Medlemsstat

Anbefalinger vedrørende udarbejdelsen af tredje runde vandområdeplaner

Anbefalinger vedrørende udarbejdelsen af anden runde risikostyringsplaner for oversvømmelser

Østrig (AT)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Østrig navnlig til at:

·Sikre rettidig vedtagelse af tredje runde vandområdeplaner.

·Sikre kontinuitet, effektivitet og passende finansiering i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for rettidig opfyldelse af målene i vandrammedirektivet. Der bør især fokuseres på foranstaltninger til reduktion af den betydelige mængde hydromorfologiske belastninger.

·Udvise ambitioner og pragmatisme i bekæmpelsen af kemisk forurening og ikke kun foretage ren videnindsamling.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Østrig navnlig til at:

·Definere målbare mål for risikostyringsplaner for oversvømmelser og forbinde de foreslåede foranstaltninger med disse mål for at kunne vurdere fremskridtene.

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, der påvirker de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer).

·Udvikle en mere detaljeret metode til vurdering af de foreslåede foranstaltningers samlede omkostningseffektivitet og samtidig anføre flere oplysninger om udgifter og relevante finansieringskilder.

·Sørge for, at risikostyringsplaner for oversvømmelser, foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisiko/områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko krydshenviser tilstrækkeligt til hinanden, og sikre, at de kontinuerligt er til rådighed for alle interesserede parter og offentligheden i et tilgængeligt format, herunder digitalt.

Belgien (BE)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Belgien navnlig til at:

·Fastsætte klare finansielle forpligtelser med henblik på gennemførelse af indsatsprogrammerne.

·Finjustere sin strategi for opfyldelse af målene i vandrammedirektivet og forbedre den tekniske gennemførlighed af de næste vandområdeplaner ved at samarbejde tæt med landbruget og de myndigheder, der er ansvarlige for den nationale gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, samt ved at sikre større synergier mellem vandrammedirektivets mål og alle relevante politikker og instrumenter, der gennemføres nationalt (f.eks. programmerne for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitiks første søjle, nitratdirektivet osv.).

·Udvise ambitioner og pragmatisme i bekæmpelsen af kemisk forurening ved at udvikle en mere stofspecifik tilgang, hvad angår både overfladevand og grundvand, med fokus på prioriterede stoffer og flodspecifikke og grundvandsspecifikke forurenende stoffer.

·Foretage en cost/benefit-analyse af de foreslåede foranstaltninger og, hvor det er relevant, forklare, hvordan dette har ført til udvælgelse og prioritering af disse foranstaltninger (metoden skal forklares tydeligt).

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Belgien navnlig til at:

·Give en mere detaljeret beskrivelse af klimaændringernes forventede indvirkning på forekomsten af oversvømmelser baseret på tilgængelige undersøgelser.

·Udarbejde en oversigt over omkostningerne ved foranstaltningerne og de forventede finansieringskilder.

·Indarbejde cost/benefit-analyser i risikostyringsplanerne for oversvømmelser (med henblik på f.eks. at foretage prioritering af de egnede foranstaltninger) og give en klar beskrivelse af den anvendte metode.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Bulgarien (BG)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Bulgarien navnlig til at:

·Forbedre det internationale samarbejde yderligere ved at udvikle mere harmoniserede tilgange til vurdering af fælles vandområders tilstand samt gennemføre bedre koordinerede vurderinger og indsatsprogrammer med henblik på at sikre en rettidig opfyldelse af vandrammedirektivets mål.

·Forbedre landets egen overvågningskapacitet for at mindske afhængigheden af ekspertskøn til vurdering af egne vandområders økologiske tilstand/potentiale.

·Basere anvendelsen af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet på en grundig vurdering af alle de trin, der er fastsat i direktivet, samt at angive på en gennemsigtig måde for alle vandområdedistrikters vedkommende, med hvilke begrundelser sådanne undtagelser påberåbes.

·Sikre bedre overholdelse, navnlig i de store byer, af artikel 5 i direktivet om rensning af byspildevand, hvad angår kravet om en mere vidtgående rensning af spildevand, der udledes til følsomme områder.

·Foretage en omfattende mangelvurdering, hvad angår diffuse forureningsbelastninger fra landbruget (næringsstoffer, landbrugskemikalier, sediment, organisk materiale) i alle vandområder i alle landets vandområdedistrikter, og knytte denne mangelvurdering direkte til de foreslåede afbødende foranstaltninger (jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra h)). Disse foranstaltninger bør være specifikke, have et klart retsgrundlag og omfatte tilstrækkelige overvågnings- og kontrolordninger.

·Sikre, at der skelnes klart mellem vandknaphed og tørke i vandpolitikken, og at der vedtages en tørkestyringsplan eller en plan for fordeling og forvaltning af vandressourcerne.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Bulgarien navnlig til at:

·Forbedre udformningen af målsætninger og foranstaltninger ved tydeligt at angive tidsplanen for opfyldelse og gennemførelse.

