november 2024 (11) hævdede JSC Nevinnomyssky Azot (Eurochem) og JSC Novomoskovsk Azot (NAK Azot) (under ét benævnt »Eurochem«), at den udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse, der blev indgivet den 28. juni 2024 af Fertilizers Europe (»den oprindelige anmodning«), ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat dumping eller skade i forbindelse med import af UAN fra Rusland. Eurochem gentog også, at en sådan mangel på tilstrækkelige beviser i den oprindelige anmodning ikke kunne afhjælpes med yderligere oplysninger indgivet af ansøgeren inden for tremånedersperioden forud for udløbet af de oprindelige foranstaltninger. Eurochem henviste i denne forbindelse til den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse af 9. september 2024, som blev stillet til rådighed for interesserede parter i sagsakterne. Eurochem anmodede derfor Kommissionen om at fremsende den oprindelige anmodning til dem.

(16)

Eurochem hævdede endvidere, at den oprindelige anmodning ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping. De hævdede, at eksportprisen som fastsat af ansøgeren klart var ukorrekt, fordi den var baseret på en fejlagtig metode og ikke var underbygget af beviser. Eurochem hævdede specifikt, at anmodningen fejlagtigt anvendte en gennemsnitlig årlig importpris for Rusland, men den burde have været baseret på gennemsnitlige månedlige importpriser, da der var store udsving i UAN-priserne i 2023. I anmodningen blev den gennemsnitlige pris på importen af UAN fra Rusland i 2023 også baseret på Eurostat og justeret for transportomkostninger inden for Rusland og mellem Rusland og Frankrig (Rouen). Ifølge Eurochem blev det ved sådanne justeringer fejlagtigt antaget, at al russisk import medfører transportomkostninger for forsendelse i Rusland, da Acron, en stor russisk eksportør, anvendte sin egen UAN-terminal i Estland, og at al import fra Rusland kom ind i Unionen gennem Frankrig, hvorimod en tredjedel af importen fra Rusland ifølge Eurochem blev importeret gennem andre medlemsstater.

(17)

Desuden hævdede Eurochem, at anmodningen ikke indeholdt dokumentation for flere antagelser vedrørende fastsættelsen af eksportprisen på UAN med oprindelse i Rusland, f.eks. at Acron havde salg af UAN fra Rusland til Unionen, transport af UAN inden for Rusland og fra Rusland til Frankrig samt dermed forbundne omkostninger ved en sådan transport. I denne forbindelse henviste anmodningen til flere fortrolige bilag uden at give en god grund til en sådan fortrolig behandling. Eurochem hævdede, at den ikkefortrolige udgave af disse bilag, som indeholdt visse intervaller, var meningsløs og utilstrækkelig til at interesserede parter kunne få en rimelig forståelse af de fremlagte oplysninger.

(18)

Eurochem hævdede endvidere, at fastsættelsen af den normale værdi også var baseret på en fejlagtig metode og ikke var underbygget af beviser. Eurochem præciserede, at i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 10, sammenlignede anmodningen eksportpriserne på en fabrik i Rusland, der ikke havde noget hjemmemarkedssalg (JSC Acron), med hjemmemarkedssalgspriserne på en fabrik i Rusland, der havde både hjemmemarkedssalg og eksportsalg (NAK eller Nevinka). Ifølge Eurochem burde anmodningen enten have taget udgangspunkt i hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne for samme fabrik eller i de gennemsnitlige russiske eksportpriser og salgspriser på hjemmemarkedet. I stedet var anmodningen fejlagtigt baseret på priser for juridiske enheder, der ikke var sammenlignelige.

(19)

Eurochem hævdede endvidere, at ansøgeren ikke havde anvendt tre kendte kilder til månedlige UAN-priser på det russiske marked, nemlig Argus, Chemcourier og SPIMEX, og i stedet baserede sig på uunderbyggede spekulationer fra en ikkenavngiven ekspert eller konsulent. Da UAN-priserne svingede betydeligt i løbet af 2023, burde anmodningen også have fastsat den normale værdi på grundlag af månedlige hjemmemarkedspriser snarere end på årlige gennemsnitspriser.

(20)

Desuden gav Eurochem udtryk for de samme bemærkninger som de russiske myndigheder for så vidt angik manglen på behørig sammenfatning af fortrolige oplysninger om data vedrørende den normale værdi.

(21)

Eurochem hævdede endvidere, at anmodningen ikke indeholdt dokumentation for en særlig markedssituation, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, og at omkostningsjusteringsmetoden, hvorved de faktiske omkostninger til gas i Rusland erstattes af en referencepris baseret på Waidhaus- og Baumgarten-gaspriser, ikke var i overensstemmelse med de gældende WTO-regler. Eurochem hævdede også, at beregningen af en normal værdi, der var baseret på salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste fra UAN-producenter i USA, ligeledes ville være i strid med EU's og WTO's regler.

(22)

Eurochem hævdede desuden, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb ville føre til fortsat skade i form af import fra Rusland, og den undlod at analysere virkningen af forskellige andre faktorer, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, såsom importen fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, udviklingen i forbruget, prisen på urinstof, EU-producenternes øgede produktionsomkostninger og EU-producenternes indkøb af UAN.

(23)

Kommissionen foretog en undersøgelse af anmodningen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 5, og konkluderede, at betingelserne for indledning af en udløbsundersøgelse var opfyldt. Kommissionen fandt, at de umiddelbare beviser, der blev fremlagt i anmodningen, pegede på en situation, hvor foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat og/eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvilket nødvendiggjorde indledningen af en undersøgelse i henhold til lovgivningen. Anmodningen blev med andre ord anset for at være tilstrækkeligt underbygget, hvilket retfærdiggjorde yderligere undersøgelser. En sådan vurdering blev foretaget før tremånedersperioden forud for udløbet af de oprindelige foranstaltninger. Den udgave af anmodningen af 9. september 2025, der blev stillet til rådighed for interesserede parter i sagsakterne ved indledningen af undersøgelsen, bestod i en konsolidering af anmodningen og visse underbyggende beviser, som blev fremlagt af ansøgeren, og som ikke udgjorde nye beviser eller argumenter i forhold til den oprindelige udgave af anmodningen. Specifikt med hensyn til Eurochems anmodning om at modtage den oprindelige udgave af anmodningen delte Kommissionen denne med Eurochem den 15. januar 2025. I denne forbindelse bemærker Domstolen, at antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 2, i overensstemmelse med Domstolens dom i de forenede sager C-554/23 P, C-568/23 P, Fertilizers Europe og Kommissionen mod Nevinnomysskiy Azot og NAK »Azot« (12), skal fortolkes således, at Kommissionen med henblik på at afgøre, om det er korrekt at foretage en fornyet undersøgelse af disse antidumpingforanstaltninger, har ret til at tage hensyn til beviser, der på dens anmodning er blevet fremskaffet af EU-producenterne i tremånedersperioden forud for udløbet af antidumpingforanstaltningerne.

(24)

De fire parters påstande vedrørende lovligheden af indledningen og tilstrækkeligheden af de beviser, der blev fremlagt i anmodningen, blev derfor afvist. Kommissionen understregede i denne forbindelse, at en anmodning om fornyet undersøgelse skal indeholde tilstrækkelige umiddelbare beviser. Ifølge fast retspraksis adskiller mængden og kvaliteten af de beviser, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for bevisernes tilstrækkelighed med henblik på at indlede en udløbsundersøgelse, sig navnlig fra, hvad der er nødvendigt med henblik på en foreløbig eller endelig konstatering af fornyet eller fortsat dumping og skade (13).

(25)

Anmodningen fra ansøgeren omfattede detaljerede beregninger, der viste fortsat dumping i Rusland på grundlag af beviser, der var rimeligt tilgængelige for ansøgeren. Kommissionen fandt, at mængden og kvaliteten af den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, var tilstrækkelig til at føre til indledningen af udløbsundersøgelsen. I denne forbindelse er der i modsætning til, hvad Eurochem fremførte, ikke nogen forpligtelse i henhold til grundforordningens artikel 11 til, at en anmodning om en udløbsundersøgelse i beregningerne af dumpingmargenen på troværdig vis skal afspejle alle de forskellige distributionskanaler for den pågældende vare i de pågældende lande og i Unionen. Der er heller ikke noget retligt krav om, at anmodningen skal dække hele hjemmemarkedssalget eller eksportsalget, eller at der skal fremlægges detaljerede justeringer i beregningerne. Desuden var de årlige gennemsnitsberegninger, som ansøgeren havde fremlagt, tilstrækkelige til at fastslå en umiddelbar dumpingmargen. En ansøger, der indgiver en anmodning om en udløbsundersøgelse, er ikke forpligtet til at foretage månedlige beregninger af dumpingmargenen forud for indledningen af undersøgelsen.

(26)

På samme måde fandt Kommissionen, at ingen af de bemærkninger, som Eurochem havde fremsat vedrørende skade og årsagssammenhæng, som sammenfattet i betragtning 22, med rimelighed kunne rejse tvivl om tilstrækkeligheden af de detaljerede relevante beviser, der blev fremlagt som en del af anmodningen.

(27)

Kommissionen fandt derfor, at mængden og kvaliteten af de beviser, som navnlig Eurochem krævede, klart gik ud over standarden for umiddelbare beviser. Eurochems påstande blev derfor afvist.

(28)

De russiske myndigheders påstand om metoden til at vurdere den normale værdi for Rusland behandles yderligere i det respektive afsnit, der omhandler dumpingvurderingen, navnlig i betragtning 56, 60 og 61.

(29)

For så vidt angår MHTL's påstand vedrørende de manglende beviser for sandsynligheden for fornyet dumping var Kommissionen enig i, at anmodningen viste negative dumpingmargener med hensyn til Trinidad og Tobago. I tilfælde, hvor der ikke længere forekommer dumping efter indførelsen af foranstaltninger, skal enhver analyse af udløbsundersøgelsen fokusere på sandsynligheden for fornyet dumping. Kommissionen bemærkede, at ansøgeren havde fremlagt tilstrækkelige beviser baseret på rimeligt tilgængelige data for sandsynligheden for fornyet dumping fra Trinidad og Tobago i flere plausible scenarier og i overensstemmelse med den relevante retlige standard. Kommissionen fandt, at MHTL's argumenter ikke kunne rejse tvivl om, hvorvidt beviserne i anmodningen var tilstrækkelige.

(30)

Kommissionen fandt, at anmodningen blev indgivet med en tilstrækkelig klar og detaljeret ikkefortrolig udgave. Den ikkefortrolige udgave gav interesserede parter en meningsfuld forståelse af de retlige og faktuelle grunde, der lå til grund for anmodningen, og gav dem dermed mulighed for at fremsætte grundige bemærkninger i den indledende fase. Kommissionen bemærkede endvidere, at ansøgeren i løbet af proceduren foretog en supplerende fremlæggelse af oplysninger og bilag til anmodningen, som oprindelig var blevet behandlet fortroligt. Ansøgernes dokument blev lagt til undersøgelsens ikkefortrolige dossier og stillet til rådighed for de interesserede parter. Kommissionen afviste derfor de interesserede parters påstande i denne henseende.

(31)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(32)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven baseret på repræsentativitet med hensyn til produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen mellem den 1. juli 2023 og den 30. juni 2024. Der blev også taget hensyn til den geografiske spredning. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 64 % af den anslåede samlede produktionsmængde af den samme vare i Unionen i den indledende fase og 75 % af salget til Unionen fra de producenter, der besvarede spørgsmålene om tilslutning. Stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Den eksporterende producent CFI hævdede, at den foreslåede stikprøve havde en overrepræsentation af østeuropæiske producenter og ikke opfyldte de fastsatte standarder for repræsentativitet, og anmodede om, at en yderligere (hollandsk) producent blev føjet til stikprøven af EU-producenter. Kommissionen afviste CFI's påstand med den begrundelse, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen både med hensyn til produktion og salg og, i betragtning af EU-producenternes placering, også med hensyn til geografisk spredning, da den omfattede virksomheder fra forskellige dele af Unionen (Tyskland, Polen og Litauen).

