<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-395/21</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62021CC0395</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:715">EU:C:2022:715</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>16</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>16</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar – sag C-395/21</HT></P><P><HT TYPE="SC">D.V. (Advokatsalær – princippet om anvendelse af en timesats)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Szpunar</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20220922">22. september 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: polsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-395/21</HT></P><P>D.V.</P><P>mod</P><P>M.A.</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauens øverste domstol))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 93/13/EØF</KEYWORD><KEYWORD>kontraktvilkår, der fastsætter vederlaget for juridiske tjenesteydelser på grundlag af en timesats</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse i den foreliggende sag er blevet fremsat inden for rammerne af en sag om betaling af vederlag til en advokat for levering af juridiske tjenesteydelser til en forbruger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Da den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt vilkårene i de omtvistede kontrakter om vederlag for juridiske tjenesteydelser udgør urimelige vilkår som omhandlet i direktiv 93/13/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5.4.1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="095" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 95, s. 29</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, har den forelagt Domstolen seks præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af dette direktivs bestemmelser. Efter Domstolens anmodning er nærværende forslag begrænset til en analyse af det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål er forelagt i tilfælde af, at Domstolen besvarer de fire første spørgsmål på en sådan måde, at de omtvistede kontrakters vilkår om vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser må anses for at være urimelige. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at de omtvistede kontrakter ikke kan opretholdes efter fjernelsen af disse vilkår. Det femte og det sjette spørgsmål vedrører de konsekvenser, der med forbehold for direktiv 93/13, kan udledes af konstateringen af, at disse vilkår er urimelige, i en situation, hvor de juridiske tjenesteydelser allerede er blevet leveret.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De relevante retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Medlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 7, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og en erhvervsdrivende, til ophør.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Litauisk ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Bestemmelserne i direktiv 93/13 er blevet gennemført i Lietuvos Respublikos civilinis kodeksas (Republikken Litauens borgerlige lovbog). Det følger heraf, at hvis retten erklærer et kontraktvilkår for urimeligt, er dette vilkår ugyldigt fra aftalens indgåelse, men de øvrige vilkår forbliver bindende for parterne, for så vidt som det er muligt fortsat at opfylde aftalen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 50, stk. 3, i Advokatūros įstatymas (lov om udøvelse af advokaterhvervet) af <DATE ISO="20040318">18. marts 2004</DATE> (Žin., 2004, nr. 50-1632) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Ved fastsættelsen af advokatens salær for juridiske tjenesteydelser skal der tages hensyn til sagens kompleksitet, advokatens kvalifikationer og erfaring, klientens økonomiske situation og andre relevante omstændigheder.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Vejledende maksimumssatser for vederlag i forbindelse med advokaters (advokatas) eller advokatfuldmægtiges ydelser i forbindelse med civilsager, blev godkendt ved afgørelse nr. 1R-85 af Republikken Litauens justitsminister af <DATE ISO="20040402">2. april 2004</DATE> og ved resolution af <DATE ISO="20040326">26. marts 2004</DATE> vedtaget af Rådet for det litauiske advokatsamfund (i den version, der har været gældende siden den <DATE ISO="20150320">20.3.2015</DATE>). Disse satser finder anvendelse på afgørelsen om sagsomkostninger i henhold til bestemmelserne i den civile retsplejelov.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Faktiske omstændigheder i hovedsagen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Sagsøgte i hovedsagen indgik fem kontrakter om levering af juridiske tjenesteydelser med sagsøgeren. Kontrakterne vedrørte repræsentation af sagsøgte i hovedsagen i) i en civilsag om fastlæggelse af, hvorvidt visse formuegoder er objekt for lejlighedsejerskab, ii) i en civilsag om fastsættelse af mindreårige børns bopæl, samværsret og underholdsbidrag, iii) ved indledningen af en efterforskning ved politiet og anklagemyndigheden, iv) i forbindelse med efterforskningen ved disse myndigheder og v) i en skilsmissesag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I disse kontrakter var det fastsat, at advokaten forpligtede sig til at yde mundtlig eller skriftlig rådgivning, at udarbejde og underskrive juridiske dokumenter, at foretage en juridisk gennemgang af dokumenter og at repræsentere klienten foran diverse organer i forbindelse med hertil relaterede aktiviteter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Det følger ligeledes af kontrakterne, at advokatens vederlag udgjorde 100 EUR pr. time for rådgivning ydet til klienten eller ved levering af juridiske tjenesteydelser. En del af dette vederlag skulle betales umiddelbart efter advokatens fremsendelse af en faktura for de juridiske tjenesteydelser med angivelse af timetallet for den ydede rådgivning eller leveringen af juridiske tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Derudover skulle sagsøgte i hovedsagen i henhold til ordlyden af de pågældende kontrakter betale visse beløb på forskud. På dette grundlag betalte han <FT TYPE="NUMBER">5600</FT> EUR.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen leverede tjenesteydelser fra april til december 2018 og fra januar til marts 2019.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den 21. og den <DATE ISO="20190326">26. marts 2019</DATE> fremsendte sagsøgeren fakturaer for de juridiske tjenesteydelser, som var blevet leveret til sagsøgte i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190410">10. april 2019</DATE> anlagde sagsøgeren i hovedsagen sag ved retten i første instans med påstand om, at sagsøgte i hovedsagen tilpligtes at betale <FT TYPE="NUMBER">9900</FT> EUR for de leverede juridiske tjenesteydelser og 194,30 EUR for udgifter afholdt af sagsøgeren med tillæg af renter og omkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Retten i første instans fandt, at sagsøgeren i hovedsagen havde leveret tjenesteydelser, for hvilke denne skulle have <FT TYPE="NUMBER">12900</FT> EUR i vederlag. Denne ret fandt ligeledes, at kontraktvilkårene vedrørende vederlaget for levering af juridiske tjenesteydelser var urimelige, og nedsatte vederlaget med halvdelen til <FT TYPE="NUMBER">6450</FT> EUR.