<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-414/16</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016CC0414</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:851">EU:C:2017:851</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>32</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>32</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tanchev – sag C-414/16</HT></P><P><HT TYPE="SC">Egenberger</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">E. Tanchev</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20171109">9. november 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-414/16</HT></P><P>Vera Egenberger</P><P>mod</P><P>Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V.</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF</KEYWORD><KEYWORD>regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav fra organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro</KEYWORD><KEYWORD>en kirkes hjælpeorganisations ulige behandling på grund af religion i arbejdsforhold</KEYWORD><KEYWORD>artikel 17 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>kirkernes selvbestemmelsesprivilegium</KEYWORD><KEYWORD>begrænset domstolsprøvelse i henhold til en medlemsstats forfatningsbestemmelser af religiøse gruppers <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>selvopfattelse<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>forrang, enhed og effektivitet med hensyn til EU-rettens bestemmelser om ligebehandling</KEYWORD><KEYWORD>artikel 52, stk. 3, og artikel 53 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>afvejning af modstridende rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>chartrets horisontale virkninger</KEYWORD></INDEX><TOC><TITLE><TI><P>Indhold</P></TI></TITLE><TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>I.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledning</ITEM.CONT><ITEM.REF>2</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>II.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retsforskrifter</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>B.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Traktaten om Den Europæiske Union</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>C.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>D.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</ITEM.CONT><ITEM.REF>5</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>E.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Direktiv 2000/78</ITEM.CONT><ITEM.REF>5</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>F.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tysk ret</ITEM.CONT><ITEM.REF>6</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><?PAGE NO="2"?><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>III.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>7</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>IV.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Forelæggelsesafgørelsen</ITEM.CONT><ITEM.REF>8</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>V.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Bedømmelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>9</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Oversigt</ITEM.CONT><ITEM.REF>9</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>B.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledende bemærkninger</ITEM.CONT><ITEM.REF>12</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Religiøse organisationers virksomhed og EU-rettens anvendelsesområde</ITEM.CONT><ITEM.REF>12</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Regler for anvendelsen af chartret og hovedsagen</ITEM.CONT><ITEM.REF>13</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>3.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Domstolskontrol af arbejdsforhold og religiøse organisationer i Tyskland</ITEM.CONT><ITEM.REF>15</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>C.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Det første spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>16</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Begrænsninger af domstolskontrol af religiøse organisationer, der fungerer som arbejdsgivere, ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis</ITEM.CONT><ITEM.REF>17</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78</ITEM.CONT><ITEM.REF>18</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledende betragtninger</ITEM.CONT><ITEM.REF>18</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Understøtter artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 medlemsstaters forfatningsmæssige begrænsninger af domstolskontrol?</ITEM.CONT><ITEM.REF>20</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Ordlyden</ITEM.CONT><ITEM.REF>20</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>2)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Sammenhæng og formål</ITEM.CONT><ITEM.REF>20</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>3)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Oprindelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>20</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>3.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Artikel 17 TEUF</ITEM.CONT><ITEM.REF>22</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>4.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Konklusion vedrørende det første spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>25</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>D.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Det tredje spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>25</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>E.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Det andet spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>30</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>F.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Afsluttende betragtninger</ITEM.CONT><ITEM.REF>31</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>VI.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Svarene på de præjudicielle spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>31</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Efter at have læst et stillingsopslag, der blev offentliggjort i november 2012, søgte Vera Egenberger forgæves en tidsbegrænset 18 måneders stilling hos Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>den sagsøgte<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>). Der er tale om en privatretlig forening, der udelukkende tjener almennyttige, velgørende og kirkelige formål, og som er hjælpeorganisation under Evangelische Kirche<?PAGE NO="3"?> in Deutschland (den tyske evangeliske kirke). Den pågældende stillings indhold bestod i udarbejdelsen af en rapport om Tysklands overholdelse af De Forenede Nationers internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>racediskriminationsrapporten<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>). Vera Egenberger (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>sagsøgeren<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) havde mange års erfaring på området og var forfatter til en række relevante publikationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Jf. sagsøgerens skriftlige indlæg.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgeren har hævdet, at hun ikke fik stillingen, fordi hun er konfessionsløs, og at dette udgjorde tilsidesættelse af hendes ret til trosfrihed som omhandlet i artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), samt at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af denne overbevisning i strid med chartrets artikel 21 og artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af <DATE ISO="20001127">27. november 2000</DATE> om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>direktiv 2000/78<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 303, s. 16</REF.DOC.OJ>. Hovedsagen vedrører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse […] herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/78.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Eftersom den sagsøgte har påberåbt sig artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, vedrører denne tvist i alt væsentligt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af tro hvad angår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>[erhvervsmæssige aktiviteter i] forbindelse med kirker og andre offentlige eller private organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>, i henhold til denne bestemmelse. Det er imidlertid også første gang, Domstolen er blevet anmodet om at fortolke artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Domstolen havde lejlighed til at fortolke artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:2014">EU:C:2017:2014</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141113">13.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Vital Pérez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-416/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2371">EU:C:2014:2371</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110913">13.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Prigge m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-447/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:573">EU:C:2011:573</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100112">12.1. 2010</DATE>, <NAME.CASE>Wolf</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-229/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:3">EU:C:2010:3</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161115">15.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Sorondo</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-258/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:873">EU:C:2016:873</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, hvilket giver anledning til komplekse spørgsmål om denne bestemmelses samspil med diverse bestemmelser i chartret, herunder artikel 22, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, samt artikel 17 TEUF, der bevarer den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>status<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>G. Robbers, <HT TYPE="ITALIC">Religion and Law in Germany</HT>, 2. udg., Wolters Kluwer, 2013; L. Zucca og C. Ungureanu, <HT TYPE="ITALIC">Law</HT>, <HT TYPE="ITALIC">State and Religion in the New Europe</HT>, Cambridge University Press, 2012; N. Doe, Law and Religion in Europe: a Comparative Introduction, Oxford University Press, 2011; R. McCrea, <HT TYPE="ITALIC">Religion and the Public Order of the European</HT> Union, Oxford University Press, 2010; L. N. Lustean og J.T.S. Madeley (red.), <HT TYPE="ITALIC">Religion, Politics and Law in the European Union</HT>, Routledge, 2010, P. de Charentenay, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Les relations entre l’Union européenne et les religions<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue du Marché commun et de l’Union européenne</HT> 465 (2003), s. 904;; B. Massignon, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Les relations entre les institutions religieuses et l’Union européenne: un laboratoire de gestion et de la pluralité religieuses et philosophique?<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i J-R. Armogathe og J-P. Williame (red.) <HT TYPE="ITALIC">Les mutations contemporaines du religieux</HT>, Brepols:Turnhout, 2003, s. 25.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Desuden angives kirkerelaterede institutioner at være den næststørste arbejdsgiver i Tyskland og at indtage en monopollignende position inden for visse regioner og brancher<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Parallel rapportering om den 19.-22. rapport fra Forbundsrepublikken Tyskland til FN’s racediskriminationskomité (UN Committee on the Elimination of all forms of Racial Discrimination) (2015), s. 42. Rapporten foreligger på webadressen http://www.institut-fuer-menschenrechte.de/fileadmin/user_upload/PDF-Dateien/Pakte_Konventionen/ICERD/icerd_state_report_germany_19-22_2013_parallel_FMR_Diakonie_2015_en.pdf. Ifølge sagsakterne er dette den af sagsøgte udarbejdede rapport om racediskrimination.</P></NOTE>. Betydningen af at opretholde den skrøbelige balance mellem på den ene side bevarelsen af EU’s religiøse organisationers ret til selvstændighed og selvbestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>I Tyskland omfatter retten til selvbestemmelse både religiøse sammenslutninger og deres medlemmer. Jf. BVerfG’s § 91 af <DATE ISO="20141022">22.10.2014</DATE>, 2 BvR 661/12.</P></NOTE>, som er den primære grundpille i den sagsøgtes argumenter som begrundelse for den anfægtede ulige behandling, og på den anden side den effektive anvendelse af forbuddet mod forskelsbehandling hvad angår religion og tro på EU’s etnisk og religiøst forskelligartede arbejdsmarked, kan derfor næppe overdrives, eftersom lige adgang til arbejde og faglig udvikling er af fundamental betydning for alle, ikke kun som en måde at tjene til livets opretholdelse og sikre muligheden for at leve et selvstændigt liv, men også for at kunne udfolde sig selv og udnytte sit personlige potentiale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:553">EU:C:2016:553</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), der citerer punkt 11 i generaladvokat Poiares Maduros forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Coleman</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-303/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:61">EU:C:2008:61</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. også niende betragtning til direktiv 2000/78.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 9 i Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>) har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="009.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Traktaten om Den Europæiske Union</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, TEU har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">C.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 10 TEUF har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 17 TEUF har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="017.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="017.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="017.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">D.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Chartrets artikel 10 har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>. Artikel 10, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Chartrets artikel 22 har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>.