(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 (3) fremmer grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og mindsker derved graden af straffrihed for ikkehjemmehørende overtrædere. En effektiv grænseoverskridende efterforskning af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og håndhævelse af sanktioner forbedrer trafiksikkerheden, da det tilskynder ikkehjemmehørende førere til at begå færre overtrædelser og køre mere sikkert.

(2)

Unionsborgernes kendskab til de gældende trafiksikkerhedsregler, de gældende sanktioner i de forskellige medlemsstater og den høje sandsynlighed for en uundgåelig sanktion fremmer trafiksikkerheden og reducerer antallet af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og trafikale risici.

(3)

Erfaringen hos de håndhævende myndigheder, der er involveret i efterforskningen af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, har vist, at den nuværende ordlyd i direktiv (EU) 2015/413 ikke fremmer en effektiv efterforskning af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser begået af ikkehjemmehørende førere eller den ønskede håndhævelse af bøder. Dette resulterer i en relativ straffrihed for ikkehjemmehørende førere og har en negativ indvirkning på trafiksikkerheden i Unionen. Desuden respekteres ikkehjemmehørende føreres grundlæggende og proceduremæssige rettigheder ikke altid i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger, navnlig på grund af manglende gennemsigtighed i fastsættelsen af bødernes størrelse og i appelprocedurerne. Dette direktiv har derfor til formål at forbedre effektiviteten af efterforskningen af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der begås med køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået (»overtrædelsesmedlemsstaten«). Dette vil bidrage til at nå Unionens mål om at reducere antallet af trafikdræbte på tværs af alle transportformer ved at bringe det tæt på nul senest i 2050 og styrke beskyttelsen af ikkehjemmehørende føreres grundlæggende og proceduremæssige rettigheder.

(4)

I EU's trafiksikkerhedspolitiske ramme for 2021-2030 – de næste skridt hen imod »nul-visionen« af 19. juni 2019 gentog Kommissionen sit engagement i det ambitiøse mål om at komme tæt på nul trafikdræbte og alvorligt kvæstede på vejene i Unionen inden 2050 (»nulvisionen«) og til det mellemfristede mål om at reducere antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede med 50 % inden 2030, et mål, der oprindeligt blev fastsat i Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed, som blev vedtaget af EU-medlemsstaternes transportministre den 29. marts 2017. For at nå disse mål bebudede Kommissionen i sin meddelelse af 9. december 2020 med titlen »Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden«, at den har til hensigt at revidere direktiv (EU) 2015/413.

(5)

Anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2015/413 bør udvides til at omfatte andre trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser for at sikre ligebehandling af førere. I betragtning af det retsgrundlag, hvorpå direktiv (EU) 2015/413 blev vedtaget, nemlig artikel 91, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør de overtrædelser, der skal tilføjes til nævnte direktiv, have en direkte forbindelse til trafiksikkerheden ved at adressere farlig og uforsvarlig adfærd, der udgør en alvorlig risiko for trafikanterne. Udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2015/413 bør også afspejle de tekniske fremskridt inden for automatisk afsløring af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.

(6)

Trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser klassificeres enten som en administrativ forseelse eller som en strafbar handling i henhold til national ret. Derfor kan disse overtrædelser afhængigt af de gældende nationale procedurer give anledning til retsforfølgning foranlediget af administrative eller retslige myndigheder ved domstole med kompetence på det administrative eller strafferetlige område. I de fleste tilfælde retsforfølger medlemsstaterne disse trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser som led i en massebehandling, der i tilfælde, hvor nøjagtig identifikation af føreren i henhold til overtrædelsesmedlemsstatens ret kræves som en forudsætning for at kunne pålægge den relevante sanktion, forhindrer effektiv anvendelse og/eller udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse. Betingelserne for at udstede en europæisk efterforskningskendelse i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU (4) er i de fleste tilfælde ikke opfyldt, og nævnte direktiv kan derfor ikke anvendes, navnlig når overtrædelserne betragtes som administrative. I den forbindelse bør de nationale myndigheder i overtrædelsesmedlemsstaten for at kunne identificere overtrædere med den grad af sikkerhed, der kræves i deres nationale ret, have en effektiv procedure til rådighed til at anmode om gensidig bistand fra de relevante nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor det køretøj, som overtrædelsen blev begået med, er indregistreret (»registreringsmedlemsstaten«) eller den berørte persons bopælsmedlemsstat. Denne procedure bør være baseret på veldefinerede foranstaltninger, som ikke har væsentlig indvirkning på de berørte personers rettigheder. Dette bør dog ikke berøre situationer, hvor betingelserne for at anvende direktiv 2014/41/EU i de enkelte tilfælde anses for at være opfyldt, i hvilket tilfælde procedurerne i nævnte direktiv bør anvendes af de medlemsstater, der er bundet af nævnte direktiv. Det bør erindres, at en specifik EU-retlig ramme regulerer det retlige samarbejde i straffesager, som er baseret på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det er derfor nødvendigt, at anvendelsen af direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv ikke underminerer medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til anden gældende EU-ret på det strafferetlige område, navnlig dem, der er fastsat i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA (5) for så vidt angår gensidig anerkendelse af bødestraffe og direktiv 2014/41/EU for så vidt angår procedurerne for indsamling af bevismateriale og artikel 5 i konventionen udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (6) for så vidt angår procedurerne for forsendelse og forkyndelse af procesdokumenter. Derudover bør straffesager, der kræver specifikke garantier for de berørte personer, og de specifikke retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (7), 2012/13/EU (8), 2013/48/EU (9), (EU) 2016/343 (10), (EU) 2016/800 (11) og (EU) 2016/1919 (12), heller ikke berøres af gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/413.

(7)

Der bør fastlægges ansvarsområder og kompetencer for nationale kontaktpunkter for at sikre, at de samarbejder problemfrit med alle kompetente myndigheder, der er involveret i efterforskningen af de trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv. Nationale kontaktpunkter bør altid stå til rådighed for sådanne kompetente myndigheder og besvare deres anmodninger uden unødig forsinkelse. Dette bør være tilfældet uanset overtrædelsens art eller den kompetente myndigheds retlige status, og navnlig uanset om den kompetente myndighed har national, subnational eller lokal kompetence.

(8)

De grundlæggende elementer i det system for grænseoverskridende udveksling af oplysninger, der blev oprettet ved direktiv (EU) 2015/413, har vist sig at være effektive. Der er imidlertid behov for yderligere forbedringer og justeringer for at afhjælpe problemer, der skyldes manglende, fejlagtige eller unøjagtige data. Medlemsstaterne bør derfor pålægges yderligere forpligtelser med hensyn til behovet for at holde visse data i de relevante databaser tilgængelige og ajourførte med henblik på at øge effektiviteten af informationsudvekslingen.

(9)

En række medlemsstater står nu over for et fænomen, hvor alvorlige trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser bliver begået i biler, der er lejet i andre medlemsstater. Førerne af sådanne udlejningsbiler, der begår en trafiksikkerhedsrelateret færdselslovsovertrædelse, bliver ikke straffet, fordi de kan udnytte forskelle i reglerne mellem medlemsstaterne samt den mangelfulde udveksling af oplysninger og gensidige bistand.

(10)

Det nationale kontaktpunkt i overtrædelsesmedlemsstaten bør have mulighed for at foretage automatiserede søgninger i køretøjsregistre for at hente data om slutbrugere af køretøjer, hvis sådanne oplysninger allerede er tilgængelige. Derudover bør der fastsættes en datalagringsperiode med hensyn til identiteten af de tidligere indehavere, ejere og slutbrugere af køretøjerne med henblik på at give myndighederne de relevante oplysninger, de har brug for til efterforskningen.

(11)

Den berørte person er måske ikke bekendt med retssystemet i overtrædelsesmedlemsstaten eller taler ikke dens officielle sprog, og den berørte persons grundlæggende og proceduremæssige rettigheder bør derfor beskyttes bedre. For at nå dette mål bør der fastsættes obligatoriske minimumskrav til indholdet af meddelelsen om færdselslovsovertrædelse, og den nuværende model for den informationsskrivelse, der kun indeholder grundlæggende oplysninger, jf. bilag II til direktiv (EU) 2015/413, bør ikke længere anvendes.

(12)

Meddelelsen om færdselslovsovertrædelse bør som minimum være formuleret på en måde, der er forståelig for personer uden nogen form for juridisk uddannelse, og indeholde detaljerede oplysninger om den trafiksikkerhedsrelaterede overtrædelses retlige klassificering og retlige konsekvenser, navnlig under hensyntagen til, at sanktionerne for de strafbare handlinger, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv, kan være af ikkeøkonomisk karakter såsom begrænsninger i overtræderens ret til at føre motorkøretøj. Retten til et forsvar bør også understøttes gennem levering af detaljerede oplysninger om, hvor, hvornår og hvordan disse rettigheder kan udøves i overtrædelsesmedlemsstaten. I denne henseende bør ikkehjemmehørende personer have tilstrækkelig tid til at klage, f.eks. søge appel. Der bør også gives en beskrivelse af in absentia-procedurerne, hvor det er relevant, da den berørte person måske ikke planlægger at vende tilbage til overtrædelsesmedlemsstaten for at deltage i sagen. Betalingsmuligheder og metoder til at begrænse sanktionernes omfang bør også gøres let forståelige for at tilskynde til frivilligt samarbejde. Da meddelelsen om færdselslovsovertrædelse bør være det første dokument, som den berørte person modtager, bør den indeholde de oplysninger, der er angivet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (13), som i henhold til nævnte direktivs artikel 13, stk. 2, litra d), bør indeholde oplysninger om kilden til personoplysningerne, og de oplysninger, der er angivet i artikel 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14). Disse oplysninger skal enten angives direkte i meddelelsen om færdselslovsovertrædelse eller ved henvisning til det sted, hvor de stilles til rådighed. Medlemsstaterne skal hjælpe trafikanterne med at kontrollere ægtheden af meddelelserne om færdselslovsovertrædelser og opfølgningsdokumenterne. Med henblik herpå skal medlemsstaterne med hinanden og med Kommissionen ved hjælp af sikre midler udveksle modellerne for meddelelser om færdselslovsovertrædelser og for opfølgningsdokumenter udstedt af deres kompetente myndigheder, som anvendes i grænseoverskridende sager. Medlemsstaterne skal også underrette hinanden om, hvilke kompetente myndigheder der har ret til at udstede de pågældende meddelelser om færdselslovsovertrædelser og opfølgningsdokumenter.

(13)

Hvis en ikkehjemmehørende fører kontrolleres på stedet i forbindelse med en vejkontrol, og en sådan handling fører til indledning af en opfølgningsprocedure i forbindelse med en trafiksikkerhedsrelateret færdselslovsovertrædelse, bør der sendes en meddelelse om færdselslovsovertrædelse til den ikkehjemmehørende fører. I de tilfælde af kontrol på stedet i forbindelse med en trafiksikkerhedsrelateret færdselslovsovertrædelse begået af den ikkehjemmehørende fører, hvor den kompetente myndighed har håndhævet sanktionen vedrørende den begåede overtrædelse ved at lade den ikkehjemmehørende fører betale bøden på stedet, bør den ikkehjemmehørende fører kun gives visse væsentlige elementer af meddelelsen om færdselslovsovertrædelse på stedet.

(14)

For at sikre, at den berørte person rent faktisk er den, der modtager meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og eventuelle opfølgningsdokumenter, og for at undgå, at ikkeberørte tredjeparter fejlagtigt inddrages, bør dette direktiv fastsætte regler for forkyndelse af meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og opfølgningsdokumenterne.

(15)

Både meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og eventuelle væsentlige opfølgningsdokumenter bør sendes på det sprog, som køretøjets registreringsdokument er affattet på. I de tilfælde, hvor en meddelelse om færdselslovsovertrædelse og opfølgningsdokumenter sendes ud på et sprog, som den berørte person ikke forstår, bør denne person have mulighed for at anmode om at modtage opfølgningsdokumenterne på yderligere et af EU-institutionernes officielle sprog efter eget valg end det sprog, som køretøjets registreringsdokument er affattet på. Den kompetente myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten bør imødekomme denne anmodning.

