(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(5)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) og trådte i kraft den 16. juli 2019. I henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, bør fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), nås på et voksende, gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i nævnte forordnings artikel 7.

(6)

STECF konkluderede, at hvis MSY-målene for fiskebestandene i det vestlige Middelhav skal nås, er der behov for hurtig handling og reelle reduktioner af fiskeridødeligheden. For 2021 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats derfor reduceres med 7,5 % i forhold til referenceværdien, som skal fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2020 ved Rådets forordning (EU) 2019/2236 (3).

(7)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om en flerårig forvaltningsplan for europæisk ål i Middelhavet, som fastsatte forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter fangst- eller indsatsbegrænsninger og en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (4), den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Hvis der inden nævnte henstillings ikrafttræden findes nationale forvaltningsplaner, der medfører indsats- eller fangstreduktioner på mindst 30 %, bør de allerede fastsatte og gennemførte fangst- eller fiskeriindsatsbegrænsninger ikke overstiges. Forbuddet bør gælde alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(8)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 også henstilling GFCM/42/2018/8 om yderligere hasteforanstaltninger i 2019-2021 for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18). Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen. De maksimale fangstbegrænsninger fastsættes kun for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden, eller en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(9)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Levantinske Hav (GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(10)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Joniske Hav (GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(11)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/6 om forvaltningsforanstaltninger for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet (GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(12)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområde 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(13)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og deres marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en minimumsindsatskvote for demersale bestande.

(14)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskeritilladelser og fiskeribegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(15)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/2 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (GFCM's geografiske underområde 1-3), hvori der blev fastsat en fangst- og indsatsbegrænsning på grundlag af det tilladte og anvendte gennemsnitlige niveau i perioden 2010-2015. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(16)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/1 om en række forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk i fiskeriet efter guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(17)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). I nævnte henstilling blev der fastsat en ajourført regional samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar og yderligere bevarelsesforanstaltninger for denne bestand, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(18)

Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(19)

Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af de berørte parter.

(20)

Der blev i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) fastsat supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der er senere indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(21)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (6), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(22)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(23)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —