European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/747

5.2.2025

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(C/2025/747)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Mecklenburger Landwein«

BGB-DE-A1290-AM01

Meddelelsesdato: 7.11.2024

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Beskrivelse af vinen/vinavlsprodukterne og analytiske og/eller organoleptiske kendetegn

Beskrivelse:

Beskrivelsen af vinen/vinene er blevet begrænset til de vigtigste punkter. Der er en separat beskrivelse for Blanc de Noir.

Det minimale naturlige alkoholindhold i »Mecklenburger Landwein« er blevet angivet under et separat punkt. På grund af henvisningen til gældende lovgivning er følgende indhold blevet ændret: Det tilladte totale sukkerindhold er blevet forøget, så det omfatter halvsød og sød vin. Den øvre berigelsesgrænse er for hvidvin blevet sat op til 12,5 % og for rødvin til 13 % af det totale alkoholindhold.

Begrundelse:

De tidligere beskrivelser af vinen og de organoleptiske kendetegn var ret generelle. De er derfor blevet præciseret. Det minimale naturlige alkoholindhold er blevet angivet under et separat punkt for at gøre produktspecifikationen tydeligere. Der er desuden gjort brug af den mulighed, som lovgivningen giver for at forøge berigelsen og det tilladte totale sukkerindhold.

2.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

Beskrivelse:

De hidtil angivne analyseværdier opfylder kravene i EU-lovgivningen og i national lovgivning. Der er medtaget en generel henvisning til, at »gældende lovgivning finder anvendelse«.

Begrundelse:

Da der ikke er nogen bestemmelser, som går længere end gældende EU-lovgivning eller national lovgivning, giver henvisningen til gældende lovgivning tilstrækkeligt præcise regler.

3.   Definition af området

Beskrivelse:

Afgrænsningen af området er blevet udvidet til at omfatte vinmarker, som er godkendt til vindyrkning eller til midlertidigt ikke at blive anvendt til vindyrkning, i Pasenow-distriktet i byen Woldegk. Afgrænsningen er medtaget på kort, der kan ses på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

Begrundelse:

Produktionsområdet for »Mecklenburger Landwein« er kendetegnet ved et let kuperet terræn. Geologien i det afgrænsede område er et morænelandskab, der er dannet under istiden, med sandet lerjord gennemsyret af kalkholdige lag og med aflejringer af flint og kampesten. Det kontinentale klima er under indflydelse fra havet, hvilket også præger de vine, der produceres her. I Pasenow-distriktet i byen Woldegk, som er føjet til området, gælder de samme geografiske, geologiske og klimatiske forhold. Tilknytningen til det område, der er fastsat i produktspecifikationen, er som tidligere.

4.   Druesorter

Beskrivelse:

Listen over hvide sorter er blevet udvidet til at omfatte følgende sorter, som dyrkes i øjeblikket: Solaris, Muscaris, Riesling, Donauriesling, Donauveltliner, Johanniter, Helios, Hibernal, Blütenmuskateller og Souvignier Gris. Listen over røde sorter er blevet udvidet til at omfatte: Cabernet Cortis, Rondo, Cabernet Cantor og Monarch.

Begrundelse:

De sorter, der for første gang er angivet her, dyrkes i dyrkningsområdet Mecklenburg og har allerede vist deres værd med hensyn til modenhed og kendetegn. Vine fremstillet af druesorterne er i overensstemmelse med produktspecifikationen, er typiske for den beskyttede geografiske betegnelse »Mecklenburg Landwein« og fuldender vinens eksisterende unikke karakter.

5.   Gældende krav i EU-lovgivningen eller national lovgivning eller krav fastsat af en organisation, der forvalter den beskyttede geografiske betegnelse

Beskrivelse:

Den eksisterende regel om, at mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, skal stamme fra det geografiske område, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning. Der er medtaget en generel henvisning til, at »gældende lovgivning finder anvendelse«.

»Mecklenburger Landwein« kan nu fremstilles i hele Mecklenburg-Vorpommern. Tidligere var det kun tilladt at producere vinen i det vindyrkningsområde, der var defineret i den gældende forbundsstatslovgivning.

For at betegnelsen »Mecklenburger Landwein« må anvendes på etiketten, skal aftapningsvirksomheden være omfattet af ordningen med årlig kontrol af produktspecifikationens overholdelse.

Begrundelse:

Da der ikke er nogen bestemmelser, som går længere end gældende EU-lovgivning eller national lovgivning, giver henvisningen til gældende lovgivning tilstrækkeligt præcise regler.

6.   Kontrolmyndighed

Beskrivelse:

Oplysningerne om kontrolmyndigheden og dens opgaver er blevet ajourført.

Begrundelse:

Kontrolmyndighedens navn og adresse har ændret sig. Det er derfor nødvendigt at medtage og tilpasse de oplysninger, der er gældende i øjeblikket. Ansvaret for tilladelser til nyplantning er blevet overført til Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (forbundskontoret for landbrug og fødevarer).

7.   Andet

Beskrivelse:

Redaktionelle ændringer i overensstemmelse med EU's krav. Disse er alle ændringer, der afspejler gældende lovgivning. Ændringerne er foretaget ved at henvise til gældende lovgivning eller slette den relevante passage. Tilknytningen til området er blevet præciseret enkelte steder.

Begrundelse:

Der er foretaget redaktionelle ændringer visse steder for at opfylde EU-kravene. Tilknytningen til området er blevet præciseret nogle få steder. Disse ændringer gælder i henhold til artikel 14 i den delegerede forordning (EU) 2019/33 som standardændringer, da de ikke ophæver tilknytningen til det geografiske område.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Navn(e)

Mecklenburger Landwein

2.   Type geografisk betegnelse

BGB – beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i den kombinerede nomenklatur

—

22 – DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE

2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Vin – hvidvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hvid »Mecklenburger Landwein« har en frisk og levende syrlighed, der afhænger af sort og beliggenhed, en struktur, der er typisk for sorten, og en anerkendt frugtagtig til fyldig karakter, selv i blandinger. Hvidvinene har en lysegul til strågul farve, der er typisk for sorten, af og til med et svagt grønligt strejf.

Analytiske kendetegn:

For analytiske kendetegn uden talangivelser gælder gældende lovgivning.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt totalt syreindhold –

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) –

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) –

2.   Vin – rødvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Den røde »Mecklenburger Landwein« er kirsebærrød, mørkerød eller rubinrød alt efter druesorten og lagringsmetoden. Dens aromaer minder om modne røde bær, svesker og solbær, ledsaget af lette til kraftige noter af træ, når den lagres på træfade. Tanninkomplekset er integreret og har en god struktur. De lette til mellemfyldige rødvine er frugtagtige og, efter malolaktisk gæring, runde og fløjlsagtige.

Analytiske kendetegn:

For analytiske kendetegn uden talangivelser gælder gældende lovgivning.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt totalt syreindhold –

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) –

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) –

3.   Vin – rosévin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Rosévinen »Mecklenburger Landwein« har en lyserød til lakserød farve og fremstilles udelukkende af pressede røde druesorter. Dens bouquet indeholder frugtagtige aromaer, der er typiske for de røde sorter, der anvendes til at fremstille den. Disse frugtagtige aromaer minder om jordbær, solbær eller kirsebær. Rosévinene, hvad enten der er tale om enkeltdruevine eller blandinger, er generelt friske og frugtagtige med et afbalanceret tanninindhold.

Analytiske kendetegn:

For analytiske kendetegn uden talangivelser gælder gældende lovgivning.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt totalt syreindhold –

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) –

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) –

4.   Vin, Blanc de Noir

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Sorterne Regent og Cabernet Cortis anvendes også til at fremstille Blanc de Noir. Denne vin har et afbalanceret syreindhold med tanninnuancer og har hvidvinens typiske farve.

Analytiske kendetegn:

For analytiske kendetegn uden talangivelser gælder gældende lovgivning.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) –

—

Minimalt totalt syreindhold –

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) –

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) –

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

1.

Vin

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Den gældende lovgivning finder anvendelse.

2.

Vin

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

Hvidvinsdruer samt mæsk, most og vin, der er fremstillet af hvidvinsdruer, må ikke blandes med rødvinsdruer eller mæsk, most og vin, der er fremstillet af rødvinsdruer.