(16)

Der bør sikres en effektiv domstolsprøvelse, hvis de kompetente myndigheder i overtrædelsesmedlemsstaten ikke overholder sprogstandarderne og reglerne om forkyndelse af dokumenter i dette direktiv og deres respektive nationale love.

(17)

I tilfælde, hvor den berørte person ikke kan identificeres på grundlag af oplysningerne fra køretøjsregistret med den grad af sikkerhed, der kræves i overtrædelsesmedlemsstatens ret, bør medlemsstaterne samarbejde om at fastslå den berørte persons identitet. Med henblik herpå bør der indføres en procedure for gensidig bistand for at identificere den berørte person, enten gennem en anmodning om bekræftelse på grundlag af oplysninger, som den kompetente myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten allerede er i besiddelse af, eller gennem en anmodning om en målrettet efterforskning foretaget af de relevante kompetente myndigheder i registreringsmedlemsstaten eller bopælsmedlemsstaten.

(18)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør anvende en elektronisk standardformular til anmodning om og svar på gensidig bistand med henblik på at fremlægge de supplerende oplysninger, som den kompetente myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten anmoder om, og som er nødvendige for at identificere den berørte person. Medlemsstaterne bør anvende deres nationale kontaktpunkter for at muliggøre en meget sikker og effektiv overførsel af både de udgående anmodninger om gensidig bistand og de modtagne svar på dem. De ønskede oplysninger bør indsamles uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for de frister, der er omhandlet i dette direktiv. Ved indsamlingen af oplysningerne og besvarelsen af anmodningen om bistand skal registreringsmedlemsstaten eller bopælsmedlemsstaten, der har modtaget anmodningen, tage hensyn til dels behovet for rettidig underretning af den berørte person, dels behovet hos overtrædelsesmedlemsstaten, der har foretaget anmodningen, for at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger rettidigt, navnlig under hensyntagen til forældelsesreglerne i overtrædelsesmedlemsstatens nationale ret.

(19)

Den kompetente myndighed i registreringsmedlemsstaten eller bopælsmedlemsstaten bør specifikt angive grundene til, at den kan nægte at yde gensidig bistand til identifikation af den berørte person. Der bør navnlig indføres sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at identiteten af beskyttede personer såsom beskyttede vidner afsløres, når der ydes gensidig bistand.

(20)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at bruge de samme nationale procedurer, som de ville have brugt, hvis den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelse blev begået af en hjemmehørende person, til identifikation af den berørte person, som ikke er en hjemmehørende person. Retssikkerheden bør styrkes med hensyn til anvendelsen af specifikke foranstaltninger, der træffes i henhold til sådanne procedurer, navnlig vedrørende dokumenter, der kræver, at den pågældende person bekræfter eller nægter at have begået overtrædelsen eller pålægger de berørte personer forpligtelser til at samarbejde om at identificere den ansvarlige person. Da disse foranstaltninger bør have samme retsvirkninger for de berørte personer som i nationale sager, bør disse personer også nyde godt af de samme standarder for grundlæggende og proceduremæssige rettigheder.

(21)

Hvis EU-retten eller national ret udtrykkeligt giver adgang til eller mulighed for at udveksle oplysninger fra andre nationale databaser eller EU-databaser med henblik på direktiv (EU) 2015/413, bør medlemsstaterne have mulighed for at udveksle oplysninger ved at anvende sådanne databaser, samtidig med at de grundlæggende rettigheder for ikkehjemmehørende berørte personer respekteres.

(22)

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at levere dokumenter pr. post, via registreret levering, anbefalet post eller elektroniske midler på tilsvarende niveau, bør den kompetente myndighed i overtrædelsesmedlemsstaten kunne forlade sig på, at den kompetente myndighed i registreringsmedlemsstaten eller bopælsmedlemsstaten forkynder dokumenterne og meddelelserne for den berørte person i henhold til deres egen nationale ret om forkyndelse af dokumenter. Medlemsstaterne bør anvende deres nationale kontaktpunkter for at muliggøre en sikker og effektiv overførsel af både den udgående anmodning om levering af procesdokumenter og det modtagne svar på den.

(23)

Det er nødvendigt at understrege, at der er et betydeligt problem med manglende håndhævelse vedrørende trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser begået af ikkehjemmehørende, og at ændringerne af artikel 1 i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA, som fastsætter definitionen af en afgørelse, muligvis ikke er tilstrækkelige til at løse dette problem effektivt.

(24)

Da rammeafgørelse 2005/214/RIA ikke er skræddersyet til massebehandling af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, for hvilke små bøder ofte betegnes som administrative, og for at sikre ligebehandling af hjemmehørende og ikkehjemmehørende førere, bør der i dette direktiv fastsættes specifikke bestemmelser for at give medlemsstaterne mulighed for at håndhæve administrative afgørelser om færdselsbøder på tværs af grænserne og yde gensidig bistand til denne håndhævelse. Dette udelukker ikke anvendelse af rammeafgørelse 2005/214/RIA.

(25)

Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne foretage en gennemgang af løsninger på grænseoverskridende elektronisk adgang til registre over trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der forvaltes af nationale myndigheder, med henblik på at vurdere, hvordan borgernes adgang til meddelelser om færdselslovsovertrædelser og opfølgningsdokumenter, som er adresseret til dem, kan forbedres.

(26)

Anmodning om at offentliggøre oplysninger fra køretøjsregistre og udveksling af dataelementer i grænseoverskridende sager bør ske via et fælles elektronisk system. Derfor bør automatiseret søgning i oplysninger fra køretøjsregistre i henhold til direktiv (EU) 2015/413 på grundlag af den allerede eksisterende tekniske ramme kun foretages gennem anvendelse af den meget sikre softwareapplikation i det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris) og ændrede versioner af denne softwareapplikation. Denne softwareapplikation bør give mulighed for hurtig, omkostningseffektiv, sikker og pålidelig udveksling af specifikke oplysninger fra køretøjsregistre mellem medlemsstaterne og bør dermed øge effektiviteten af efterforskningen af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Medlemsstaterne bør ikke udveksle oplysninger via andre kanaler, som ville være mindre omkostningseffektive og måske ikke sikrer beskyttelsen af de overførte data. I forbindelse med udvekslingen af oplysninger fra køretøjsregistre kan de kompetente myndigheder støde på anormale anmodninger, der kan føre til en mistanke om misbrug af informationsudvekslingsprocessen, og kræve, at de kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger. Sådanne anormale anmodninger kan navnlig være anmodninger, der er usædvanlige med hensyn til deres hyppighed eller indhold, der er pludselige, eller som kun vedrører specifikke overtrædelser. Medlemsstaterne bør anvende Eucaris specifikt til automatiserede søgninger i oplysninger fra køretøjsregistre og gensidig bistand til identifikation af den berørte person samt gensidig bistand i forbindelse med forkyndelse af meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og opfølgningsdokumenterne og gensidig bistand i forbindelse med håndhævelsesaktiviteter.

(27)

For at forhindre det misbrug, som opstod under gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/413, og for at beskytte de grundlæggende rettigheder for de borgere, der er berørt af de grænseoverskridende retssager, der indføres ved nævnte direktiv som ændret ved dette direktiv, bør medlemsstaterne sikre, at deres kompetente myndigheder og nationale kontaktpunkter med ansvar for gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv fuldt ud overholder de forpligtelser, der pålægges dem, uden at give de privatejede eller -forvaltede juridiske enheder beføjelse til at udøve de aktiviteter, der er forbundet med gennemførelsen af dette direktiv. Navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger om de berørte personer, retten til god forvaltning, retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, retten til uskyldsformodning og retten til et forsvar samt en velfungerende grænseoverskridende mekanisme til udveksling af oplysninger indført ved direktiv (EU) 2015/413, kræver, at det kun er de udpegede nationale kompetente myndigheder og nationale kontaktpunkter, der bør kunne indlede, føre og håndhæve procedurer vedrørende trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Dette berører ikke de kompetente myndigheders mulighed for at benytte sig af de tekniske støttetjenester, der leveres af privatejede eller -forvaltede juridiske enheder, såsom posttjenester, opførelse eller vedligeholdelse af radarer og analyser af brug af narkotika eller alkohol foretaget af private laboratorier. En overgangsperiode på to år vil give de medlemsstater, der har gjort brug af privatejede eller -forvaltede juridiske enheder i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, mulighed for at sikre, at deres kompetente myndigheder er fuldt ud operationelle og i stand til at forvalte procedurerne vedrørende grænseoverskridende udveksling under fuld overholdelse af reglerne i direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv.