(34)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(35)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(36)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater om at indgive de i indledningsmeddelelsen angivne oplysninger.

(37)

Oprindeligt fremlagde de to russiske eksporterende producenter JSC Nevinnomyssky Azot (Eurochem) og JSC Novomoskovsk Azot (NAK Azot) (som under ét benævnes »Eurochem«, jf. betragtning 15) de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og opfordrede de to eksporterende producenter til at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet.

(38)

Én eksporterende producent i Trinidad og Tobago og én eksporterende producent i Amerikas Forenede Stater indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal for hvert land besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og opfordrede de to eksporterende producenter til at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet.

(39)

Kommissionen opfordrede de tre stikprøveudtagne EU-producenter, de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der havde givet sig til kende, og de fire eksporterende producenter i de pågældende lande, der gav sig til kende, til at udfylde spørgeskemaerne, som blev gjort tilgængelige på Kommissionens websted (14) på dagen for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren med henblik på at indsamle data om makroindikatorer.

(40)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og fra hver af de eksporterende producenter i Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater.

(41)

De to russiske eksporterende producenter indsendte ikke besvarelser af spørgeskemaet inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat.

(42)

Ved brev af 12. december 2024 underrettede Kommissionen de to russiske eksporterende producenter om, at den betragtede dem som ikkesamarbejdsvillige parter og meddelte dem, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger til at fastlægge sine konklusioner i undersøgelsen. Kommissionen underrettede også de russiske myndigheder om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(43)

Ved brev af 19. december 2024 gav de to russiske eksporterende producenter udtryk for, at de var uenige i den påtænkte anvendelse af grundforordningens artikel 18. De to russiske eksporterende producenter indsendte imidlertid ikke den udestående besvarelse af spørgeskemaet, men satte snarere spørgsmålstegn ved lovligheden af indledningen af den igangværende fornyede undersøgelse. De hævdede navnlig, at Kommissionen ikke havde fremlagt en kopi af Fertilizers Europes anmodning om en udløbsundersøgelse, selv om den var forpligtet til at fremlægge den den 8. oktober 2024, som er datoen for indledningen af denne undersøgelse. På dette grundlag konkluderede de to russiske eksporterende producenter, at Kommissionen hindrede deres samarbejde i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Dette emne behandles yderligere i betragtning 23.

(44)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

a)   Efterfølgende procedure

(45)

Den 20. november 2025 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(46)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(47)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig blandinger af urinstof og ammoniumnitrat i vandig eller ammoniakalsk opløsning (»UAN«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 80 00 (»den undersøgte vare«).

(48)

UAN er en flydende kvælstofgødning, der typisk anvendes i visse markafgrøder.

(49)

Kvælstofindholdet er det væsentligste kendetegn ved den undersøgte vare. Det kan variere mellem 28 % og 32 % UAN, afhængigt af opløsningens vandindhold. Generelt er de importerede opløsninger UAN 32 %, da det er billigere at fragte mere koncentreret UAN. Alle opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat anses dog uanset kvælstofindholdet for at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og udgør derfor samme vare.

(50)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 80 00 .

(51)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(52)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(53)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af UAN fra Rusland, dog i mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. juli 2017 til 30. juni 2018). Ifølge Eurostat udgjorde importen af UAN fra Rusland 12,4 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 13,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. I relative tal faldt mængden af russisk eksport af UAN til Unionen med 47 %, og i absolutte tal var faldet på 289 952 ton.

(54)

Som nævnt i betragtning 42 samarbejdede ingen af de eksporterende producenter fra Rusland i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de russiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Rusland. Eurochem besvarede Kommissionens henvendelse den 19. december 2024 og gentog sin hensigt om ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen i lyset af de påståede fejl, der blev begået i den indledende fase, jf. afsnit 1.5. Kommissionen modtog ingen yderligere bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i den henseende.

(55)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne i forbindelse med sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig data fremsat i anmodningen af ansøgerne og importstatistikker udtrukket fra Eurostat.

(56)

Som nævnt i betragtning 55 fastsatte Kommissionen i mangel af samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Med henblik herpå anvendte Kommissionen data fra ansøgeren i anmodningen. Disse data var baseret på markedsoplysninger, som ansøgeren havde adgang til. Den anslåede normale værdi bestod af en hjemmemarkedspris ab fabrik på 165 EUR pr. ton i 2023.

(57)

I mangel af samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen foreliggende faktiske oplysninger til at fastsætte eksportprisen.

(58)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af markedsoplysninger i anmodningen. Den deraf følgende eksportpris ab fabrik for 2023 var således 135 EUR pr. ton.

(59)

Som nævnt i ovenstående betragtninger anvendte Kommissionen oplysninger om den normale værdi og om eksportprisen justeret til niveauet ab fabrik for at foretage sammenligningen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(60)

Ovenstående sammenligning viste, at eksportpriserne til Unionen, udtrykt som en procentdel af cif-værdien, var 16,7 % lavere end den fastsatte normale værdi. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at hvis den benyttede en beregnet normal værdi baseret på justerede naturgaspriser (15), ville dette resultere i en endnu større forskel mellem eksportpriserne og den fastsatte normale værdi, nemlig 44 %.

(61)

Da der blev konstateret dumping for så vidt angik Rusland i et hvilket som helst plausibelt scenarie, fandt Kommissionen, at Eurochems påstande, der havde til formål at udelukke anvendelsen af en metode til beregning af den normale værdi, som sammenfattet i betragtning 21, var irrelevante.

(62)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(63)

Den eneste kendte producent af UAN i Trinidad og Tobago i den betragtede periode var MHTL.

(64)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af UAN fra Trinidad og Tobago i absolutte tal på næsten samme niveau som i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Baseret på Eurostat-tal udgjorde importen af UAN fra Trinidad og Tobago ca. 9,8 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 8,1 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. Den relative stigning i markedsandelen forklares ved det betydeligt lavere EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode.

(65)

Kommissionen undersøgte først, om MHTL's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(66)

Da der ikke var noget salg af samme vare på hjemmemarkedet, og da det ikke var muligt at finde hjemmemarkedspriser (pga. manglende forbrug på hjemmemarkedet), beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 6, litra b).

(67)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse med samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(68)

I den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede MHTL kun til Unionen via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører. Hele salget til Unionen foregik via en forretningsmæssigt forbundet importør i Tyskland. Denne forretningsmæssigt forbundne importør solgte den pågældende vare til uafhængige kunder i Tyskland eller til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Frankrig og Spanien, som derefter solgte den pågældende vare til uafhængige kunder på deres respektive nationale markeder.

(69)

Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortyndings- og blandingsomkostninger, og for en rimelig fortjeneste.

(70)

For så vidt angår de i dette tilfælde særlige fortyndings- og blandingsomkostninger eksporterede MHTL i undersøgelsesperioden udelukkende UAN med et kvælstofindhold på 32 %. De forretningsmæssigt forbundne importører solgte dog UAN med et kvælstofindhold på enten 32 % eller mindre til de uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev fortyndet med vand eller blandet med svovl for at opnå et lavere kvælstofniveau, omfattede de i betragtning 69 omhandlede justeringer derfor også de yderligere omkostninger ved fortynding og blanding, som den relevante importør pådrog sig.

(71)

Kommissionen sammenlignede pr. varetype den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 6, litra b), med den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportpris ab fabrik som fastsat ovenfor.

(72)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for fragt- og forsikringsomkostninger, told, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger og lageromkostninger samt for yderligere omkostninger til fortynding og blanding, som den forretningsmæssigt forbundne importør havde pådraget sig.

(73)

For MHTL, den samarbejdsvillige eksporterende producent, sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(74)

Ved anvendelse af den metode, der er beskrevet i betragtning 70, var dumpingmargenen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 35,1 % for MHTL. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(75)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede DAKOFO (16), at importen af UAN med oprindelse i Trinidad og Tobago til Unionen ikke fandt sted til dumpingpriser. For at vurdere en eksportpris til Unionen baserede DAKOFO sig på UAN-importprisnoteringerne i Fredericia-terminalen, ifølge DAKOFO den største terminal i Østersøområdet, der håndterer UAN-forsendelser. Med hensyn til den normale værdi fandt DAKOFO, at der ikke er noget salg af UAN på Trinidad og Tobagos hjemmemarked. Den anvendte derfor en beregnet normal værdi, der var baseret på offentliggjorte cif NOLA-priser (cif til New Orleans).

(76)

Kommissionen afviste DAKOFO's påstand. Som anført i betragtning 65-74 baserede Kommissionen sin dumpingberegning på de efterprøvede data fra den eneste samarbejdsvillige producent og, ifølge oplysningerne i sagen, den eneste eksisterende producent af UAN i Trinidad og Tobago. Disse oplysninger blev kontrolleret af Kommissionen på stedet. Da denne beregning førte til forekomsten af dumping, bekræftes Kommissionens konklusion om fortsat dumping for Trinidad og Tobago.

(77)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af UAN fra USA, dog i lavere omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Baseret på Eurostat-tal udgjorde importen af UAN fra USA ca. 20,6 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 16,2 % i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(78)

Kommissionen undersøgte først, om den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents, CFI's, samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var det samlede salg for den samarbejdsvillige eksporterende producent af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(79)

Kommissionen undersøgte efterfølgende for den samarbejdsvillige eksporterende producent, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(80)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for den samarbejdsvillige eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af den eneste varetype, som den samarbejdsvillige eksporterende producent solgte med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt.

(81)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(82)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(83)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse.

(84)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

(85)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at [95–100] % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i den nuværende undersøgelsesperiode.

(86)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(87)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent ab fabrik pr. varetype som fastsat ovenfor.

(88)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for nedslag, rabatter og mængdeforskelle, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

(89)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(90)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 52,2 % for den samarbejdsvillige producent. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(91)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede DAKOFO, at importen af UAN med oprindelse i USA til Unionen ikke fandt sted til dumpingpriser. For at beregne en eksportpris til Unionen baserede DAKOFO sig på UAN-importprisnoteringerne i Fredericia-terminalen, på lignende vis som DAKOFO krævede for import fra Trinidad og Tobago, jf. betragtning 75. Med hensyn til den normale værdi anvendte DAKOFO offentliggjorte cif NOLA-priser (cif til New Orleans), da disse noteringer repræsenterer de hjemmemarkedspriser, der skal betales i USA.

(92)

Kommissionen afviste DAKOFO's påstand. Som anført i betragtning 78-90 baserede Kommissionen sin dumpingberegning på de efterprøvede data fra den eneste samarbejdsvillige producent af UAN i USA. Disse oplysninger blev kontrolleret af Kommissionen på stedet. Da denne beregning førte til forekomsten af dumping, bekræftes Kommissionens konklusion om fortsat dumping for USA.

(93)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode for så vidt angik Rusland, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft.

(94)

Undersøgelsen viste, at den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i Rusland var betydelig i den betragtede periode. Ifølge oplysninger fra ansøgeren oversteg den samlede produktionskapacitet for alle kendte russiske producenter 3 500 000 ton om året, og den uudnyttede kapacitet var i gennemsnit på ca. 30 % i et hvilket som helst år i den betragtede periode.

