Sag
Blandt andre Rådets forordning (EØF) nr. 2392/89 af
Forordning om fastlæggelse af særlige regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (
Artikel 1, stk. 2, og artikel 15 i forordning nr. 823/87 bestemmer, at kun de vine, der opfylder
Særligt for så vidt angår produktionsmetoden definerer og regulerer forordning nr. 823/87 (sammen med de nationale bestemmelser, som den udtrykkeligt henviser til) flere Artikel 2 bestemmer følgende: Jf. artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, samt 12. betragtning.
For så vidt angår de undersøgelser, vinene skal undergives, fastsætter artikel 13 (i den ved forordning nr. 2043/89 ændrede version), at Dette bilag indeholder listen over de faktorer, der kan tages hensyn til ved anvendelsen af artikel 13, og som gør det muligt at betegne de vine, der er fremstillet inden for afgrænsede områder, som kvalitetsvine, grænseværdierne for disse faktorer er ifølge den samme artikel fastsat af hver producentmedlemsstat. Denne opgave skal opfyldes under overholdelse af den procedure, der er nævnt i artikel 83 i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af Rådets forordning af
I henhold til artikel 79 i lov nr. 25/70 forstås ved
I henhold til artikel 84 i den ovennævnte lov nr. 25/70 tildeles oprindelsesbetegnelse af landbrugsministeriet på forslag fra Instituto Nacional de Denominaciones dc Origen (Det Nationale Institut for Oprindelsesbetegnelser], der handler efter anmodning fra vinavlerne.
De særlige betingelser for også at tildele betegnelsen
Reglerne bestemmer, at reguleringsrådet er sammensat af repræsentatner for vinsektoren, for den selvstyrende region i dyrkningsområdet samt af en repræsentant for landbrugsministeren.
Artikel 32 i dette regulativ bestemmer i realiteten:
Det bemærkes, at Kongerigt Spanien havde gjort gældende, at den Kongelige anordning nr. 157/88 under alle omstændigheder kunne begrundes i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, der er omhandlet i traktatens artikel 36, i det omfang den havde til formål at beskytte producenterne mod illoyal konkurrence og forbrugeren mod forsætlig vildledning i erhvervsforhold, samt at den ordning for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, der er fastsat i Lissabon-aftalen af
Jf. bl.a. dom af
Jeg gør opmærksom på, at anordning af
Den spanske regering har bl.a. anført, at forpligtelsen til at aftappe vin med den kvalificerede oprindelsesbetegnelse
Som Kommissionens ekspert, professor Alain Bertand, forklarede under retsmødet, er disse processer endog mere komplicerede, når der ved hjælp af en særlig metode skal ske korrektion af den iltudskillelse, vinen kan være blevet udsat for som følge af at være blevet transporteret på fad over hundredevis af kilometer, hvorfor en sådan proces kræver særligt udstyr og specialiseret personale Kommissionen har under henvisning til professor Bertrand's rapport af
Hertil kommer, at den ovenfor nævnte forordning nr. 2048/89, som fastsætter generelle regler for kontrollen inden for vinsektoren, indeholder regler om flere kontroller, der skal udføres i løbet af de forskellige faser af produktionen og markedsføringen. Med henblik på at forhindre overtrædelser af reglerne om vin giver denne forordning således inspektører fra Kommissionen til opgave,
Forordning nr, 2392/89 fastsætter også regler om kontrol af den vin, der sælges uden for den medlemsstat, hvor den er produceret Se fodnote 2.
Endelig indeholder forordning nr. 2238/92 Se fodnote 2.
I Italien bestemmer artikel 13 i lov nr. 164 af
Denne bemærkning blev fremsat af Kommissionen, der henviste hertil for at begrunde sin fendrede holdning i forhold til Delhaize-dommen. Kommissionen har hævdet, at
Hertil kommer, at artikel 15a i forordning nr. 823/87 bestemmer, at myndighederne i produktionsstaten efter de kontroller, der i giver fald udfores efter transporten, kan deklassere en kvalitetsvin som Rioja-vin til bordvin.
Jf. præmis 27 (Sml. I, s. 1323). Jeg skal understrege, at generaladvokaten i sit forslag til afgørelse i denne sag, hvor han delte Kommissionens synspunkt, præciserede,
De andre parter i sagen har ikke bestridt, at Rioja-vin har et særligt omdømme blandt forbrugerne, men har fremført andre argumenter for at påvise, at aftapning i et andet område end produktionsområdet ikke har nogen forbindelse med dette omdømme. Den belgiske regering har anført, at dette omdømme ikke kun beror på den kvalitet, denne vin har opnået i kraft af en streng overholdelse af særlige fremstillingsregler, der er strengere end dem, der gælder for produktion af bordvin, men også på det fortrinlige arbejde, der er udført af vinhandlere, der i en lang periode har investeret tid og penge i at gøre denne vin kendt og værdsat af forbrugerne. Det Forenede Kongerige har anført, at Rioja-vinens omdømme blev udviklet på et tidspunkt, hvor denne vin blev eksporteret på fad, hvilket er ensbetydende med, at navnet Rioja sidestilles med en vin, der kommer fra regionen Rioja, men ikke nødvendigvis er aftappet i selve regionen.
Den spanske regering har i realiteten fremført samme synspunkt, når den fastholder, at oprindelsesbetegnelsen i det væsentlige har to formål: a) garanti for, at produktet kommer fra et bestemt geografisk område, besidder bestemte særlige karakteristika og opfylder de regler om kvalitet, der er fastsat af en offentlig myndighed, og b) forbyder, at producenter fra andre områder anvender denne betegnelse og udnytter det omdømme, der er knyttet hertil, hvilket sker ved at anerkende den eksklusive ret, betegnelsen giver. Kommissionen har tilføjet, at oprindelsesbetegnelsens formål, der er at garantere produktets oprindelse og kvalitet, kun fuldt ud kan opfyldes, hvis den industrielle ejendomsret, der tilkommer indehaveren af retten til at anvende betegnelsen, er beskyttet, hvilken ret udgør en del af den formue, der tilkommer indehaveren af oprindelsesbetegnelsen, og derfor en del af hans omdømme.
Jeg finder, at argumenterne om, at oprindelsesbetegnelsen er et instrument, der har til formål at bevare et produkts omdømme, og at betegnelsen derfor også skal beskyttes i den særlige forbindelse, er begrundet. Et produkts omdømme kan således ikke adskilles fra notoriteten og prestigen af dets særlige betegnelse, der er et af de elementer, hvorved dette produkt identificeres på markedet, hvorfor beskyttelsen af produktets særlige betegnelse er et middel til beskyttelse af omdømmet. Jeg bemærker, at Domstolen allerede i den berømte Hoff-mann-Laroche-sag fra 1978 Dom af Dom af Dom af
Domstolen fastslog mere præcist i dom af
Rådets forordning af
Jeg bemærker, at Kommissionen med forordning (EF) nr. 881/98 af
Dom af
Det er klart, at hvor Domstolen har afsagt en præjudiciel dom, hvoraf følger, at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, skal enhver medlemsstat vedtage samtlige de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe dets nationale lov i overensstemmelse med fællesskabsretsordenen, idet de retningslinjer, der er givet i Domstolens dom, skal følges.
I denne sag har den sagsøgende stat nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at vedtage foranstaltninger til at fjerne den uforenelighed mellem fællesskabsretten og national ret, der følger af domskonklusionen og begrundelsen i Delhaize-dommen. Med henblik på at vurdere, om denne uforenelighed fortsat består, skal der tages hensyn til den fortolkning af fællesskabsretten, der følger af den præjudicielle dom, og samtlige de faktiske og retlige omstændigheder, der, selv om de ikke var genstand for undersøgelse i den tidligere sag, er relevante for afgørelsen af realiteten i denne sag. Når dette er sagt, skal Fællesskabets retsinstanser — henset til den omstændighed, at Domstolen i dommen fra 1992 udtalte sig på grundlag af de af parterne fremførte elementer og de retlige anbringender, der var anført i det præjudicelle spørgsmål — ved bedømmelsen af nærværende sag, der er anlagt i henhold til traktatens artikel 170 med henblik på af få fastslået en medlemsstats traktatbrud, tage hensyn til samtlige fremlagte oplysninger og samtlige de af parterne indgivne indlæg, hvilket gælder selv om disse oplysninger og indlæg for første gang blev fremført for Domstolen i forbindelse med denne sag. Såfremt der foreligger nye elementer i forhold til den præjudicielle sag, kan det ikke udelukkes, at Fællesskabets retsinstanser efter at have undersøgt disse og vurderet dem i deres fulde udstrækning drager den konklusion, at der ikke består en konflikt mellem fællesskabsretsordenen og national ret.
Da den spanske lovgivning, som jeg allerede har fastslået — selv om den indeholder en foranstaltning med tilsvarende virkning som en udførselsrestriktion — blev anset for begrundet i henhold til traktatens artikel 36, i det omfang den har til formål at beskytte en industriel og kommerciel ejendomsret, foreligger der ikke uforenelighed mellem fællesskabsretsordenen og de spanske bestemmelser, der bestemmer, at Rioja-vin med oprindelsesbetegnelsen
Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 4, bærer Kommissionen og de intervenerende stater deres egne omkostninger.