</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Chartrets artikel 52, stk. 3, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Chartrets artikel 53 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Beskyttelsesniveau<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og […] den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">E.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Direktiv 2000/78</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>24. betragtning til direktiv 2000/78 anfører:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>Den Europæiske Union har i sin erklæring nr. 11 om kirkers og konfessionsløse organisationers status, der er knyttet som bilag til slutakten til Amsterdamtraktaten, udtrykkeligt anført, at den respekterer og ikke anfægter den status i henhold til national lovgivning, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne, samt at den ligeledes respekterer filosofiske og konfessionsløse organisationers status, og at medlemsstaterne på baggrund heraf kan opretholde eller fastsætte specifikke bestemmelser om regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, der kan stilles til at udøve en erhvervsmæssig aktivitet.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Direktiv 2000/78 bestemmer følgende i artikel 1 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>Formål<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Artikel 2 i direktiv 2000/78 har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>Begrebet forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>. Artikel 2, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>I dette direktiv betyder <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>princippet om ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 2, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>I henhold til stk. 1</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet.<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Artikel 4 i direktiv 2000/78 har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>Erhvervsmæssige krav<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>. Artikel 4, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2000/78 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>I forbindelse med kirker og andre offentlige eller private organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro, kan medlemsstaterne, for så vidt angår disse organisationers erhvervsmæssige aktiviteter, i deres nationale lovgivning, som gælder på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, opretholde eller i en kommende lovgivning, som er baseret på national praksis, som gælder på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, fastsætte bestemmelser om, at ulige behandling på grund af en persons religion eller tro ikke udgør forskelsbehandling, når denne religion eller tro, under hensyn til disse aktiviteters karakter eller den sammenhæng de indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik. Denne ulige behandling udøves under overholdelse af medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og principper samt de generelle principper i fællesskabsretten og kan ikke berettige til forskelsbehandling med anden begrundelse.<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">F.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tysk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 1 og 2, i Grundgesetz (Forbundsrepublikken Tysklands grundlov, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>GG<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Trosfriheden og samvittighedsfriheden samt friheden til at bekende sig til en bestemt religion eller tro er ukrænkelig.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2)</NO.PARAG><ALINEA>Retten til frit at udøve sin religion garanteres.<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>GG’s artikel 140 bestemmer, at artikel 136-139 og 141 i Verfassung des Deutschen Reiches (Det Tyske Riges forfatning [Weimarforfatningen], herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>WRV<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>) udgør en integrerende del af GG. De centrale dele af WRW’s artikel 137 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="137.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Der er ingen statskirke.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="137.002"><NO.PARAG>2)</NO.PARAG><ALINEA>Frihed til at danne religiøse samfund er sikret. […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="137.003"><NO.PARAG>3)</NO.PARAG><ALINEA>Religiøse samfund fastsætter og administrerer selvstændigt deres anliggender inden for grænserne af den lov, der gælder for alle. De tildeler embeder uden centralregeringens eller lokale myndigheders mellemkomst.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="137.007"><NO.PARAG>7)</NO.PARAG><ALINEA>Sammenslutninger, der har til formål at fremme en filosofisk overbevisning i samfundet, har samme status som religiøse samfund.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Artikel 1 i Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz (den almindelige ligebehandlingslov, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>AGG<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>Denne lov har til formål at forhindre eller afskaffe ulige behandling på grund af race, etnisk oprindelse, køn, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>AGG’s artikel 7, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>Arbejdstagere må ikke udsættes for forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. Dette forbud gælder også, såfremt forskelsbehandlingens ophavsmand kun begår én af de i artikel 1 anførte former for forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>I medfør af AGG’s artikel 6, stk. 1, andet punktum, er bl.a. ansøgere til en stilling arbejdstagere som omhandlet i AGG’s artikel 7.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>AGG’s artikel 9, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>Med forbehold af bestemmelserne i artikel 8 tillades også forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med ansættelser i religiøse samfund, institutioner, der henhører under disse, uanset deres retlige form, og i foreninger, der har til formål at fremme en religion eller tro i samfundet, hvor en given religion eller tro udgør et berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af arbejdsgiverens selvopfattelse, henset til arbejdsgiverens ret til selvstændighed eller på grund af arten af dennes virksomhed.<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det i hovedsagen omhandlede stillingsopslag havde følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>Vi forudsætter, at ansøgere er medlem af en evangelisk kirke eller en kirke, der hører under [Arbeitsgemeinschaft Christlicher Kirchen in Deutschland] og identificerer sig med de diakonale opgaver. Angiv venligst Deres konfession i CV’et.<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Ifølge opslaget omfattede stillingen opgaver som personlig repræsentation, inden for projektets rammer, af Tysklands diakoni i forhold til det eksterne politiske miljø, offentligheden og menneskerettighedsorganisationer samt samarbejde med relevante myndigheder. Den indebar også tilvejebringelse af oplysninger til Tysklands diakoni og koordinering af meningsdannelsesprocessen inden for denne organisation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Som nævnt ovenfor søgte sagsøgeren, der ikke tilhører noget religiøst samfund, forgæves den opslåede stilling. Den ansøger, der fik stillingen, havde vedrørende sin konfession angivet, at han var <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>evangelisk kristen og medlem af Berliner Landeskirche, som [jeg er] vokset op med og formet af<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>in der Berliner Landeskirche sozialisierter evangelischer Christ<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Sagsøgeren anlagde sag ved Arbeitsgericht Berlin (arbejdsret i første instans i Berlin, Tyskland) med påstand om betaling af erstatning på mindst <FT TYPE="DECIMAL">9788,65</FT> EUR. Arbeitsgericht (arbejdsret i første instans) fastslog, at sagsøgeren var blevet forskelsbehandlet, men tilkendte kun en erstatning på <FT TYPE="DECIMAL">1957,73</FT> EUR. Sagen blev appelleret til Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg (regional appeldomstol i arbejdsretlige sager, Berlin-Brandenburg) og senere til Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Da denne ret nærer tvivl med hensyn til den korrekte fortolkning af EU-retten under de i sagen foreliggende omstændigheder, har den i henhold til artikel 267 TEUF forelagt Domstolen følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en arbejdsgiver såsom den sagsøgte i den foreliggende sag – eller kirken på dennes vegne – med bindende virkning selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens karakter eller den sammenhæng den indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:</TXT><P>Skal der i en retstvist som den foreliggende ses bort fra en bestemmelse i national ret – som her AGG’s § 9, stk. 1, første alternativ – hvorefter det også er tilladt at udøve forskelsbehandling på grund af en persons religion ved beskæftigelse gennem trossamfund og institutioner, der henhører under disse, såfremt det, henset til dette trossamfunds selvforståelse og selvbestemmelsesret, er berettiget at stille et erhvervsmæssigt krav om, at en person tilhører en bestemt religion?</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, spørges der desuden om følgende:</TXT><P>Hvilke krav skal der stilles til aktivitetens karakter eller den sammenhæng, den indgår i, for at det kan anses for at udgøre et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF?<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/></P></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Sagsøgeren, den sagsøgte, den tyske regering og Irland samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen. Bortset fra Irland deltog disse parter alle i retsmødet den <DATE ISO="20170718">18. juli 2017</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forelæggelsesafgørelsen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det er ubestridt i hovedsagen, at Tyskland i kraft af de relevante bestemmelser i AGG har udøvet den i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 nævnte mulighed for enten <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>i deres nationale lovgivning, som gælder på datoen for vedtagelsen af […] direktiv [2000/78], opretholde<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>i en kommende lovgivning, som er baseret på national praksis<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, som gælder på denne dato <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>regulært, legitimt og berettiget<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> erhvervsmæssigt krav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Selv om AGG blev bekendtgjort den <DATE ISO="20060814">14.8.2006</DATE>, jf. BGBl. I, s. 1897, og datoen for direktiv 2000/78’s ikrafttræden var <DATE ISO="20001202">2.12.2000</DATE>, jf. den tyske regerings forslag til bekendtgørelse af AGG, afspejler loven national praksis, der gjaldt på datoen for direktiv 2000/78’s ikrafttræden Jf. Deutscher Bundestag Drucksache 16/1780, <DATE ISO="20060608">8.6.2006</DATE>, s. 35.</P></NOTE>. Ifølge forelæggelsesafgørelsen har sagsøgeren gjort gældende, at inddragelsen af ansøgernes religion i den pågældende ansættelsesprocedure, sådan som det fremgik af stillingsopslaget, ikke – i hvert fald set ud fra en fortolkning i overensstemmelse med EU-retten – er foreneligt med forbuddet mod forskelsbehandling i AGG’s § 7, stk. 1. AGG’s § 9, stk. 1, kunne ikke begrunde den forskelsbehandling, der havde fundet sted. Det havde også betydning, at den sagsøgte ikke altid inddrog spørgsmålet om konfession for alle ledige stillingers vedkommende, og at den opslåede stilling bl.a. blev finansieret gennem projektmidler fra andre, ikke kirkelige parter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Efter den sagsøgtes opfattelse er den i hovedsagen omhandlede ulige behandling på grund af religion begrundet i henhold til AGG’s § 9, stk. 1. I henhold til Tysklands evangeliske kirkes bestemmelser er medlemskab af en kristen kirke en nødvendig forudsætning for at kunne stifte et arbejdsforhold. Retten til at stille et sådant krav hører under den kirkelige selvbestemmelsesret, der<?PAGE NO="9"?> beskyttes i henhold til tysk forfatningsret og følger af GG’s artikel 140, sammenholdt med WRV’s artikel 137, stk. 3. Dette forhold er, navnlig også henset til artikel 17 TEUF, foreneligt med EU-retten. Set ud fra den sagsøgtes selvforståelse er konfessionskravet under hensyn til de pågældende aktiviteters karakter desuden et berettiget erhvervsmæssigt krav.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Hvad angår det første spørgsmål fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den tyske lovgiver udtrykkeligt ønskede at gennemføre artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 på en sådan måde, at de allerede gældende retsregler og sædvaner blev bibeholdt. Denne beslutning traf den nationale lovgiver under hensyn til Bundesverfassungsgerichts (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) praksis og med udtrykkelig henvisning til GG’s artikel 140, sammenholdt med WRV’s artikel 137, stk. 3, vedrørende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>selvbestemmelsesprivilegiet<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>. I henhold til tysk lovgivning er domstolsprøvelse i forbindelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 således begrænset til en plausibilitetskontrol på grundlag af den religiøse selvforståelse. Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt en sådan fortolkning af AGG’s § 9, stk. 1, er i overensstemmelse med EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet spørgsmål har den forelæggende ret bemærket, at Domstolens faste praksis kræver overvejelser om, hvorvidt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion er en subjektiv ret, der forpligter de nationale domstole til at se bort fra nationale bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse hermed, selv i tvister mellem private<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100119">19.