|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2023/1032 |
20.11.2023 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 28. september 2023
om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker
(CON/2023/29)
(C/2023/1032)
Indledning og retsgrundlag
Den 20. juli 2023 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker (1) (herefter »forordningsforslaget«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, der berører ECB's opgaver med at indsamle statistisk information i henhold til artikel 5 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«). I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
1. Generelle bemærkninger
|
1.1. |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) og Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (3) udvikles, udarbejdes og formidles europæiske statistikker af både det europæiske statistiske system (ESS) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). ESS og ESCB udfører deres opgaver inden for to særskilte retlige rammer, som afspejler deres respektive forvaltningsstrukturer og betydningen af at sikre et tæt samarbejde og passende koordinering i forbindelse med udførelsen af deres statistiske funktioner. |
|
1.2. |
Forordningsforslaget har til formål at gøre de retlige rammer for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og ESS »klar til fremtiden«. Forordningsforslaget søger at nå dette mål ved at gøre det muligt for ESS at reagere hurtigere og mere effektivt på presserende statistiske behov i krisesituationer, lette adgangen til data i privat besiddelse og sætte ESS i stand til at opfylde brugernes forventninger om mere detaljerede oplysninger, der er udarbejdet hurtigere, hyppigere og giver mere indgående indsigt. Den teknologiske udvikling, herunder adgangen til digitale og internetgenererede data, har gjort det muligt at udarbejde sådanne mere detaljerede oplysninger. ECB støtter og deler fuldt ud disse mål med ESS og mener, at de er lige så relevante for ESCB’s udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker inden for dets respektive kompetenceområder. |
|
1.3. |
Endvidere understreger ECB, at forordningsforslaget og styringen af europæiske statistikker i ESS og ESCB bør være i overensstemmelse med den større europæiske datastrategi (4). Datastrategien har til formål at gøre Unionen førende i et datadrevet samfund ved at skabe et indre marked for data, hvor data kan strømme frit inden for Unionen og på tværs af sektorer til gavn for virksomheder, forskere og offentlige forvaltninger. Datastrategien anerkender, at Unionen er nødt til at forbedre sine strukturer til forvaltning af data og forøge sine puljer med kvalitetsdata, der er tilgængelige til anvendelse og videreanvendelse (5), hvis den skal kunne udnytte fordelene ved bedre anvendelse af data. Disse vigtige overordnede mål bør fortsat danne fundament i reformen af de retlige rammer for europæiske statistikker. |
|
1.4. |
I lyset af disse fælles mål er det efter ECB’s opfattelse så meget desto vigtigere, at ESS og ESCB-medlemmerne fortsat arbejder tæt sammen for at minimere rapporteringsbyrden og sikre den sammenhæng, der er nødvendig for at udarbejde europæiske statistikker (6). Dette gælder navnlig inden for de områder af statistisk produktion, hvor ESS og ESCB har et fælles ansvar, såsom ved udarbejdelsen af regnskaber og betalingsbalancestatistik. Men disse mål opfyldes også gennem et tæt samarbejde, hvor ECB har hovedansvaret for udarbejdelsen af statistikker, nemlig ved at sikre, at ESCB-medlemmerne direkte eller indirekte kan anvende data, der anvendes og produceres af ESS, så længe nødvendigheden er begrundet. |
|
1.5. |
Et tæt samarbejde er også afgørende for at forbedre den måde, hvorpå data stilles til rådighed og anvendes til at tackle samfundsmæssige samt klima- og miljørelaterede udfordringer (7). På statistikområdet kræver dette sikker og rettidig dataudveksling på tværs af offentlige institutioner og sektorer for at sikre, at flere og bedre integrerede data bliver tilgængelige til brug, samtidig med at der opretholdes tilstrækkelige garantier for databeskyttelse. Hvis den mulighed, som revisionen af forordning (EF) nr. 223/2009 giver for at øge dataudvekslingen mellem betroede producenter af officielle statistikker, ikke udnyttes, vil det uden tvivl kunne have konsekvenser for opfyldelsen af relevante politiske mål på EU-plan. |