(95)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de russiske eksporterende producenter vil øge deres eksportsalg til dumpingpriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(96)

Eksistensen af antidumpingforanstaltninger reducerede ikke EU-markedets tiltrækningskraft. I hele den betragtede periode nåede den årlige importmængde op på mere end 300 000 ton om året, hvilket er næsten halvdelen af den importmængde, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode, og mere end halvdelen af det årlige gennemsnit, der blev konstateret i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse, som varede fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2018. Det skal også erindres, at dette salg til Unionen, selv med de gældende antidumpingforanstaltninger, fandt sted til dumpingpriser. Hvis foranstaltningerne udløber, vil mængden af dumpingimport derfor sandsynligvis stige.

(97)

De gældende antidumpingforanstaltninger har ikke forhindret russiske producenter i fortsat at sælge betydelige mængder UAN til Unionen til dumpingpriser. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil disse producenter sandsynligvis sælge endnu større mængder til dumpingpriser til Unionen, fordi de har den uudnyttede kapacitet til at kunne gøre det, jf. betragtning 94.

(98)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 74), undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Trinidad og Tobago og EU-markedets tiltrækningskraft.

(99)

Undersøgelsen viste, at den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i Trinidad og Tobago var betydelig i den betragtede periode. I gennemsnit var den årlige uudnyttede kapacitet på over 400 000 ton i den betragtede periode, og den nåede op på mere end 700 000 ton i 2023.

(100)

Eksistensen af antidumpingforanstaltninger reducerede ikke EU-markedets tiltrækningskraft i løbet af den betragtede periode. Den årlige importmængde fra Trinidad og Tobago i den betragtede periode nåede op på mere end 400 000 ton om året, hvilket er mere end i den oprindelige undersøgelsesperiode og tæt på det årlige gennemsnit, der blev konstateret i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse, som varede fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2018. Det skal også erindres, at dette salg til Unionen, selv med de gældende antidumpingforanstaltninger, fandt sted til dumpingpriser. Det er derfor sandsynligt, at dumpingimporten fortsat vil stige, hvis foranstaltningerne udløber.

(101)

De gældende antidumpingforanstaltninger har ikke forhindret MHTL i fortsat at sælge betydelige mængder UAN til Unionen. Hvis foranstaltningerne udløber, vil MHTL sandsynligvis sælge endnu større mængder til dumpingpriser til Unionen, fordi MHTL har den uudnyttede kapacitet til at kunne gøre det.

(102)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, analyserede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Kommissionen analyserede i denne forbindelse produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i USA og EU-markedets tiltrækningskraft.

(103)

Både i den oprindelige undersøgelsesperiode og i den nuværende undersøgelsesperiode var CFI den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra USA. Det fremgik af anmodningen, at der fandtes andre UAN-producenter i USA. Disse producenter samarbejdede ikke i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse eller den oprindelige undersøgelse. Det skønnes usandsynligt, at deres produktionskapacitet vil være til rådighed for eksport til Unionen. Ud fra en konservativ tilgang har Kommissionen derfor kun anset CFI's uudnyttede kapacitet for at være til rådighed for eksport til Unionen. Denne uudnyttede kapacitet udgjorde mere end 200 000 ton om året i hele den betragtede periode. CFI's samlede kapacitet lå på [6 000 000 til 6 500 000] ton om året i den nuværende undersøgelsesperiode.

(104)

Eksistensen af antidumpingforanstaltninger reducerede ikke EU-markedets tiltrækningskraft for eksporterende producenter af UAN fra USA i løbet af den betragtede periode. Med undtagelse af 2021 oversteg de årlige mængder, der blev eksporteret fra USA til Unionen, 550 000 ton pr. år, hvilket er betydeligt og kun ca. 150 000 ton mindre end i den oprindelige undersøgelsesperiode. Det skal også erindres, at dette salg til Unionen, selv med de gældende antidumpingforanstaltninger, fandt sted til dumpingpriser. Det er derfor sandsynligt, at dumpingimporten fortsat vil stige, hvis foranstaltningerne udløber.

(105)

De gældende antidumpingforanstaltninger har ikke forhindret CFI i fortsat at sælge betydelige mængder UAN til Unionen. Hvis foranstaltningerne udløber, vil CFI sandsynligvis sælge mindst omtrent den samme mængde, som virksomheden solgte i den nuværende undersøgelsesperiode, til dumpingpriser til Unionen, eller endda øge sine salgsmængder til Unionen, da CFI har uudnyttet kapacitet til at kunne gøre det, jf. betragtning 103. Selv om UAN kan sælges til højere priser på hjemmemarkedet sammenlignet med EU-markedet, er der ingen tegn på, at UAN-markedet i USA vil vokse yderligere, og det er derfor usandsynligt, at det vil absorbere nogen uudnyttet kapacitet. Desuden ønsker CFI at gøre bedst mulig brug af sin produktionskapacitet og sælge enhver produktion fra ellers uudnyttet kapacitet til eksportmarkeder, herunder EU-markedet.

(106)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CFI, at Kommissionen ikke havde foretaget den fremadrettede vurdering, der kræves i grundforordningens artikel 11, stk. 2. CFI tilføjede, at den nuværende undersøgelsesperiode var kendetegnet ved ekstraordinære, ikkerepræsentative omstændigheder, herunder forsyningsknaphed, som trak marginale eksportører til Unionen. Desuden hævdede CFI, at Kommissionen ikke vurderede, om CFI havde noget incitament til at sælge til de samme priser i fremtiden, og om gaspriserne, som CFI forventede ville falde efter 2024, ville påvirke prissammenhænge, om EU-producenternes genrejsning ville påvirke den fremtidige efterspørgsel efter UAN fremstillet i USA, og om tendenserne i den indenlandske efterspørgsel i USA ville begrænse eksporttilgængeligheden. Endelig hævdede CFI, at den amerikanske eksport var drevet af midlertidige mangler i Unionen og ikke af strukturelle incitamenter til at dumpe.

(107)

Med hensyn til den generelle påstand om en manglende fremadrettet vurdering gjorde Kommissionen CFI opmærksom på den vurdering, der er omtalt i betragtning 102-105.

(108)

Med hensyn til den nuværende undersøgelsesperiodes ikkerepræsentative karakter påpegede Kommissionen, at importmængderne fra USA, som tegnede sig for en andel på mere end 20 % af det samlede EU-marked (jf. tabel 2), på ingen måde kan betragtes som marginale. Kommissionen forstod, at CFI ikke mente »marginale eksportører«, men »marginal eksport«.

(109)

I modsætning til CFI's påstand vurderede Kommissionen faktisk, om CFI ville have et klart incitament til fortsat at sælge UAN til dumpingpriser til Unionen, jf. betragtning 105. Desuden fandt Kommissionen, at ikke kun i den nuværende undersøgelsesperiode, men også i årene 2022 og 2023, oversteg CFI's bruttohjemmemarkedspriser de bruttoeksportpriser, som CFI fakturerede til Unionen, hvilket er et klart tegn på konsekvent dumpingpraksis i hele den betragtede periode. Det blev konstateret, at CFI havde en stærk position på det amerikanske hjemmemarked, hvortil virksomheden havde solgt mindst 95 % af sin produktion i hele den betragtede periode. Der er ingen indlysende grund til, at CFI skulle sænke sine hjemmemarkedspriser (til niveauet for eksportpriserne) og dermed give afkald på sin vigtigste indtægtskilde. Til gengæld er det usandsynligt, at CFI ville sælge UAN på EU-markedet til de høje priser, som gælder på det amerikanske hjemmemarked, i betragtning af EU-markedets mere konkurrenceprægede struktur.

(110)

Kommissionen præciserede endvidere, at der ikke var behov for at vurdere gasprisernes indvirkning på de fremtidige prissammenhænge. Som fremhævet i betragtning 102 og 118 blev det ikke anset for nødvendigt at analysere prissammenhænge i den igangværende vurdering af sandsynlighed for fortsat dumping. Af samme årsager blev det ikke anset for nødvendigt at analysere, om EU-producenternes genrejsning ville påvirke den fremtidige efterspørgsel efter UAN produceret i USA. Uanset dette kan det forventes, at så længe UAN med oprindelse i USA tilbydes til priser, der underbyder EU-producenternes priser, vil efterspørgslen efter UAN fremstillet i USA fortsætte.

(111)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt tendenserne i den indenlandske efterspørgsel i USA kunne begrænse eksporttilgængeligheden, mindede Kommissionen om, at den havde konstateret, at det amerikanske hjemmemarked sandsynligvis ikke ville vokse yderligere, jf. betragtning 105. Under alle omstændigheder undlod CFI at fremlægge en analyse, der pegede på det modsatte, dvs. som viste, at det amerikanske hjemmemarked sandsynligvis ville vokse i fremtiden.

(112)

Med hensyn til CFI's påstand om, at der ikke var nogen strukturelle incitamenter til at dumpe, henvises der til betragtning 109, hvor Kommissionen redegjorde for, hvorfor CFI's stærke position på det amerikanske hjemmemarked, der gav virksomheden mulighed for at opnå betydelige fortjenester, kombineret med et langt mere konkurrencedygtigt eksportmarked i Unionen, rent faktisk har skabt en situation med strukturel dumping, som sandsynligvis vil fortsætte.

(113)

Desuden hævdede CFI, at Kommissionen ikke analyserede, om CFI's uudnyttede kapacitet på mindst 200 000 ton om året faktisk var nødvendig for at betjene virksomhedens kunder på hjemmemarkedet og i tredjelande, og at den heller ikke undersøgte de imputerede omkostninger ved at omdirigere mængder til Unionen. Virksomheden bemærkede endvidere, at på den ene side ville en konklusion om, at EU-markedet fortsat var attraktivt, fordi CFI's eksportmængder oversteg mindst 550 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, og på den anden side en antagelse om, at dumpingen sandsynligvis vil fortsætte uden foranstaltninger, resultere i et cirkulært ræsonnement.

(114)

Kommissionen var ikke enig i CFI's påstand. Uanset vurderingen i betragtning 103 fandt Kommissionen, at selv om ingen af den vurderede uudnyttede kapacitet eller kun en lille del af den eksporteres til Unionen i fremtiden, vil en årlig mængde på mere end 550 000 ton UAN (17), som var den laveste mængde, som CFI eksporterede i en periode på 12 måneder, der falder ind under den betragtede periode, sandsynligvis også som minimum blive eksporteret til Unionen i fremtiden. En sådan eksportmængde er betydelig (en markedsandel på 20 % i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 2) sammenlignet med EU-forbruget. Undersøgelsen bekræftede desuden, at denne import til Unionen fandt sted til dumpingpriser. I betragtning af at denne dumpingpraksis er fortsat, mens antidumpingforanstaltningerne har været gældende, er det sandsynligt, at den vil fortsætte, hvis foranstaltningerne udløber. Et sådant ræsonnement er ikke udtryk for et cirkulært ræsonnement, men det er snarere udtryk for en konsekvens eller sandsynlighed baseret på aktuelle begivenheder.