(28)

Omfanget af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter til Kommissionen, bør udvides til at omfatte elementer, der er tæt knyttet til målet om at forbedre trafiksikkerheden, og til at omfatte oplysninger om antallet af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser begået af førere af køretøjer, der er indregistreret i et tredjeland, og som afsløres af en kompetent myndighed i en medlemsstat. Formålet med denne forlængelse er at gøre det muligt for Kommissionen at analysere situationen i medlemsstaterne og at foreslå initiativer på et solidt faktuelt grundlag. For at kompensere for den yderligere administrative byrde for medlemsstaternes myndigheder og for at tilpasse rapporteringen til Kommissionens evalueringskalender bør rapporteringsperioden forlænges. Der bør indrømmes en overgangsperiode, således at den igangværende toårige rapporteringsperiode kan afsluttes problemfrit.

(29)

For at opnå målene i EU's trafiksikkerhedspolitiske ramme for 2021-2030 – de næste skridt hen imod »nul-visionen« kunne det overvejes, hvordan trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser begået af førere af køretøjer, der er indregistreret i et tredjeland, håndteres. Med henblik herpå er det nødvendigt at undersøge forskellige midler til at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, forudsat at der ydes tilsvarende beskyttelse af de berørte personer, og at reglerne om overførsel af personoplysninger til tredjelande overholdes. Der skal også undersøges særlige digitale løsninger. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande om samarbejde om håndhævelse af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.

(30)

Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i indbyrdes at indgå og anvende bilaterale eller multilaterale aftaler, for så vidt som sådanne aftaler går ud over og bidrager til at forenkle eller lette de procedurer, der er fastsat i dette direktiv.

(31)

Da oplysninger vedrørende identifikation af den berørte person udgør personoplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680, og da Unionens retlige ramme for behandling af personoplysninger er blevet ændret betydeligt siden vedtagelsen af direktiv (EU) 2015/413, bør bestemmelserne om behandling af personoplysninger tilpasses den nye retlige ramme.

(32)

I henhold til artikel 62, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/680 gennemgik Kommissionen andre retsakter vedtaget af Unionen, som regulerer de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på artikel 1, stk. 1, i nævnte direktiv for at vurdere behovet for at tilpasse disse retsakter til direktivet og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte de forslag til ændring af disse retsakter, der måtte være nødvendige for at sikre en konsekvent tilgang med hensyn til beskyttelse af personoplysninger inden for nævnte direktivs anvendelsesområde. Denne gennemgang, som blev fremlagt i Kommissionens meddelelse af 24. juni 2020 med titlen »Det videre forløb med tilpasning af den tidligere tredje søjle i EU-retten til databeskyttelsesreglerne«, har ført til, at direktiv (EU) 2015/413 er udpeget som en af de retsakter, der skal ændres. Det bør derfor præciseres i dette direktiv, at behandlingen af personoplysninger også bør være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/680, hvis behandlingen falder inden for dets materielle og personelle anvendelsesområde.

(33)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til direktiv (EU) 2015/413 bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (15), når behandlingen hører ind under deres respektive materielle og personelle anvendelsesområde.

(34)

Retsgrundlaget for de behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for at fastslå den berørte persons identitet og fremsende meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og opfølgningsdokumenterne til den berørte person, er fastsat i direktiv (EU) 2015/413 i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra e), og, hvor det er relevant, med artikel 10 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 8 i direktiv (EU) 2016/680. I overensstemmelse med de samme regler fastlægger dette direktiv retsgrundlaget for medlemsstaternes forpligtelse til at behandle personoplysninger med det formål at yde hinanden gensidig bistand med henblik på at identificere de berørte personer.

(35)

I nogle medlemsstater lagres personoplysninger om ikkehjemmehørende berørte personer i et netværk af servere (»cloud«). Uden at det berører reglerne om brud på persondatasikkerheden i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 og om brud på persondatasikkerheden og sikkerhedshændelser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (16), bør medlemsstaterne sikre, at de underretter hinanden om cybersikkerhedshændelser vedrørende disse data.