|
1.6. |
På denne baggrund og i lyset af ESCB’s rolle som den ene af de to søjler – sammen med ESS – der danner grundlag for udarbejdelsen af europæiske statistikker, mener ECB, at ESS og ESCB i fællesskab bør tackle de nye udfordringer, som forordningsforslaget adresserer. Dette bør ske på tre fronter. |
|
1.7. |
For det første skal opdateringerne af de respektive retlige rammer, dvs. forordning (EF) nr. 223/2009 og forordning (EF) nr. 2533/98, koordineres, navnlig for at forbedre den nuværende ordning for dataudveksling til statistiske formål mellem begge statistiske systemer som led i at tilpasse dem til de nye udfordringer, som europæiske statistikker står over for (8), for at mindske byrden for producenterne og byrden ved at udarbejde officielle makroøkonomiske statistikker af høj kvalitet samt for at opnå bedre statistiske resultater (9). |
|
1.8. |
For det andet bemærker ECB, at der med forordningsforslaget indføres et nyt regelsæt for at lette indsamlingen af data med henblik på at opfylde presserende statistiske behov i krisetider, for at give adgang til nye datakilder, herunder navnlig til data i privat besiddelse, og for at fremme udvekslingen af data i ESS (10). Samtidig er det ikke kun i ESS, at den nuværende ordning for udveksling af nye datakilder til statistiske formål bør styrkes, men også – og i overensstemmelse med pligten til tæt samarbejde – mellem ESS og ESCB. De enkelte systemer omfatter betroede institutioner og myndigheder, der har indført strenge og pålidelige systemer og procedurer til beskyttelse af datafortrolighed. |
|
1.9. |
Endelig bør der anvendes en koordineret tilgang på tværs af begge retlige rammer for at sikre, at den statistiske rapportering bygger på tovejskommunikation mellem relevante myndigheder og rapporteringsenheder med henblik på at minimere indberetningsbyrden, undgå dobbeltindberetning og forbedre kvaliteten af de indsamlede data. Som grundlag for en sådan kommunikation er en unik identifikation og klassificering af relevante erhvervsmæssige modparter (dvs. ekskl. husholdninger) nødvendig. Der bør derfor fastlægges en generel europæisk ramme inden for rammerne af forordning (EF) nr. 223/2009 og forordning (EF) nr. 2533/98 for at lette dataudvekslingen i forbindelse med et begrænset sæt dataattributter og centrale identifikations- og klassifikationsvariabler, hvilket allerede er fast praksis i flere EU-jurisdiktioner. |
|
1.10. |
Etablering af en effektiv tovejskommunikation mellem relevante myndigheder og rapporteringsenheder er af særlig betydning for ECB, fordi den retlige ramme, der gælder for ECB’s statistiske opgaver, gør det muligt at overføre oplysninger, som identificerer relevante modparter, der er indsamlet i henhold til ESCB-statuttens artikel 5 inden for ESCB »i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for udførelsen af ESCB’s opgaver i henhold til traktaten eller opgaver inden for forsigtighedstilsyn, som er givet til medlemmerne af ESCB« (11). Når sådanne fortrolige data derimod er indsamlet af et ESS-medlem, kan de kun overføres til et ESCB-medlem, hvis »denne fremsendelse er nødvendig af hensyn til en effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker eller en højnelse af kvaliteten af europæiske statistikker inden for ESS’ og ESCB’s respektive kompetenceområder, og denne nødvendighed er blevet begrundet« (12). De må ikke anvendes til formål, der ikke udelukkende er statistiske (13). En klar udelukkelse af visse dataattributter fra disse begrænsninger, der gælder for fortrolige data, hvor disse i de fleste tilfælde allerede er offentligt tilgængelige og/eller tilgængelige mod betaling af en pris eller et gebyr, vil i væsentlig grad øge anvendeligheden af sådanne data og kvaliteten og den effektive udarbejdelse af statistikker. Dette vil også være en forudsætning for at minimere indberetningsbyrden. |
|
1.11. |