(115)

CFI hævdede endvidere, at den kraftige stigning i den amerikanske eksport i 2022 og 2023 var en reaktion på en ekstraordinær kombination af høje EU-priser, begrænset EU-produktion og mindre tilgængelighed hos andre leverandører. Da EU-producenterne genoptog produktionen, og EU-priserne vendte tilbage til det normale niveau, var eksporten fra USA allerede begyndt at falde. Virksomheden hævdede, at dette kan bekræftes af Eurostats data i tabel 2, der viser et fald i importmængderne fra USA til Unionen fra 853 263 ton i 2022 til 536 569 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

Kommissionen var ikke enig i CFI's påstand. For det første fandt Kommissionen, at den importmængde, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, udgjorde over 20 % af markedsandelen af EU-forbruget, jf. tabel 2. Det blev desuden konstateret, at denne import fandt sted til dumpingpriser, som det fremgår af undersøgelsen. Kommissionen mindede ligeledes om, at selv i en situation uden ekstraordinære eksterne faktorer (såsom hurtigt stigende gaspriser og efterfølgende forsyningsafbrydelser, som CFI anså for hovedsagelig at være ansvarlig for øgede eksportmængder fra USA) nåede eksporten af UAN fra USA til Unionen op på mere end 540 000 ton om året i 2016 og 2017 og i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, der omfattede perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018, jf. tabel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/576 (18). Dette viser, at eksportmængderne af UAN til Unionen i alle de perioder, som Kommissionen har undersøgt siden 2016, nåede op på et betydeligt niveau.

(117)

Endelig bemærkede CFI, at Kommissionen i henhold til punkt 96 i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger havde til hensigt at analysere »forholdet mellem priserne i Unionen og USA« og »forholdet mellem priserne ved eksport til Unionen og tredjelande og priserne i USA«. Dokumentet med fremlæggelse af oplysninger indeholdt imidlertid ikke en sådan analyse.

(118)

Kommissionen præciserede, at en analyse af de konstaterede prisforhold ikke var nødvendig for at konkludere, at der sandsynligvis fortsat ville finde dumping sted uden foranstaltninger. Analysen af produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i USA samt EU-markedets tiltrækningskraft var tilstrækkelig til at nå frem til denne konklusion, jf. betragtning 102-105.

(119)

Ud fra ovenstående betragtninger bekræftede Kommissionen konklusionen om, at der sandsynligvis fortsat vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(120)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 20 (grupper af) producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(121)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 2 299 135 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, især data indhentet af Fertilizers Europe og markedsoplysninger, der var tilgængelige for ansøgeren. Tre EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 32. På grundlag af verificerede data tegnede de sig for næsten 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(122)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet plus import fra alle tredjelande ifølge Eurostat.

(123)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (i ton)

(124)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 23 %. Dette fald i EU-forbruget kan forklares med en række årsager: et midlertidigt fald i produktionen af UAN i Unionen, da gas- og energipriserne steg i 2022, en meget betydelig stigning i importmængderne i samme år og bedste praksis for anvendelse af næringsstoffer i landbruget, der begrænser brugen af mineralsk gødning (19).

(125)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(126)

I denne bestemmelse er det fastsat, at import fra mere end ét land kun skal vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at:

(127)

I den indledende fase hævdede MHTL, at importen fra Trinidad og Tobago burde vurderes særskilt på grund af ændrede omstændigheder i forhold til den oprindelige undersøgelse. Specifikt ville en særskilt vurdering af importen fra Trinidad og Tobago, ifølge MHTL, have været berettiget i lyset af, at det i anmodningen blev konstateret, at der ikke fandt dumping sted i forbindelse med importen fra Trinidad og Tobago, at eksportørerne fra Trinidad og Tobago var pålidelige og politisk stabile partnere for Unionen og adskilte sig fra eksportørerne fra Rusland og Amerikas Forenede Stater, og at importen fra Trinidad og Tobago (med højere priser end importen fra andre oprindelseslande og betydeligt mindre mængder end importen fra Rusland og USA tilsammen) ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Kommissionen afviste disse påstande. Beslutningen om, hvorvidt import bør vurderes kumulativt, skal baseres på kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, der i dette tilfælde var opfyldt som uddybet i betragtning 129-132. MHTL rejste ikke andre spørgsmål, der kunne sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at undersøge importen fra Trinidad og Tobago sammen med importen fra USA og Rusland (20).

(128)

Den eksporterende producent CFI anmodede om, at importen fra Rusland blev vurderet særskilt fra importen fra Trinidad og Tobago og Amerikas Forenede Stater. CFI baserede sin påstand på sagerne om hhv. fiberplader (21) og valsetråd (22) (der involverer andre lande end Rusland) og henviste til i) russiske producenters unikke omkostningsstruktur som følge af regulerede gaspriser på hjemmemarkedet, ii) geopolitiske faktorer (navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine og de deraf følgende vestlige sanktioner mod Rusland), iii) en særlig prisadfærd, da Rusland omdirigerede sine naturgasforsyninger til nitrogenprodukter i efterfølgende produktionsled, og iv) anmodningen, der kun viser et betydeligt underbud for Rusland. Kommissionen bemærkede, at forholdene i de sager, som CFI henviste til, adskilte sig fra situationen i denne undersøgelse, og at argumenterne derfor ikke kunne overføres til denne undersøgelse. I sagen om fiberplader, hvor importen fra Brasilien blev vurderet separat, vedrørte den brasilianske import f.eks. en varetype med en meget særpræget anvendelse. Kommissionen mener, at dette bestemt ikke er tilfældet for importeret UAN i den pågående undersøgelse. I sagen om valsetråd blev importen fra Tyrkiet ikke kumuleret, navnlig fordi priserne fra det land var meget høje, og fordi konkurrencevilkårene mellem tyrkiske og andre erhvervsdrivende ikke blev anset for at være sammenlignelige, mens importen fra Republikken Moldova blev vurderet særskilt, da dette land ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser, og skadesmargenen lå under bagatelgrænsen for skade. I den foreliggende undersøgelse har ingen af de pågældende lande unormalt høje priser, og underbuddet er betydeligt i betragtning af den prisfølsomme karakter af en råvare som UAN. Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CFI, at Kommissionen ikke havde foretaget en grundig analyse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra b) (dvs. en grundig analyse af konkurrencevilkårene mellem varer af forskellig oprindelse), og at arten af og kilden til eventuel dumping fra USA, Rusland eller Trinidad og Tobago var forskellig, idet russisk dumping skyldtes strukturelle statsligt indførte omkostningsfordrejninger. Kommissionen var uenig og bemærkede, at konkurrencevilkårene mellem importerede varer og samme EU-vare vurderes nærmere i betragtning 131, og at dumpingens art er irrelevant i forbindelse med en sådan analyse.

(129)

De dumpingmargener, der blev fastsat i forhold til importen fra hvert af de tre pågældende lande, lå langt over minimalgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(130)

Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelen i den nuværende undersøgelsesperiode var på 12,4 % for importen fra Rusland, 9,8 % for importen fra Trinidad og Tobago og 20,6 % for importen fra Amerikas Forenede Stater. Selv om importmængderne fra Trinidad og Tobago faldt i den betragtede periode, har denne import stadig en betydelig markedsandel i Unionen (9,8 %).

(131)

Konkurrencevilkårene mellem på den ene side dumpingimporten fra Rusland, Trinidad og Tobago og Amerikas Forenede Stater og på den anden side mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare fra EU-erhvervsgrenen var meget ens. Mere specifikt var de importerede varer i konkurrence med hinanden samt med den samme vare produceret i Unionen. Dette skyldes, at importerede og indenlandske varer sælges gennem de samme salgskanaler og til lignende kundekategorier. Ofte blandes UAN af forskellig oprindelse i lagertanke. Den undersøgte vare er en udskiftelig homogen råvare, og konkurrencen fandt i vid udstrækning sted alene på grundlag af prisen. I den betragtede periode toppede salgspriserne til Unionen for både de indenlandske producenter og de pågældende lande (konsolideret og individuelt) i 2022 og faldt betydeligt derefter. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt de russiske importpriser med 39 %, mens importpriserne fra Trinidad og Tobago grundlæggende var de samme som i 2021. Priserne fra USA faldt også, men i mindre omfang. Priserne på importen fra de pågældende lande faldt til et niveau, der lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt, og at importen fra Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(133)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(134)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(135)

Importen fra de pågældende lande steg med 109 % i den betragtede periode. Stigningen i markedsandelen var endnu mere udtalt, idet markedsandelen for den pågældende import steg med 171 %, fra 15,8 % i 2021 til 42,8 % i undersøgelsesperioden. Da EU-forbruget faldt med 23 % i samme periode, var den kraftige stigning i de pågældende landes markedsandel klart til skade for andre markedsdeltagere, nemlig EU-erhvervsgrenen.

(136)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat.

(137)

Den vejede gennemsnitlige importpris ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(138)

Importpriserne fra de pågældende lande steg med 19 % i den betragtede periode. Importpriserne steg i 2022 på grund af de gældende markedsvilkår, navnlig højere globale gaspriser, hvilket lagde en større byrde på Unionen. I den nuværende undersøgelsesperiode var priserne imidlertid faldet til et niveau under priserne for 2021-importen fra hvert af de tre pågældende lande. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt de russiske importpriser med 39 %, mens importpriserne fra Trinidad og Tobago omtrent var de samme som i 2021. Prisniveauerne fra USA faldt også, men i mindre omfang end de russiske importpriser.

(139)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(140)

Ligesom i den oprindelige undersøgelse blev EU-producenternes salgspriser justeret til et ab fabrik-niveau, undtagen for den del af EU-erhvervsgrenens salg, som omfattede søfragt med henblik på levering til havne som Rouen (Frankrig) og Gent (Belgien). Det blev fundet hensigtsmæssigt at anvende priserne for levering til disse havne i stedet for at beregne priserne ab fabrik for salg, der tegner sig for ca. 5 % af EU-erhvervsgrenens salg.

(141)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 3,5 % og 18 %, som blev anset for at være betydelig i betragtning af UAN-råvarens prisfølsomme karakter.

(142)

Endvidere bevirkede importen fra de pågældende lande et væsentligt prisunderbud. Prisniveauerne lå faktisk under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket ikke gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser til rentable niveauer.

(143)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede MHTL Kommissionen om at fastsætte en skadesmargen, der ikke tager hensyn til EU-erhvervsgrenens forventede fremtidige omkostninger som følge af overholdelsen af EU's emissionshandelssystem (ETS). Kommissionen bekræftede, at sådanne omkostninger ikke tages i betragtning ved beregningen af en underbudsmargen, og at der ikke blev foretaget nogen beregning af målprisunderbud i denne undersøgelse.

(144)

Importen af UAN fra andre tredjelande end Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater fandt hovedsagelig sted fra Belarus, Ukraine, Serbien og Egypten.

(145)

Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af UAN fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 4

Import fra tredjelande

(146)

Importen fra andre tredjelande end de pågældende lande faldt med 77 % i den betragtede periode. Faldet i importen fra Belarus og Ukraine kan forklares ved den geopolitiske udvikling (f.eks. angrebskrigen mod Ukraine og EU's sanktioner over for Belarus). I den nuværende undersøgelsesperiode var markedsandelen for importen fra andre tredjelande end de pågældende lande kun på 2,3 %, hvilket er mindre end de 4,1 %, der blev konstateret i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse.

(147)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(148)

Som nævnt i betragtning 32 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(149)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i den makroøkonomiske spørgeskemabesvarelse fra ansøgeren. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(150)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(151)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(152)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte MHTL, at skadesvurderingen var fordrejet i betragtning af den vildledende karakter af udgangspunktet (2021). Parten opfordrede til en kvalificering af covid-19-pandemien og omstændighederne derefter og til en anerkendelse af, at udgangspunktet for de fald, der blev konstateret i skadesvurderingen, var det ekstraordinære år 2021. Kommissionen var uenig med MHTL i, at skadesvurderingen var fordrejet. I Unionen blev landbrugsfødevarekæden, herunder gødningssektoren, anset for at være afgørende under covid-19-pandemien, og forsyningen og distributionen af UAN fortsatte. Kommissionen konkluderede, at gødningsindustrien ikke var særlig påvirket af pandemien (23), og at udgangspunktet for den betragtede periode for skadesvurderingen som sådan ikke gav et fordrejet skadesbillede.