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kücükdeveci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-555/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:21">EU:C:2010:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er imidlertid endnu ikke blevet afgjort, hvorvidt dette er tilfældet, når en arbejdsgiver henviser til primær EU-ret, som artikel 17 TEUF, som begrundelse for ufordelagtig behandling på grund af religion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Hvad angår det tredje spørgsmål ønskes hermed en præcisering af, hvordan kriterier, der er opstillet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis med hensyn til det, forelæggelsesafgørelsen benævner trosrelaterede loyalitetskonflikter i eksisterende arbejdsforhold, eventuelt kan relateres til fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78. Blandt disse kriterier er navnlig kriteriet om karakteren af den pågældende stilling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20140612">12.6.2014</DATE>, Fernández Martínez mod Spanien (CE:ECHR:2014:0612JUD005603007, præmis 131), af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Obst mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000042503, præmis 48-51), og af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Schüth mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000162003, præmis 69).</P></NOTE>, hvor nært den pågældende aktivitet hænger sammen med forkyndelsesopgaverne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Schüth mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000162003, præmis 69). Jf. også vedrørende kirkens troværdighed hos henholdsvis offentligheden og dens eget klientel, Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20110203">3.2.2011</DATE>, Siebenhaar mod Tyskland (CE:ECHR:2011:0203JUD001813602, præmis 46), og vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende stilling var en fremtrædende stilling, dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Obst mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000042503, præmis 51).</P></NOTE>, og beskyttelsen af andres rettigheder, f.eks. et katolsk universitets interesse i, at undervisningen på universitetet er præget af den katolske tro<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20091020">20.10.2009</DATE>, Lombardi Vallauri mod Italien (CE:ECHR:2009:1020JUD003912805, præmis 41).</P></NOTE>. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretager også en afvejning af modstridende rettigheder og interesser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Schüth mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000162003, præmis 69).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Oversigt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>I min analyse vil jeg først behandle tre indledende spørgsmål.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg vil for det første tage stilling til, om besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål kræver overvejelse af spørgsmålet om, hvorvidt den sagsøgte udøvede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, da denne i sit stillingsopslag søgte medlemmer af nærmere angivne kristne kirker til udarbejdelse af racediskriminationsrapporten og til at repræsentere den professionelt, og senere udvalgte en sådan person.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>For det andet vil jeg gøre nærmere rede for, hvordan og hvorfor chartrets artikel 52, stk. 3, og artikel 53 er af central betydning for løsningen af de retlige problemer, som er opstået i hovedsagen. Chartrets artikel 52, stk. 3, bestemmer, at i det omfang chartret indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har de samme betydning og omfang. Artikel 52, stk. 3, tilføjer, at denne bestemmelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>ikke [er] til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>. Den del af artikel 53, der først og fremmest er relevant, vedrører det udsagn, som Domstolen fortolkede i Melloni-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130226">26.2.2013</DATE> (<NO.CASE>C-399/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:107">EU:C:2013:107</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Bots forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>M.A.S. og M.B</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-42/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:564">EU:C:2017:564</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0157">157</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0158">158</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> (verserende)).</P></NOTE>, nemlig at ingen bestemmelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og […] i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>For det tredje vil jeg gøre nærmere rede for den manglende sammenhæng i det materiale, der er blevet forelagt Domstolen, vedrørende det nøjagtige indhold af tysk lovgivning, som er uddybet i Bundesverfassungsgerichts (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) praksis, med hensyn til grænserne for domstolskontrol af religiøse organisationer, der har påberåbt sig kirkernes privilegium, som giver dem selvbestemmelsesret på det arbejdsretlige område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Jeg vil derefter besvare de forelagte spørgsmål. Jeg vil først besvare det første og det tredje spørgsmål, da de i alt væsentligt kræver en fortolkning af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 på baggrund af primær EU-ret, herunder artikel 17 TEUF, og Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>I min besvarelse af det første spørgsmål vil jeg tage i betragtning, hvorvidt henvisningen i artikel 17 TEUF til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>status<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, som religiøse sammenslutninger har i henhold til national lovgivning, sammenholdt med en henvisningen til medlemsstaternes forfatningsbestemmelser og principper i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Eftersom hovedsagen vedrører sagsøgerens tro og ikke hendes adfærd, er kravet i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2000/78 om at have <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>en redelig <HT TYPE="ITALIC">indstilling</HT> til og [være] loyale over for organisationens etik<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> (min fremhævelse), ikke relevant for hovedsagen.</P></NOTE>, er nok til at skabe en reference til medlemsstaternes, i hovedsagen Tysklands, lovgivning hvad angår omfanget og graden af domstolskontrol, når en arbejdstager eller mulig arbejdstager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Artikel 3 i direktiv 2000/78 omfatter bl.a. både ansættelse [artikel 3, stk. 1, litra a)] og afskedigelse [artikel 3, stk. 1, litra c)].</P></NOTE> har anfægtet en religiøs organisations påberåbelse af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 for at begrunde ulige behandling hvad angår religion eller tro i arbejdsforhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>På grundlag af analysen i besvarelsen af det første spørgsmål vil jeg identificere de i det tredje spørgsmål anførte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>krav<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> (som jeg i analysen foretrækker at omtale som relevante <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>faktorer<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>) til aktivitetens karakter eller den sammenhæng, den indgår i, for at det kan anses for at udgøre et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål, som jeg vil behandle til sidst, drejer sig om de konsekvenser med hensyn til retsmidler, som det vil få, hvis fortolkningen af de EU-retlige bestemmelser, der er relevante for afgørelsen af den foreliggende tvist, ikke stemmer overens med ordlyden af de relevante bestemmelser i tysk lovgivning i en sådan grad, at de sidstnævnte ikke kan fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål opstår, fordi den grundlæggende rettighed i henhold til EU-retten til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af tro er konkretiseret i et EU-direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Da bestemmelserne om håndhævelsen af direktiver i medlemsstaternes lovgivning er irrelevante, når en grundlæggende rettighed, som håndhæves horisontalt, er afspejlet i en artikel i traktaten, er retsstillingen mere klar. Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19741212">12.12.1974</DATE>, <NAME.CASE>Walrave og Koch</NAME.CASE> (<NO.CASE>36/74</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:140">EU:C:1974:140</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19780615">15.6.1978</DATE>, <NAME.CASE>Defrenne</NAME.CASE> (<NO.CASE>149/77</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1978:130">EU:C:1978:130</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>); af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000606">6.6.2000</DATE>, <NAME.CASE>Angonese</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-281/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:296">EU:C:2000:296</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. generelt T. Tridimas, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>Horizontal effect of general principles: bold rulings and fine distinctions<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> i U. Bernitz, X. Groussot og F. Schulyok, <HT TYPE="ITALIC">General Principles of EU Law and European Private Law</HT>, Wolters Kluwer, 2013, s. 213.</P></NOTE>, og hovedsagen vedrører en horisontal situation, hvor dette EU-direktiv er påberåbt gensidigt af begge parter i tvisten, idet sagsøgeren er en privatperson, og den sagsøgte er en privatretlig sammenslutning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Der er ikke noget i sagsakterne, der tyder på, at sagsøgte er blevet tildelt udførelsen af en opgave af almen interesse og med henblik herpå er blevet tillagt særlige beføjelser af den tyske regering, eller at sagsøgeren er en juridisk offentligretlig person, og dermed skal <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>sidestilles med staten<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> og af denne grund er underlagt doktrinen om direkte virkning for så vidt angår direktiv 2000/78. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171010">10.10.2017</DATE>, <NAME.CASE>Farrell</NAME.CASE> (sag <NO.CASE>C-413/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:745">EU:C:2017:745</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Sagsøgeren har over for den sagsøgte påberåbt sig artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78, og den sagsøgte har over for sagsøgeren påberåbt sig artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78. Domstolen har dog konsekvent fastslået, at et direktiv ikke i og af sig selv kan skabe forpligtelser for private og derfor ikke som sådant kan påberåbes over for sådanne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. bl.a. senest Farrell-dommen, ibidem, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis. Jf. også navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120124">24.1.2012</DATE>, <NAME.CASE>Dominguez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-282/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:33">EU:C:2012:33</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140115">15.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>Association de médiation sociale</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-176/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2">EU:C:2014:2</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100119">19.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kücükdeveci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-555/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:21">EU:C:2010:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041005">5.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Pfeiffer m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-397/01 – C-403/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:584">EU:C:2004:584</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0108">108</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Der er yderligere begrænsninger af medlemsstaternes domstoles pligt til at fortolke medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. De nationale retsinstansers forpligtelse til at henvise til EU-retten, når de fortolker og anvender de relevante nationale retsregler, begrænses således af generelle retsprincipper, og den kan ikke tjene som grundlag for en fortolkning af national ret, der er contra legem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Farrell</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-413/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:492">EU:C:2017:492</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvor generaladvokaten i punkt 150 opfordrede Domstolen til at foretage en gennemgang og revurdering af den begrundelse, der blev givet i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940714">14.7.1994</DATE>, <NAME.CASE>Faccini Dori</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-91/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:292">EU:C:1994:292</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), for ikke at anerkende direktivers horisontale direkte virkning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Dette udtryk for det klassiske forbud mod direktivers horisontale direkte virkning kolliderer følgelig med en anden regel, som Domstolen har udviklet i sin praksis. Selv om den grundlæggende rettighed til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af alder specifikt er formuleret i et EU-direktiv, har den imidlertid en horisontal direkte virkning, i det omfang <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> nationale foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse hermed, ikke skal anvendes, selv foranstaltninger contra legem og selv i tvister mellem to private parter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. vedrørende en grundig gennemgang af begrænsningerne af de horisontale virkninger af direktiver generaladvokat Bots forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:776">EU:C:2015:776</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Med sit andet spørgsmål ønsker den nationale forelæggende ret derfor oplyst, om forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion og tro indgår i den samme ramme af rettigheder som forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, således at den nationale forelæggende ret vil være forpligtet til at se bort fra <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> nationale foranstaltninger, der er uforenelige med EU-retten (navnlig artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78), uanset den horisontale karakter af den tvist, den er blevet forelagt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>I punkt 62 i generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:553">EU:C:2016:553</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) foreslås det, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af religion, ligesom forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, er et almindeligt retligt princip, som er konkretiseret i direktiv 2000/78. Ifølge punkt 144-146 i generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse CHEZ <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Razpredelenie Bulgaria</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-83/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:170">EU:C:2015:170</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) har princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race, som er konkretiseret i Rådets direktiv 2000/43 af <DATE ISO="20000629">29.6.2000</DATE> om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" PAGE.FIRST="22" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 180, s. 22</REF.DOC.OJ>), samme status, i hvert fald i retsforhold, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>er […] kendetegnet ved en strukturel uligevægt mellem parterne<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>.