3.

Vin

Dyrkningspraksis

Den gældende lovgivning finder anvendelse.

5.2.   Maksimale udbytter

90 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Den beskyttede geografiske betegnelse omfatter vinmarker, som er godkendt til vindyrkning eller til midlertidigt ikke at blive anvendt til vindyrkning, i Rattey-distriktet i Schönbeck kommune, Pasenow-distriktet i byen Woldegk og byen Burg Stargard i landdistriktet Mecklenburger Seenplatte.

Den nøjagtige afgrænsning findes på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

7.   Druesorter

Blauer Portugieser

Blauer Spätburgunder

Blütenmuskateller

Cabernet Cantor

Cabernet Cortis

Donauriesling

Donauveltliner

Helios

Hibernal

Huxelrebe – Huxel

Johanniter

Monark

Muscaris

Müller Thurgau – Rivaner

Ortega

Phoenix – Phönix

Regent

Rondo

Solaris

Souvignier Gris

Weißer Elbling – Elbling, Klainberger

Weißer Riesling – Riesling Renano, Rheinriesling, Klingenberger, Riesling

8.   Tilknytning til det geografiske område

1.   Geografiske forhold

1.1.   Landskab og morfologi

Landskabet i Mecklenburg-Vorpommern er præget af istidspåvirkninger, der er tydelige i jordmoræner og terminalmoræner som følge af den sidste istid. Vindyrkningsområderne i Mecklenburg er kendetegnet ved det kuperede terræn mellem bakkerne Helpter og Brohmer og i Lindetal-dalen, den sandede lerjord og det typiske klima i den østlige del af delstaten. Vindyrkning i Mecklenburg har historisk set været knyttet til individuelle ejendomme under kirkeligt eller verdsligt ejerskab. Vindyrkningsstederne, der ligger spredt, identificeres ofte gennem mundtlige overleveringer eller ved stednavne. Da vindyrkningstraditionen blev genoplivet, blev de traditionelle områder prioriteret. I dag ligger vinmarkerne hovedsageligt på solbeskinnede flade arealer og skråninger med moderat hældning.

1.2.   Geologi

Geologien er formet af istiden, hvilket især ses i morænelandskabets relief, men også i de meget varierende jordbundstyper med værdier fra 15 til 50, svarende til sand, lerholdigt sand og sandet lerjord med varierende stenindhold. Et karakteristisk træk er det ujævne terræn, der er brudt op af mange spredte søer med tilstødende vandløb. Store underjordiske lerlag i den sandede lerjord holder på regnvandet.

2.   Klima

Klimaet er særligt kendetegnet ved de varme til hede, tørre somre på grund af beliggenheden på kontinentet, der er kendetegnet ved et stort antal solskinstimer om sommeren og efteråret. Målrettet udvælgelse af tidlige sorter, der tåler frost, og generelt pålideligt sommervejr opvejer den lidt kortere vækstsæson. Landskabets markante struktur skaber mikroklimaer, der fremmer vindyrkningen.

I modningsperioden giver det høje antal solskinstimer en god druekvalitet og et godt sukkerindhold. Jordbunden, der er formet under istiden, opvarmes let, hvilket betyder, at vine med højere syreindhold som følge af kraftig akkumulering af sukker i sommerperioden fremstilles med et mellemhøjt til højt alkoholindhold.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Retsgrundlag:

Den nationale lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

For at betegnelsen »Mecklenburger Landwein« må anvendes på etiketten, skal aftapningsvirksomheden være omfattet af ordningen med årlig kontrol af produktspecifikationens overholdelse.

Retsgrundlag:

Den nationale lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Hvis der i mærkningen er medtaget en druesort og/eller årgang, skal de organoleptiske kendetegn, der er typiske for denne sort eller årgang, være genkendelige.

Retsgrundlag:

Den nationale lovgivning

Type yderligere betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område.

Beskrivelse af betingelsen:

»Mecklenburger Landwein« fremstilles udelukkende i Mecklenburg-Vorpommern.

Link til produktspecifikationen

www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein


(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/747/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)