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Da sagsøgte i hovedsagen allerede havde betalt <FT TYPE="NUMBER">5600</FT> EUR til sagsøgeren i hovedsagen, tilkendte retten i første instans sagsøgeren et beløb på 850 EUR, med tillæg af et beløb på 194,30 EUR for afholdte udgifter. Retten traf ligeledes afgørelse om renter og sagsomkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen anlagde sag til prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Afgørelsen blev stadfæstet ved afgørelse truffet af retten i anden instans, til prøvelse af hvilken sagsøgeren i hovedsagen har iværksat kassationsanke ved den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er to vilkår i de omtvistede kontrakter af væsentlig betydning for afgørelsen af tvisten mellem parterne: (i) kontraktvilkåret vedrørende vederlag, hvorefter betalingen for de præsterede ydelser beregnes på grundlag af en timesats, og (ii) kontraktvilkåret om fremgangsmåden for betaling af de juridiske tjenesteydelser. Hvis kontrakten angiver en timesats, uden at omfanget og varigheden af de specifikke juridiske tjenesteydelser samt størrelsen af de forventede endelige omkostninger er omtalt, kunne forbrugeren muligvis ikke være i stand til at vurdere omfanget af de ydelser, vedkommende havde behov for, og de endelige omkostninger forbundet hermed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Selv om den forelæggende ret i visse passager i den præjudicielle forelæggelse synes at henvise særskilt til kontraktvilkåret om timesatsen og til vilkåret om fremgangsmåden for betaling af de juridiske tjenesteydelser, vil jeg inden for rammerne af dette forslag til afgørelse ikke behandle dem adskilt, men omtale dem som et kontraktvilkår om vederlag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Det femte og det sjette spørgsmål vedrører nærmere bestemt de konsekvenser, der med forbehold for direktiv 93/13 kan udledes af konstateringen af, at et sådant vilkår er urimeligt. Den forelæggende ret er i øvrigt af den opfattelse, at de omtvistede kontrakter ikke kan opretholdes uden dette vilkår, hvilket medfører, at de må fastslås at være ugyldige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret vil dette, henset til retspraksis vedrørende direktiv 93/13, have den konsekvens, at kontraktvilkåret om vederlaget skal anses for aldrig at have fundet anvendelse på forbrugeren. Dette vil betyde, at den nationale ret vil kunne nægte at tilkende advokaten vederlag for leveringen af juridiske tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er imidlertid for det første i tvivl om, hvorvidt den omstændighed, at der kan udledes en sådan konsekvens af konstateringen af, at vilkårene i de omtvistede kontrakter er urimelige, er i strid med princippet om levering af ydelser mod vederlag. Selv om en sådan konsekvens ifølge den forelæggende ret udgør en passende sanktion af den erhvervsdrivende for anvendelsen af urimelige vilkår, er den for det andet tvivl om en sanktion, hvorefter advokaten slet ikke opnår betaling for de leverede ydelser, vil medføre, at forbrugeren opnår en ugrundet berigelse samtidig med, at sagen afgøres med et ufornødent urimeligt resultat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>På den anden side er den forelæggende ret ved overvejelsen af muligheden for at tilkende advokaten et bestemt vederlag i tvivl om, hvorvidt retspraksis fra nationale domstole, hvorefter konstateringen af, at der foreligger et urimeligt kontraktvilkår vedrørende kontraktsvederlaget, gør det muligt at nedsætte vederlaget for de leverede ydelser eller at fastsætte vederlaget for de pågældende ydelser til den lavest mulige markedspris, ikke modvirker den afskrækkende virkning og dermed ikke er i strid med det langsigtede formål med artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauens øverste domstol) ved afgørelse af <DATE ISO="20210623">23. juni 2021</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20210628">28. juni 2021</DATE>, besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen seks præjudicielle spørgsmål. På Domstolens anmodning vedrører dette forslag til afgørelse det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål, der har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>5)</NO.P><TXT>Medfører det forhold, når kontraktvilkåret vedrørende betaling er fundet urimeligt, at kontrakten vedrørende juridiske tjenesteydelser ikke binder forbrugeren som angivet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, at der er behov for at genoprette den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis det urimelige vilkår ikke havde været en del af aftalen? Vil genoprettelsen af en sådan situation medføre, at forbrugeren ikke er forpligtet til at betale for de ydelser, der allerede er leveret?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>6)</NO.P><TXT>Ville det, hvis karakteren af en kontrakt, hvorefter der allerede er sket levering af ydelser mod et vederlag, medføre, at det ikke er muligt at genoprette den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis det urimelige vilkår ikke havde været en del af aftalen (ydelserne er allerede leveret), være i strid med formålet med artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 at fastsætte et vederlag for de ydelser, der er leveret af advokaten? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende: Ville den rette balance, hvorved der opnås ligevægt mellem kontraktens parter, da kunne opnås:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>(i)</NO.P><TXT>hvis advokaten opnår betaling for de leverede ydelser på grundlag af den timesats, der er angivet i kontrakten</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><NP><NO.P>(ii)</NO.P><TXT>hvis advokaten opnår betaling i form af minimumsvederlaget for juridiske tjenesteydelser (f.eks. i henhold til det udgangspunkt, der er fastsat gennem en national retlig foranstaltning i form af vejledende maksimumssatser for vederlag i forbindelse med advokaters ydelser)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(iii)</NO.P><TXT>hvis advokaten opnår betaling af et rimeligt beløb for ydelserne på grundlag af rettens vurdering under hensyntagen til sagens kompleksitet, advokatens kvalifikationer og erfaring, klientens økonomiske forhold og andre relevante omstændigheder?<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, den litauiske og den tyske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Der er ikke blevet afholdt retsmøde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Med det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at disse bestemmelser – i en situation, hvor en kontrakt om levering af juridiske tjenesteydelser, som en forbruger har indgået med en erhvervsdrivende, ikke kan opretholdes, efter at et urimeligt vilkår om vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser er blevet fjernet, og hvor disse ydelser er blevet leveret – er til hinder for, at den nationale ret i stedet for at tilkende den erhvervsdrivende et vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser på et bestemt beløb forkaster søgsmålet med påstand om betaling, som den erhvervsdrivende har anlagt mod forbrugeren, i det hele.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse præciseres, at retterne i første og anden instans i hovedsagen nedsatte vederlaget for leveringen af de juridiske tjenesteydelser med halvdelen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Jf. punkt 16 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Selv om den forelæggende ret behandler en kassationsanke til prøvelse af afgørelsen truffet af retten i anden instans, begrænser det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt direktiv 93/13 er til hinder for en sådan nedsættelse af vederlaget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har ganske vist i begrundelsen for anmodningen om præjudiciel afgørelse anført, at den er i tvivl om, hvorvidt de nationale domstoles praksis er forenelig med direktivet, som – ud over at fastsætte vederlaget for disse ydelser til den lavest mulige markedspris – giver mulighed for at nedsætte vederlaget for de leverede ydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. punkt 24 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Med det femte præjudicielle spørgsmål ønskes det derimod udelukkende oplyst, om en konstatering i lyset af direktiv 93/13 af, at et kontraktvilkår, der medfører, at en kontrakt er ugyldig i det hele, kan føre til en situation, hvor den erhvervsdrivende ikke modtager noget vederlag for de leverede juridiske tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>I det sjette præjudicielle spørgsmål opregner den forelæggende ret tre tilfælde, der vedrører fastsættelsen af størrelsen af et sådant vederlag i forhold til i) de omtvistede kontrakter eller ii) minimumsvederlaget for juridiske tjenesteydelser, der er fastsat gennem en national retlig foranstaltning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Den forelæggende ret synes at henvise til den retsakt, der er beskrevet i punkt 8 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, eller iii) de omstændigheder, der skal gøre det muligt at fastsætte vederlaget til et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>rimeligt<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> beløb. Den forelæggende ret har i denne henseende ikke præciseret, om de<?PAGE NO="6"?