</P></NOTE>. Det fremgår desuden klart af forelæggelsesafgørelsen, om ikke af selve det andet spørgsmåls ordlyd, at den nationale forelæggende ret også ønsker vejledning i spørgsmålet om, hvorvidt artikel 17 TEUF på nogen måde er relevant for afgørelsen af dette spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="12"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Religiøse organisationers virksomhed og EU-rettens anvendelsesområde</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Religion var ikke nævnt i nogen af de tre traktater om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab. På grund af de, med nutidens øjne, beskedne målsætninger for Romtraktaten, der i bund og grund drejede sig om at opnå økonomisk integration<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. EØF-traktatens artikel 2. Denne bestemmelse blev til artikel 2 EF og skal sammenholdes med den liste over beføjelser, som nu indgår i artikel 3 TEU, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>i langt større udstrækning end EF-traktaten fokuserer på ikke-økonomiske mål<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>. Jf. K. Lenaerts og P. van Nuffel, <HT TYPE="ITALIC">European Union Law</HT>, Sweet and Maxwell, 2011, s. 107.</P></NOTE>, tog Domstolens tidlige praksis udelukkende udgangspunkt i økonomiske hensyn, når den fastsatte de omstændigheder, hvorunder deltagelsen i et samfund på grundlag af religion eller en anden livsanskuelse var omfattet af fællesskabsrettens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>I 1988 fastslog Domstolen i sin Steymann-dom, at deltagelse i et fællesskab baseret på en religion eller anden livsanskuelse faldt ind under fællesskabsrettens anvendelse, i det omfang denne deltagelse kunne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>anses for økonomisk virksomhed i den i traktatens artikel 2 forudsatte betydning<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19881005">5.10.1988</DATE>, <NAME.CASE>Steymann</NAME.CASE> (<NO.CASE>196/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:475">EU:C:1988:475</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19861023">23.10.1986</DATE>, <NAME.CASE>van Roosmalen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-300/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:402">EU:C:1986:402</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og generaladvokat Slynn bemærkede i et forslag til afgørelse fremsat samme år i Humbel og Edel-sagen, at kirkelige organisationer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>benytter […] personale og betaler varme- og elektricitetsregninger<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>, og at de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>også [kan] opkræve gebyrer for en række tjenesteydelser.<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> Generaladvokat Slynn fremhævede dog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>[v]irkeligt afgørende er, om tjenesteydelserne præsteres inden for rammerne af økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Humbel og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Edel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-263/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:151">EU:C:1988:151</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, på s. 5379). Den samme tilgang gælder hvad angår deltagelse i sport og med hensyn til uddannelsesinstitutioner. Jf. senest generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-74/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:135">EU:C:2017:135</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Kravet om, at EU’s kompetence skulle være baseret på økonomisk integration, fik imidlertid mindre vægt i forbindelse med senere traktatændringer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. redegørelsen i f.eks. T. Konstadinides, <HT TYPE="ITALIC">Division of Powers in European Union Law</HT>, Wolters Kluwer, 2009, især kapitel 1 og s. 12. Lenaerts og Nuffel, op.cit. s. 106-111.</P></NOTE>, således at spørgsmålet om, hvorvidt en religiøs organisation udøver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>, ikke altid vil være relevant for den pågældende materielle del af EU-retten. Organisationer som disse har f.eks. anfægtet restriktioner for den frie bevægelighed, der påvirker deres interesser, som medlemsstaterne har søgt at begrunde i hensyn til den offentlige orden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>F.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000314">14.3.2000</DATE>, <NAME.CASE>Église de scientologie</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-54/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:124">EU:C:2000:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf., vedrørende en kritik af den manglende behandling af religionsfrihed i denne sag, McCrea, op.cit., s. 188-190. Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19741204">4.12.1974</DATE>, <NAME.CASE>Van Duyn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-41/74</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:133">EU:C:1974:133</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som kan indebære politiske hensyn <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>af etisk og filosofisk karakter<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Generaladvokat Van Gervens forslag til afgørelse The <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Society for the Protection of Unborn Children Ireland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-159/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:249">EU:C:1991:249</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). F.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940324">24.3.1994</DATE>, <NAME.CASE>Schindler</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:119">EU:C:1994:119</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Inden for Den Europæiske Unions nuværende forfatningsrammer kan såvel religiøse organisationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Liga van Moskeeën en Islamitishce Organisateis Provincie Antwerpen m.fl. (C-426/16, verserende).</P></NOTE> som private sagsøgere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bougnaoui og AADH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:204">EU:C:2017:204</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>G4S Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:203">EU:C:2017:203</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. endvidere sag IR (C-68/17, verserende).</P></NOTE> påberåbe sig beskyttelsen i henhold til chartrets artikel 10 ved anfægtelse af deres ret til religionsfrihed i forbindelse med retsakter udstedt af EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>F.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19761027">27.10.1976</DATE>, <NAME.CASE>Prais mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>130/75</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1976:142">EU:C:1976:142</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> samt af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130226">26.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Åkerberg Fransson</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-617/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:105">EU:C:2013:105</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170516">16.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Berlioz Investment Fund</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-682/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:373">EU:C:2017:373</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, uanset om sådanne foranstaltninger har til formål at regulere økonomisk virksomhed. Det samme gælder i forbindelse med tvister af horisontal art som tvisten i hovedsagen, der indebærer fortolkning, så vidt dette er muligt, af en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med et direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Fastslået i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901113">13.11.1990</DATE>, <NAME.CASE>Marleasing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-106/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:395">EU:C:1990:395</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. ovenfor, punkt 42-44.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>På trods af de argumenter, som Kommissionens repræsentant har fremsat i retsmødet, er det derfor min opfattelse, at det er irrelevant i forhold til de præjudicielle spørgsmål i hovedsagen, hvorvidt den sagsøgte udøvede økonomisk virksomhed, da organisationen annoncerede efter hjælp til udarbejdelse af racediskriminationsrapporten udelukkende henvendte sit opslag til ansøgere, der tilhørte en afgrænset kategori af kristne trosretninger, samt udvalgte en ansøger fra en af disse kategorier.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Den tilgang, som Kommissionen har foreslået, kan nemlig resultere i en urimelig indskrænkning af det materielle anvendelsesområde for artikel 17 TEUF, således at den status, som kirker, religiøse sammenslutninger eller samfund og filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning, kun anerkendes, når de udøver økonomisk virksomhed. Den kan også i bredere forstand indskrænke EU-rettens materielle anvendelsesområde hvad angår disse organisationer på en måde, der ikke er i overensstemmelse med nutidens paradigme for EU’s kompetenceområder, som er foreskrevet i EU-traktaten og EUF-traktaten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Man kan f.eks. spørge, om en religiøs organisation, der bygger et stort center til andagt, skal være fritaget for at opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af <DATE ISO="20111213">13. december 2011</DATE> om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="026" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 26, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, blot fordi bygningen ikke vil have et kommercielt formål og udelukkende vil blive anvendt til andagt, hvorved den pågældende religiøse organisation eventuelt ikke vil blive anset for at udøve økonomisk virksomhed. Dette spørgsmål må nødvendigvis besvares benægtende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Her adskiller det problem, som Domstolen tog stilling til i sin dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170627">27.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-74/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:496">EU:C:2017:496</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), sig fra hovedsagen. I den pågældende sag havde spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, en religiøs organisation, udøvede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>, central betydning for afgørelsen af, om en skattefritagelse, som den ønskede at opnå fra den spanske regering, udgjorde statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF ifølge Domstolens praksis på det materielle område. Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-74/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:135">EU:C:2017:135</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Regler for anvendelsen af chartret og hovedsagen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Chartret skal i hovedsagen anvendes ud fra følgende principper.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af Domstolens faste praksis, at reglerne i den afledte EU-ret skal fortolkes og anvendes under iagttagelse af de grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170810">10.8.2017</DATE>, <NAME.CASE>Tupikas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-270/17 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:628">EU:C:2017:628</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har også fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>den ret, der er sikret ved chartrets artikel 10, stk. 1, [svarer] til den ret, der er sikret ved artikel 9 i EMRK, og har i henhold til chartrets artikel 52, stk. 3, samme betydning og omfang som denne<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:204">EU:C:2017:204</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og G4S Secure Solutions (C-157/15, EU:2017:203, præmis 27). Jf. også forklaringerne til chartrets artikel 10 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="2007">EUT 2007, C 303, s. 17</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Chartrets artikel 52, stk. 3, skal sikre sammenhæng mellem de i chartret indeholdte rettigheder og de tilsvarende i EMRK sikrede rettigheder, dog uden at dette berører EU-rettens og Den Europæiske Unions Domstols autonomi<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160728">28.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>JZ</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-294/16, PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:610">EU:C:2016:610</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes artikel 6, stk. 1, TEU.</P></NOTE>. Den ret, som religiøse samfund som sagsøgeren har til selvstændighed, er således sikret op til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>det mindsteniveau af beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170315">15.