·Give en mere detaljeret beskrivelse af klimaændringernes forventede indvirkning på forekomsten af oversvømmelser og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi, når denne er vedtaget.

·Foretage en cost/benefit-analyse af de foreslåede foranstaltninger og, hvor det er relevant, forklare, hvordan dette har ført til udvælgelse og prioritering af disse foranstaltninger (metoden skal forklares tydeligt).

Cypern (CY)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Cypern navnlig til at:

·Sørge for yderligere forbedring af sin kapacitet til at vurdere tilstanden i alle vandkategorier (herunder territorialfarvande) med henblik på at reducere andelen af vandområder med ukendt tilstand og sikre bedre vurdering af eventuel tilstedeværelse af prioriterede stoffer.

·Overvåge sine vandområder på en sådan måde, at der er tilstrækkelig stor tidsopløsning og geografisk dækning til at klassificere dem alle (eventuelt kombineret med robuste grupperings-/ekstrapoleringsmetoder).

·Øge anvendelsen af målinger (navnlig for landbruget) for bedre at kunne fastslå vandområders kvantitative tilstand og reducere overindvinding af grundvand, der primært skyldes ureguleret egenindvinding og tilladelser, der ikke er tilpasset miljøkravene.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Cypern navnlig til at:

·Forklare, hvordan landet udvælger og prioriterer de foreslåede foranstaltninger, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, der påvirker de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer).

·Angive et referencescenarie og relevante indikatorer til vurdering af, hvor store fremskridt der gøres med gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger.

·Tage systematisk hensyn til mulighederne for at gennemføre naturbaserede løsninger (herunder tiltag til naturlig vandbinding), så vidt muligt som et alternativ til oprensning og "grå infrastruktur"-ændringer af flodbredder og flodlejer.

Tjekkiet (CZ)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Tjekkiet navnlig til at:

·Sikre bedre overvågning, der navnlig bør omfatte et tilstrækkeligt antal vandområder med passende dækning af alle relevante kvalitetselementer. Den operationelle overvågning af søer bør forbedres og knyttes mere til analysen af belastninger og indvirkninger. Hydromorfologiske kvalitetselementer bør overvåges i alle vandkategorier.

·Sikre en mere pålidelig vurdering af økologisk tilstand/økologisk potentiale og navnlig forbedre vurderingsmetoderne for hydromorfologiske elementer samt knytte de fysisk-kemiske grænser til de relevante biologiske kvalitetselementer i floderne.

·Give en bedre begrundelse for anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 4 og 5, og skelne klart mellem disse. Dette er i særlig grad vigtigt, fordi et betydeligt antal vandområder først forventes at opfylde målene i vandrammedirektivet efter 2027, og fordi der anvendes undtagelser i stort omfang.

·Kvantificere den reduktion af forureningsbelastningen, der er nødvendig for at nå målene i vandrammedirektivet, beskrive den generelle effekt af de afbødende foranstaltninger, hvad angår vandforureningskilderne i landbruget, samt angive, i hvilket omfang de foranstaltninger, der allerede er truffet i henhold til nitratdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand, er med til at fastlægge yderligere foranstaltninger, der skal træffes for at nå målene i fuldt omfang.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Tjekkiet navnlig til at:    

·Definere målbare mål for risikostyringsplaner for oversvømmelser og forbinde de foreslåede foranstaltninger med disse mål for at kunne vurdere fremskridtene.

·Udarbejde et omkostningsskøn for hver foranstaltning og et samlet budget for alle foranstaltninger med angivelse af, om det dækker både investerings- og driftsomkostninger.

·Gøre rede for den fremgangsmåde, der anvendes ved prioritering af foranstaltningerne, herunder give en klar beskrivelse af de metoder, der anvendes til at vurdere omkostninger og fordele ved foranstaltningerne.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Tyskland (DE)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Tyskland navnlig til at:

·Forbedre overvågningen af alle vandområdedistrikter med hensyn til tendenser for alle relevante stoffer på en måde, der giver tilstrækkelig tidsopløsning og geografisk dækning.

·Give en bedre begrundelse for anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 4 og 5, især hvad angår uforholdsmæssige omkostninger.

·Foretage en omfattende mangelvurdering for diffuse forureningsbelastninger fra landbruget i alle vandområder i alle vandområdedistrikter og knytte denne mangelvurdering direkte til de afbødende foranstaltninger. Der er behov for yderligere foranstaltninger til forebyggelse af nitratforurening fra landbruget.

·Stile mod at udarbejde tørkestyringsplaner for områder, der er mere udsat for tørke.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Tyskland navnlig til at:    

·Definere målbare mål (tidsramme, indikatorer) og opstille klare kriterier for, hvordan betydelige skadevirkninger ved oversvømmelser defineres.