(153)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(154)

I Unionen fremstilles UAN normalt på integrerede kemiske anlæg, hvor der fremstilles flere produkter. I den forbindelse faldt UAN-produktionen i den betragtede periode med 37 % fra 3 649 010 ton til 2 299 135 ton, hvilket er ca. 1,4 mio. ton mindre end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Den hidtil usete gas- og energikrise i den betragtede periode resulterede i midlertidige produktionsafbrydelser hos EU-producenterne.

(155)

Produktionskapaciteten faldt mellem 2021 og 2022 og forblev derefter stabil indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(156)

I betragtning af den forholdsvis stabile kapacitet og faldende produktion faldt kapacitetsudnyttelsen fra 41 % i 2021 til 28 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er langt under kapacitetsudnyttelsen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (50 %) og helt uholdbar på mellemlang til lang sigt.

5.5.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(157)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(158)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen faldt med 45 % i den betragtede periode. Dette står i skarp kontrast til den stigende import fra de pågældende lande i en situation med faldende EU-forbrug.

(159)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 28 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes dårlige markedsvilkår, navnlig lave priser på importeret UAN. EU-erhvervsgrenens markedsandel gik tabt til importen fra de pågældende lande, som grundlæggende blev tredoblet i den betragtede periode.

(160)

Ovenstående tal for produktion, lav kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og markedsandel viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse i den betragtede periode, mens importen fra de pågældende lande steg i absolutte tal og i markedsandel.

(161)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(162)

På grund af EU-erhvervsgrenens forværrede markedsvilkår faldt antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen med 19 % i den betragtede periode. På grund af midlertidige lukninger af fabrikker, og da produktionen faldt endnu mere, faldt produktiviteten dog stadig med 22 % i den betragtede periode. Hvor det var muligt, bestræbte EU-erhvervsgrenen sig på at overføre UAN-job til andre dele af deres kemiske anlæg i stedet for at afskedige specialiserede medarbejdere.

(163)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(164)

Vedvarende urimelig priskonkurrence fra eksportører fra de pågældende lande gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter den dumpingpraksis, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(165)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

(166)

Salgspriserne blev påvirket af dynamikken mellem udbud og efterspørgsel, herunder visse EU-producenters midlertidigt indskrænkede produktion, hvilket betød en stigning i EU-salgspriserne i en situation med reduceret adgang til UAN på EU-markedet. Efter at priserne toppede i andet kvartal af 2022, nemlig på grund af indvirkningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på gas- og energipriserne, faldt UAN-salgspriserne frem til midten af 2023 og stabiliserede sig derefter.

(167)

Salgspriserne steg med 9 % i den betragtede periode, mens enhedsproduktionsomkostningerne steg med 15 % i samme periode. De stigende produktionsomkostninger blev hovedsagelig bestemt af udsving i gasprisen, som tegnede sig for størstedelen af produktionsomkostningerne for UAN. EU-producenterne var imidlertid ikke i stand til at dække produktionsomkostningerne for UAN i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode med deres salgsprisniveauer på grund af urimelig konkurrence fra lavprisimporten af UAN fra de pågældende lande. Som følge heraf blev EU-producenternes salg af UAN på EU-markedet tabsgivende.

(168)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(169)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos EU-producenterne i stikprøven steg med 7 % i den betragtede periode på grund af forpligtelsen til at lønindeksere. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat var højere i 2022, hvor rentabiliteten toppede.

(170)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(171)

Slutlagrene faldt med 5 % i den betragtede periode, og lagerbeholdningerne som procentdel af produktionen steg en smule. Denne faktor blev ikke anset for at være en relevant skadesindikator i den oprindelige undersøgelse, da lagerbeholdningerne som procentdel af produktionen var lave i hele perioden, og slutlagre er udsat for sæsonudsving. Kommissionen fandt, at dette også var tilfældet i denne undersøgelse. I denne undersøgelse blev det konstateret, at lagerbeholdningerne var højere end i den oprindelige undersøgelse.

(172)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(173)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt fra 9,4 % i 2021 til -7,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode på grund af udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger, jf. betragtning 166-167, lavere kapacitetsudnyttelse og lavere produktion til at absorbere de faste omkostninger. 2022 var et unormalt år med høje råmateriale- og energipriser, men også høje UAN-priser i en situation med afbrudt forsyning. Ændrede produktionsplaner, stigende produktionsomkostninger og trykkede salgspriser som følge af importen fra de pågældende lande forårsagede tab hos EU-erhvervsgrenen i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse kendsgerninger kan ikke undergraves af forbedrede margener i kvælstofsektoren, som MHTL henviser til i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, baseret på data fra markedsoplysninger for Europa (inklusive Norge) for en del af 2025 (24), dvs. af data for en sektor, der er større end den for UAN, for et geografisk område, der er større end Unionen, og for en periode efter den nuværende undersøgelsesperiode.

(174)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig negativt i hele den betragtede periode og fulgte nøje rentabilitetstendensen.

(175)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode og afspejlede de tidligere beskrevne udviklingstendenser for rentabiliteten og likviditeten.

(176)

EU-erhvervsgrenen havde begrænsede investeringer i den betragtede periode, selv om fortsatte investeringer i et integreret kemisk anlæg er afgørende for overlevelse på lang sigt. Det faldende investeringsniveau skyldtes en reduceret evne til at rejse kapital, hvilket fremgår af den forværrede likviditetssituation og de dårlige markedsvilkår. Investeringerne, der var lavere end i den oprindelige undersøgelse, fokuserede på at reducere energiforbruget, rationaliseringen og effektivitetsgevinsterne.

(177)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen under faldende salgspriser (-9 %), hvilket sammen med øgede omkostninger (+ 15 %) var årsag til et fortjenstniveau på 9,4 % i 2021 og et tab i 2023 samt i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse tendenser resulterede i store fald i likviditeten, investeringsafkastet og investeringsniveauet. Der har også været betydelige negative virkninger for mængdeindikatorer som produktion, som faldt med 37 %, salgsmængde, som faldt med 45 %, og markedsandel, der faldt fra 76,6 % i 2021 til 54,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kapacitetsudnyttelsesniveauet faldt også til bekymrende niveauer, der var for lave til at dække relevante omkostninger. Denne udvikling har bragt EU-erhvervsgrenen i en skadevoldende situation. Ingen af de undersøgte indikatorer viste et opsving eller en positiv udvikling.

(178)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var MHTL uenig i, at de undersøgte skadesindikatorer ikke viste nogen genrejsning eller en positiv udvikling. Kommissionen afviste MHTL's bemærkninger, fordi de var baseret på udvalgte udviklinger i udvalgte år og en misvisende fremstilling af fakta. MHTL fremførte f.eks., at EU-erhvervsgrenens produktionsmængder i den nuværende undersøgelsesperiode steg til det højeste niveau siden begyndelsen af den betragtede periode, hvilket var helt forkert, jf. tabel 5. Parten henviste også til en »bemærkelsesværdig forbedring i EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad« i den nuværende undersøgelsesperiode (en stigning fra 25 % til 28 % siden 2022), hvor der ses bort fra 2021 og det forhold, at tabel 5 klart viser et fald i kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode (-33 %). MTHL betragtede det lavere fald i salgsmængderne i absolutte tal i tabel 6 mellem 2023 og den nuværende undersøgelsesperiode (- 112 693) som en positiv udvikling sammenlignet med det større fald i importmængderne fra de pågældende lande i samme periode (- 210 254 ton, jf. tabel 2), hvilket giver et forkert billede af, at importen fra de pågældende lande i den betragtede periode næsten tredoblede sin markedsandel, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 28 %.

(179)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(180)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte CFI, at Kommissionen ikke havde gjort dette, og at Kommissionen burde have undersøgt virkningerne af andre kendte faktorer, der forårsagede EU-erhvervsgrenens oprindelige forværring, inden importen fra USA blev genoptaget. Kommissionen afviste CFI's påstand som ubegrundet og sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: virkningerne af importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-erhvervsgrenens import af UAN, de stigende produktionsomkostninger og et faldende EU-forbrug.

(181)

I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen betydelige salgsmængder på EU-markedet, idet dens EU-salg faldt med 45 %. Da forbruget faldt med 23 %, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 76,6 % til 54,9 %.

(182)

Faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel kan tilskrives importen fra de pågældende lande, som øgede deres markedsandel fra 15,8 % til 42,8 %. Efter indledningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine steg priserne på energi betydeligt, hvilket resulterede i en hurtig stigning i produktionsomkostningerne. Samtidig steg importmængderne eksponentielt.

(183)

Den gældende told er fast told, der blev fastsat på et tidspunkt, hvor UAN-priserne var lave i forhold til priserne i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris var på 127 EUR/ton i 2017/2018 — den periode, der blev anvendt til at beregne det specifikke toldbeløb i den oprindelige undersøgelse — mens EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris i den nuværende undersøgelsesperiode var mere end dobbelt så høje på grund af de stærkt øgede omkostninger. Effektiviteten af den specifikke told blev derfor meget lavere, og importen fra de pågældende lande havde ødelæggende mængdemæssige virkninger allerede i 2022, hvor UAN-priserne steg kraftigt, og den faste antidumpingtold udgjorde en meget lav andel af den endelige UAN-pris. Efter tab af betydelige mængder og markedsandele i 2022 var EU-erhvervsgrenen fra 2023 desuden ikke i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på sine salgspriser på grund af urimelig konkurrence fra dumpingimporten, og den led betydelige tab i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(184)

Det er derfor klart, at den store stigning i importen til faldende priser, der underbød og trykkede EU-erhvervsgrenens priser, spillede en vigtig rolle i den hurtige forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer. To varespecifikke faktorer forværrede denne indvirkning. For det første er UAN en råvare, som omtrent udelukkende sælges til kunderne på grundlag af prisen. Derfor kan selv en begrænset forskel i prisen få store konsekvenser. For det andet er UAN i modsætning til størstedelen af gødninger et flydende produkt, der kræver særlige lagertanke. EU-producenter, der når deres grænse for UAN-lagerkapacitet, er derfor nødt til at flytte UAN ind i distributionskæden ved at sælge lagre til de gældende priser på markedet, selv om disse priser er lave.

(185)

CFI anførte, at virksomhedens levering til Unionen er efterspørgselsorienteret og ikke udbudsdrevet, men om det er CFI, der søger kunder, eller om kunderne søger en leverandør, er irrelevant for denne analyse. CFI anførte endvidere, at der i bedste fald var en svag sammenhæng mellem importen fra USA og faldet i EU-producenternes resultater, at forskellige ikke forretningsmæssigt forbundne markedsudviklinger fejlagtigt var blevet tilskrevet virkningerne af importen, og at Kommissionen burde konkludere på samme måde som i sagen om sojaprotein (25), hvor det blev konstateret, at årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, var brudt. Efter fremlæggelsen af oplysninger anså CFI skadestendenserne for at være uforenelige med importen fra USA. CFI fremførte i den forbindelse, at EU-erhvervsgrenens resultater allerede faldt i 2021, dvs. før der igen blev importeret fra USA til Unionen. Kommissionen var uenig og mindede CFI om, at årsagssammenhængen var blevet fastslået i den oprindelige undersøgelse, og at skadesanalysen i den nuværende udløbsundersøgelse primært fokuserede på spørgsmålet om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter den tidligere skade forårsaget af dumpingimporten, og om en sådan skade ville fortsætte eller gentage sig, hvis foranstaltningerne udløb. I modsætning til sagen om sojaprotein blev der i denne undersøgelse desuden fastslået en klar årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande, herunder importen fra USA, og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som nævnt i betragtning 182 steg markedsandelen for importen fra de pågældende lande fra 15,8 % i 2021 til 42,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen for import fra USA steg fra 0 % i 2021 til 20,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden lå de fastlagte dumpingmargener langt over minimalgrænsen for de tre pågældende lande.

