<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-106/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CJ0106</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:50">EU:C:2018:50</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>8</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20180131">31.1.2018</DATE> – Sag C-106/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Hofsoe</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Ottende Afdeling)</P><P><DATE ISO="20180131">31. januar 2018</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: polsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>retligt samarbejde i civile sager</KEYWORD><KEYWORD>retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1215/2012</KEYWORD><KEYWORD>artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 13, stk. 2</KEYWORD><KEYWORD>kompetence i forsikringssager</KEYWORD><KEYWORD>anvendelsesområde ratione personae</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>erhvervsdrivende i forsikringsbranchen</KEYWORD><KEYWORD>ikke omfattet</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-106/17,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Sąd Okręgowy w Szczecinie (den regionale domstol i Szczecin, Polen) ved afgørelse af <DATE ISO="20170130">30. januar 2017</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20170228">28. februar 2017</DATE>, i sagen</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Paweł Hofsoe</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">LVM Landwirtschaftlicher Versicherungsverein Münster AG,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne D. Šváby (refererende dommer) og M. Vilaras,</P><P>generaladvokat: M. Bobek,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>LVM Landwirtschaftlicher Versicherungsverein Münster AG ved radca prawny M. Siewiera-Misiuda,</P></ITEM><ITEM><P>den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og P. Lacerda, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. Heller og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er indgivet under en sag mellem Paweł Hofsoe og LVM Landwirtschaftlicher Versicherungsverein Münster AG (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>LVM<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>), som har hjemsted i Münster (Tyskland), vedrørende førstnævntes krav på forsikringsgodtgørelse, der er rejst over for sidstnævnte ved de polske domstole.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1215/2012</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Følgende fremgår af 15. og 18. betragtning til forordning nr. 1215/2012:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>(15)</NO.P><TXT>Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium. Dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af tvistens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(18)</NO.P><TXT>For forsikringsaftaler, forbrugeraftaler og arbejdsaftaler er det ønskeligt at beskytte den svage part ved hjælp af kompetenceregler, der er gunstigere for denne parts interesser end de almindelige kompetenceregler.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Forordningens kapitel II, der indeholder reglerne om kompetence, omfatter en afdeling 1 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>Almindelige bestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, som består af artikel 4-6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, fastsætter følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Med forbehold af denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Samme forordnings artikel 5, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af de regler, der er fastsat i dette kapitels afdeling 2-7.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Reglerne om kompetence på forsikringsområdet, der er fastsat i kapitel II, afdeling 3, i forordning nr. 1215/2012, fremgår af forordningens artikel 10-16.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 11, stk. 1, bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>En forsikringsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>i en anden medlemsstat i tilfælde, hvor sagen anlægges af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede, ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl […]</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Forordningens artikel 13, stk. 2, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Artikel 10, 11 og 12 finder anvendelse i tilfælde, hvor skadelidte anlægger sag direkte mod forsikringsgiveren, såfremt der er hjemmel for et direkte sagsanlæg.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Reglerne om kompetence i sager om forbrugeraftaler er fastlagt i forordningens artikel 17-19.