·Definere foranstaltningerne nærmere i planerne, herunder anføre, hvor meget de vil bidrage til at nå målene, og hvordan de finansieres.

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, der påvirker de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer).

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Danmark (DK)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Danmark navnlig til at:

·Præcisere fordelingen af væsentlige belastninger i de forskellige sektorer med henblik på at kunne udpege passende afbødende foranstaltninger.

·Forbedre overvågningen af overfladevand ved at medtage alle relevante biologiske, fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer i alle vandkategorier og øge andelen af vandområder, der er omfattet af overvågning for vandområdespecifikke forurenende stoffer.

·Færdiggøre udformningen af vurderingsmetoder for alle biologiske kvalitetselementer i alle vandkategorier, herunder metoder, der er følsomme over for næringsstoffer i vandløb, og inddrage hydromorfologiske kvalitetselementer i klassificeringen af økologisk tilstand.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Danmark navnlig til at:    

·Fremlægge yderligere og mere konsistente oplysninger om udarbejdelsen af risikostyringsplaner for oversvømmelser, herunder hvordan foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko er anvendt i den forbindelse. Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Stile mod en mere ensartet tilgang til de forskellige risikostyringsplaner for oversvømmelser, da de i øjeblikket er meget uensartede (hvad angår strategi og detaljeringsgrad), og i den forbindelse stile mod at øge udvekslingen af oplysninger mellem de forskellige forvaltninger.

·Fremlægge mere detaljerede oplysninger om omkostninger og finansieringskilder for foranstaltningerne og om muligt foretage en cost/benefit-analyse. Gøre yderligere rede for prioriteringen af foranstaltninger, herunder de anvendte kriterier. Sørge for, at alle risikostyringsplaner for oversvømmelser indeholder oplysninger om de mekanismer, der skal anvendes til at overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne.

Estland (EE)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Estland navnlig til at:

·Sikre, at der fastlægges referenceforhold for alle relevante kvalitetselementer for alle overfladevandområder.

·Udarbejde opgørelser over emissioner, udledninger og spild af kemiske stoffer.

·Øge indsatsen for at vurdere tilstanden i alle vandområder, øge tilliden til tilstandsvurderingerne og reducere andelen af vandområder med ukendt tilstand. Overvågningen bør ske på en måde, der giver tilstrækkelig tidsopløsning og geografisk dækning (herunder i biota).

·Give en bedre begrundelse for anvendelse af undtagelser ved at udforme og anvende klare kriterier for anvendelse af artikel 4, stk. 4, og klart skelne disse fra kriterierne for anvendelse af artikel 4, stk. 5.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Estland navnlig til at:    

·Definere specifikke og målbare mål for risikostyringsplaner for oversvømmelser og beskrive processen for fastsættelse af mål.

·Give mere detaljerede oplysninger om, hvor meget gennemførelsen af foranstaltningerne vil koste i den enkelte forvaltningsenhed, samt om de dermed forbundne tidsplaner. Der skal også opstilles indikatorer for fremskridt. Risikostyringsplanerne for oversvømmelser skal indbefatte en beskrivelse af den metode, der er anvendt til cost/benefit-analyse, og indeholde resultaterne heraf.

Grækenland (EL)

Vandområdeplanerne blev ikke indberettet rettidigt og er derfor ikke medtaget i Kommissionens vurdering.

Risikostyringsplanerne for oversvømmelser blev ikke indberettet rettidigt og er derfor ikke medtaget i Kommissionens vurdering.

Spanien (ES)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Spanien navnlig til at:

·Sikre, at de næste vandområdeplaner vedtages til tiden, under iagttagelse af kravene om offentlig høring.

·Gøre mere brug af flowmålere for at sikre, at al indvinding måles og registreres, og at tilladelserne tilpasses til de disponible ressourcer, samt sikre, at brugerne regelmæssigt aflægger rapport til vandområdemyndighederne om de mængder, der reelt indvindes, navnlig i de vandområdedistrikter, hvor der ses et betydeligt indvindingstryk.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

·Sikre, at kvantitative og kvalitative behov, hvad angår beskyttede levesteder og arter, defineres og omsættes til specifikke mål for de enkelte beskyttede områder, og tillige specificere relevante overvågningstiltag og foranstaltninger.

·Sikre, at der vedtages nye tørkestyringsplaner.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Spanien navnlig til at:    

·Sørge for hurtig vedtagelse af risikostyringsplanerne for oversvømmelser for De Kanariske Øer og sikre, at de næste risikostyringsplaner for oversvømmelser vedtages til tiden.

·Forklare og dokumentere processen for prioritering af mål bedre, herunder oplyse, hvilke institutioner og interessenter der har deltaget i processen, og hvilke grunde der er fremsat for at beslutte, hvorvidt de enkelte mål skal prioriteres højt eller lavt. Definere målbare mål og indikatorer for foranstaltningernes effekt for at kunne vurdere fremskridtene.