(186)

Importen fra tredjelande var dyrere end importen fra de pågældende lande. Importen fra tredjelande faldt også kraftigt i mængde og tegnede sig for en markedsandel på 7,6 % i 2021, men kun på 2,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede derfor, at denne import ikke bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(187)

I løbet af undersøgelsen bemærkede den samarbejdsvillige importør Union Invivo, at de lavere importstrømme fra Belarus efter de sanktioner, som Unionen havde indført, førte til en omstrukturering af importstrømmene fra andre oprindelseslande i en situation med lavere UAN-produktion hos EU-producenterne. Kommissionen anerkendte, at importen af belarusisk UAN faktisk faldt betydeligt af geopolitiske årsager og på grund af de sanktioner, som Unionen har indført. Kommissionen bemærkede imidlertid også, at importen fra Belarus havde et marked på 4,7 % i 2021, mens importen fra de pågældende lande samme år havde en markedsandel på 15,8 %, mere end tre gange så meget. Mens importen fra Belarus desuden er faldet med 120 271 ton siden 2021, dvs. før sanktionerne, steg importen fra de pågældende lande i samme periode med 582 869 ton, dvs. næsten fem gange så meget. Faldet i importen fra Belarus forklarer derfor ikke den stærke tilstedeværelse og stigning i importen fra de pågældende lande i den betragtede periode.

(188)

I løbet af undersøgelsen tilskrev de samarbejdsvillige eksporterende producenter EU-producenternes skadevoldende situation EU-erhvervsgrenens faldende eksport.

(189)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(190)

Eksporten tegner sig i gennemsnit for 16 % af EU-erhvervsgrenens produktion af UAN i den betragtede periode. Desuden var faldet i eksportsalget begrænset i forhold til faldet i EU-salget, selv i relative tal, og EU-erhvervsgrenens eksportpriser svingede og lå undertiden over priserne på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-producenternes eksport ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(191)

CFI fremførte, at den skade, som EU-producenterne i sidste ende led, var selvforskyldt, fordi nogle EU-producenter købte UAN fra de pågældende lande. Undersøgelsen viste, at den stikprøveudtagne EU-producent, som CFI henviste til, undtagelsesvis havde købt små mængder UAN grundet de vanskelige markedsforhold for at efterkomme visse ordrer. Disse transaktioner havde ingen væsentlig indvirkning på den samlede skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i en sådan grad, at årsagssammenhængen ikke var reel eller væsentlig. Påstanden blev derfor afvist.

(192)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, sammenslutningen AFCOME (26) og Union Invivo anførte, at skaden skyldtes, at (nogle) EU-producenter betalte en høj pris for gas/energi og/eller var for afhængige af russisk gas (som blev brugt som våben) og/eller havde ineffektive omkostningsstrukturer, der begrænsede deres evne til at reagere på eksterne chok, og/eller lave udnyttelsesgrader som følge af midlertidige lukninger af ammoniakanlæg. Samarbejdsvillige eksporterende producenter tilføjede, at nogle af disse omstændigheder var uden fortilfælde og ekstraordinære, og at det i høj grad var usandsynligt, at de ville gentage sig, selv om CFI i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger fandt, at Unionens forsyningsvanskeligheder overvejende var strukturelle. MHTL anførte, at de omstændigheder, hvorunder EU-producenternes negative resultater fandt sted, var af ekstraordinær karakter, mens de tilgængelige data (i anmodningen) klart tydede på, at EU-erhvervsgrenen var ved at genrejse sig godt efter disse omstændigheder, og at dens situation fortsat styrkes. Efter fremlæggelsen af oplysninger insisterede AFCOME, INOXA (27) og Union Invivo på, at de pågældende lande havde adgang til gas til lavere priser end EU-producenterne, mens CFI anmodede om en analyse af, at gødningssektorens resultater i Unionen afspejlede et påstået bredere kollaps på tværs af EU's naturgasintensive industrier, herunder stål, cement, glas og papir.

(193)

Påstandene afvises, da EU-producenterne af UAN, uanset situationen for andre naturgasintensive industrier end UAN, under alle omstændigheder på lige vilkår burde have været i stand til at hæve deres salgspriser til et bæredygtigt/rentabelt niveau, hvilket den nuværende undersøgelse viste ikke var tilfældet. Det skal også bemærkes, at udviklingen i gas-/energipriser og omkostninger i den betragtede periode ikke kunne forklare faldende fortjeneste i dette tilfælde, da EU-erhvervsgrenen i 2022, hvor gas-/energipriserne og omkostningerne toppede, var rentabel. En prisforskel mellem gas i Unionen og i de pågældende lande berettiger ikke til den konstaterede dumpingpraksis.

(194)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede MHTL Kommissionens vurdering ovenfor. For parten følger det alt andet lige ikke automatisk, at en sælger under alle omstændigheder vil være i stand til at hæve sin salgspris uendeligt for at dække sine egne omkostninger, fordi andre begrænsninger påvirker sælgerens evne til at hæve priserne, såsom udbud og efterspørgsel og udsigterne til at miste kunder til konkurrenter. Kommissionen afviste MHTL's betragtninger, som ignorerer, at EU-producenterne på lige vilkår burde have været i stand til at vælte omkostningsstigninger over på andre i stedet for at lide tab, når gaspriserne faldt (i anden del af den betragtede periode).

(195)

Tabel 1 viser, at forbruget på EU-markedet samlet set faldt med 23 %. Den faldende tendens i efterspørgslen er almindelig for kvælstofgødning, som har oplevet et stabilt fald i forbruget i den seneste tid på grund af udfordrende klimasituationer, ændrede miljølovgivningsmæssige rammer og geopolitiske faktorer. Det er uklart, om der er sandsynlighed for, at den nedadgående tendens vil fortsætte i fremtiden, navnlig for så vidt angår UAN. Med hensyn til fremtidige tendenser bemærkede CFI, at selv om efterspørgslen efter UAN har svinget mellem 2020 og 2024, forventes både den globale efterspørgsel og EU-efterspørgslen efter UAN at stige (selv om der ikke blev fremlagt nogen kvantificering).

(196)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede CFI om en analyse af, hvorvidt faldet i EU-producenternes salgsmængde af UAN i Unionen skyldtes et fald i efterspørgslen, og hvorvidt faldet i EU-forbruget reducerede EU-producenternes kapacitetsudnyttelse, absorbering af faste omkostninger og rentabilitet. I den forbindelse minder Kommissionen om, at afsnit 5.2, 5.5.2.1, 5.5.2.2 og 5.5.3.4 analyserede tendenserne i EU-forbruget, kapacitetsudnyttelsen i Unionen, EU-producenternes salg i Unionen og deres rentabilitet.

(197)

Kommissionen konstaterede, at på trods af det samlede fald i forbruget af UAN i Unionen i den betragtede periode steg importen fra de pågældende lande støt i denne periode på bekostning af anden import og EU-erhvervsgrenens salg. Det blev derfor konkluderet, at selv om udviklingen i efterspørgslen kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var dumpingimporten fortsat hovedårsagen til denne skade. Med andre ord var virkningerne af faldet i EU-forbruget ikke i stand til at gøre årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikkereel eller ikkevæsentlig.

(198)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor, at importen fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, men at faldet i forbruget kunne have bidraget hertil. Det blev konstateret, at andre faktorer ikke havde bidraget til den konstaterede skade.

(199)

Kommissionen konkluderede i betragtning 179, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen vurderede derfor, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fortsættelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(200)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, de sandsynlige prisniveauer for importen fra de pågældende lande uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(201)

Kommissionen bemærkede, at analysen af ovennævnte elementer klart støtter konklusionen om fortsat skade. Ikke desto mindre tyder de samme elementer kombineret med forekomsten af import fra de pågældende lande i den betragtede periode på trods af indførelsen af antidumpingtold klart på, at der igen ville opstå skade, hvis foranstaltningerne ikke blev fornyet.

(202)

Som nævnt i betragtning 94, 99 og 103 i de tre pågældende lande er der betydelig uudnyttet produktionskapacitet. Alle eksportører i de pågældende lande har kapacitet til hurtigt at øge deres eksport til Unionen, hvilket fremgår af den betydelige stigning i importen fra alle tre pågældende lande mellem 2021 og 2022. Deres samlede uudnyttede kapacitet blev anslået til ca. to mio. ton, hvilket er to tredjedele af forbruget i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det skal også bemærkes, at der i de to pågældende lande, der har størstedelen af den uudnyttede kapacitet (Rusland samt Trinidad og Tobago), kun findes et lille eller intet hjemmemarked.

(203)

Importen fra de pågældende lande underbød EU-erhvervsgrenens priser i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen var på 18 % for importen fra Rusland, 12 % for importen fra Trinidad og Tobago og 3,5 % for importen fra USA. Hvis foranstaltningerne udløber, forventes underbuddet og pristrykket at fortsætte, hvilket yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Underbuddet og pristrykket ville stige for USA, hvis de omstændigheder, der er omhandlet i betragtning 209, indtraf.

(204)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede UAN til en håndfuld tredjelande, jf. næste afsnit, til priser, der afhænger af de gældende markedsvilkår. Uden antidumpingforanstaltninger i Unionen, vil prisen på importen fra de pågældende lande til Unionen være lavere og blive mere attraktiv. Det skal bemærkes, at CFI var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent med et betydeligt hjemmemarked.

(205)

Med udbredelsen af fordrejede kunstigt lave statsligt fastsatte gaspriser i Rusland og med en bevidst dobbelt prispolitik for gas sælges russisk gas til kunstigt lave priser til den lokale indenlandske UAN-industri og til meget høje eksportgaspriser til Unionen. Virkningerne af den dobbelte prispolitik for gas blev forværret af den hidtil usete gaskrise i Unionen. Rusland forventes derfor at fortsætte al UAN-eksport til lave priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser.

(206)

Som nævnt i afsnit 4 er EU-markedet attraktivt med hensyn til størrelse og priser. UAN anvendes kun i Vest- og Centraleuropa, Amerikas Forenede Stater, Canada, Argentina og Australien, og på verdensplan handles der kun 4-5 mio. ton om året (28). Unionen er det næststørste UAN-marked i verden. CFI bemærkede, at selv om efterspørgslen har svinget mellem 2020 og 2024, forventes både den globale efterspørgsel og EU-efterspørgslen efter UAN at stige. EU-markedet er fortsat attraktivt med hensyn til pris, idet landbrugere, der forbruger gødning, har adgang til værdifulde finansieringskilder, infrastruktur til præcisionsgødningsteknikker og andre ressourcer. De gældende foranstaltninger forhindrede ikke de pågældende lande i at øge deres markedsandel fra 37,7 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse til 42,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(207)

Generelt har eksportørerne veletablerede distributionskanaler for gødning i Unionen, hvilket logistisk set fremmer eksporten. Deres kapacitet til hurtigt at sende betydelige mængder til Unionen var særlig stærk i 2022, et år, hvor importmængderne til Unionen fra de pågældende lande var ca. 1,5 gange større end i 2021. Rusland fastsatte kvoter for eksport af mineralsk gødning i slutningen af 2021, men deres gennemførelse og forlængelse havde kun ringe indvirkning på eksportmængderne (29).

(208)

Desuden kan forbruget af UAN, som kræver specifik infrastruktur, der allerede findes i Unionen, ikke let skabes på nye markeder.