> løsningsforslag, den nævner, består i at opretholde de omtvistede kontrakter og ændre deres indhold, eller at træffe afgørelse om vederlaget for de juridiske tjenesteydelser i henhold til andre bestemmelser i litauisk ret vedrørende ydelser, der leveres uden retsgrundlag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Den præjudicielle forelæggelse indeholder ingen oplysninger om omfanget af den prøvelse, som den forelæggende ret har foretaget i forbindelse med behandlingen af kassationsanken. Under alle omstændigheder vedrører det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål den samme problemstilling, der er rejst for denne ret. Den er knyttet til konsekvenserne af, at det fastslås, at et kontraktvilkår er urimeligt, hvilket medfører, at kontrakten er ugyldig. Jeg foreslår derfor, at disse spørgsmål behandles samlet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Inden jeg behandler de præjudicielle spørgsmål, vil jeg redegøre for de betragtninger, som de berørte parter har fremsat i deres skriftlige indlæg. Jeg vil dernæst gennemgå Domstolens praksis vedrørende konsekvenserne af fastlæggelsen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, og betydningen af denne retspraksis for den foreliggende sag. På den baggrund vil jeg formulere et forslag til besvarelse af de forelagte spørgsmål.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">De berørte parters synspunkter</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen er af den opfattelse, at vilkårene i de omtvistede kontrakter angående vederlaget for levering af de juridiske tjenesteydelser vedrører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>aftalens hovedgenstand<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, og er affattet på et klart og forståeligt sprog og ikke som sådan kan undersøges i lyset af deres rimelighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det er således kun for fuldstændighedens skyld, at sagsøgeren i hovedsagen gør sig overvejelser om det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål. Sagsøgeren er af den opfattelse, at det – eftersom de juridiske tjenesteydelser allerede er blevet leveret i henhold til de omtvistede kontrakter – på grund af arten af kontrakten om levering af tjenesteydelser mod vederlag er umuligt at genoprette den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis vilkåret ikke var blevet indsat i de omtvistede kontrakter. En modsat fortolkning, som giver den nationale ret mulighed for at omkvalificere retsforholdet mellem parterne og omdanne det til en aftale om levering af gratis tjenesteydelser, rejser tvivl om indholdet af de omtvistede kontrakter. Sagsøgeren i hovedsagen synes ligeledes at gøre gældende, at en nedsættelse af vederlagets størrelse, således som den er foretaget af retten i første instans i hovedsagen, ikke svækker den afskrækkende virkning, der kræves i henhold til direktiv 93/13.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den tyske regerings synspunkt følger samme spor, og denne regering forholder sig ligeledes alene til det sjette præjudicielle spørgsmål for fuldstændighedens skyld. Ud fra denne synsvinkel kan et urimeligt kontraktvilkår om vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser erstattes af en deklaratorisk bestemmelse om vederlag for levering af sådanne tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Den litauiske regering er derimod af den opfattelse, at når juridiske tjenesteydelser er blevet leveret af en advokat i henhold til en kontrakt, hvis vilkår er blevet erklæret urimelige, skal den nationale ret tilkende advokaten et vederlag under hensyntagen til sagens omstændigheder, sagens kompleksitet, advokatens kompetencer og erfaring, klientens økonomiske situation og andre relevante omstændigheder med henblik på at søge at forhindre anvendelsen af urimelige vilkår.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Kommissionen er af den modsatte opfattelse. Den har gjort gældende, at kontraktvilkårene vedrørende vederlaget, som er blevet erklæret urimelige, ikke kan have retsvirkninger. Under henvisning til Domstolens praksis, hvorefter den nationale ret kan undgå, at kontrakten erklæres ugyldig ved at erstatte det urimelige kontraktvilkår ved brug af en deklaratorisk bestemmelse for således at forhindre forbrugeren i at blive udsat for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>, er Kommissionen af den opfattelse, at det i den foreliggende sag ikke er nødvendigt at ændre den løsning, der følger af denne retspraksis. Ifølge Kommissionen er der ikke grund til at antage, at de omtvistede kontrakters ugyldighed vil kunne få sådanne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>konsekvenser<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> for forbrugeren.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Retspraksis vedrørende konsekvenserne af, at et urimeligt kontraktvilkår fjernes i en situation, hvor en kontrakt kan opretholdes uden dette vilkår</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det fremgår af fast retspraksis, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 er til hinder for, at en national ret i en situation, hvor en kontrakt kan opretholdes efter udelukkelsen af et urimeligt kontraktvilkår, kan ændre indholdet af dette vilkår i stedet for blot at undlade at anvende det ved vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i en aftale indgået med en forbruger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120614">14.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Banco Español de Crédito</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-618/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:349">EU:C:2012:349</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den nationale ret kan i princippet heller ikke i stedet for et urimeligt kontraktvilkår anvende en deklaratorisk bestemmelse i national ret, som regulerer rettighederne og forpligtelserne for de parter, der er omfattet af dette vilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Dette bekræftes af Dexia Nederland-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210127">27.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Dexia Nederland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-229/19 og C-289/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:68">EU:C:2021:68</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, hvori Domstolen præciserede, at direktiv 93/13 er til hinder for, at den erhvervsdrivende – efter at et vilkår om erstatning til den erhvervsdrivende i tilfælde af, at forbrugeren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, er blevet erklæret urimeligt – kan gøre krav på den lovbestemte erstatning, der er fastsat i en deklaratorisk bestemmelse i national ret, og som ville have fundet anvendelse uden det nævnte vilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at den nationale rets forpligtelse til at udelukke et urimeligt kontraktvilkår, der pålægger betaling af beløb, der viser sig at være uretmæssige, i princippet medfører en dertil svarende tilbagebetalingsvirkning for så vidt angår disse beløb.