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Al Chodor</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-528/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:213">EU:C:2017:213</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der er fastsat i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Der skal ved fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 og artikel 17 TEUF tages hensyn til forum externum-aspektet af religionsfriheden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Eftersom EMRK’s artikel 9 også sikrer <HT TYPE="ITALIC">forum internum</HT> af religions- og trosfriheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>GS 4 Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:203">EU:C:2017:203</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som omfatter friheden til ikke at tilhøre en religion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20170406">6.4.2017</DATE>, Klein m.fl. mod Tyskland, CE:ECHR:2017:0406JUD001013811, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis. En anmodning om henvisning af denne sag til Den Store Afdeling verserer.</P></NOTE>, skal der for det andet ved fortolkningen af artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78 tages behørigt hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, der er relevant for dette led af EMRK’s artikel 9, samtidig tages behørigt hensyn til, hvorvidt sagsøgeren, på grundlag af EU-retten, har været udsat for ulovlig forskelsbehandling eller for ulige behandling, der er begrundet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GS4 Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I sin tilgang til begrundede begrænsninger i henhold til EMRK’s artikel 9, stk. 2, tager Menneskerettighedsdomstolen stilling til, hvorvidt den anfægtede foranstaltning er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>nødvendig i et demokratisk samfund<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>. Herved vil Menneskerettighedsdomstolen afgøre, hvorvidt de hensyn, som kan begrunde den ulige behandling på grund af religion eller tro, er relevante og tilstrækkelige og står i et rimeligt forhold til det legitime mål, som forfølges, idet det sidstnævnte hensyn indebærer en afvejning af andres rettigheder og interesser over for den anfægtede adfærd. Jf. punkt 47 i generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:553">EU:C:2016:553</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, der citerer Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20010215">15.2.2001</DATE>, Dahlab mod Schweiz, CE:ECHR:2001:0215DEC004239398).</P></NOTE>. Både sagsøgeren og den sagsøgte har naturligvis ret til effektive retsmidler for at håndhæve deres respektive rettigheder i henhold til chartrets artikel 47<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. ligeledes artikel 19, stk. 2, TEU. Ifølge forklaringerne til chartret (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="2007">EUT 2007, C 303, s. 17</REF.DOC.OJ>) er chartrets artikel 47, stk. 1, baseret på EMRK’s artikel 13, selv om beskyttelsen i EU-retten er mere omfattende. Artikel 47, stk. 2, svarer til EMRK’s artikel 6, stk. 1. Jf., vedrørende detaljerede, nyere analyser, generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Berlioz Investment Fund</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-682/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:2">EU:C:2017:2</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og S. Prechal, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>The Court of Justice and Effective Judicial Protection: What has the Charter Changed?<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>, i C. Paulussen, T. Takács, V. Lazic og B. Van Rompuy (red.), <HT TYPE="ITALIC">Fundamental Rights in International and European Law: Public and Private Law Perspective</HT>, Springer, Berlin, 2016, s. 143. Domstolen har for nylig bekræftet, at kendetegnene ved de retsmidler, der forskrives i et direktiv, skal <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>fastlægges i overensstemmelse med chartrets artikel 47<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170927">27.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Puškár</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-73/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:725">EU:C:2017:725</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20091020">20.10.2009</DATE>, Lombardi Vallauri mod Italien (CE:ECHR:2009:1020JUD003912805, præmis 66-72).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Dette bringer mig videre til den tredje måde, hvorpå chartret er relevant for hovedsagen. Det er forankret i både Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at såfremt der er sammenstødende eller modstridende interesser, er det domstolens primære opgave at foretage en grundig afvejning af de pågældende modstridende interesser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>En særlig bemærkelsesværdig analyse, som indebar en afvejning af modstridende rettigheder, indgik i Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>G4S Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:203">EU:C:2017:203</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. også f.eks. dom af <DATE ISO="20041014">14.10.2004</DATE>, Omega (C-36/02, C:2004:614). For så vidt angår Menneskerettighedsdomstolen, se nedenfor i punkt 68-75.</P></NOTE>. Den samme tilgang skal anvendes ved løsningen af tvisten i hovedsagen, hvor der ikke er tale om en direkte konflikt mellem en privatperson og staten vedrørende beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, men hvor den sidstnævnte er beskytter af modstridende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>G. Jellinek, <HT TYPE="ITALIC">System der subjektiven őffentlichen Rechte</HT> (Mohr Siebeck, 1905) s. 125.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 kan derfor ses som det lovgivningsmæssige udtryk i EU af den sagsøgtes ret til selvbestemmelse og selvstændighed, der er beskyttet i henhold til EMRK’s artikel 9 og 11, idet udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>på baggrund af organisationens etik<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/> er det centrale element i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, som skal fortolkes på af den relevante retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78 er det lovgivningsmæssige udtryk for sagsøgerens ret til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af religion eller tro, som er beskyttet ved EMRK’s artikel 9 og 14, idet artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 og denne bestemmelses bemyndigelse af medlemsstaterne til at bibeholde foranstaltninger, der er nødvendige for bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>at beskytte andres rettigheder og friheder<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>, markerer den afvejning, som domstole skal foretage i en sag om modstridende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. navnlig i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110913">13.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Prigge m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-447/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:573">EU:C:2011:573</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>For det fjerde er et andet element af chartrets artikel 52, stk. 3, sammen med ordlyden af chartrets artikel 53, af central betydning for, hvordan spørgsmålene i hovedsagen skal besvares. Artikel 52, stk. 3, bestemmer videre, at denne bestemmelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>ikke [er] til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>, mens artikel 53, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>Beskyttelsesniveau<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>, bl.a. bestemmer, at ingen bestemmelse i chartret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og […] i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. desuden chartrets artikel 52, stk. 4.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>For så vidt angår den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>mere omfattende beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, som Unionen må yde i henhold til chartrets artikel 52, stk. 3, kræver dette – som jeg vil illustrere nedenfor i afdeling V(C) i svaret på det første spørgsmål – behørig hensyntagen til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 17 TEUF og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 er tilfælde, hvor Unionen har valgt at yde <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>mere omfattende beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> end den beskyttelse, der ydes i henhold til EMRK, hvad angår omfanget og graden af domstolskontrol af afgørelser, hvorved religiøse organisationer som den sagsøgte hævder at udøve deres ret til selvstændighed og selvbestemmelse, mens det tredje spørgsmål kræver en uddybning med hensyn til de faktorer, som en domstol skal anvende i afvejningen af retten til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af religion eller tro, der er beskyttet ved artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>I punkt 60-67 i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:553">EU:C:2016:553</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), gør generaladvokat Sharpston gældende, at retten til ikke at blive udsat for direkte forskelsbehandling på grund af religion ydes en stærkere beskyttelse i EU-retten end i EMRK.</P></NOTE>, og religiøse organisationers ret til selvbestemmelse og selvstændighed, der er anerkendt i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Hvad angår chartrets artikel 53 fastslog Domstolen i Melloni-dommen, at denne bestemmelse skal fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af niveauer for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, der følger af en medlemsstats forfatning, når den strider mod <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>EU-rettens forrang, enhed og effektivitet<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/> i forhold til den pågældende stats område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130226">26.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Melloni</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-399/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:107">EU:C:2013:107</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Bots forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>M.A.S. og M.B</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-42/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:564">EU:C:2017:564</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0157">157</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> (verserende)).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Dette er imidlertid, hvad den sagsøgte anmoder den nationale forelæggende ret om, således at virkningen af det forbud mod forskelsbehandling på grund af tro, der er sikret ved artikel 1 og 2 i direktiv 2000/78, samt de vide og klart formulerede bestemmelser om retsmidler, der indgår i dette direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. kapitel II i direktiv 2000/78 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>Retsmidler og håndhævelse<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>, der bl.a. indeholde<HT TYPE="ITALIC">r</HT> artikel 9 om klageadgang og artikel 10 om bevisbyrde. To bestemmelser i kapitel IV, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>Afsluttende bestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>, nemlig artikel 16 om overholdelse og artikel 17 om sanktioner, er ligeledes relevante. Jf. tillige 30-32. og 35. betragtning til direktiv 2000/78. Domstolen har i relation til direktiv 2000/78 fastslået, at alle personer, der betragter sig som krænket, fordi princippet ikke er anvendt for deres vedkommende, mulighed for at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>gøre deres ret gældende via domstolene<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120419">19.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Maiser</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-415/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:217">EU:C:2012:217</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, uundgåeligt ville blive kompromitteret som følge af de begrænsninger i henhold til tysk forfatningsret, som er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, med hensyn til graden af domstolskontrol af begrundelser, fremført af organisationer som den sagsøgte, for ulige behandling på grund af religion eller tro i forbindelse med arbejdsforhold. Det skal derfor afgøres, hvorvidt denne ordning er forenelig med EU-retten som følge af de samlede virkninger af artikel 17 TEUF og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Domstolskontrol af arbejdsforhold og religiøse organisationer i Tyskland</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Endelig er det vigtigt at bemærke, at Domstolen har fået uoverensstemmende redegørelser for indholdet af Bundesverfassungsgerichts (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) praksis og for, hvorvidt den pålægger domstolskontrol af religiøse organisationer, der fungerer som arbejdsgivere, begrænsninger for at bevare de sidstnævntes kirkelige selvbestemmelsesret i henhold til WRV’s artikel 137 og navnlig artikel 137, stk. 3, første punktum.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Ifølge forelæggelsesafgørelsen betyder princippet om plausibilitetskontrol – når der er fremsat en påstand om godtgørelse, som støttes på, at der er udøvet forskelsbehandling ved en stillingsbesættelses-/ansættelsesprocedure – at der ikke skal ske en efterprøvelse af selve den målestok, som kirken anvender, men at denne målestok uden videre skal benyttes, hvis blot kirken som arbejdsgiver på plausibel vis har anført, at det forhold, at en person skal tilhøre en bestemt trosretning for at kunne opnå ansættelse, er udtryk for den religiøse kirkelige selvforståelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>I retsmødet fremhævede repræsentanten for Tyskland imidlertid, at Bundesverfassungsgericht (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) ikke havde undtaget kirkelige arbejdsgivere fra domstolskontrol, og anfægtede i denne henseende forelæggelsesafgørelsens analyse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Bundesverfassungsgerichts (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) dom af <DATE ISO="20141022">22.10.2014</DATE>, 2BvR 661/12, navnlig præmis 125, blev nævnt som relevant i denne henseende.</P></NOTE>. Ifølge repræsentanten for Tyskland havde Bundesverfassungsgericht (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) rent faktisk udviklet en domstolskontrol i to trin ved tvister af samme type som hovedsagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Domstolskontrol i to trin nævnes i forelæggelsesafgørelsen som en form for domstolskontrol, som Bundesverfassungsgericht (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) har udviklet i forbindelse med afskedigelser og forskelsbehandling på grund af religion og tro, men den har endnu ikke besluttet, om disse regler skal gælde ved ansættelser.