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>I sager om aftaler indgået af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed, afgøres kompetencen efter denne afdeling, jf. dog artikel 6 og artikel 7, nr. 5):</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>når sagen vedrører køb af løsøregenstande, hvor købesummen skal betales i rater</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>når sagen vedrører lån, der skal tilbagebetales i rater, eller andre kreditdispositioner, som er bestemt til finansiering af køb af sådanne genstande, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>i alle andre tilfælde, når aftalen er indgået med en person, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, og aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Forordningens artikel 81 fastsætter, at forordningen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>anvendes fra den <DATE ISO="20150110">10. januar 2015</DATE> med undtagelse af artikel 75 og 76, der anvendes fra den <DATE ISO="20140110">10. januar 2014</DATE><QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Polsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Artikel 509 i ustawa Kodeks cywilny (lov om civilret) af <DATE ISO="19640423">23. april 1964</DATE>, i den version, der finder anvendelse på hovedsagen (Dz. U. 1964, nr. 16, pos. 93, som affattet ved Dz. U. z 2016 r., pos. 380) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>den civile lovbog<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>), fastsætter følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="509.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>§ 1.</NO.PARAG><ALINEA>En kreditor kan uden debitors samtykke overdrage kravet til en tredjemand (overdragelse af krav), medmindre loven, en aftalemæssig begrænsning eller forpligtelsens art er til hinder herfor.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="509.002"><NO.PARAG>§ 2.</NO.PARAG><ALINEA>Overdragelsen af kravet omfatter alle dertil knyttede rettigheder, navnlig et krav på udestående renter.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Den civile lovbogs artikel 822, stk. 4, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Enhver, som har ret til erstatning for en skade, der følger af en begivenhed, som er omfattet af ansvarsforsikringen, kan gøre sit krav gældende direkte over for forsikringsgiveren.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Artikel 20, stk. 1, i ustawa o ubezpieczeniach obowiązkowych, Ubezpieczeniowym Funduszu Gwarancyjnym i Polskim Biurze Ubezpieczycieli Komunikacyjnych (lov om obligatorisk ansvarsforsikring, om garantifonden for forsikringsgivere og om det polske kontor for forsikringsgivere, der dækker færdsel med køretøjer) af <DATE ISO="20030522">22. maj 2003</DATE> (Dz. U. 2003, nr. 124, pos. 1152) fastsætter følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>Erstatningssøgsmål, som følger af obligatoriske ansvarsforsikringsaftaler eller omfatter krav i henhold til en sådan forsikring, kan anlægges enten i henhold til de almindelige kompetenceregler eller ved retten på det sted, hvor skadelidte eller den, der i medfør af en forsikringsaftale er adkomstberettiget, har bopæl eller hjemsted.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140704">4. juli 2014</DATE> blev et køretøj, der tilhører en fysisk person med bopæl i Polen, beskadiget under et trafikuheld i Tyskland forårsaget af en tysk statsborger, som var forsikret hos LVM.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Ejeren af køretøjet indgik derfor den <DATE ISO="20140712">12. juli 2014</DATE> en lejekontrakt om et erstatningskøretøj på ubestemt tid. Prisen for lejeudgiften udgjorde <FT TYPE="NUMBER">14600</FT> PLN (ca. <FT TYPE="NUMBER">3465</FT> EUR) på baggrund af en pris på 200 polske zloty (PLN) (ca. 47,50 EUR) pr. dag, og for så vidt som lejeperioden blev forlænget frem til den <DATE ISO="20140922">22. september 2014</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Denne person fik dog kun en erstatning på <FT TYPE="NUMBER">2800</FT> PLN (ca. 665 EUR) fra et selskab, som repræsenterede LVM i Polen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Med henblik på at indhente de resterende <FT TYPE="NUMBER">11800</FT> PLN (ca. <FT TYPE="NUMBER">2800</FT> EUR) indgik den nævnte person den <DATE ISO="20140922">22. september 2014</DATE> derfor en aftale om overdragelse af kravet, hvorved denne overdrog sin ret til erstatning til Paweł Hofsoe, som udøver erhvervsmæssig virksomhed i Szczecin (Polen).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Som led i denne virksomhed gør Paweł Hofsoe – på grundlag af en aftalemæssig overdragelse af et krav – de skadeserstatninger og renter, som en skadelidt kan på beråbe sig, gældende over for forsikringsgiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150202">2. februar 2015</DATE> anlagde Paweł Hofsoe – på grundlag af den i nærværende doms præmis 19 nævnte aftale om overdragelse af et krav – sag ved Sąd Rejonowy Szczecin-Centrum w Szczecinie (retten i første instans for Szczecin-Centum i Szczecin, Polen) med påstand om, at LVM tilpligtes principalt at betale et beløb på <FT TYPE="NUMBER">11800</FT> PLN (ca. <FT TYPE="NUMBER">2800</FT> EUR) i skadeserstatning og renter, hvilket svarer til lejeudgifterne for et erstatningskøretøj.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Med henblik på at fastlægge denne rets kompetence som retten på det sted, hvor skadelidte har bopæl, påberåbte Paweł Hofsoe sig artikel 20 i loven om obligatorisk ansvarsforsikring, om garantifonden for forsikringsgivere og om det polske kontor for forsikringsgivere, der dækker færdsel med køretøjer, og Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071213">13. december 2007</DATE>, <NAME.CASE>FBTO Schadeverzekeringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:792">EU:C:2007:792</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>På grundlag af artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 44/2001, sammenholdt med denne forordnings artikel 11, stk. 2, bestred LVM imidlertid denne polske rets kompetence. LVM gjorde gældende, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> som omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 2, nemlig skal fortolkes bogstavligt, således at Paweł Hofsoe i sin egenskab af erhverver af skadelidtes krav ikke kunne anlægge sag mod selskabet ved en polsk ret.