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Domstolens praksis vedrørende spørgsmålet om tilbagebetaling vedrører først og fremmest de fordringer, som forbrugeren retter mod en erhvervsdrivende. Dette kan forklares ved ordlyden af artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, der pålægger medlemsstaterne at sikre, at urimelige kontraktvilkår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>ikke binder forbrugeren<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, og ikke, at de ikke binder den erhvervsdrivende. Domstolen har understreget, at konstateringen af, at et sådant vilkår er urimeligt, følgelig principielt skal have den virkning, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbrugeren ville have befundet sig i uden det nævnte vilkår, genoprettes (direktivets artikel 6, stk. 1)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Gutiérrez Naranjo m.fl</NAME.CASE>. <NO.CASE>(C-154/15, C-307/15 [og C-308/15]</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:980">EU:C:2016:980</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det handler således ikke om at gøre forbrugerens og den erhvervsdrivendes ydelser ligeværdige, men om at sikre, at konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, ikke kun får en symbolsk betydning, hvor forbrugeren fortsat bærer de konsekvenser, der følger af, at aftalen indeholder vilkår, som udformer parternes rettigheder og forpligtelser til skade for deres interesser. Domstolen tilføjede i øvrigt, at en manglende tilbagebetalingsforpligtelse ville kunne sætte den afskrækkende virkning, hvormed direktivet har til formål at sikre, at den erhvervsdrivende ikke anvender urimelige kontraktvilkår (direktivets artikel 6, stk. 1, sammenholdt med dets artikel 7, stk. 1), over styr<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Gutiérrez Naranjo m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-154/15, C-307/15 og C-308/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:980">EU:C:2016:980</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det er korrekt, at Domstolen i dommen i sagen Caixa Bank og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>CY og LG og PK</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-224/19 og C-259/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:578">EU:C:2020:578</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> fastslog, at artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at den nationale ret, såfremt et urimeligt kontraktvilkår, som pålægger en forbruger at betale samtlige omkostninger til oprettelse og aflysning af pant, erklæres ugyldigt, nægter tilbagebetaling til forbrugeren af de beløb, der er betalt i henhold til dette vilkår, medmindre de bestemmelser i national ret, der finder anvendelse uden dette vilkår, pålægger forbrugeren at betale samtlige eller en del af disse omkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Selv om denne dom inden for retsvidenskaben giver anledning til en vis fortolkningstvivl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. M. Combet, Les clauses abusives dans les contrats bancaires et financiers (2e partie), <HT TYPE="ITALIC">Revue internationale des services financiers</HT>, bind 3, 2021, s. 64; Ł. Węgrzynowski, Skutekrestytucyjnyz dyrektywy 93/13/EWGa zasadyrozliczeństron w związku z nieważnością umowy zawierającej niedozwolone postanowienia umowne, <HT TYPE="ITALIC">Przegląd Prawa Handlowego</HT>, bind 5, 2022, s. 54.</P></NOTE>, fremgår det af hensyn til sammenhængen med retspraksis vedrørende direktiv 93/13, at dommen skal forstås således, at den vedrørte erstatningskrav og ikke en erstatning af et kontraktvilkår med en deklaratorisk bestemmelse eller en ændring af kontraktens indhold. Der var tilsyneladende tale om erstatningskrav, der havde til formål at opnå tilbagebetaling af de omkostninger, der i sidste ende blev afholdt, ikke i forhold til den erhvervsdrivende, der var part i kontrakten (selv om de midler, der skulle finansiere disse udgifter, indirekte skulle tilbagebetales til denne erhvervsdrivende), men til tredjemand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det er således muligt at læse denne dom således, at der var tale om et kontraktvilkår, hvorefter forbrugeren var forpligtet til at afholde samtlige omkostninger til oprettelse og aflysning af et pant. Eftersom et sådant vilkår ikke havde virkning over for forbrugeren i dennes forhold til den erhvervsdrivende, kunne forekomsten af en national lovgivning, der fastsætter, at forbrugeren er forpligtet til at afholde omkostningerne over for tredjemand, være relevant ved undersøgelsen af et tilbagebetalingskrav. I en sådan situation ville en imødekommelse af forbrugerens tilbagebetalingskrav nemlig i henhold til retspraksis kræve, at kontraktvilkåret erstattes med en deklaratorisk bestemmelse, eller at indholdet af det omtvistede vilkår ændres, således at det kan antages, at den erhvervsdrivende er forpligtet til at frigøre forbrugeren fra den gæld, der er opstået for forbrugeren i henhold til de pågældende nationale bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Uanset hvilken fortolkning der skal anlægges af dommen i sagen Caixa Bank og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>CY og LG og PK</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-224/19 og C-259/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:578">EU:C:2020:578</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, kan der ikke heraf udledes for vidtgående konklusioner for den foreliggende sag. Sagen drejede sig om anvendelsen af en national bestemmelse, som ikke vedrørte den erhvervsdrivendes og forbrugerens gensidige rettigheder og forpligtelser, men sidstnævntes forpligtelser over for tredjemand. Endnu vigtigere er det, at denne dom vedrørte en situation, hvor en kontrakt kunne opretholdes, efter at et urimeligt kontraktvilkår var blevet udelukket, mens det inden for rammerne af den foreliggende sag forekommer tvivlsomt, om det er muligt at opretholde de omtvistede kontrakter uden et vilkår om vederlag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Retspraksis vedrørende situationer, hvor kontrakten ikke kan opretholdes i henhold til national ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Lad os se på retspraksis vedrørende konsekvenserne af konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, såfremt en kontrakt i henhold til national ret ikke kan opretholdes uden det pågældende vilkår. Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at det uden et vilkår om vederlag ikke er muligt fortsat at opfylde de omtvistede kontrakter, hvilket medfører, at de er ugyldige. Den endelige vurdering af dette spørgsmål overlades til den forelæggende ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190605">5.6.2019</DATE>, <NAME.CASE>GT</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-38/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:461">EU:C:2019:461</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det følger af Domstolens hidtidige praksis, at såfremt en national ret i henhold til de relevante bestemmelser i den nationale ret finder, at opretholdelse af en aftale uden de urimelige kontraktvilkår, den omfatter, ikke er mulig, er artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 principielt ikke til hinder for, at denne aftale erklæres ugyldig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Dziubak</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-260/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:819">EU:C:2019:819</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Derimod kan de konsekvenser, som en ugyldighed har for forbrugeren, være til hinder for, at en kontrakt erklæres ugyldig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med Kásler-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE>, <NO.CASE>C-26/13</NO.CASE> <NAME.CASE>(herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Kásler-dommen<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>)</NAME.