Generelt vil en klarere anerkendelse i forordningsforslaget af, hvilken betydning anvendelsen af sådanne oplysninger har for udførelsen af ESCB’s opgaver som omhandlet i traktaten og de opgaver, som udføres af andre EU-institutioner, -organer og -agenturer, som i stigende grad anmoder om adgang til oplysninger indsamlet af ESCB, støtte ESCB’s og ESS’ fælles mål om at udarbejde statistikker af høj kvalitet (hvilket kræver tovejskommunikation med rapporteringsenhederne) og opfylde brugernes forventninger om mere detaljerede oplysninger, hvilket giver mere indgående indsigt til støtte for evidensbaserede EU-politikker. |
2. Specifikke bemærkninger
|
2.1. |
Indarbejdelse af ECB’s kompetencer i betragtningerne til forordningsforslaget
I lyset af forpligtelsen til tæt samarbejde mellem ESS og ESCB mener ECB, at betragtningerne til forordningsforslaget bør nævne og anerkende, at europæiske statistikker også udvikles, udarbejdes og formidles af ESCB inden for ESCB's egen ramme for indsamling af statistiske oplysninger. Betragtningerne til forordningsforslaget bør præcisere, at bestemmelserne heri ikke berører ECB's kompetenceområder i henhold til forordning (EF) nr. 2533/98. Dette blev forklaret i en af betragtningerne til den oprindelige forordning (EF) nr. 223/2009. Af hensyn til klarhed og sammenhæng bør det dog også medtages i betragtningerne til forordningsforslaget. |
|
2.2. |
Overførsel af data i privat besiddelse til ESCB fra ESS uden forudgående samtykke fra dataindehaveren med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker |
|
2.2.1. |
ECB bemærker, at forordningsforslaget (14) omfatter en særlig mekanisme, der vil gøre det muligt for ESS-medlemmerne at anmode en privat dataindehaver om at stille data og de relevante metadata til rådighed for udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker, når betingelserne i forordningsforslaget er opfyldt. Denne mekanisme berører ikke de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i Unionens sektorspecifikke statistiklovgivning, eller dataindehavernes forpligtelse til at stille data til rådighed på grundlag af ekstraordinære behov i overensstemmelse med EU’s dataforordning (15). |
|
2.2.2. |
ECB har fastholdt, at der er betydelige fordele ved at give ECB mulighed for at få adgang til og anvende data i privat besiddelse i forbindelse med udførelsen af ECB’s lovbestemte opgaver (16), da Eurosystemet i vid udstrækning gør brug af ikke blot officielle statistikker udarbejdet af ECB og af medlemmerne af ESCB og ESS, men også af ikketraditionelle datakilder, såsom indikatorer for befolkningsmobilitet med høj frekvens baseret på mobilnetoperatørernes data, statistikker over husholdningernes forbrug eller nationalregnskaber, der understøttes af data om finansielle transaktioner såsom købsordrer, fakturaer, kortgebyrer og konteringer. |
|
2.2.3. |
Desuden har digitalisering og krisestyring i de seneste år også eksponentielt øget behovet for, at ESCB har adgang til mere detaljerede oplysninger, som udarbejdes hurtigere og hyppigere, fra ikketraditionelle kilder. Dette vil gøre det muligt for ESCB at reagere hurtigere på nød- og krisesituationer og give en mere dybtgående indsigt i den analyse, som ESCB foretager i forbindelse med udførelsen af sine opgaver. Adgang til data i privat besiddelse er også relevant til statistiske formål, f.eks. for at øge kvaliteten af europæiske statistikker, der udarbejdes inden for ESCB’s kompetenceområde. |
|
2.2.4. |
Af disse grunde mener ECB, at det er hensigtsmæssigt at ændre forordningsforslaget (17), således at ESS pålægges at overføre data, som en privat dataindehaver kan stille til rådighed for ESS-medlemmerne, til ESCB-medlemmerne uden forudgående samtykke fra dataindehaveren. Overførsel vil kun finde sted, hvor oplysningerne er nødvendige for ESCB med henblik på at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker eller øge deres kvalitet. Dette vil sikre, at ordningen er effektiv henset til at gøre disse data tilgængelige for ESS’ og ESCB’s udarbejdelse af europæiske statistikker og vil øge gennemsigtigheden i relation til deling for den private dataindehaver. Samtidig bør medlemmerne af ESCB pålægges at træffe foranstaltninger, der svarer til de foranstaltninger, som de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) træffer, for at beskytte de data, de måtte modtage, i de private dataindehaveres interesse. |