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Ifølge repræsentanten for Tyskland er udgangspunktet, at kirkelige arbejdsgivere selv kan bestemme, hvilke aktiviteter der kræver, at jobansøgere er medlemmer af den pågældende religion, og plausibilitetskontrol udgør det første trin. Her kan tyske arbejdsretter bedømme den klassificering, som den kirkelige arbejdsgiver har valgt, idet doktrinære spørgsmål som f.eks. fortolkning af hellige skrifter dog ikke tages i betragtning. I det andet trin kan arbejdsretten derefter foretage en samlet bedømmelse og afveje kirkens interesser og religionsfriheden med den ansattes eventuelle modstridende grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Der blev åbenbart også foretaget en afvejning i Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20110203">3.2.2011</DATE>, Siebenhaar mod Tyskland (CE:ECHR:2011:0203JUD001813602, jf. navnlig præmis 42-47), og dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Obst mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000042503). Nogle af Robbers’ argumenter, op.cit., s. 136, svarer til de argumenter, som repræsentanten for Tyskland fremførte i retsmødet; Robbers citerer BVerfG af <DATE ISO="19800325">25.3.1980</DATE>, B VerfG 53, 366, 400 ff.; BVerfG af <DATE ISO="19831213">13.12.1983</DATE>, B VerfGE 66,1,22; BVerfG af <DATE ISO="19850604">4.6.1985</DATE>, B VerfG 70, 138, 167; BVerfG af <DATE ISO="19860514">14.5.1986</DATE>, BVerfG 72,278, 289. Jf. også A. Freiherr von Campenhausen og H. de Wall, <HT TYPE="ITALIC">Staatskirchenrecht</HT> (4. udg., München, C.H. Beck 2006) s. 107-111.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det tilkommer ikke Domstolen at fortolke de relevante bestemmelser i medlemsstatens lovgivning, som er anført i forelæggelsesafgørelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130613">13.6.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kostov</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-62/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:391">EU:C:2013:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen er begrænset af kompetencefordelingen mellem EU’s retsinstanser og de nationale retter, af de faktiske omstændigheder og de retsregler, som ifølge forelæggelsesafgørelsen er baggrunden for de præjudicielle spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Ibidem, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Når Domstolen har fortolket artikel 17 TEUF og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, som den anmodes om i det første og det tredje spørgsmål, tilkommer det derefter den nationale forelæggende ret at afgøre, hvorvidt WRV’s artikel 137 og AGG’s artikel 9, stk. 1, kan fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og anvende Domstolens svar på det andet spørgsmål, såfremt dette ikke er muligt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">C.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det første spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Med sit første spørgsmål ønsker den nationale forelæggende ret oplyst, hvorvidt artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en arbejdsgiver såsom den sagsøgte i hovedsagen – eller kirken på dennes vegne – med bindende virkning selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens karakter eller den sammenhæng, den indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af sagsøgtes etik.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Jeg vil først analysere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, som er relevant for begrænsninger af domstolskontrol, såfremt religiøse organisationers ret til selvstændighed, der er beskyttet ved EMRK’s artikel 9 og 11, strider mod en anden rettighed, som ligeledes er sikret ved EMRK, f.eks. retten til respekt for privatliv i artikel 8. Derefter vil jeg analysere artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 for at afgøre, hvorvidt denne bestemmelse yder en mere omfattende beskyttelse af religiøse organisationers ret til selvstændighed og selvbestemmelse, som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 3, hvad angår omfanget og graden af domstolskontrollen af religiøse organisationer, der påberåber sig denne rettighed i arbejdsforhold. For det tredje vil jeg undersøge artikel 17 TEUF med det samme formål.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Begrænsninger af domstolskontrol af religiøse organisationer, der fungerer som arbejdsgivere, ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse støtter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke en begrænsning af domstolskontrollen af det i det første spørgsmål anførte omfang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I afgørelser, hvor domstolskontrollen af en påstået tilsidesættelse af en rettighed i henhold til EMRK er blevet begrænset i henhold til en kontraherende parts lovgivning af grunde, som er relateret til religiøse organisationers selvstændighed, enten ved en forfatningsbestemmelse eller en anden bestemmelse, har Menneskerettighedsdomstolen bekræftet, at de parametre for domstolskontrol, som en stat har angivet, ikke desto mindre skal være tilstrækkelige til at afgøre, hvorvidt andre rettigheder, som beskyttes af EMRK, er blevet respekteret. Den afbalancering, der skal foretages i denne henseende, afhænger ikke af, om tvisten vedrører ansættelse eller afskedigelse, ligesom artikel 3 i direktiv 2000/78, der afgrænser direktivets anvendelsesområde, ikke laver en sådan sondring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>F.eks. vedrørte sagen Fernández Martinez mod Spanien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20140612">12.6.2014</DATE> (CE:ECHR:2014:0612JUD005603007).</P></NOTE> et anbringende vedrørende retten til respekt for privatliv og familieliv i henhold til EMRK’s artikel 8 i forbindelse med en katolsk lærer på sekundærtrinnet, som i syv år havde været beskæftiget og lønnet af en spansk statslig myndighed, men hvis kontrakt ikke blev fornyet, da hans status som gift præst var blevet offentligt kendt. I en sag, der drejede sig om Tribunal Constitucionals (forfatningsdomstol, Spanien) tilgang til domstolskontrol i forbindelse med den katolske kirkes grundlæggende ret til religionsfrihed i dens kollektive eller samfundsmæssige dimension, fastslog Menneskerettighedsdomstolen følgende i en præmis med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>Begrænsninger af [religiøse organisationers] selvstændighed<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>Et religiøst samfunds påstand om, at dets selvstændighed er faktisk eller potentielt truet, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at et indgreb i dets medlemmers ret til respekt for deres privatliv eller familieliv er i overensstemmelse med konventionens artikel 8. Desuden skal det pågældende religiøse samfund også, på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag, påvise, at den påståede risiko er sandsynlig og væsentlig, og at det anfægtede indgreb i retten til respekt for privatliv ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne denne risiko, og ikke tjener andre formål, som ikke er relateret til udøvelsen af det religiøse samfunds selvstændighed. Den bør heller ikke påvirke kerneindholdet i retten til et privatliv og familieliv. <HT TYPE="ITALIC">De nationale retter skal sikre, at disse betingelser er opfyldt, ved at foretage en tilbundsgående undersøgelse af omstændighederne i sagen og en nøje afvejning af de modstridende interesser i sagen</HT><QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Ibidem, præmis 132 og den deri nævnte retspraksis (min fremhævelse).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Jeg er derfor enig i det synspunkt, at såfremt et religiøst samfund eller en religiøs organisation ikke på overbevisende måde kan påvise, at statens indgriben, som i hovedsagen ville være i form af domstolens anvendelse af EU’s ligebehandlingsret, udgør en faktisk trussel mod dets selvstændighed, kan dette samfund ikke kræve, at staten undlader i den nationale lovgivning at regulere dets relevante aktivitet. I denne henseende kan religiøse samfund ikke have immunitet fra statens jurisdiktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20151201">1.12.2015</DATE>, Károly Nagy mod Ungarn (CE:ECHR:2015:1201JUD005666509), punkt 15 i de fælles dissenser fra dommer Sajó, Vučinić og Kūris. Den <DATE ISO="20170914">14.9.2017</DATE> afviste Menneskerettighedsdomstolens Storkammer denne sag af faktiske årsager, som ikke er relevante for hovedsagen. Jf. CE:ECHR:2017:0914JUD005666509.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>I sagen Schüth mod Tyskland<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE> (CE:ECHR:2010:0923JUD000162003).</P></NOTE>, hvor både AGG’s artikel 9, stk. 1, og artikel 137 i den tyske forfatning var relevante for den pågældende tvist, fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at Tyskland ikke havde opfyldt sine positive forpligtelser hvad angår retten til et privatliv og familieliv i henhold til EMRK’s artikel 8 over for en organist og korleder i den katolske stiftskirke St. Lambertus i Essen, som var blevet afskediget, fordi han havde haft en affære uden for ægteskabet, der resulterede i et barn. Det blev fastslået, at Tyskland havde overtrådt EMRK’s artikel 8 på grund af kvaliteten af den domstolsprøvelse, som den nationale arbejdsret havde foretaget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>I Schüth-dommen bemærkede Menneskerettighedsdomstolen, at den nationale appeldomstol i arbejdsretlige sager kun havde givet en kortfattet begrundelse for den konklusion, den havde draget med hensyn til ansøgerens adfærd<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Ibidem, præmis 66.</P></NOTE>, og at kirkens (arbejdsgiverens) interesser således ikke var blevet afvejet i forhold til sagsøgerens ret til respekt for privatlivet og familielivet, som er sikret i EMRK’s artikel 8<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Ibidem, præmis 67.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bemærkede, at appeldomstolen i arbejdsretlige sager ikke havde behandlet spørgsmålet om, hvor nært ansøgerens aktivitet hang sammen med forkyndelsesopgaverne, men syntes at have gentaget den pågældende kirkes synspunkt hvad dette angår uden en nærmere undersøgelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog, at selv om en arbejdsgiver, hvis etik er baseret på religion eller en filosofisk overbevisning, i henhold til EMRK kan pålægge sine ansatte særlige forpligtelser med hensyn til loyalitet, kan en beslutning om afskedigelse på grund af tilsidesættelse af en sådan forpligtelse ikke, på grundlag af arbejdsgiverens ret til selvstændighed, kun underlægges en begrænset domstolskontrol foretaget af den relevante nationale arbejdsret uden hensyntagen til den pågældende stillings art og uden en passende afvejning af de involverede interesser ifølge proportionalitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Ibidem, præmis 69.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Der var følgelig sket en tilsidesættelse af EMRK’s artikel 8, idet Tyskland ikke havde opfyldt ovennævnte positive forpligtelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende betragtninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>I denne henseende vil jeg gerne komme med to indledende bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Situationen i hovedsagen vedrører for det første direkte forskelsbehandling på grund af sagsøgerens tro eller manglende konfession. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af sin tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Artikel 2, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 1 i direktiv 2000/78.</P></NOTE>. Der foreligger således direkte forskelsbehandling, når en foranstaltning, der hævdes at udgøre forskelsbehandling, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>uadskilleligt [hænger] sammen med den omhandlede grund til ulige behandling<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Punkt 44 i generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse GS4 Secure Solutions (<REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, og de i dette forslag til afgørelses punkt 25 nævnte sager). Direkte diskrimination blev fastslået af Domstolen at foreligge i relation til en offentliggørelse fra en ansættende arbejdsgiver i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080710">10.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Feryn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-54/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:397">EU:C:2008:397</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>I modsætning til senere sager, hvor Domstolen er blevet anmodet om at bedømme horisontale modstridende interesser mellem religionsfrihed, i forbindelse med indirekte forskelsbehandling, og en anden grundlæggende rettighed, navnlig retten til at drive egen virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>GS 4 Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157:15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:203">EU:C:2017:203</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:204">EU:C:2017:204</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, kan sagsøgte ikke påberåbe sig artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78 som en begrundelse for forskelsbehandling. Denne bestemmelse foreskriver, at der ikke er tale om indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Eftersom hovedsagen vedrører et tilfælde af direkte forskelsbehandling, er den sagsøgtes eneste mulighed for at begrunde den i hovedsagen omhandlede forskelsbehandling direktiv 2000/78, for så vidt det finder anvendelse herpå<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bougnaoui og ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:553">EU:C:2016:553</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101118">18.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kleist</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-356/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:703">EU:C:2010:703</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. De begrundelser, som er relevante for hovedsagen, er artikel 4, stk. 2, og artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Chartrets artikel 52, stk. 1, finder ikke anvendelse på hovedsagen, eftersom det ville indebære en udvidelse af begrundelserne for direkte forskelsbehandling på grundlag af religion og tro ud over dem, der følger af direktiv 2000/78, nærmere bestemt artikel 2, stk. 5, og artikel 4, stk. 2. Dette ville være uforeneligt med chartrets artikel 53, der bestemmer, at intet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten […]<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/>.