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:282">EU:C:2014:282</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som har givet anledning til den retspraksis, der er blevet udviklet og præciseret i efterfølgende præjudicielle afgørelser, er artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke til hinder for, at en national ret kan erstatte et urimeligt kontraktvilkår med en deklaratorisk bestemmelse i national ret eller med den bestemmelse, der finder anvendelse, når parterne i den pågældende kontrakt har givet sit samtykke hertil. Muligheden for en sådan erstatning er begrænset af retspraksis til tilfælde, hvor aftalens ugyldighed for forbrugeren ville have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>[særligt skadelige virkninger]<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Det er korrekt, at henset til Domstolens besvarelse i Kásler-dommen kan muligheden for at erstatte et urimeligt kontraktvilkår med en deklaratorisk bestemmelse ikke være betinget af, at der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>. Den litauiske og den tyske regerings standpunkter synes at hvile på en sådan fortolkning af denne dom. Det fremgår derimod af de afgørelser, der er truffet efter afsigelsen af denne dom, at det kun er i det tilfælde, hvor konstateringen af det urimelige vilkår ville forpligte den nationale ret til at erklære kontrakten ugyldig i sin helhed, og således udsætte forbrugeren for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, at direktiv 93/13 ikke er til hinder for, at den nationale ret kan erstatte et kontraktvilkår med en deklaratorisk bestemmelse. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190314">14.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Dunai</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-118/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:207">EU:C:2019:207</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/18 – C-351/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:936">EU:C:2019:936</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20211118">18.11.2021</DATE>, <NAME.CASE>A S.A.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-212/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:934">EU:C:2021:934</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>I stedet for urimelige kontraktvilkår kan der anvendes bestemmelser, som afspejler den balance, som den nationale lovgiver har villet skabe mellem aftaleparternes rettigheder og forpligtelser i det tilfælde, hvor parterne ikke har fraveget den standard, som den nationale lovgiver har fastsat for de pågældende kontrakter. Derimod kan urimelige kontraktvilkår ikke alene udfyldes ved anvendelsen af almindelige bestemmelser i national ret, der ikke har været genstand for en særlig vurdering fra lovgivers side med henblik på at skabe balance mellem aftaleparternes rettigheder og forpligtelser, og som fastsætter, at de virkninger, der udtrykkes i en retshandel, fuldstændiggøres af bl.a. de virkninger, der udspringer af princippet om rimelighed eller af sædvane<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Dziubak</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-260/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:819">EU:C:2019:819</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201125">25.11.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banca B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-269/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:954">EU:C:2020:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>I en af sine kendelser synes Domstolen at have givet mulighed for at beskytte forbrugeren mod <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>særligt skadelige konsekvenser<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> ved – på grundlag af en retsafgørelse – at fastlægge de omstændigheder, hvorunder den erhvervsdrivende kan gøre de rettigheder gældende, der følger af urimelige kontraktvilkår, på en måde, der afviger fra de i kontrakten beskrevne omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191024">24.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Topaz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:906">EU:C:2019:906</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>For at sikre overensstemmelse mellem denne kendelse og den her omtalte retspraksis skal denne kendelse efter min opfattelse fortolkes således, at det under alle omstændigheder og i et sådant tilfælde drejer sig om at fastlægge de omstændigheder, der opfylder kravene til at erstatte urimelige kontraktvilkår med deklaratoriske bestemmelser, og frem for alt, at et sådant indgreb fra retten ikke skader den effektive virkning af direktiv 93/13 og virkeliggørelsen af de formål, der forfølges med dette direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Ud fra denne tankegang synes betragtningerne i Banca B.-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201125">25.11.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banca B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>С-269/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:954">EU:C:2020:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, hvori Domstolen præciserede, at direktiv 93/13 ikke har til formål at anbefale ensartede løsninger hvad angår de konsekvenser, der skal drages af en konstatering af, at et kontraktvilkår er urimeligt, ligeledes at være opretholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Dels skal retten påse, at den ligestilling mellem parterne i en aftale, som er blevet undergravet ved anvendelsen af et vilkår, der er urimeligt over for forbrugeren, kan genindføres. Dels skal det sikres, at den erhvervsdrivende afskrækkes fra at indføre sådanne vilkår i de aftaler, som den pågældende udbyder til forbrugerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201125">25.11.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banca B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>С-269/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:954">EU:C:2020:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>I princippet kan de mål, der forfølges med dette direktiv, opfyldes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>alt efter det enkelte tilfælde og den nationale lovgivning<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> ved ganske enkelt at undlade at anvende det pågældende urimelige vilkår over for forbrugeren eller, når aftalen ikke kan opretholdes uden dette vilkår, ved at erstatte vilkåret med deklaratoriske bestemmelser i national ret. Disse konsekvenser af en konstatering af, at et kontraktvilkår er urimeligt, er dog ikke udtømmende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201125">25.11.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banca B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>С-269/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:954">EU:C:2020:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>)</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I den nævnte dom præciserede Domstolen således, at i mangel af deklaratoriske bestemmelser, hvorved det kan forhindres, at en aftale, der indeholder urimelige vilkår, gøres ugyldig, og hvor en annullation af aftalen vil have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> for forbrugeren, er det tilladt for den nationale ret at gribe ind (den kan træffe <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte forbrugeren mod særligt skadelige virkninger, som kan følge af en annullation af den omhandlede [aftale]<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>), men at denne rets udøvelse af sine beføjelser ikke kan gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at genskabe balancen mellem aftaleparterne og dermed at beskytte forbrugeren mod de særligt skadelige virkninger, som den pågældende aftales ugyldighed kan indebære, med forbehold for de formål, som forfølges i direktiv 93/13<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201125">25.11.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banca B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>С-269/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:954">EU:C:2020:954</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Muligheden for frit at ændre eller begrænse indholdet af urimelige kontraktvilkår er udelukket.