·Beskrive, hvordan foranstaltningers omkostninger og fordele analyseres, herunder angive, hvordan en sådan analyse gennemføres, og hvordan analyseresultaterne anvendes.

·Tage højde for klimaændringerne, herunder sikre systematisk koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Finland (FI)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Finland navnlig til at:

·Sikre bedre overvågning af overfladevand, så alle vandområder medtages, hvad angår alle relevante kvalitetselementer, herunder hydromorfologiske kvalitetselementer og vandområdespecifikke forurenende stoffer i kystvande.

·Forbedre overvågningen af alle vandområdedistrikter med hensyn til tendenser for alle relevante stoffer på en måde, der giver tilstrækkelig tidsopløsning og geografisk dækning.

·Sikre en grundig vurdering af påberåbte nye tilstandsændringer i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav, i det omfang en forringelse fra høj til god tilstand ikke forventes at udløse en vurdering i henhold til artikel 4, stk. 7.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

·Stile mod at udarbejde tørkestyringsplaner, hvor det er relevant, baseret på forekomsten af tørkeperioder lokalt eller i deloplande som en konsekvens af klimaændringerne.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Finland navnlig til at:

·Fastsætte en klar tidsramme i risikostyringsplanerne for oversvømmelser med henblik på opfyldelse af målene.

·Etablere en stærkere forbindelse mellem mål og foranstaltninger og klart angive, om de planlagte foranstaltninger er tilstrækkelige til at nå målene.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Frankrig (FR)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Frankrig navnlig til at:

·Give bedre begrundelser for anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 4 og 5, og revidere og opdatere begrundelserne for at sikre, at alle de mulige foranstaltninger gennemføres.

·Forbedre bekæmpelsen af næringsstofforurening, vurdere foranstaltningernes forventede effekt og rapportere herom.

·Intensivere bestræbelserne på at gennemføre og indberette hydromorfologiske foranstaltninger for alle vandområder, der er påvirket af hydromorfologiske belastninger; desuden skal alle vandområdedistrikter opfylde internationale forpligtelser vedrørende fjernelse af hindringer for vandløbs kontinuitet.

·Stile mod at udarbejde tørkestyringsplaner for områder, der er mere udsat for tørke.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Frankrig navnlig til at:

·Give mere detaljerede oplysninger om de trin, der er gået forud for udarbejdelsen af risikostyringsplaner for oversvømmelser, herunder oversigtskort og oversigtsbeskrivelser vedrørende områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, samt referencer, hvis sådanne er tilgængelige. Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Definere mål med specifikke og målbare elementer, i det omfang det er muligt, og sikre, at der er en klar forbindelse mellem højere og lavere mål og mellem foranstaltninger og mål.

·Sikre, at der er flere oplysninger om foranstaltninger i risikostyringsplanerne for oversvømmelser, herunder om omkostninger og finansieringskilder, lokaliteter, prioritering og overvågning af fremskridt.

Kroatien (HR)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Kroatien navnlig til at:

·Intensivere arbejdet med at afdække belastninger, navnlig i overgangs- og kystvande.

·Udvikle en passende metode til udpegelse af stærkt modificerede vandområder (under iagttagelse af alle kravene i artikel 4, stk. 3) og fastlægge en metode til definition af økologisk potentiale.

·Anføre alle relevante oplysninger om graden af overensstemmelse med byspildevandsdirektivet (91/271/EØF) og angive tidsplanen for, hvornår byområderne opfylder direktivets krav. Det skal også sikres, at direktivets artikel 5 overholdes med henblik på en mere vidtgående rensning, navnlig i store byer.

·Stile mod yderligere foranstaltninger vedrørende punktkildeforurening, der går ud over kravene i byspildevandsdirektivet og IE-direktivet, for at opfylde vandrammedirektivets mål og fuldføre fastlæggelsen af hovedtyper af foranstaltninger for diffuse kilder.

·Sikre, at der foretages indvindingskontrol, og at oplysninger om anvendelse, vandudnyttelse og udviklingstendenser indsamles og rapporteres, stile mod at anvende naturlige vandbindingsforanstaltninger for at reducere den risiko, som forurenende stoffer i landbruget udgør for vandkvaliteten, stile mod at vedtage tørkestyringsplan(er) og fortsætte med at revidere den eksisterende kontrol for at sikre, at landbrugspraksisserne ikke forårsager hydromorfologiske belastninger, samt opdatere kontrollen, hvor det er nødvendigt.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Kroatien navnlig til at:    

·Angive specifikke og målbare mål for forvaltning af oversvømmelser og tydeligt knytte foranstaltninger til målene. Angive et referencescenarie, i forhold til hvilket fremskridtene kan måles.

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, der påvirker de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer).

·Anføre yderligere oplysninger om tilgangen til offentlig høring og aktiv inddragelse af interessenter.