</P></NOTE>, som fortolket i lyset af primær EU-ret, navnlig artikel 17 TEUF og chartrets artikel 47<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Det er følgelig ikke nødvendigt, at jeg tager stilling til, hvorvidt artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, som Irland har gjort gældende i sine skriftlige indlæg, indeholder begrundelser, der kan anvendes ved både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro hvad angår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>[erhvervsmæssige aktiviteter i] forbindelse med […] organisationer, hvis etik er baseret på religion eller tro<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Selv om jeg kan tiltræde, at artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 på samme måde som artikel 4, stk. 1, og artikel 2, stk. 5, i samme direktiv er en undtagelse til princippet om forbud mod forskelsbehandling, der skal fortolkes snævert<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110913">13.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Prigge m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-447/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:573">EU:C:2011:573</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> vedrørende iagttagelsen af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78, og præmis 56 med hensyn til artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141113">13.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Vital Pérez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-416/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2371">EU:C:2014:2371</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> vedrørene artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78). Jf. generelt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000111">11.1.2000</DATE>, <NAME.CASE>Kreil</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-285/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:2">EU:C:2000:2</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og den deri nævnte retspraksis) med hensyn til, at undtagelser fra individuelle rettigheder, der er fastsat i ligebehandlingsdirektiverne, skal fortolkes strengt.</P></NOTE>, kan Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af ordlyden af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 ikke anvendes på fortolkningen af ordlyden af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78. Den sidstnævnte bestemmelse er en særlig regel, der blev udarbejdet med henblik på de særlige omstændigheder, hvor religiøse organisationer, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3 i direktiv 2000/78, lovligt kan udøve ulige behandling. Dette resulterede i et stykke, som ikke har megen lighed med artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78, og følgelig en retspraksis, som ikke kan vejlede ved fortolkningen af ordlyden af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 omtaler f.eks. ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>egenskaber<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>, der har forbindelse med religiøs overbevisning, og i forbindelse med fortolkningen af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 har dens fokus på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>egenskaber<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/> haft central betydning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Som fremhævet i punkt 68 i generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GS4 Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, og de i dette forslag til afgørelses fodnote 35 nævnte sager).</P></NOTE>. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 omtaler et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>regulært og afgørende<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/> erhvervsmæssigt krav og fastsætter udtrykkelige begrænsninger af ulige behandling af de i artikel 1 i direktiv 2000/78 anførte grunde, som vedrører legitime mål og rimelige krav. Artikel 4, stk. 2, omtaler imidlertid et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> uden at henvise direkte til proportionalitetsprincippet (jf. desuden afdeling V(D) nedenfor).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="20"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Understøtter artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 medlemsstaters forfatningsmæssige begrænsninger af domstolskontrol?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Ordlyden</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Jeg anerkender, at artikel 4, stk. 2, første punktum, i direktiv 2000/78 henviser til medlemsstaternes lovgivning i to henseender<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jf., vedrørende principper for fortolkningen af EU-foranstaltninger, mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Pinckernelle</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-535/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:996">EU:C:2016:996</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det første henviser bestemmelsen til opretholdelse og vedtagelse af lovgivning, som er baseret på national praksis, som gælder på datoen for vedtagelsen af direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Selv om dette både omfatter WRV’s artikel 137 og AGG’s artikel 9, stk. 1, kan jeg ikke medgive, at dette indebærer, at Bundesverfassungsgerichts (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager, Tyskland) praksis med hensyn til fortolkningen af disse foranstaltninger ligger fast på datoen for vedtagelsen af direktiv 2000/78. En sådan fortolkning ville være i strid med ordlyden af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, da denne kun vedrører <HT TYPE="ITALIC">lovgivning</HT>, og med en medlemsstats forpligtelse til i givet fald at ændre fast retspraksis, såfremt denne er baseret på en fortolkning af national ret, som er uforenelig med formålene med direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Endvidere bestemmer artikel 4, stk. 2, andet punktum, i direktiv 2000/78, at den i denne bestemmelse omhandlede ulige behandling skal udøves <HT TYPE="ITALIC">under overholdelse af</HT> medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og principper (jf. også chartrets artikel 52, stk. 4, for så vidt angår <HT TYPE="ITALIC">medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner</HT>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>. Imidlertid understøtter ordlyden af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 ikke en indskrænkning af domstolenes rolle med hensyn til efterprøvelsen af en religiøs organisations påberåbelse af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, navnlig eftersom denne bestemmelse ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161201">1.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Daouidi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-395/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:917">EU:C:2016:917</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Derfor skal begrænsningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 tillægges en selvstændig betydning, der skal tage hensyn til den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, og det formål, der forfølges med direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Ibidem.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sammenhæng og formål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Derudover peger artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 på, at domstolenes rolle omfatter en afvejning, som de skal udføre på baggrund af den omstændighed, at formålet med direktiv 2000/78 ifølge dets 37. betragtning er at sikre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>ensartede vilkår […] med hensyn til beskyttelse af retten til ligestilling i relation til beskæftigelse og erhverv<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/>, og med behørig hensyntagen til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>status<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>, som religiøse organisationer har i henhold til medlemsstaternes lovgivning, som er nærmere omhandlet i 24. betragtning til direktiv 2000/78 og i artikel 17 TEUF (jf. endvidere nedenfor i afdeling V.C.3.).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Oprindelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Endelig har jeg ikke kunnet identificere noget i forarbejderne til artikel 4, stk. 2, der understøtter, at medlemsstaternes forfatningsret er tillagt en rolle af den størrelsesorden, som den sagsøgte har argumenteret for. Der er f.eks. ingen konkrete forslag om, og slet ikke nogen tilslutning til, en begrænsning af bestemmelser i direktiv 2000/78, der tager sigte på at sikre en streng retshåndhævelse<?PAGE NO="21"?> af direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Jf. fodnote 52 ovenfor.</P></NOTE> af hensyn til national forfatningsrets standarder for domstolskontrol<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Tysklands forslag om, at artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 skulle henvise til kirker, der er omfattet af en særlig beskyttelse i den tyske forfatning, blev ikke vedtaget. Jf. Rådet for Den Europæiske Union, resultaterne af mødet i arbejdsgruppen vedrørende sociale spørgsmål af (<DATE ISO="20000727">27.7.2000</DATE>, 10254/00, SOC 250 JAI 77, s. 14, fodnote 19).</P></NOTE>. Der er ikke noget, der tyder på, at de vigtige regler om bevisbyrde i artikel 10 i direktiv 2000/78 ikke skulle finde anvendelse i forbindelse med det samme direktivs artikel 4, stk. 2<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jf., vedrørende den omstændighed, at bevisbyrden flyttes til den sagsøgte, når en national domstol har fastslået, at der er en formodning om forskelsbehandling, f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>FOA</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-354/13</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2463">EU:C:2014:2463</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Der er ingen forslag om at fastsætte særregler som dem, der i henhold til artikel 15 i direktiv 2000/78 gælder vedrørende Nordirland og forskelsbehandling på grund af religion, i artikel 6 i direktiv 2000/78 om berettigelse af ulige behandling på grund af alder eller i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2000/78 og udelukkelsen heri med hensyn til forskelsbehandling på grund af handicap eller alder i forbindelse med tjeneste i de væbnede styrker fra anvendelsesområdet for direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100603">3.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Caja de Ahorros y Monte de Piedad de Madrid</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-484/08</NO.CASE> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:309">EU:C:2010:309</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5.4.1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="095" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 95, s. 29</REF.DOC.OJ>) ikke kunne fortolkes således, at det er til hinder for, at medlemsstaterne vedtager strengere regler end dem, der er fastsat i direktivet selv, forudsat at de har til formål at sikre en mere omfattende beskyttelse af forbrugerne.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Jeg medgiver dog, at formuleringen af artikel 4, stk. 2, var en proces præget af adskillige ændringer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>En oversigt over forslag og modforslag, der blev overvejet af Rådet, se http://www.consilium.europa.eu/register/en/content/int/?lang=EN&amp;typ=ADV. Interinstitutionel sag: 1999/0225 (CNS). Mens artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 ikke var en del af Kommissionens oprindelige forslag (COM(1999) 0565 endelig, <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="177E" PAGE.FIRST="42" DATE.PUB="2000">EFT 2000, C 177 E, s. 42</REF.DOC.OJ>), blev det, da det endelig blev fremlagt, genstand for hele ni udkast og adskillige forbehold og forslag til ændringer. Alle udkast vedrørte imidlertid beskæftigelse i relation til religiøse aktiviteter. Imidlertid fremgår følgende af Europa-Parlamentets rapport om Kommissionens forslag, A5-0264/2000 af <DATE ISO="20000921">21.9.2000</DATE>, s. 24: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>Formålet er at udvide ordlyden således, at bestemmelsen omfatter religiøse organisationers <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>sociale<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/> aktiviteter i bred forstand, samtidig med at den begrænses til at omfatte personale, der er direkte involveret i åndelig vejledning (således eksempelvis ikke receptionister eller pedeller). Det gør det også klart, at der kun gives dispensation med henvisning til religiøs overbevisning og ikke eksempelvis seksuel orientering.<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/></P></NOTE> på stort set samme måde som den uenighed om ordlyden af artikel 17 TEUF, der kom til udtryk under konventet, der førte til vedtagelsen af udkastet til traktat om en forfatning for Europa<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Undertegnet i Rom den <DATE ISO="20041029">29.10.2004</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="310" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, C 310, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (jf. desuden del V. C. 3. nedenfor). Heraf kunne der muligvis drages den konklusion, at medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 med hensyn til erhvervsmæssige aktiviteter, for hvilke religion eller overbevisning udgør regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101012">12.10.2010</DATE>, <NAME.CASE>Ingeniørforeningen i Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-499/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:600">EU:C:2010:600</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), hvor Domstolen i forbindelse med en tvist vedrørende forskelsbehandling på grund af alder fastslog, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde deres mål på området for socialpolitik og beskæftigelse, men at dette skøn ikke kan have til virkning, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder gøres illusorisk.</P></NOTE>, dog altid på grundlag af Domstolens fortolkning af bestemmelsen. Dette er imidlertid alt, jeg kan udlede af forarbejderne, som netop afspejler de vanskelige forhandlinger, der i sidste ende ledte frem til vedtagelsen af en kompromistekst, delvis på grund af uenighed om indholdet af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>Udkast til protokol (offentliggjort den <DATE ISO="20010201">1.2.2001</DATE>) for det 2296. møde i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) i Luxembourg den <DATE ISO="20001017">17.10.2000</DATE>, 12458/00, PV/CONS 61 SOC 363, s. 4, og pressemeddelelse af <DATE ISO="20001017">17.10.2000</DATE> om Rådets 2296. møde, 12125/00 (Presse 378).