(209)

Desuden vil EU-markedet blive mere attraktivt, hvis toldsatserne på UAN fra USA reduceres fra de nuværende 6,5 % til nul (30). Der kan forventes yderligere mængder UAN fra USA som følge af en nylig ændring i USA's handelspolitik (31), som i sidste ende fjerner den told, som USA havde til hensigt at anvende på visse importvarer, herunder UAN. Dette vil sandsynligvis føre til fornyet konkurrence på USA's hjemmemarked for UAN, derefter en mætning af dette marked og en deraf følgende omdirigering af UAN fra USA til EU-markedet for premiumprodukter.

(210)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(211)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter betragtede EU-producenternes stigende produktion eller markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2023 som et tegn på EU-erhvervsgrenens genrejsning. Efter fremlæggelsen af oplysninger pegede MHTL på forbedrede driftsbetingelser for EU-erhvervsgrenen som følge af faldende naturgaspriser efter den nuværende undersøgelsesperiode, en situation, der efter partens opfattelse ville være i modstrid med enhver konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen. Disse betragtninger kan ikke undergrave konklusionen i ovenstående betragtning i lyset af gennemgangen i afsnit 5.5.2 og 5.5.3.

(212)

Der vil under alle omstændigheder være sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne udløber. Hvis der ikke indføres fornyede foranstaltninger, vil der efter al sandsynlighed ske en kraftig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte CFI spørgsmålstegn ved begge erklæringer for så vidt angår importen fra USA på grund af en mangelfuld dumpinganalyse. CFI's påstande i denne henseende blev behandlet i afsnit 4.3.3. Kommissionen konkluderede, at risikoen for en kraftig stigning i den skadevoldende dumpingimport fra de pågældende lande er væsentlig på grund af den betydelige uudnyttede kapacitet i eksportlandene. De foreliggende oplysninger om eksportpriserne tyder endvidere på, at UAN-priserne i Unionen fortsat vil være attraktive i betragtning af, at ingen anden destination kan absorbere den mængde, der sælges af samarbejdsvillige eksporterende producenter i Unionen. Som nævnt i betragtning 206 er der få UAN-forbrugende lande.

(213)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og andre økonomiske aktørers interesser.

(214)

Der er omkring 20 kendte producenter af UAN i hele Unionen. EU-producenter, som tegner sig for tæt på 70 % af den mængde, der produceres i Unionen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen modsatte sig undersøgelsen.

(215)

I forbindelse med et udfordrende marked for gødningsstoffer med hensyn til udbud og svingende priser blev den forventede virkning af de gældende foranstaltninger udvandet af de høje UAN-priser og førte derfor ikke til et større opsving i EU-erhvervsgrenen. Ophævelsen af foranstaltningerne vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen på grund af den sandsynlige stigning i den skadevoldende import fra de pågældende lande, der forårsager lavere salgsmængder og -priser, hvilket forstørrer de finansielle tab og yderligere underminerer EU-erhvervsgrenens investeringsevne. Forlængelsen af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte sine aktiviteter, tilbyde regelmæssige forsyninger af den undersøgte vare, bevare arbejdspladser, investere for at blive grønnere og forbedre rentabiliteten til et bæredygtigt niveau.

(216)

Repræsentanter for tyske landbrugere anførte, at CBAM (32) ville gøre antidumpingtolden unødvendig. Kommissionen afviste påstanden, da CBAM behandler andre spørgsmål end dumping (nemlig for at modvirke kulstoflækage). Desuden er der ifølge AGPB (33) og Union Invivo intet, der tyder på, at CBAM vil standse importen af UAN, selv om der med rimelighed kan forventes en afdæmpende virkning.

(217)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte en spørgeskemabesvarelse og indvilligede i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Begge støttede forlængelsen af foranstaltningerne vedrørende importen af UAN fra Rusland af geopolitiske årsager.

(218)

UAN-aktiviteterne udgjorde en mindre andel af aktiviteterne hos en af de to samarbejdsvillige importører, som er en sammenslutning af kooperativer, der handlede på vegne af sine medlemmer og i 2023 dækkede over 20 % af EU-markedet for den undersøgte vare. Den anden importør, som i højere grad er afhængig af UAN, tilpassede sine salgspriser til udviklingen på UAN-markedet. De to samarbejdsvillige importører udbød en lang række tjenesteydelser og/eller varer og havde flere forsyningskilder.

(219)

Eventuelle negative konsekvenser for EU-importørerne som følge af forlængelsen af foranstaltningerne kan ikke veje tungere end de positive konsekvenser af sidstnævnte for EU-erhvervsgrenen. Forlængelsen af foranstaltningerne har til formål at støtte lige vilkår, som alle parter kan drage fordel af. Endvidere udbyder importører normalt en bred vifte af kunstgødning og/eller tjenesteydelser og har flere forsyningskilder. De fleste parter, herunder begge de samarbejdsvillige importører, anførte, at i sidste ende ville det være slutbrugerne af UAN, dvs. landbrugerne, der ville være de parter, der blev påvirket af (eventuelle) prisstigninger som følge af foranstaltninger.

(220)

Ingen parter, der repræsenterede brugernes interesser, indsendte besvarelser af spørgeskemaet.

(221)

Sammenslutninger, der repræsenterer relevante landbrugskooperativer og/eller landbrugere i Unionen (Copa-Cogeca) og i Østrig, Belgien (Vallonien), Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Polen og Portugal, gav sig til kende. Ingen anfægtede forlængelsen af foranstaltningerne vedrørende importen af UAN fra Rusland af geopolitiske årsager. De anfægtede imidlertid forlængelsen af foranstaltningerne for så vidt angår importen af UAN fra de andre berørte lande med den begrundelse, at foranstaltningerne skadede landbrugerne. De samarbejdsvillige eksporterende producenter gav udtryk for lignende synspunkter og fremlagde dokumenter i denne forbindelse. Nogle franske fagforeninger/grupper af kooperativer, der fungerer som indkøbsplatforme, der køber landbrugsvarer på vegne af landbrugere, kommenterede foranstaltningernes negative indvirkning på franske landbrugere og foreslog, at landbrugerne finansierer manglen på gas på EU's område ved at betale antidumpingtold på UAN.

(222)

Sammenslutninger, der repræsenterede landbrugere, hævdede, at der er få/ingen substitutionsvarer for landbrugerne (og/eller andre erhvervsdrivende), eftersom der ikke er tilstrækkelig produktion af kvælstofbaseret kunstgødning i Unionen. Nogle af de understøttende datasæt, som parterne fremlagde, nemlig vedrørende EU-produktionen af UAN, var imidlertid ufuldstændige.

(223)

Visse bemærkninger vedrørte betydningen af omkostningerne til UAN på en landbrugsbedrift (selv om kvantificeringen heraf varierede fra part til part (34)) og/eller indikerede, at landbrugerne har lidt skade i årevis af forskellige årsager (f.eks. dårlig høst, lave salgspriser, dårligt vejr eller et marked med stor konkurrenceevne), og fremhævede de arbejdspladser, der står på spil. Ifølge disse parter vil opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger tvinge nogle landbrugere til at ophøre med at producere og/eller yderligere forværre en sektor, der opererer på et ustabilt marked, da landbrugerne ikke kan vælte omkostningerne over på andre og er nødt til at forblive konkurrencedygtige på et globaliseret marked. Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte AGPB, at der var tusindvis af specialiserede kornbedrifter i Unionen med tusindvis af arbejdspladser, herunder i forudgående og efterfølgende produktionsled. Ingen af parterne kvantificerede imidlertid antallet af arbejdspladser, der kunne være berørt, eller dokumenterede, om, hvordan og/eller hvor mange der på grundlag af konkrete beviser kunne være i fare.

(224)

Selv om det anerkendes, at virkningen af foranstaltningerne kan variere afhængigt af bedriftstype eller landbrugspraksis, skal det bemærkes, at Kommissionen i den oprindelige undersøgelse konstaterede, at UAN tegnede sig for mindre end 1 % af de samlede landbrugsomkostninger i Unionen. Denne procentdel blev ikke anfægtet i denne undersøgelse. I sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger anførte AGPB, at procentdelen udgjorde et betydeligt beløb.

(225)

Det blev ikke konstateret, at eventuelle prisstigninger som følge af foranstaltningerne havde en væsentlig indvirkning på landbrugssektoren i Unionen som helhed eller på eksporten af den vigtigste afgrøde i Unionen, hvortil der bruges UAN, nemlig hvede. Faktisk steg EU-hvedeeksporten fra 32,3 mio. ton i 2021/2022 til 35,1 mio. ton i 2022/2023 og derefter til 38,9 mio. ton i 2023/2024 (35). I denne forbindelse anførte AGPB i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at Kommissionen havde overset, at Unionens hvedeeksport i 2024 faldt af mange årsager, nemlig stigningen i priserne på gødningsstoffer, og at mange specialiserede kornbedrifter ville have haft negative indtægter i 2024 og 2025. Kommissionen fandt, at AGPB's sidste erklæring var i strid med AGPB's betragtninger om den manglende sammenhæng mellem stigningen i hvedeeksporten i 2021/2022, 2022/2023 og 2023/2024 og priserne på gødningsstoffer (gødning købes 18 måneder før høst). Endelig mindede Kommissionen om sin konklusion i den oprindelige undersøgelse vedrørende den manglende sammenhæng mellem udsvingene i omkostningerne til rå- og hjælpestoffer til landbruget og landbrugernes indkomst.

(226)

Da UAN som gødning dækker meget forskellige realiteter, og anvendelsen heraf varierer meget fra afgrøde til afgrøde, fra region til region osv., fokuserede Kommissionen, som i den oprindelige undersøgelse, sin analyse på den potentielle virkning af at opretholde foranstaltningerne for bedrifter med speciale i almindelig hvede (dvs. den vigtigste afgrøde, der anvender UAN) i Frankrig (det vigtigste hvedeproducerende land i Unionen), der anvender UAN som eneste kilde til kvælstofgødning. Der mindes om, at Frankrig er det næststørste forbrugsland for den undersøgte vare i verden, og at Frankrig i 2023 tegnede sig for 52 % af det europæiske forbrug af den undersøgte vare (36).

(227)

I 2023 udgjorde specialiserede gødningsstoffer til landbruget 22,7 % af de samlede rå- og hjælpestoffer til franske markafgrøder (37). Franske specialiserede landbrugere, hvis hovedproduktion (over 30 %) var hvede, brugte 27,3 % af deres samlede produktionsomkostninger på gødning. For disse bedrifter tegnede UAN sig for ca. 19,1 % af de samlede produktionsomkostninger, hvoraf 1,53 % ville stamme fra den nuværende antidumpingtold (38). Copa-Cogeca anfægtede procentsatsen på 1,53 % for den nuværende undersøgelsesperiode, men fremlagde ingen alternativ beregning.

(228)

Kommissionen konkluderede derfor, at uanset en lang række andre faktorer, der påvirker landbrugernes økonomiske situation, var de nuværende UAN-antidumpingforanstaltningers indvirkninger på omkostningerne i det »værst tænkelige scenarie« fortsat begrænsede for landbrugerne, også i betragtning af at mange bedrifter i Unionen dyrker flere afgrøder. I sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger var AGPB uenig i denne konklusion med den begrundelse, at de pågældende bedrifter pr. definition var specialiseret i korn og oliefrø (dvs. ikke i andre afgrøder). For Kommissionen udelukker en sådan specialisering ikke andre indtægter (39). Alt i alt kan der ikke stilles spørgsmål ved, at de omkostninger på 1,53 %, der er beskrevet i ovenstående betragtning, bevirker, at virkningen af de nuværende antidumpingforanstaltninger mod UAN for landbrugerne i det »værst tænkelige scenarie« kan betegnes som »begrænset«.