Ungarn (HU)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Ungarn navnlig til at:

·Øge indsatsen for at vurdere tilstanden i alle vandområder, øge tilliden til tilstandsvurderingerne og reducere andelen af vandområder med ukendt tilstand. Overvågningen bør ske på en måde, der giver tilstrækkelig tidsopløsning og geografisk dækning.

·Inkludere alle prioriterede stoffer i tilstandsvurderingen i den relevante matrix. Hvis der anvendes en anden matrix, bør dette forklares.

·Imødegå usikkerheden i forbindelse med udpegelse af stærkt modificerede og kunstige vandområder gennem bedre overvågning, bedre data om hydromorfologiske belastninger og bedre forståelse af virkningerne på de biologiske kvalitetselementer. Sikre, at udpegelsen af stærkt modificerede vandområder opfylder alle kravene i artikel 4, stk. 3.

·Sikre, at vandindvinding er omfattet af gyldige tilladelser, måling og kontrol.

·Sikre, at der skelnes klart mellem vandknaphed og tørke i vandpolitikken, og at der vedtages en tørkestyringsplan.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Ungarn navnlig til at:    

·Definere målsætninger, der er mere specifikke med hensyn til kvantitative mål, steder og tidsrammer for opnåelse.

·Præcisere antallet af foranstaltninger, forholdet mellem foranstaltningerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser og andre foranstaltninger, der betragtes som foreløbige, samt prioriteringen heraf.

·Anslå omkostningerne ved alle foranstaltninger i den næste runde risikostyringsplaner for oversvømmelser.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Irland (IE)

Vandområdeplanerne blev ikke indberettet rettidigt og er derfor ikke medtaget i Kommissionens vurdering.

Risikostyringsplanerne for oversvømmelser blev ikke indberettet rettidigt og er derfor ikke medtaget i Kommissionens vurdering.

Italien (IT)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Italien navnlig til at:

·Harmonisere forskellige regionale tilgange, især hvad angår definitionen af belastningernes betydning.

·Give relevante oplysninger om omfanget af og tidsplanen for foranstaltningerne i indsatsprogrammet, så det fremgår tydeligt, hvordan målene skal nås. Vandområdeplanerne bør omfatte en systematisk prioritering af foranstaltningerne.

·Sikre, at der anføres klarere oplysninger om finansieringskilder for indsatsprogrammet i tredje runde vandområdeplaner.

·Styrke målingen af alle indvindinger og revidere tilladelsessystemerne for indvinding. Sikre, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvinding, navnlig i vandområdedistrikter, hvor der er væsentlige problemer med vandknaphed.

·Håndtere udledninger af byspildevand og sikre, at de planlagte foranstaltninger er tilstrækkelige til at opfylde målene i vandrammedirektivet (og byspildevandsdirektivet) i alle vandområdedistrikter.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

·Sikre, at der også vedtages en tørkestyringsplan for det sicilianske vandområdedistrikt.

På grundlag af resultaterne af første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Italien navnlig til at:    

·Definere specifikke og målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser og knytte foranstaltningerne til målene.

·Forklare konsekvent i risikostyringsplanerne for oversvømmelser, hvordan overvågningen af foranstaltningerne vil blive gennemført, og give mere detaljerede oplysninger om, hvordan foranstaltningerne vil blive finansieret.

· Anvende flere cost/benefit-analyser i forbindelse med udvælgelse og prioritering af foranstaltninger, hvor det er muligt.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Litauen (LT)

Vandområdeplanerne blev ikke indberettet rettidigt og er derfor ikke medtaget i Kommissionens vurdering.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Litauen navnlig til at:

·Præcisere den juridiske status for risikostyringsplanerne for oversvømmelser. Sikre, at risikostyringsplaner for oversvømmelser, foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisiko/områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko henviser til hinanden, hvor det er relevant, og at de til enhver tid er tilgængelige for alle interessenter og for offentligheden i et tilgængeligt format.

·Sikre, at de foreslåede foranstaltninger knyttes tydeligt til målene, så det er muligt at vurdere fremskridtene.

·Sikre, at der er afsat plads til klimaspørgsmål i risikostyringsplanerne for oversvømmelser, og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Luxembourg (LU)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Luxembourg navnlig til at:

·Sikre en mere relevant udpegelse af stærkt modificerede vandområder ved at udforme og anvende klare kriterier for, hvordan betydelige negative indvirkninger fastslås på en gennemsigtig måde. Anvende en mere detaljeret metode til at definere økologisk potentiale.

·Sikre en grundig vurdering af eventuelle nye tilstandsændringer i overensstemmelse med kravene i vandrammedirektivet.