|
2.3. |
Forbedring af ordningen for dataudveksling mellem ESS og ESCB
Med forordningsforslaget (18) indføres en ny ordning, der skal lette udvekslingen af data, herunder fortrolige data og resultaterne af midlertidige statistiske aktioner (19), mellem de nationale statistiske kontorer indbyrdes og mellem de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat). Samtidig adresserer det ikke behovet for at forbedre dataudvekslingen mellem ESS og ESCB. I overensstemmelse med forpligtelsen til tæt samarbejde mellem ESS og ESCB (20) bør den foreslåede nye ordning udvides til at omfatte og på en symmetrisk måde styrke det nuværende samarbejde om dataudveksling med ESCB som producent af europæiske statistikker. Bestemmelserne bør kræve udveksling af data mellem ESCB og ESS på områder med fælles ansvar eller fælles interesse, forudsat at både ESCB og ESS har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af de pågældende data. |
|
2.4 |
Fremsendelse af fortrolige data |
|
2.4.1 |
Forordningsforslaget ændrer ikke den relevante bestemmelse i forordning (EF) nr. 223/2009 (21) om fremsendelse af fortrolige data inden for ESS og mellem ESS og ESCB. Når ESS overfører fortrolige data til ESCB i henhold til den relevante bestemmelse i forordning (EF) nr. 223/2009 (22), må dataene derfor kun anvendes af ESCB »udelukkende til statistiske formål« og »kun personale, der arbejder med statistiske opgaver inden for deres arbejdsområde, har adgang til dem«. |
|
2.4.2 |
ECB mener, at de begrænsede ændringer, som ECB foreslår i bestemmelserne om overførsel af fortrolige data, vil være i overensstemmelse med forordningsforslagets generelle mål om at gøre de retlige rammer for europæiske statistikker klar til fremtiden og i væsentlig grad forbedre ESS’ evne til at reagere på databehov. For det første bør ESS og ESCB i erkendelse af vigtigheden af, at der udveksles fortrolige data, således at ESS og ESCB har de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, samt den eksponentielle stigning i tilgængeligheden af sådanne data, forpligtes til at styrke deres samarbejde på dette område ved at overføre fortrolige data, når nødvendigheden er begrundet. Dette vil også bidrage til at undgå dobbeltindberetning, hvilket i sidste ende vil mindske indberetningsbyrden. |
|
2.4.3 |
For det andet vil ændringerne muliggøre en bredere anvendelse af udvalgte referencedata, navnlig nøgleattributter om individuelle virksomheder, som i de fleste tilfælde er offentligt tilgængelige og/eller tilgængelige mod betaling af en pris eller et gebyr. |
|
2.4.4 |
ECB er selv optaget af at sikre, at den retlige ramme for dens statistiske indsamling er »klar til fremtiden«. Navnlig er moderniseringen af den statistiske rapportering, der er planlagt inden for rammerne af ESCB’s integrerede rapporteringsramme (IReF) (23), EBA’s bredere gennemførlighedsundersøgelse i henhold til artikel 430c i kapitalkravsforordningen (CRR) (24) og EU’s strategi for tilsynsdata i EU’s finansielle tjenesteydelser vigtige initiativer, som ESCB er involveret i. |
|
2.4.5 |
Disse initiativer kræver tovejskommunikation mellem de relevante myndigheder og rapporteringsenhederne om de centrale referencedata, der skal anvendes til at opfylde deres rapporteringskrav. Dette er en teknisk forudsætning for at opnå en fælles ordning for bankernes indberetning til statistiske, tilsynsmæssige og afviklingsmæssige formål. |
|
2.4.6 |
Som grundlag for en sådan kommunikation er det nødvendigt at kunne henvise til unikke oplysninger om modparten i form af en række nøgleattributter om individuelle virksomheder såsom selskabets navn, den medlemsstat, hvor selskabet er registreret, hjemsted og selskabsform. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (herefter »direktivet om åbne data«) (25) og gennemførelsesforordningen i tilknytning hertil (26) skal medlemsstaterne sikre, at datasæt af høj værdi, herunder nøgleattributter om individuelle virksomheder, såsom ovenstående, gøres offentligt tilgængelige. ECB vil også medtage nøgleattributter såsom enhedsidentifikatorer, vigtigste økonomiske aktivitet og ESA-sektorklassifikationer, der går videre end dem, som er opregnet i direktivet om åbne data. Desuden bør oplysninger om lokaliseringen af lokale enheder, der er relevante for værdiansættelsen af risici i forbindelse med klimaændringer og for udarbejdelsen og analysen af risikoindikatorer for klimaændringer, medtages i denne kategori. |