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Sąd Rejonowy Szczecin-Centrum w Szczecinie (retten i første instans for Szczecin-Centum i Szczecin) fastslog imidlertid ved en afgørelse af <DATE ISO="20150513">13. maj 2015</DATE>, at den havde kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Til støtte for den appel, som LVM har iværksat til prøvelse af denne afgørelse for den forelæggende ret, Sąd Okręgowy w Szczecinie (den regionale domstol i Szczecin), har LVM principalt gjort gældende, at retten i første instans tilsidesatte artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012, sammenholdt med forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), ved at fastslå – i strid med den vejledning, der kan udledes af 15. og 18. betragtning til forordningen og af Domstolens praksis – at Paweł Hofsoe skulle opfattes som den svage part i sagen. Sidstnævnte er ikke skadelidte som sådan, men en erhvervsdrivende, der gør erstatningskrav gældende over for forsikringsselskaber. Endvidere skal artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 i sin egenskab af undtagelse fra den almindelige kompetenceregel fastsat i forordningens artikel 4, stk. 1, fortolkes strengt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Paweł Hofsoe har for sit vedkommende gjort gældende, at kompetencereglen i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 44/2001, der er erstattet af artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1215/2012 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>forum actoris<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>), hvorefter retten på det sted, hvor forsikringstager, den sikrede eller den begunstigede har bopæl, tillægges kompetencen, ikke udelukkende er forbeholdt den direkte skadelidte, således at også erhververen af skadelidtes krav med føje kan påberåbe sig den.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Den forelæggende ret finder det nødvendigt at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål, for så vidt som anvendelsesområdet ratione personae for kompetencereglen i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1215/2012 i nærværende sag afhænger af fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> som omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 2. Den forelæggende ret kan nemlig kun anses for at have kompetence, hvis det fastslås, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> omfatter en erhvervsdrivende i forsikringsbranchen, der er erhververen af det erstatningskrav, den direkte skadelidte har mod forsikringsgiveren af det køretøj, der var skyld i trafikuheldet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>I denne henseende har den forelæggende ret anført, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>[o]verdragelsen af kravet omfatter alle dertil knyttede rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> i medfør af den civile lovbogs artikel 509, stk. 2. Under disse omstændigheder bør overdragelsen af kravet anses for at omfatte en overdragelse af den fordel, der er forbundet med tildelingen af kompetence. En sådan fortolkning vil medvirke til at opfylde formålet med beskyttelse af den svage part, som ligger til grund for de særlige kompetenceregler, der finder anvendelse på forsikringsområdet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 44/2001 og dermed artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 således omfatter såvel den person, der direkte har lidt skade, som en person, der kun indirekte har lidt skade. Således bør nævnte begreb også omfatte den person, der som fysisk person udøver erhvervsmæssig virksomhed ved at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsselskaber på grundlag af en aftale om overdragelse af krav indgået med den direkte skadelidte. Ifølge den forelæggende ret gælder dette så meget desto mere i nærværende sag, når der ud fra et økonomisk og et organisatorisk synspunkt foreligger en åbenbar skævhed mellem Paweł Hofsoes position og en forsikringsgivers position som juridisk person, hvis kapacitet i den henseende er betydelig større.