·Revidere og udvikle strategien for opfyldelse af vandrammedirektivets mål og forbedre den tekniske gennemførlighed af de næste vandområdeplaner i samarbejde med landbruget og de myndigheder, der er ansvarlige for den nationale gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, for at sikre, at alle relevante politikker og instrumenter (f.eks. programmerne for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitiks første søjle, nitratdirektivet osv.) bidrager i betydelig grad til vandområdeplanerne.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Luxembourg navnlig til at:

·Definere specifikke og målbare mål, i det omfang det er muligt, så der kan fastsættes klare målsætninger, og så resultaterne kan måles. Sikre, at foranstaltningerne knyttes til målene.

·Anslå omkostningerne ved foranstaltningerne og specificere finansieringskilderne i risikostyringsplanen for oversvømmelser.

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, som har indflydelse på de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer), og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Fastsætte en klarere tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne i risikostyringsplanen for oversvømmelser.

Letland (LV)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Letland navnlig til at:

·Udpege finansieringskilder for at fremme gennemførelsen af vandrammedirektivets mål.

·Færdiggøre udformningen af vurderingsmetoder for alle biologiske kvalitetselementer. Der bør udformes metoder til vurdering af de hydromorfologiske kvalitetselementer for overgangs- og kystvande.

·Sikre, at der ved eventuel fremtidig anvendelse af artikel 4, stk. 7, foretages en grundig vurdering af potentielle nye ændringer.

·Sikre, at vandområdeplanerne koordineres tilstrækkeligt med oversvømmelsesdirektivet og risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Letland navnlig til at:    

·Definere målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser, i det omfang det er muligt, og knytte de foreslåede foranstaltninger til målene, så det er muligt at vurdere fremskridtene.

·Angive finansieringskilder for foranstaltningerne.

·Anføre og anvende en metode til analyse af foranstaltningerne med hensyn til omkostninger og fordele, hvor det er relevant, og fremlægge analyseresultaterne.

·Beskrive i anden runde, hvordan der er taget hensyn til indvirkningen af klimaændringerne, og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi, når den er vedtaget.

Malta (MT)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Malta navnlig til at:

·Sørge for at fordele belastningerne på de forskellige kilder, så der kan udpeges passende foranstaltninger.

·Fortsætte arbejdet med at gennemføre ordningerne til overvågning af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.

·Sikre, at eventuelle nye ændringer stemmer overens med kravene i vandrammedirektivet.

·Sikre bedre håndtering af problemet med vandknaphed og overindvinding.

·Sikre korrekt gennemførelse af artikel 9 om omkostningsdækning, herunder beregning og internalisering af miljø- og ressourceomkostninger.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Malta navnlig til at:    

·Definere målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser, i det omfang det er muligt, og udtrykkeligt knytte de foreslåede foranstaltninger til målene, så det er muligt at vurdere fremskridtene, herunder mekanismerne og indikatorerne for overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne.

·Anfør oplysninger om de anslåede omkostninger ved alle foranstaltningerne til nedbringelse af oversvømmelsesrisikoen, prioriteringen af foranstaltningerne og de anvendte prioriteringsmetoder.

Nederlandene (NL)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Nederlandene navnlig til at:

·Færdiggøre vurderingen af effektiviteten af de eksisterende landbrugsforanstaltninger og finde frem til, hvilke yderligere foranstaltninger der er nødvendige for at nå målene i vandrammedirektivet.

·Sikre, at indsatsprogrammerne er baseret på en pålidelig vurdering af belastningerne, hvad angår kemisk forurening fra ikke-landbrugskilder.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Nederlandene navnlig til at:    

·Definere målene så specifikt og målbart som muligt samt beskrive processen. Beskrive forbindelsen til andre tidligere og igangværende nederlandske oversvømmelsesprogrammer og relevant lovgivning i risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

·Anføre oplysninger om de anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser og angive, om der anvendes et referencescenarie, på baggrund af hvilket fremskridtene kan vurderes (eller, i benægtende fald, udarbejde et referencescenarie).

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, som har indflydelse på de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer), og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Anføre klare oplysninger om organisering af offentlighedens deltagelse og aktiv inddragelse af interessenter.

Polen (PL)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Polen navnlig til at:

·Styrke overvågningen af overfladevand ved at medtage alle relevante kvalitetselementer i alle vandkategorier.

·Gennemføre en fuldstændig vurdering af økologisk tilstand for alle vandkategorier, herunder vurdering af alle relevante kvalitetselementer.

·Øge indsatsen for at udvikle en konsistent metode til udpegelse af stærkt modificerede vandområder for alle relevante vandkategorier.

·Sikre, at anvendelsen af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet er baseret på en grundig vurdering af alle de trin, der er fastsat i direktivet.

·Aflede og implementere økologiske vandføringer.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Polen navnlig til at:    

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, der påvirker de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer).

·Sikre, at der i anden runde af foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisiko, kortlægning af oversvømmelsesfare og -risiko og risikostyringsplaner for oversvømmelser tages hensyn til konklusionerne fra den endelige kortlægning af oversvømmelsesfare og -risiko fra den første runde.