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Konsekvenserne af konstateringen af, at et kontraktvilkår om vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser er urimeligt</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Den retspraksis, der følger af Kásler-dommen, er udviklet i forbindelse med sager, hvor det – det på grund af den økonomiske karakter af overførslerne mellem aftaleparterne og muligheden for at fremsætte tilbagebetalingskrav – i princippet synes muligt at genoprette den situation, der ville have foreligget, hvis kontrakten ikke var blevet indgået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Det er imidlertid korrekt, at der i forbindelse med låneaftaler ligeledes kan opstå spørgsmål om, hvorvidt direktiv 93/13 er til hinder for fordringer, der går ud over tilbagebetalingen af den nominelle værdi af de beløb, som aftaleparterne har betalt efter indgåelsen af aftalen. Domstolen blev anmodet om at behandle dette spørgsmål i sag C-520/21, Bank M.</P></NOTE>. Genoprettelsen af en sådan situation vil derimod have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> for forbrugeren netop på grund af tilbagebetalingskravene, herunder at den erhvervsdrivendes fordring om tilbagebetaling af det beløb, som blev ydet til forbrugeren, straks kan fuldbyrdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Den beskyttelse, som direktiv 93/13 sikrer forbrugerne, går nemlig ikke så langt som til at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse til uden undtagelse at ophæve alle retsvirkningerne af den retsakt, hvori der er indsat et urimeligt kontraktvilkår, som om alle vilkårene i den pågældende kontrakt var urimelige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Medmindre en medlemsstat vælger en sådan løsning under anvendelse af muligheden hertil, som følger af artikel 8 i direktiv 93/13.</P></NOTE>. Dette fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, som knytter sanktionen, der er fastsat i denne bestemmelse, til et urimeligt kontraktvilkår og ikke til hele den aftale, hvori dette vilkår er indsat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Besvarelsen af spørgsmålet om, hvilke konsekvenser det har for parterne, at kontrakten er ugyldig, og i særdeleshed om og hvordan deres situation skal genoprettes til den tilstand, der ville have foreligget, hvis kontrakten ikke var blevet indgået, er i det mindste i princippet underlagt national ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Det er principielt national ret, der bestemmer, at en kontrakt efter udelukkelsen af et urimeligt kontraktvilkår i henhold til direktivets artikel 6, stk. 1, ikke kan opretholdes. Det er ligeledes national ret, der bestemmer konsekvenserne af kontraktens ugyldighed, selv om konsekvenserne af dens ugyldighed ikke må forringe den effektive virkning af direktivets bestemmelser eller være i strid med de formål, der forfølges med direktivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det fremgår af dommen i sagen Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt. mod PN<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20220331">31.3.2022</DATE>, <NAME.CASE>Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt.</NAME.CASE> (<NO.CASE>С-472/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:242">EU:C:2022:242</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) I denne dom fastslog Domstolen, at forbrugerens interesser således navnlig sikres gennem en tilbagebetaling til vedkommende af de beløb, som långiver med urette har opkrævet i henhold til et kontraktvilkår, der er konstateret urimeligt, idet en sådan tilbagebetaling sker som følge af den uberettigede berigelse. Det skal fremhæves, at den ungarske lovgivning, som den omtvistede aftale var underlagt, bestemte, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>[s]åfremt en aftale erklæres ugyldig, genoprettes den situation, der bestod før indgåelsen af den pågældende aftale<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, og såfremt dette ikke er muligt, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>kan retten fastslå, at aftalen skal opfyldes, indtil retten har truffet afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>.</P></NOTE>, at selv hvis den nationale ret konstaterer, at det ikke er muligt at stille parterne i den situation, som de ville have befundet sig i, hvis aftalen ikke var blevet indgået, selv om det kræves af national ret, fritager den nationale rets indgreb i parternes rettigheder og forpligtelser ikke denne ret fra sin forpligtelse til at sikre sig, at forbrugeren i sidste ende vil befinde sig i den situation, som vedkommende ville have befundet sig i, såfremt det kontraktvilkår, der er fundet urimeligt, aldrig havde eksisteret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Ligesom det i sidste ende tilkommer den nationale ret at undersøge, om annullationen af en aftale, der indeholder vilkår, der er erklæret urimelige, vil få <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> for forbrugeren, påhviler det ligeledes denne ret at vurdere, om det er muligt at stille parterne i den situation, som de ville have befundet sig i, hvis aftalen ikke var blevet indgået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20220331">31.3.2022</DATE>, <NAME.CASE>Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:242">EU:C:2022:242</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Det synes at fremgå af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at det i betragtning af karakteren af de omtvistede kontrakter om levering af juridiske tjenesteydelser og henset til den omstændighed, at disse tjenesteydelser er blevet leveret i hovedsagen, ifølge den forelæggende ret ikke er muligt at genoprette den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis de urimelige kontraktvilkår ikke havde været indeholdt i disse kontrakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Hvis dette skal forstås således, at forbrugeren ikke som sådan kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>returnere<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> de tjenesteydelser, der er leveret til vedkommende, opstår spørgsmålet, om dette er i overensstemmelse med national ret, og om national ret, henset til aftalens ugyldighed, ikke giver den part, der har leveret disse tjenesteydelser, noget krav.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Såfremt national ret besvarer det således formulerede spørgsmål bekræftende, kræver direktiv 93/13 ikke en specifik <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>redning<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> af kontrakten fra at blive erklæret ugyldig, således at den erhvervsdrivende, der har indsat urimelige kontraktvilkår, sikres muligheden for at opnå et vederlag under påskud af ønsket om at sikre balance mellem aftaleparternes rettigheder og forpligtelser eller at genoprette den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis der ikke havde været et urimeligt kontraktvilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>For det første må de konsekvenser, som national ret tillægger aftalens ugyldighed, ikke skade den effektive virkning af bestemmelserne i direktiv 93/13 eller være i strid med de formål, der forfølges med dette direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. punkt 61 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Dets formål er at beskytte forbrugerne. Direktivet kræver ikke, at de erhvervsdrivende tildeles et bestemt beskyttelsesniveau i tilfælde af, at kontrakten erklæres ugyldig i sin helhed, henset til den erhvervsdrivendes anvendelse af urimelige kontraktvilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>For det andet, og således som jeg allerede har nævnt i punkt 42 i dette forslag til afgørelse, er der med henblik på at genskabe forbrugerens retlige og faktiske situation tale om, at konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, ikke må have en symbolsk karakter, som er til skade for forbrugeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>For det tredje ville en modsat fortolkning af direktiv 93/13 føre til en situation, hvor de aftaler, der indeholder urimelige kontraktvilkår, systematisk <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>udfyldes<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> af de nationale retter, hvilket ville være i strid med direktivets afskrækkende formål. Dette er grunden til, at den retspraksis, der følger af Kásler-dommen, begrænser anvendelsen af deklaratoriske