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Denne konkrete tilgangsvinkel, hvor der tages hensyn til situationen for de respektive parter i hovedsagen, fremhæver forskellen mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, og de omstændigheder, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17. september 2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050526">26. maj 2005</DATE>, <NAME.CASE>GIE Réunion européenne m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-77/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:327">EU:C:2005:327</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har imidlertid anført, at den fortolkning, som den har foreslået af artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012, sammenholdt med forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), ikke er i overensstemmelse med princippet om en streng fortolkning af undtagelser og særligt med nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, sammenholdt med 15. betragtning til forordningen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>På denne baggrund har Sąd Okręgowy w Szczecinie (den regionale domstol i Szczecin) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>Skal henvisningen i artikel 13, stk. 2, i […] forordning […] nr. 1215/2012 […] til samme forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), fortolkes således, at en fysisk person, som bl.a. driver virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsgivere, under påberåbelse af ved aftale at have erhvervet den direkte skadelidtes krav kan anlægge sag om dette krav mod det forsikringsselskab, hvor skadevolderen i en trafikulykke har sin ansvarsforsikring, ved en domstol i skadelidtes bopælsmedlemsstat i tilfælde, hvor forsikringsgiveren har hjemsted i en anden medlemsstat end skadelidte?<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, om artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012, sammenholdt med forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at den kan påberåbes af en fysisk person, som navnlig driver virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsgivere, og som påberåber sig en aftale om overdragelse af krav indgået med ofret for en trafikulykke i en sag mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den skadelidte har bopæl, ved en domstol i denne sidstnævnte medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Paweł Hofsoes søgsmål i hovedsagen, for det første, blev anlagt den <DATE ISO="20150204">4. februar 2015</DATE>, dvs. efter den <DATE ISO="20150110">10. januar 2015</DATE>, og at forordning nr. 1215/2012 således finder anvendelse, jf. forordningens artikel 81.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>For det andet giver den civile lovbogs artikel 822, stk. 4, enhver, som har ret til erstatning, mulighed for at gøre sit krav gældende direkte over for forsikringsgiveren, hvilket ifølge ordlyden af artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 bevirker, at forordningens artikel 10-12 finder anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>For så vidt som artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 i det væsentlige gengiver ordlyden af henholdsvis artikel 9, stk. 1, litra b), og artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 44/2001, gælder den af Domstolen anlagte fortolkning af sidstnævnte forordnings bestemmelser, for det tredje, fortsat for de tilsvarende bestemmelser i forordning nr. 1215/2012 (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>SOVAG</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-521/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:41">EU:C:2016:41</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>For det fjerde skal det ligeledes bemærkes, at Domstolen har fastslået, at formålet med henvisningen i artikel 13 stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 er at føje personer, der har lidt en skade, til den liste over sagsøgere, der omhandles i forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), uden at kredsen af personer, som har lidt skade, indskrænkes til dem, der direkte har lidt skade (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170720">20.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>MMA IARD</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-340/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:576">EU:C:2017:576</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Således skal forum actoris udvides til også at omfatte henholdsvis arvinger til en forsikret og den arbejdsgiver, der har opretholdt aflønningen af en ansat under den sygeorlov, som fulgte efter en trafikulykke, der ramte denne ansatte (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170720">20.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>MMA IARD</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-340/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:576">EU:C:2017:576</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Disse afgørelser bygger på den begrundelse, at formålet med bestemmelserne i afdeling 3 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012 dels er at beskytte den svage part ved hjælp af kompetenceregler, der er gunstigere for denne parts interesser end de almindelige kompetenceregler, dels bør den, der er indtrådt i den direkte skadelidte persons krav, og som selv kan anses for den svage part, kunne<?PAGE NO="7"?