(229)

Sammenslutninger, der repræsenterer landbrugernes interesser, samarbejdsvillige EU-importører og CFI blev enige om at forlænge foranstaltningerne over for Rusland med den begrundelse, at Unionen ønskede at mindske afhængigheden af Rusland med hensyn til kritiske rå- og hjælpestoffer til landbruget, og at Rusland omdanner gas til kvælstofgødning for at omgå EU's sanktioner (40). Kommissionen anerkendte den brede vifte af foranstaltninger, der er indført over for Rusland siden 2022 af geopolitiske årsager. Yderligere afgifter på kvælstofholdige kemiske gødningsstoffer fra Rusland og Belarus, herunder UAN, har været gældende siden juli 2025 (41).

(230)

Sammenslutninger, der repræsenterer landbrugernes, samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og samarbejdsvillige eksporterende producenters interesser, var imod en forlængelse af foranstaltningerne for andre lande end Rusland med den begrundelse, at import af den undersøgte vare er nødvendig, at nogle leverandører uden for Unionen blev utilgængelige, at produktionen i Unionen ikke kan dække efterspørgslen på hjemmemarkedet, at mange EU-producenter kun betjener deres lokale markeder, at der var forstyrrelser i UAN-forsyningskæden, og/eller at EU-producenterne favoriserer andre værdiforøgende varer end den undersøgte vare. MHTL bemærkede, at den i det væsentlige er et produktionsanlæg under en schweizisk virksomhed, og at den har betydelige investeringer i lagerkapaciteten i forskellige medlemsstater, og anmodede om at blive betragtet som en pålidelig forsyningskilde, der er etableret i et venligsindet og politisk stabilt partnerland til Unionen, i modsætning til Unionens stadigt mere ustabile politiske forbindelser med Rusland og Amerikas Forenede Stater, og som et supplement til EU-erhvervsgrenen.

(231)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte Copa-Cogeca, at overkommelige næringsstofpriser var under pres i 2025. AFCOME pegede på et fald i forsyningen af UAN midt i 2025. AGPB gav udtryk for lignende bekymringer og tilføjede, at ny lovgivning i USA kan tiltrække import af gødning fra udlandet (til skade for Unionen). Nogle parter, såsom INOXA, anførte, at EU-producenterne strukturelt var ude af stand til at imødekomme efterspørgslen, navnlig i Frankrig.

(232)

Kommissionen afviste de argumenter, der er sammenfattet i de to betragtninger ovenfor. Nogle bemærkninger var for generelle, dvs. vedrørte gødskning generelt, men ikke nødvendigvis UAN. Kommissionen fandt, at der samlet set er tilstrækkelige forsyningskilder, herunder flere EU-producenter samt import. De gældende foranstaltninger forhindrede ikke de pågældende lande i at øge deres markedsandel fra 37,7 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse til 42,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dumpingpraksis kan ikke begrundes med, i) at der var midlertidigt begrænset produktion i Unionen og visse forstyrrelser i forsyningskæden, og/eller ii) det forhold, at nogle EU-producenter midlertidigt blev mindre omkostningseffektive end andre eller sammenlignede ikke-EU-producenter, og/eller iii) at ikke alle EU-producenter betjener den medlemsstat, der forbruger mest UAN i Unionen. Undersøgelsen viste fordelene for Unionen ved at bevare flere forsyningskilder i et udfordrende og globalt marked i konstant forandring, herunder EU-producenter af UAN, frem for at øge afhængigheden af tredjelande med urimelig handelspraksis og/eller et større kulstofaftryk. Den viste også, at EU-producenterne (hvoraf nogle er i stand til at træffe strategiske beslutninger om tildeling af kapacitet blandt forskellige former for kvælstofgødning) har kapacitet/mulighed for at øge produktionen af UAN, når der er sikret lige vilkår, og opfylder behovene hos landbrugere og deres sammenslutninger, som i løbet af undersøgelsen opfordrede til en diversificering af forsyningskilderne for UAN. Efter fremlæggelsen af oplysninger fandt MHTL, at denne sidste erklæring var i strid med andre initiativer fra Kommissionen, nemlig begrundelsen for den gradvise forhøjelse af de gældende toldsatser i betragtning 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1227 (42). Kommissionen fandt imidlertid, at alle dens forskellige initiativer var konsekvente, og bemærkede, at det af betragtning 9, som MHTL henviste til, klart fremgik, at den gradvise forhøjelse af tolden ville øge produktionen i Unionen.

(233)

Efter fremlæggelsen af oplysninger opfordrede MHTL Kommissionen til nøje at sikre sammenhæng i sine foranstaltninger udadtil og til at ophæve foranstaltningerne for så vidt angår Trinidad og Tobago. CFI opfordrede til ophævelse af foranstaltningerne for så vidt angår USA. Kommissionen afviste påstandene som grundløse, fordi parterne ikke specifikt og i tilstrækkelig grad underbyggede dem. Disse påstande var hovedsagelig baseret på deres andre argumenter vedrørende betingelserne for kumulering i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4. Som specificeret i afsnit 5.3.1 konkluderede Kommissionen, at konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare fra EU-erhvervsgrenen lignede hinanden. Der er derfor ingen grund til at udelukke eksporten fra nogen af de pågældende lande fra anvendelsesområdet for denne procedure og de underliggende foranstaltninger.

(234)

Union Invivo hævdede, at den undersøgte vare blev en dyr form for kvælstofgødning, og at forlængelsen af foranstaltningerne vil have en negativ indvirkning på interessenter, der er involveret i distributionskæden for kvælstofopløsninger. Den eventuelle skade kunne ikke opgøres. Kommissionen afviste denne påstand. Ingen parter, der repræsenterer oplagring i havne, distributører, gårde eller tanklastbiler fra sprøjtevirksomhederne indsendte spørgeskemabesvarelser eller andre verificerbare data i denne henseende.

(235)

MHTL hævdede, at indførelsen af de oprindelige foranstaltninger havde en betydelig indvirkning på aftagerindustrierne i Unionen, hvilket øgede omkostningerne og truede deres levedygtighed. Kommissionen afviste påstanden, som var ubegrundet.

(236)

Med henblik på at diversificere forsyningen anmodede AFCOME Unionen om at importere færdigt UAN og ikke kun gas til produktion af UAN. Union Invivo anførte, at import af CNG (43)-baseret UAN havde mindre indvirkning på miljøet end fremstilling af UAN i Unionen af importeret LNG (44) med den begrundelse, at UAN-produktion med LNG udleder 16 % flere drivhusgasemissioner end CNG, og opfordrede samtidig til en diversificering af Unionens forsyninger, hvad enten der er tale om gas eller færdige produkter syntetiseret af gas. Kommissionen anerkender, at råmaterialer har indflydelse på miljøpåvirkningen fra UAN, men afviste påstanden, i det omfang det er i Unionens interesse at bevare flere gasforsyningskilder og en produktion af UAN i Unionen, herunder indenlandske UAN-producenter.

(237)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at fødevaresikkerhed og prisoverkommelighed var på spil, og at forbrugerne lider mest på grund af de stigende fødevarepriser og virkningerne af en langvarig leveomkostningskrise. I denne forbindelse anførte MHTL, at det gav god mening, da Amerikas Forenede Stater i august 2022 besluttede ikke at indføre antidumping- og udligningstold på importen af UAN til USA fra Trinidad og Tobago (45). Kommissionen afviste disse påstande. Påstandene var udokumenterede med hensyn til omfanget af de eksisterende foranstaltningers indvirkning på fødevaresikkerheden, prisoverkommeligheden og forbrugerne. Intet i sagen viste, at de gældende foranstaltninger har påvirket fødevaresikkerheden og prisoverkommeligheden i de seneste fem år. Hvad angår den manglende indførelse af antidumping- og udligningstold i USA i 2022 adskiller betingelserne og omstændighederne sig fra betingelserne og omstændighederne i denne undersøgelse. Kommissionen mindede om, at formålet med udvidelsen af foranstaltningerne er at skabe lige vilkår, som alle parter kan drage fordel af.

(238)

Efter fremlæggelsen af oplysninger opfordrede CFI til en lettelse for landbrugerne ved at sænke omkostningerne til rå- og hjælpestoffer, forbedre tilgængeligheden af forsyninger og mindske den strategiske afhængighed af russiske producenter. Parter som Interore og Copa-Cogeca udtrykte bekymring over den kumulative virkning af mange initiativer, nemlig CBAM, på landbrugssektoren. Ifølge INOXA tegner alle afgifter (antidumpingtold, CBAM og told tilsammen) sig for mere end 30 % af den endelige pris på kvælstofgødning for landbrugerne, samtidig med at opretholdelsen af foranstaltningerne vil skade udbyttet og kornkvaliteten. For INOXA og CFI ville en udvidelse af foranstaltningerne være i strid med Unionens strategiske mål (nemlig den fælles landbrugspolitik, jord til bord-strategien, strategiske åbningsmål og/eller opbygning af strategiske lagre). Selv om Kommissionen ikke anerkendte den udokumenterede kvantificering fra INOXA, anerkendte Kommissionen, at de afgifter, som INOXA nævnte, alle har en indvirkning på omkostningerne for landbrugssektoren. Kommissionen fandt påstandene om udbytte og kornkvalitet ubegrundede, bemærkede, at de nævnte afgifter tjener forskellige formål, og konkluderede, at der er behov for antidumpingtold, i det omfang handelsbeskyttelse, modstandsdygtig gødningsproduktion i Unionen og sanktionering af Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine er blandt Unionens prioriteter.

(239)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af UAN med oprindelse i de pågældende lande.

(240)

AFCOME og Union Invivo satte spørgsmålstegn ved gyldigheden af konklusionen, da gennemførelsen af CBAM (og for AFCOME også revisionen af ETS) også vil have en indvirkning på landbrugerne. Kommissionen fandt påstandene forhastede og udokumenterede og afviste dem derfor.

(241)

Uanset konklusionen i betragtning 239 bemærker Kommissionen landbrugssektorens betydning i Unionen og de mange udfordringer, den står over for. Hvis prisen på UAN stiger til et niveau, der er væsentligt højere end i 2024, og de nuværende foranstaltningers indvirkning på landbrugernes omkostningsstruktur bliver uholdbar, overvejer Kommissionen at suspendere foranstaltningerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(242)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anså AGPB en eventuel suspension af foranstaltningerne for at være ineffektiv med den begrundelse, at midlertidige foranstaltninger ikke giver mulighed for markedstilpasning. Kommissionen mindede om, at der ved enhver foranstaltning (midlertidig eller mere permanent) skal tages hensyn til alle de interesser, der står på spil.

(243)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede sammenslutninger, der repræsenterer landbrugernes interesser, konklusionen på grund af prisstigninger på UAN i 2025 og/eller udsving i forskellen mellem kornpriserne og priserne på UAN. Kommissionen bemærkede, at de fremlagte datasæt (undertiden fraværende, undertiden med manglende kilde, undertiden kun for en del af 2025 osv.) ikke kunne rejse tvivl om resultaterne i en fuldt udbygget undersøgelse med konklusioner om dumping og skade for de perioder, der er omhandlet i betragtning 7, og som konkluderede om skadevoldende dumpingpraksis og sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(244)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fortsat skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende UAN fra de pågældende lande opretholdes.

(245)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen i toldsatser for Rusland er der behov for særlige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse, når der forelægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Rusland«.

(246)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(247)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de russiske virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(248)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de russiske virksomheder, der er udtrykkelig nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Rusland, som er produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkelig nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Rusland«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(249)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (46). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(250)

Alle de interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(251)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (47) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(252)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —