Kommissionen har bemærket, at den ikke ser nogen grund til, at der fremsættes udførlige betragtninger i denne sag, eftersom der foreligger et klart og enkelt sagsforhold, et klart retsspørgsmål og overensstemmende synspunkter fra sagsøgeren i hovedsagen, Kommissionen og den nederlandske regering.
Ligesom Kommissionen tillægger jeg sidstnævntes Standpunkt væsentlig betydning, da det umiddelbart måtte antages, at den nederlandske regering egentlig havde større interesse i at støtte sagsøgte i hovedsagen. At regeringen ikke har gjort det, er endnu et indicium for, at retsstillingen er klar.
Det drejer sig om et krav, som en nederlandsk statsborger, som nu er bosat i Nederlandene, hvor han sidst har haft beskæftigelse, har gjort gældende over for en nederlandsk socialsikringsinstitution.
Alle sagens deltagere er med rette kommet til det resultat, at hele kapitel 6, afdeling 2, under afsnit III, i Rådets forordning nr. 1408/71, herunder navnlig artikel 69, ikke finder anvendelse på denne sag.
Ud fra de fremførte betragtninger skal jeg derfor tilslutte mig Kommissionens indlæg og sammenfattende foreslå, at Domstolen kender for ret, at afsnit III, kapitel 6, afdeling 2, i forordning nr. 1408/71, herunder navnlig artikel 69, ikke omfatter en fuldtidsledig gæstearbejder, som efter sin seneste beskæftigelse har taget bopæl på den kompetente medlemsstats område, dvs. i den stat, hvor han senest har haft beskæftigelse.