·Sikre, at det i anden runde beskrives, hvordan der er taget hensyn til indvirkningen af klimaændringerne.

Portugal (PT)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Portugal navnlig til at:

·Forbedre overvågningen af overfladevand ved at medtage alle relevante kvalitetselementer i alle vandkategorier. Sikre, at den operationelle overvågning omfatter alle vandområder, der er udsat for betydelige belastninger, herunder kystvande.

·Styrke begrundelsen for anvendelse af artikel 4, stk. 7, yderligere ved at sikre, at hvert projekt vurderes på vandområdeniveau ud over på strategisk niveau.

·Fortsætte med at opdatere licenser og tilladelser, hvad angår alle indvindinger og vandføringsreguleringer.

·Sikre, at der fremskaffes flere oplysninger om vandområdedistrikter på øer, hvad angår belastninger fra prioriterede stoffer og (potentielle) vandområdespecifikke forurenende stoffer, med henblik på at fastsætte passende foranstaltninger.

·Sikre, at de specifikke mål for beskyttede skaldyrsområder, herunder vejledende grænseværdier for mikrobiologiske normer, er i overensstemmelse med det ophævede direktiv om skaldyrvande.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Portugal navnlig til at:    

·Definere målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser, i det omfang det er muligt, og knytte foranstaltningerne til målene.

·Sikre, at risikostyringsplaner for oversvømmelser, vurderinger af områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko henviser til hinanden, hvor det er relevant, og at de til enhver tid er tilgængelige for alle interessenter og offentligheden i et tilgængeligt format, herunder digitalt.

·Udpege finansieringskilder for foranstaltningerne mere konkret. Udvælge og prioritere foranstaltninger under hensyn til omkostninger og fordele, hvor det er relevant.

Rumænien (RO)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Rumænien navnlig til at:

·Arbejde videre med at klarlægge, hvordan belastningerne er fordelt i de forskellige sektorer.

·Styrke overvågningen af overfladevand ved at medtage alle relevante kvalitetselementer i alle vandkategorier, herunder hydromorfologiske kvalitetselementer, og forbedre den kvantitative og kemiske grundvandsovervågning.

·Sikre, at anvendelsen af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet er baseret på en grundig vurdering af alle de trin, der er fastsat i direktivet.

·Forbedre gennemførelsen af kravene i direktivet om rensning af byspildevand, herunder kravet om en mere vidtgående rensning af spildevand ved udledning til følsomme områder, og sikre investeringer, der kan understøtte hensigtsmæssig behandling af spildevand fra store byer.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Rumænien navnlig til at:    

·Sikre, at foranstaltninger og mål knyttes tættere sammen, og angive, om planlagte foranstaltninger, når de er gennemført, vil være tilstrækkelige til at nå målene.

·Udarbejde et omkostningsskøn med en klar beskrivelse af finansieringskilderne for foranstaltningerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

·Forklare, hvordan de foreslåede foranstaltninger udvælges og prioriteres, f.eks. hvordan de forskellige faktorer, som har indflydelse på de trufne valg, vægtes (herunder cost/benefit-analyse, effektivitet og klimaændringer), og sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Sikre, at risikostyringsplaner for oversvømmelser, vurderinger af områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko henviser til hinanden, hvor det er relevant, og at de til enhver tid er tilgængelige for alle interessenter og offentligheden i et tilgængeligt format, herunder digitalt.

Sverige (SE)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Sverige navnlig til at:

·Sikre, at miljøkvalitetskravene er tilgængelige og tilstrækkelige for alle relevante vandområdespecifikke forurenende stoffer.

·Sikre bedre begrundelser for undtagelser ved yderligere at underbygge relevante vurderinger med flere data og oplysninger og ved at reducere den resterende usikkerhed. Træffe alle nødvendige foranstaltninger for at nedbringe antallet af undtagelser mest muligt i næste runde for at sikre rettidig opfyldelse af vandrammedirektivets mål.

·Stile mod at udarbejde tørkestyringsplaner, hvor det er relevant, navnlig i vandområdedistrikter med lokale tørkefænomener.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Sverige navnlig til at:    

·Anføre specifikke og målbare oplysninger om foranstaltninger i risikostyringsplanerne for oversvømmelser, herunder om anslåede omkostninger og finansiering samt om prioriteringen af foranstaltningerne og de anvendte prioriteringsmetoder.

·Sikre en bedre beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til den potentielle indvirkning af klimaændringerne i anden runde, herunder med hensyn til koordineringen med den nationale klimatilpasningsstrategi.

·Sørge for, at risikostyringsplaner for oversvømmelser og vandområdeplaner koordineres bedre.

Slovenien (SI)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Slovenien navnlig til at:

·Fortsætte med at forbedre overvågningen af overfladevand ved at medtage alle relevante kvalitetselementer i alle vandkategorier og færdigudvikle vurderingsmetoderne for alle relevante biologiske kvalitetselementer i alle vandkategorier.