> påberåbe sig de særlige kompetenceregler, som er fastlagt i artikel 11, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>På denne baggrund skal fravigelserne fra princippet om kompetence på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, have karakter af undtagelser og fortolkes strengt (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920617">17.6.1992</DATE>, <NAME.CASE>Handte</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-26/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:268">EU:C:1992:268</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930119">19.1.1993</DATE>, <NAME.CASE>Shearson Lehman Hutton</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-89/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:15">EU:C:1993:15</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000713">13.7.2000</DATE>, <NAME.CASE>Group Josi</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-412/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:399">EU:C:2000:399</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder indebærer den beskyttelsesfunktion, som er knyttet til artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), at de specielle kompetenceregler fastsat i disse bestemmelser ikke udvides til at omfatte personer, som ikke har behov for beskyttelsen (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000713">13.7.2000</DATE>, <NAME.CASE>Group Josi</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-412/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:399">EU:C:2000:399</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050526">26.5.2005</DATE>, <NAME.CASE>GIE Réunion européenne m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-77/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:327">EU:C:2005:327</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Heraf følger, at en særlig beskyttelse i forholdet mellem professionelle aktører inden for forsikringsbranchen ikke er begrundet, idet ingen af parterne kan anses for at befinde sig i en svagere situation end modparten (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050526">26.5.2005</DATE>, <NAME.CASE>GIE Réunion européenne m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-77/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:327">EU:C:2005:327</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Vorarlberger Gebietskrankenkasse</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-347/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:561">EU:C:2009:561</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>SOVAG</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-521/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:41">EU:C:2016:41</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Således kan en person som Paweł Hofsoe, der udøver erhvervsmæssig virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende i sin egenskab af aftalemæssig erhverver af sådanne krav, ikke drage fordel af den særlige beskyttelse, som forum actoris udgør.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Selv om formålet med afdeling 3 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012 er at beskytte den svage part ved hjælp af kompetenceregler, der er gunstigere for denne parts interesser end de almindelige kompetenceregler, således som det er præciseret i 18. betragtning til nævnte forordning, må det antages, at det i hovedsagen omhandlede søgsmål vedrører forholdet mellem erhvervsdrivende i forsikringsbranchen og ikke angår en proceduremæssig situation, hvori en part må anses for at være svagere (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>SOVAG</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-521/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:41">EU:C:2016:41</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I denne henseende kan den omstændighed, at en erhvervsdrivende som Paweł Hofsoe, der udøver erhvervsmæssig virksomhed som et lille foretagende, ikke føre til, at det må fastslås, at der er tale om en part, som er svagere end forsikringsgiveren. En vurdering fra sag til sag af spørgsmålet om, hvorvidt en sådan erhvervsdrivende kan anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>svag part<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> i forhold til at kunne omfattes af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1512/2012, ville nemlig ydermere skabe en risiko for retsusikkerhed og være i modstrid med formålet med den nævnte forordning, der er angivet i 15. betragtning til denne, hvorefter kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170720">20.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>MMA IARD</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-340/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:576">EU:C:2017:576</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>En sådan fortolkning støttes desuden af formålet nævnt i 15. betragtning til forordning nr. 1215/2012, hvorefter kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012, sammenholdt med forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at den ikke kan påberåbes af en fysisk person, som navnlig driver virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsgivere, og som påberåber sig en aftale om overdragelse af<?PAGE NO="8"?> krav indgået med ofret for en trafikulykke i en sag mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den skadelidte har bopæl, ved en domstol i denne sidstnævnte medlemsstat.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at den ikke kan påberåbes af en fysisk person, som navnlig driver virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsgivere, og som påberåber sig en aftale om overdragelse af krav indgået med ofret for en trafikulykke i en sag mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den skadelidte har bopæl, ved en domstol i denne sidstnævnte medlemsstat.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>