bestemmelser som erstatning for urimelige kontraktvilkår til en situation, hvor kontraktens ugyldighed risikerer at have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> for forbrugeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at forbrugeren ikke kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>returnere<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> juridiske tjenesteydelser, der allerede er leveret, indebærer imidlertid ikke nødvendigvis i sig selv, at national ret ikke kan knytte nogen konsekvenser til leveringen af disse tjenesteydelser i henhold til en aftale, som har vist sig at være ugyldig. Anmodningen om præjudiciel afgørelse indeholder ingen oplysninger herom. Hvis litauisk ret tillader en sådan afregning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Selv om den endelige vurdering af dette spørgsmål skal overlades til de nationale retter, synes det at fremgå af artikel 1.80 i Lietuvos Respublikos Civilinis kodeksas (Republikken Litauens borgerlige lovbog), som affattet ved lov nr. VIII-1864 af <DATE ISO="20000718">18.7.2000</DATE>, at parterne i tilfælde af, at kontrakten er ugyldig, skal undersøge, hvad de har modtaget i henhold til kontrakten (genoprettelse), og hvis dette viser sig at være umuligt, bør parterne kompensere hinanden for det, de fik af hinanden i penge, medmindre loven foreskriver andre konsekvenser som følge af aftalens ugyldighed. Under alle omstændigheder er der intet, der tyder på, at litauisk ret foreskriver, at i tilfælde af en kontrakts ugyldighed skal den tilstand, der eksisterede før dens indgåelse, genoprettes, og hvis dette ikke er muligt – at stræbe efter at opretholde kontrakten gyldighed. Dette adskiller de retlige rammer, der foreligger i hovedsagen, fra de retlige rammer, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20220331">31.3.2022</DATE>, <NAME.CASE>Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:242">EU:C:2022:242</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. fodnote 25 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, vil den forelæggende ret imidlertid være i<?PAGE NO="13"?> stand til at undersøge, om kontraktens ugyldighed fører til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>. Der skal derfor knyttes nogle bemærkninger hertil, der gør det muligt for den forelæggende ret at udelukke, at den behandler en sådan situation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at beskytte forbrugerens interesser mod eventuelle <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, skal vurderes under hensyntagen til de omstændigheder, der forelå eller kunne forudses på tidspunktet for tvisten, hvor spørgsmålet om kontraktvilkårenes urimelige karakter rejses<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Dziubak</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-260/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:819">EU:C:2019:819</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det afgørende er, hvordan denne forbrugers situation vil udvikle sig i henhold til den materielle ret i en ikke-retslig og retslig sammenhæng, samt hvad vedkommendes processuelle situation vil være i andre sager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190326">26.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Abanca Corporación Bancaria og Bankia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-70/17 og C-179/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:250">EU:C:2019:250</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Fjernelsen af virkningerne af en retshandel, inden for rammerne af hvilken advokaten har handlet i klientens navn og for dennes regning, kan føre til, at spørgsmålet om leveringen af disse ydelser skal ses i sammenhæng med andre retlige konstruktioner, som – i en konkret situation og i lyset af nationale retlige rammer – kan fastsætte rettigheder om afregning for disse tjenesteydelser. Der kan være tale om juridiske konstruktioner såsom opnåelse af uberettigede ydelser eller uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio). De løsninger, der i denne henseende er vedtaget i bestemmelserne i national ret, kan præsenteres på forskellige måder. De kan bestå i tilbagebetaling af afholdte omkostninger og udgifter eller betaling af et beløb svarende til markedsværdien for leveringen af disse tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>For at fastslå, at annullation af en kreditaftale medfører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>, er det normalt tilstrækkeligt, at en sådan annullation medfører, at den erhvervsdrivendes krav om tilbagebetaling af kapital, der er ydet til forbrugeren, straks forfalder til betaling. På den anden side kan fastsættelsen af parternes afregninger i tilfælde af annullation af en kontrakt om juridisk tjeneste derimod i sig selv kræve, at der træffes en række foranstaltninger med henblik på at fastlægge omfanget af de leverede tjenesteydelser og vurdere værdien heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Det er vanskeligt at antage, at sådanne handlinger kan foretages selvstændigt af forbrugeren. En annullation af en kontrakt om levering af juridiske tjenesteydelser, der allerede er gennemført, kan bringe forbrugeren i en usikker retsstilling. Dette er vigtigt, da den urimelige karakter af et vilkår i de i hovedsagen omtvistede kontrakter er knyttet til den omstændighed, at forbrugeren ikke har haft mulighed for at vurdere de endelige omkostninger ved juridiske tjenesteydelser. Hvis national ret således tillader enhver afregning af juridiske tjenesteydelser, der leveres på grundlag af en kontrakt, som har vist sig at være ugyldig, stiller udelukkelsen af et kontraktvilkår om vederlag og annullationen af kontrakten således forbrugeren i en situation, der svarer til den, som direktiv 93/13 tilsigter at afhjælpe.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Hvis det således i en specifik situation og i lyset af de nationale retlige rammer er tilladt at afregne juridiske tjenesteydelser, som er leveret på baggrund af en kontrakt, som har vist sig at være ugyldig, på en hvilken som helst måde, bør det konkluderes, at en annullation af kontrakten har <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> for forbrugeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Som supplement til disse betragtninger skal det påpeges, at juridiske tjenesteydelser kan bestå i, at der tages retslige skridt i forbrugerens navn og for dennes regning i sager ved domstolene og andre offentlige myndigheder. Grundlaget for advokatens bemyndigelse til at træde i klientens sted i disse procedurer og til at handle på dennes vegne kan udgøre en kontrakt om levering af juridiske tjenesteydelser. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt ugyldigheden af denne kontrakt<?PAGE NO="14"?> påvirker gyldigheden og effektiviteten af de gennemførte retsakter. Svaret på dette spørgsmål findes i national ret. Såfremt der er tvivl om gyldigheden eller effektiviteten af sådanne retsakter, skal den nationale ret lægge til grund, at en annullation af aftalen har <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> for forbrugeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Hvis den forelæggende ret i lyset af ovenstående bemærkninger konstaterer, at en annullation af kontrakten kan have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, kan den træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte forbrugeren mod disse virkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Der kan være tale om at anvende en bestemmelse, som lovgiver har undersøgt specifikt med henblik på at skabe en balance mellem alle parternes rettigheder og forpligtelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. punkt 51 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> eller et indgreb i indholdet af en kontrakt, der ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå de formål, der forfølges med direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. punkt 53-57 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Det fremgår af det sjette præjudicielle spørgsmål, at den måde, hvorpå det i litauisk ret er muligt at afregne allerede leverede juridiske tjenesteydelser, er at fastsætte vederlaget for tjenesteydelserne til minimumsbeløbene for disse tjenesteydelser (minimumssatserne), som er fastsat i national ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Jeg er af den opfattelse, at direktiv 93/13 ikke er til hinder for afregning af juridiske tjenesteydelser på denne måde med henblik på at forebygge annullation af kontrakter, hvis en sådan annullation skaber <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> for forbrugeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>For det første er der tale om en metode for afregning af juridiske tjenesteydelser, som lovgiver har anset for at være tilfredsstillende med henblik på en balance mellem alle parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med sager, der føres i henhold til den borgerlige retsplejelov.