(36)

Kommissionen bør yde forholdsmæssig finansiel støtte til initiativer, der forbedrer det grænseoverskridende samarbejde om håndhævelse af trafiksikkerhedsrelaterede færdselsregler i Unionen. En sådan støtte kan også ydes til oplysningskampagner i hele Unionen om forskelle i national ret, med særligt fokus på nabolande.

(37)

Der bør oprettes en onlineportal (»CBE-portalen«) med henblik på at give trafikanter i Unionen omfattende oplysninger om de gældende trafiksikkerhedsrelaterede færdselsregler i medlemsstaterne. Disse oplysninger skal være forståelige og tilgængelige. Oplysningerne bør omfatte oplysninger om retsmidler, eventuelle rettigheder for de berørte personer i henhold til direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv, herunder sprogmuligheder, oplysninger om databeskyttelsesreglerne og de gældende sanktioner, herunder, hvor det er relevant, de gældende ikkefinansielle konsekvenser og ordningerne og de tilgængelige midler til betaling af bøder for trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Ikkefinansielle konsekvenser kan være strafpointsystemer eller det forhold, at begåelse af en specifik trafiksikkerhedsrelateret færdselslovsovertrædelse kan føre til frakendelse af førerretten i form af midlertidig eller permanent inddragelse af den berørte persons kørekort.

(38)

Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at indtægterne fra bøder for trafiksikkerhedsrelaterede lovovertrædelser, som håndhæves i henhold til direktiv (EU) 2015/413 som ændret ved dette direktiv, anvendes til at øge trafiksikkerheden og sikre gennemsigtighed vedrørende trafiksikkerhedsforanstaltninger.

(39)

For at tage hensyn til relevante tekniske fremskridt eller ændringer af relevante EU-retsakter bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at ajourføre bilaget til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (17). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(40)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/413 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge procedurerne, indholdet og de tekniske specifikationer, herunder cybersikkerhedsforanstaltninger, for de automatiserede søgninger, der vil blive foretaget i forbindelse med efterforskningen af de trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, indholdet af den elektroniske standardformular til anmodningen og metoderne til overførsel af oplysninger vedrørende anmodningen om gensidig bistand til identifikation af den berørte person, indholdet af elektroniske formularer til anmodning om gensidig bistand til forkyndelse af meddelelsen om færdselslovsovertrædelse og opfølgningsdokumenterne samt anvendelsen og vedligeholdelsen af CBE-portalen. De tekniske løsninger bør tilpasses den europæiske interoperabilitetsramme og de relevante interoperabilitetsløsninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 (18). Gennemførelsesbeføjelserne bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19). Indtil de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget af Kommissionen, finder anvendelse, bør der dog indføres overgangsforanstaltninger for elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre på grundlag af det eksisterende elektroniske system for at sikre gnidningsløs udveksling af oplysninger.

(41)

Medlemsstaterne skal sikre, at der er indført passende og effektive mekanismer til fuldbyrdelse eller inddrivelse af bøder.

(42)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen og ligebehandling af berørte personer ved at strømline procedurerne for gensidig bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseoverskridende efterforskning af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og styrke beskyttelsen af ikkehjemmehørende berørte personers grundlæggende rettigheder, når disse overtrædelser er begået med et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(43)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 24. april 2023.

(44)

Direktiv (EU) 2015/413 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Direktivets titel affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om og gensidig bistand i forbindelse med trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser«.

2)

Artikel 1 affattes således:

3)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

5)

Følgende artikel indsættes:

6)

Artikel 4 affattes således:

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

Artikel 5 affattes således:

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89)."

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).« "

9)

Følgende artikler indsættes:

(*14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73)."

(*15)  Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12).« "

10)

Artikel 6 affattes således:

11)

Artikel 7 affattes således:

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).« "

12)

Følgende artikel indsættes:

13)

Artikel 8 affattes således:

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).« "

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

Artikel 9 affattes således:

16)

Følgende artikler indsættes:

(*18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

17)

Artikel 11 affattes således:

18)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.

19)

Bilag II udgår.