Regionsudvalgets udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester"
EF-Tidende nr. C 144 af 16/05/2001 s. 0060 - 0061
Regionsudvalgets udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester" (2001/C 144/18) REGIONSUDVALGET har - under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester" [KOM(2000) 392 endelig - 2000/0183 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester" [KOM(2000) 393 endelig - 2000/0184 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter" [KOM(2000) 384 endelig - 2000/0186 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (fremlagt af Kommissionen)" [KOM(2000) 385 endelig - 2000/0189 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (fremlagt af Kommissionen)" [KOM(2000) 386 endelig - 2000/0188 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgang til abonnentnet" [KOM(2000) 394 endelig - 2000/0185 (COD)], under henvisning til "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab" [KOM(2000) 407 endelig - 2000/0187 (COD)], under henvisning til Rådets beslutning af 25. oktober 2000 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse, under henvisning til præsidiets beslutning af 13. juni 2000 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 3 "Europæiske Net, Transport, Informationssamfundet", under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse af 17. november 1999 om "Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf - Resultater af den offentlige høring om grønbogen" (KOM(97) 623 endelig - CdR 149/98 fin(1) og KOM(1999) 108 endelig - CdR 191/99 fin)(2), under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse af 13. april 2000 om "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Femte rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren" og "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fastlæggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester - Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999" (KOM(1999) 537 endelig og KOM(1999) 539 endelig - CdR 520/99 fin)(3), under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 274/2000 rev. 1), som blev vedtaget af Underudvalg 3 den 8. november 2000 med Risto Koivisto (kommunaldirektør i Birkala, FIN/PSE), som ordfører - på den 36. plenarforsamling den 13.-14. december 2000 (mødet den 14. december) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse. Regionsudvalgets betragtninger og henstilling 1. Regionsudvalget støtter Kommissionens målsætninger vedrørende betingelserne for en ajourføring af rammebestemmelserne på teleområdet og er især tilfreds med de mere klare procedurer i forbindelse med forsyningspligt og foranstaltningerne til at sikre brugernes og forbrugernes rettigheder. 2. Regionsudvalget er også enig i direktivforslagets mål om med disse foranstaltninger at sikre, at alle har adgang til IT-tjenester til en rimelig pris. 3. Regionsudvalget mener, at forskellene mellem IT-tjenester og priserne for disse tjenester først og fremmest er et regionalpolitisk problem, der ikke kun skal løses via politikken på teleområdet, men også ved hjælp af en koordineret brug af Fællesskabets regionalpolitiske instrumenter. 4. Regionsudvalget ønsker at henlede Kommissionens opmærksomhed på det faktum, at forskellene i adgangen til og prisen for informationssamfundets tjenester dog ikke altid følger regionernes grænser, men at der også i byer kan forekomme lokale problemer. 5. Regionsudvalget er også enig med Kommissionen i, at tjenesternes tilgængelighed og kvalitet bør kontrolleres på et lavere geografisk niveau for at få et korrekt situationsbillede. 6. Regionsudvalget mener, at direktivforslagets niveaukrav til forsyningspligten allerede nu er alt for lavt i forhold til brugernes behov og heller ikke stemmer overens med det overordnede mål for de nye rammebestemmelser om at sikre hurtigere internetforbindelser. Medlemsstaterne skal have ret til at stille større krav til forsyningspligten på nationalt plan. 7. Regionsudvalget håber, at der også vil blive taget hensyn til målet i rammebestemmelserne om at fremme den generelle konkurrence, når niveauet for forsyningspligten skal fastlægges, og at det dermed også er et mål at sikre alle adgang til konkurrencebaserede informationssamfundstjenester til en rimelig pris. 7a. Regionsudvalget er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at sikre, at offentligheden har adgang til klare oplysninger om priser, takster, standardvilkår og betingelser. Det skal understreges, at disse oplysninger må være klart sammenlignelige, så forbrugerne kan vælge ud fra dem. F.eks. kan man angive pris pr. sekund for et opkald. 8. Regionsudvalget vil imidlertid henlede Europa-Kommissionens opmærksomhed på, at den måde, hvorpå nettoomkostningerne fordeles i virksomhederne, kan opfattes som urimelig set fra udenforstående virksomheders synspunkt. 9. Hvad angår brugerrettigheder anser Regionsudvalget det for vigtigt, at man hurtigst muligt gennemfører forslagene om et fælleseuropæisk alarmnummer og en europæisk kode. 10. Regionsudvalget er også enig i Kommissionens forslag om, at brugerne skal have ret til nummerportabilitet og operatørvalg. Regionsudvalget kræver dog, at Kommissionen inden forslagets ikrafttræden etablerer procedurer til at sikre, at den enkelte forbruger altid på forhånd ved, hvor meget en telefonsamtale vil koste. Bruxelles, den 14. december 2000. Jos Chabert Formand for Regionsudvalget (1) EFT C 373 af 2.12.1998, s. 26. (2) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 5. (3) EFT C 226 af 8.8.2000, s. 56.