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>For det andet gør denne metode for afregning af leverede juridiske tjenesteydelser ved hjælp af de minimumssatser, der er fastsat i national ret, det muligt for forbrugeren at beslutte at gøre brug af den beskyttelse, som vedkommende er sikret ved direktiv 93/13, med fuldt kendskab til de økonomiske konsekvenser, der er følger af denne beslutning. Dette er vigtigt, da forbrugeren ligeledes kan give afkald på den beskyttelse, som direktivet giver vedkommende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Dziubak</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-260/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:819">EU:C:2019:819</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210429">29.4.2021</DATE>, <NAME.CASE>Bank BPH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-19/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:341">EU:C:2021:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0094">94</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210902">2.9.2021</DATE>, <NAME.CASE>OTP Jelzálogbank m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-932/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:673">EU:C:2021:673</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at oplyse forbrugeren om de retlige konsekvenser, som en annullation af aftalen kan medføre, herunder i givet fald risikoen for, at forbrugeren mødes af tilbagebetalingskrav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210429">29.4.2021</DATE>, <NAME.CASE>Bank BPH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-19/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:341">EU:C:2021:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0098">98</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det følger af ordlyden af det sjette præjudicielle spørgsmål, at den forelæggende ret desuden synes at antage, at en mulig måde at afregne tjenesteydelser på i henhold til litauisk ret er at fastsætte et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>rimeligt<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> vederlag, under hensyntagen til sagens kompleksitet, advokatens kvalifikationer og erfaring, klientens økonomiske situation og andre relevante omstændigheder. Selv om den forelæggende ret ikke udtrykkeligt har anført dette, svarer de omstændigheder, der skal gøre det muligt at fastsætte det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>rimelige<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> beløb for vederlaget, i det væsentlige til de<?PAGE NO="15"?> omstændigheder, der er nævnt i den litauiske bestemmelse, som indeholder de retningslinjer, der af parterne bør tages i betragtning ved fastsættelsen af vederlaget i kontrakten om levering af juridiske tjenesteydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. punkt 7 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Hvis den metode for afregning af de leverede juridiske tjenesteydelser, der er mulig i henhold til national ret, er at fastsætte vederlaget på baggrund af minimumssatserne, og på den måde beskytte forbrugeren mod <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> som følge af kontraktens ugyldighed, er direktiv 93/13 til hinder for, at den nationale ret anvender den ovenfor nævnte metode til afregning af juridiske tjenesteydelser, navnlig ved at pålægge forbrugeren en forpligtelse til at betale et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>rimeligt<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> vederlag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Det fremgår af retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. punkt 53-57 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, at den nationale rets indgriben i kontraktens indhold ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at genoprette balancen mellem aftaleparterne i kontrakten, og dermed beskytte forbrugeren mod de særligt skadelige virkninger, som annullationen af den pågældende kontrakt kan medføre, uden at dette berører de formål, der forfølges med dette direktiv. Eftersom en sådan balance genoprettes ved fastsættelsen af vederlaget ved hjælp af minimumssatserne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. punkt 81 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, synes det mere vidtgående indgreb at gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Enhver konsekvens, som den nationale ret kan udlede af konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, skal sikre gennemførelsen af de formål, der forfølges i direktiv 93/13<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. punkt 56 og 57 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Selv hvad angår beskyttelsen af forbrugeren mod de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>særligt skadelige virkninger<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, der følger af annullationen af kontrakten, skal den nationale ret således tage hensyn til, om disse konsekvenser vil afskrække forbrugeren fra at nyde godt af den beskyttelse, som direktivet sikrer vedkommende, og føre til en situation, hvor konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, ikke har en afskrækkende virkning i forhold til erhvervsdrivende. Dette synes ligeledes at være tilfældet, hvis en erhvervsdrivendes anvendelse af et urimeligt kontraktvilkår med henblik på at fastlægge hovedgenstanden for kontrakten om levering af juridiske tjenesteydelser har den virkning, at den pågældende får et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>rimeligt<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> vederlag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det femte og det sjette præjudicielle spørgsmål, som Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauens øverste domstol) har forelagt, således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5. april 1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at i en situation, hvor en kontrakt om levering af juridiske tjenesteydelser, som en forbruger har indgået med en erhvervsdrivende, ikke kan opretholdes, efter at et urimeligt vilkår om vederlag for juridiske tjenesteydelser er blevet udelukket, og hvor disse ydelser er blevet leveret, er disse bestemmelser ikke til hinder for, at en national ret frifinder sagsøgte i det hele for så vidt angår den erhvervsdrivendes påstand om, at forbrugeren tilpligtes at betale vederlag for levering af juridiske tjenesteydelser, såfremt national ret ikke fastsætter nogen bestemmelser om afregning for levering af juridiske tjenesteydelser i henhold til en kontrakt, der har vist sig at være ugyldig.</P><?PAGE NO="16"?><P>Såfremt en annullation af en kontrakt om levering af juridiske tjenesteydelser vil have særligt skadelige virkninger for forbrugeren, er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke til hinder for, at den nationale ret forhindrer, at kontrakten annulleres, og fastslår, at den erhvervsdrivende tilkendes vederlag for de leverede juridiske tjenesteydelser med et beløb svarende til minimumsbeløbet for disse ydelser (minimumssatserne), der er fastsat i national ret.<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>