·Foretage en klar sondring mellem udpegelse af stærkt modificerede vandområder og anvendelse af undtagelser. Sikre, at anvendelsen af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet er baseret på en grundig vurdering af alle de trin, der er fastsat i direktivet.

·Sikre, at der gennemføres foranstaltninger til imødegåelse af hydromorfologiske belastninger, om nødvendigt ved at revidere tilladelser/koncessioner og tildele de nødvendige ressourcer.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Slovenien navnlig til at:    

·Sikre, at det beskrives og dokumenteres bedre, hvordan målene defineres. Definere specifikke og målbare mål, så det kan vurderes, om de opfyldes.

·Sørge for, at risikostyringsplanerne for oversvømmelser omfatter en beskrivelse af det referencescenarie, i forhold til hvilket gennemførelsen af foranstaltningerne og fremskridtene kan vurderes.

·Sikre, at risikostyringsplaner for oversvømmelser, vurderinger af områder med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko og kort over oversvømmelsesfare og -risiko henviser til hinanden, hvor det er relevant, og at de til enhver tid er tilgængelige for alle interessenter og offentligheden i et tilgængeligt format, herunder digitalt. Sikre, at risikostyringsplanerne for oversvømmelser indeholder resultaterne af den offentlige høring og beskriver nytten af aktiv inddragelse af interessenter.

·Sikre koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.

Slovakiet (SK)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Slovakiet navnlig til at:

·Fastlægge referenceforhold for alle typer kvalitetselementer, navnlig hydromorfologiske kvalitetselementer, og forbedre vurderingen af belastninger og påvirkninger.

·Færdiggøre udformningen af overvågningsrammerne, der er nødvendige for udarbejdelse af effektive indsatsprogrammer.

·Behandle målinger af prioriterede stoffer, der ligger under bestemmelsesgrænsen, som specificeret i artikel 5 i Kommissionens direktiv 2009/90/EF.

·Sikre, at anvendelsen af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet er baseret på en grundig vurdering af alle de trin, der er fastsat i direktivet.

·Sikre, at de indberettede foranstaltninger vedrørende individuelle stoffer, der forårsager manglende opnåelse af god tilstand, er tilstrækkelige til at opfylde målene i vandrammedirektivet. Gennemføre og sikre tydelig indberetning af foranstaltninger til nedbringelse af emissioner fra prioriterede farlige stoffer.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Slovakiet navnlig til at:    

·Definere specifikke og målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser og knytte målene til foranstaltninger, så det fremgår, hvordan disse vil sikre opfyldelse af målene. Et referencescenarie bør beskrives.

·Beskrive foranstaltningerne mere tydeligt i risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

·Sikre en bedre fremlægning af den offentlige høring og interessenternes deltagelse i risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

Det Forenede Kongerige (UK)

På grundlag af resultaterne fra anden runde vandområdeplaner opfordres Det Forenede Kongerige navnlig til at:

·Sikre tilstrækkelig offentlig høring ved udarbejdelsen af de næste vandområdeplaner under hensyn til disses formål og kompleksitet.

·Imødegå de store usikkerheder, der er rapporteret i forbindelse med tilstandsvurderingen, herunder tage hensyn til belastningerne og effekten af mulige foranstaltninger for grundvandsforekomster.

·Fortsætte med at forbedre begrundelserne for anvendelse af undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 4 og 5, og gøre dem mere gennemsigtige i alle vandområdeplaner. Der bør navnlig ske en revurdering af de kriterier, der anvendes til at begrunde undtagelserne i artikel 4, stk. 5.

·Sikre, at det for alle vandområdedistrikters vedkommende tydeligt anføres, i hvilket omfang grundlæggende eller supplerende foranstaltninger vil bidrage til at opfylde vandrammedirektivets mål, hvad angår omfattede områder og reduceret forureningsrisiko. Udpege finansieringskilder for at fremme en vellykket gennemførelse af foranstaltninger i alle vandområdedistrikter.

På grundlag af resultaterne fra første runde risikostyringsplaner for oversvømmelser opfordres Det Forenede Kongerige navnlig til at:

·Definere målbare mål for risikostyringsplanerne for oversvømmelser, i det omfang det er muligt.

·Beskrive, hvordan foranstaltningers omkostninger og fordele analyseres, herunder angive, hvordan en sådan analyse gennemføres, og hvordan analyseresultaterne anvendes. Sikre, at prioriteringen af foranstaltningerne, herunder processen, dokumenteres bedre.

·Anslå omkostningerne ved foranstaltningerne i alle risikostyringsplaner for oversvømmelser og beskrive, hvordan manglende finansiering kan påvirke gennemførelsen af foranstaltningerne.

·Sikre systematisk koordinering med den nationale klimatilpasningsstrategi.