|
2.4.7 |
I flere EU-jurisdiktioner fungerer praksis for udveksling af referencedata (som omfatter ovennævnte sæt af nøgleattributter og centrale identifikations- og klassifikationsvariabler, herunder dem, der indsamles af de nationale statistiske kontorer og nationale centralbanker) i forbindelse med statistisk rapportering, allerede godt på tværs af kilder. Disse erfaringer viser betydelige fordele med hensyn til reduktion af rapporteringsbyrden, indberetningens effektivitet og forbedringer af den overordnede datakvalitet. |
|
2.4.8 |
I lyset af de ovenstående betragtninger mener ECB, at udvalgte referencedata ikke bør være underlagt de begrænsninger, der gælder for »fortrolige data« i forordningsforslaget, således at de kan udveksles mellem ESS og ESCB, rapporteringsenhederne og andre relevante myndigheder og brugere (27), (28). |
|
2.4.9 |
ECB foreslår derfor, at det fastsættes i den relevante artikel i forordning (EF) nr. 223/2009 (29), at visse nøgleattributter for individuelle virksomheder og centrale identifikations- og klassifikationsvariabler ikke skal betragtes som »fortrolige data« i forbindelse med forordningsforslaget (30). De bør snarere betragtes som undtagelser fra fortrolighedsordningen mellem ESS og ESCB. Da disse udvalgte referencedata desuden er offentligt tilgængelige, bør ESCB have ret til at anvende disse til andre formål end rent statistiske formål, dvs. ikke kun til at udvikle, udarbejde og formidle »europæiske statistikker« (31), men også til at udføre ESCB-opgaver i henhold til artikel 127, stk. 2 og 5, i TEUF og ECB’s opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i henhold til artikel 127, stk. 6, i TEUF og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (32). |
|
2.5 |
Videreanvendelse af offentligt tilgængelige data |
|
2.5.1 |
ECB glæder sig over forslaget om at ændre ordlyden af forordning (EF) nr. 223/2009 (33) og fastsætte, at data, der er lovligt tilgængelige for offentligheden, ikke skal betragtes som fortrolige, når de anvendes til statistiske formål. Dette er i overensstemmelse med den europæiske datastrategis mål om at sikre, at data kan strømme frit inden for Unionen og på tværs af sektorer til gavn for alle. Denne foreslåede ændring gør det muligt at anvende offentligt tilgængelige data mere effektivt, da den nuværende ordlyd af forordning (EF) nr. 223/2009 kun finder anvendelse på data, der er tilgængelige for offentligheden i henhold til national lovgivning, og ikke udtrykkeligt omfatter data, der i stigende grad er tilgængelige for offentligheden i henhold til EU-lovgivningen. |
|
2.5.2 |
Samtidig skal offentligt tilgængelige data i henhold til forslaget ikke kun betragtes som fortrolige, når de anvendes til statistiske formål. Definitionen af »anvendelse til statistiske formål« ændres til »anvendelse udelukkende til udvikling og udarbejdelse af statistiske resultater og analyser, herunder til relateret forskning og relaterede videnskabelige aktiviteter eller til fastlæggelse af stikprøverammer«. Definitionen bør også gælde for formidling af statistikker, som er udarbejdet på grundlag af disse data, hvilket er tilladt i henhold til den nuværende bestemmelse. Dette vil bidrage til at sikre, at offentligt tilgængelige data, som formidles af statistikere, ikke er underlagt unødvendige begrænsninger, hvis sådanne data videreanvendes, herunder til ikkestatistiske formål, i overensstemmelse med EU’s strategi for at øge datatilgængeligheden. Dette vil desuden bidrage til at sikre, at ESCB frit kan anvende offentligt tilgængelige data, som identificerer juridiske personer, ikke blot i forbindelse med udførelsen af sine statistiske opgaver, men også i forbindelse med udførelsen af sine ESCB- og tilsynsopgaver.
Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk i EUR-Lex. |
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 28. september 2023.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) COM(2023) 402 final.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).
(4) Se »Den europæiske datastrategi: EU skal være forbillede i et samfund, der udnytter data bedst muligt«, som findes på Europa-Kommissionens websted www.commission.europa.eu.
(5) Se »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En europæisk strategi for data«, COM/2020/66 final.
(6) Artikel 9 i forordning (EF) nr. 223/2009 og artikel 2a i forordning (EF) nr. 2533/98.
(7) Udarbejdelsen af statistiske oplysninger til klimarisikoanalyse er et vigtigt skridt i den klimahandlingsplan, som ECB's Styrelsesråd vedtog i 2021 efter gennemgangen af ECB's pengepolitiske strategi. Se pressemeddelelsen »ECB præsenterer handlingsplan til inddragelse af klimahensyn i den pengepolitiske strategi« af 8. juli 2021, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
(8) Som beskrevet i forordningsforslaget og i punkt 1.2 ovenfor.
(9) Se »CMFB opinion on the Exchange of Confidential Statistical Information (ECI) on European Statistics for statistical purposes between the ESS and the ESCB«, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, 12. juli 2023.
(10) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 2) og 7), hvorved der indsættes nye artikler 16a og 17b-17f i forordning (EF) nr. 223/2009.
(11) Artikel 8, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 2533/98.
(12) Artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009.
(13) Artikel 8a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2533/98.
(14) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 7), hvorved der indsættes nye artikler 17b-17f i forordning (EF) nr. 223/2009.
(15) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen) (COM/2022/68 final).
(16) Jf. punkt 2.3 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. september 2022 om et forslag til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen) (CON/2022/30) (EUT C 402 af 19.10.2022, s. 5).
(17) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 7), hvorved der indsættes en ny artikel 17e i forordning (EF) nr. 223/2009.
(18) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 7), hvorved der indsættes en ny artikel 17f i forordning (EF) nr. 223/2009.
(19) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 2), hvorved der indsættes en ny artikel 16a i forordning (EF) nr. 223/2009.
(20) Jf. artikel 2a i forordning (EF) nr. 2533/98 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 223/2009.
(21) Jf. artikel 21 i forordning (EF) nr. 223/2009.
(22) Jf. artikel 21, stk. 5, i forordning (EF) nr. 223/2009.
(23) ESCB's integrerede ramme for bankernes statistiske rapportering (Integrated Reporting Framework, IReF) har til formål at konsolidere en række statistiske dataindsamlinger. Dette strategiske ESCB-projekt er et første skridt i retning af en fælles rapportering fra bankerne til statistiske, tilsynsmæssige og afviklingsmæssige formål, som også er baseret på evnen til at udveksle og basere sig på de samme centrale referencedata. Et sådant strategisk skridt vil mindske indberetningsbyrden betydeligt og samtidig maksimere dataenes anvendelighed for brugerne.
(24) Hvad angår en vej til at opnå en fælles standardisering, integration og interoperabilitet for bankernes datarapportering henvises navnlig til EBA's endelige rapport »Report on a feasibility study of an integrated reporting system under artikel 430c CRR« (EBA/REP/2021/38) og ESCB's langsigtede strategi for bankernes indberetning af data.
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
(26) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/138 af 21. december 2022 om en liste over særlige typer datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 43). De relevante datasæt er anført i afsnit 5.1 i bilaget til gennemførelsesforordningen.
(27) Med forbehold af de gældende regler for beskyttelse af personoplysninger.
(28) Se referatet af CMFB's workshop om samarbejde og udveksling af erhvervsregisterdata til statistiske (og ikkestatistiske) formål mellem nationale statistiske kontorer og nationale centralbanker, 29. juni 2022 (punkt 26 og de afsluttende bemærkninger).
(29) Artikel 21 i forordning (EF) nr. 223/2009.
(30) Eller for den sags skyld i forbindelse med forordning (EF) nr. 2533/98, som nu skal opdateres.
(31) Som defineret i artikel 1, stk. 1a, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98.
(32) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(33) Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 10), som erstatter artikel 25 i forordning i forordning (EF) nr. 223/2009.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1032/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)