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Jeg konkluderer derfor, at artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 selv fastsætter de parametre for domstolskontrol, som skal anvendes, når en religiøs organisation sagsøges for at have indtaget det synspunkt, at ulige behandling på grund af tro ikke er ulovlig forskelsbehandling. Udgør en persons religion eller tro således under hensyn til arten af de pågældende aktiviteter eller den sammenhæng, de indgår i, et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik? Jeg vil redegøre for denne bestemmelses krav i mit svar på det tredje spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="22"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Artikel 17 TEUF</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Hvor det er nødvendigt at fortolke en bestemmelse i afledt EU-ret, bør der så vidt muligt gives fortrin til den fortolkning, der er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og de almindelige EU-retlige principper<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040401">1.4.2004</DATE>, <NAME.CASE>Borgmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-1/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:202">EU:C:2004:202</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Artikel 17, stk. 1 og 2, TEUF er derfor direkte relevant for fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78. Ikke desto mindre er den virkning, som artikel 17 TEUF har på EU’s konstitutionelle opbygning, efter min opfattelse svagere, end den sagsøgte har gjort gældende i sine argumenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>EU’s bredere konstitutionelle opbygning, navnlig omfanget af EU’s forpligtelse til at hævde grundlæggende rettigheder, er til hinder for en fortolkning af artikel 17, stk. 1, TEUF, hvorefter Unionen under alle tænkelige omstændigheder respekterer og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>ikke [må] anfægte<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/> den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/>, navnlig hvis denne status, der er givet sådanne organisationer i henhold til medlemsstaternes lovgivning, ikke garanterer deres grundlæggende rettigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Dette er i overensstemmelse med Domstolens faste praksis. Ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse skal der ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170427">27.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>Pinkernelle</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-535/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:315">EU:C:2017:315</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Den minimumsbeskyttelse, som sikres ved chartrets artikel 52, stk. 3, har således, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende religiøse organisationers ret til selvstændighed og selvbestemmelse, en konsekvens af grundlæggende betydning for fortolkningen af artikel 17 TEUF. Selv om artikel 17, stk. 1, TEUF bestemmer, at Unionen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>respekterer og […] ikke [må] anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/>, kan dette ikke betyde, at der ganske enkelt kan ses bort fra regler vedrørende beskyttelsen af kirkers og andre religiøse organisationers selvstændighed, som er udviklet i medfør af EMRK’s artikel 9 og 11 (og som jeg vil komme nærmere ind på nedenfor i afdeling V. D.), såfremt en medlemsstats lovgivning fastsætter en <HT TYPE="ITALIC">indskrænkning</HT> af kirkers og religiøse sammenslutningers eller samfunds samt filosofiske og konfessionsløse organisationers status, selv om ordlyden af artikel 17, stk. 1 og 2, TEUF, isoleret set, kunne tyde på, at dette var tilfældet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>I så fald ville både Domstolen og medlemsstaternes domstole ifølge de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til chartrets artikel 47, og i medfør af artikel 19 TEU og den pligt til at tilvejebringe <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0088"><P>Domstolen har fornylig fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>forpligtelsen for medlemsstaterne i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, svarer til<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/> chartrets artikel 47. Jf. punkt 70 i generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>El Hassani</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-403/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:659">EU:C:2017:659</NO.ECLI></REF.DOC.ECR> (verserende)), der citerer dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170516">16.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Berlioz Investment Fund</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-682/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:373">EU:C:2017:373</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som denne bestemmelse pålægger dem, være forpligtet til, inden for EU-rettens anvendelsesområde, fortsat at håndhæve retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed i henhold til chartrets artikel 10 samt foreningsfriheden i henhold til chartrets artikel 12<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0089"><P>EMRK’s artikel 11 er parallel med chartrets artikel 12. Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at når sagen vedrører et religiøst samfunds organisation, skal EMRK’s artikel 9 fortolkes i lyset af EMRK’s artikel 11 om foreningsfrihed. Jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20130709">9.7.2013</DATE>, Sindicatul <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>Păstorul cel Bun<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/> mod Rumænien (CE:ECHR:2013:0709JUD000233009, præmis 136).</P></NOTE> i overensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder samt det beskyttelsesniveau, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis hvad angår religiøse organisationers selvstændighed. Som Kommissionen har anført i sine skriftlige indlæg, tilkommer det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>domstolene i en Europæisk Union baseret på retsstatsprincipperne at sikre EU-rettens overholdelse<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0090"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160921">21.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-140/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:708">EU:C:2016:708</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0117">117</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Med andre ord ville det efter min opfattelse være en fejltagelse, hvis artikel 17, stk. 1 og 2, TEUF blev fortolket som en form for forfatningsretligt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>metaprincip<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0091"><P>Jf. Larry Alexanders indledning i L. Alexander, (red.) <HT TYPE="ITALIC">Constitutionalism: Philosophical Foundations</HT> (Cambridge University Press, 1998), s. 1, og hans gennemgang på s. 2-4 af sondringen mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>metaforfatning<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/>, hvis elementer ligger forholdsvis fast (f.eks. magtadskillelse), og symbolsk forfatning, hvis indhold kan ændres, uden at metaforfatningen ændres.</P></NOTE>, der forpligter Unionen til at respektere den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning, uanset omstændighederne. En sådan tilgang ville ikke være i overensstemmelse med andre bestemmelser i primær EU-ret, f.eks. den i artikel 7 TEU omhandlede ordning for at imødegå <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder<QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/> de værdier, som EU bygger på, jf. artikel 2 TEU. Der bør også tages hensyn til artikel 10 TEUF og EU’s mål ved udformningen af sine politikker og aktiviteter samt chartrets artikel 22 og 47, idet den førstnævnte bestemmelse støtter pluralisme, og den sidstnævnte afspejler det almindelige princip om retten til effektive retsmidler ved krænkelse af rettigheder og friheder, som er sikret af EU-retten. Denne regel blev første gang indarbejdet i samlingen af grundlæggende rettigheder i EU i forbindelse med en tvist om tilsidesættelse af EU’s ligebehandlingsret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0092"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860515">15.5.1986</DATE>, <NAME.CASE>Johnston</NAME.CASE> (<NO.CASE>222/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:206">EU:C:1986:206</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. den nyere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130627">27.6.2013</DATE>, <NAME.CASE>Agrokonsulting 04</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-93/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:432">EU:C:2013:432</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Jeg anerkender, at det vil kunne hævdes, at artikel 5 TEU og dens henvisning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>nærhedsprincippet<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/> taler for, at medlemsstaterne har enekompetence hvad angår omfanget og graden af domstolskontrollen af religiøse organisationers handlinger, der udgør forskelsbehandling på grund af religion og tro med hensyn til arbejdsforhold, og at artikel 4, stk. 2, TEU fremhæver Den Europæiske Unions forpligtelse til at respektere medlemsstaternes nationale identiteter og dens grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Jeg er imidlertid også enig i, at selv om artikel 17, TEUF supplerer og specifikt gennemfører artikel 4, stk. 2, TEU<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0093"><P>Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-74/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:135">EU:C:2017:135</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, kan det med henvisning til den sidstnævnte bestemmelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>ikke alene [på dette grundlag] konkluderes, at visse sags- eller aktivitetsområder helt er udelukket fra direktiv 2000/78’s anvendelsesområde. Derimod må <HT TYPE="ITALIC">anvendelsen</HT> af dette direktiv ikke påvirke medlemsstaternes nationale identitet. Den nationale identitet begrænser således ikke direktivets anvendelsesområde som sådan, men der skal tages behørigt hensyn til denne ved fortolkningen af princippet om ligebehandling i direktivet og begrundelserne for eventuel ulige behandling<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0094"><P>Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GS4 Security Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. generelt vedrørende artikel 4, stk. 2, TEU dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Remondis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-51/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:985">EU:C:2016:985</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Den beskyttelse, der er iboende i artikel 4, stk. 2, TEU, strækker over emner som beføjelsesfordelingen i medlemsstaternes politiske og forfatningsmæssige strukturer, såsom Länder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0095"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140612">12.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Digibet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-156/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:1756">EU:C:2014:1756</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Der er således ikke tilstrækkeligt ubetinget formulerede primærretlige bestemmelser i traktaten til, at der enten kan ses bort fra den afvejning, som skal foretages af både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Domstolen i tilfælde af modstridende grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0096"><P>Jf. punkt 55, 56 og 68-75 ovenfor.</P></NOTE>, eller til en indskrænkning af EU’s kompetence hvad angår domstolsbeskyttelsen af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion, når en religiøs organisation påberåber sig artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0097"><P>Jf. analogt præmis 16 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000111">11.1.2000</DATE>, <NAME.CASE>Kreil</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-285/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:2">EU:C:2000:2</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). De pågældende traktatbestemmelser gav <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>ikke hjemmel for at antage, at der efter traktaten gælder et almindeligt forbehold for samtlige foranstaltninger, der træffes af hensyn til den offentlige sikkerhed, og som udelukker disse fra fællesskabsrettens anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="24"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Heller ikke formålene med artikel 17 TEUF, som identificeret ved hjælp af forarbejderne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0098"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161027">27.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-220/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:815">EU:C:2016:815</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. vedrørende detaljerede analyser af baggrunden for artikel 17, f.eks. McCrea, op.cit., s. 53-74, samt G.A. Oanta, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>The Status of Churches and Philosophical and Non-Confessional Organizations within the Framework of the European Union Reform<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/>, <HT TYPE="ITALIC">Lex et Scientia International Journal</HT>, Bukarest (Rumænien), nr. XV, bd. 2, 2008, s. 121.</P></NOTE>, kan understøtte denne udvikling direkte. Indholdet af artikel 17 TEUF blev drøftet på konventet vedrørende traktaten om en forfatning for Europa<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0099"><P>Artikel 17 indgik som artikel I-52 i traktat om en forfatning for Europa, (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="310" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, C 310, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, hvor der angiveligt fandt stærk lobbyvirksomhed sted med det formål at få indsat en henvisning i teksten til Europas religiøse og navnlig kristne kulturarv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0100"><P>Jf. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>Post-Synodal Apostolic Exhortation Ecclesia in Europe of His Holiness Pope John Paul II to the Bishops, Men and Women in the Consecrated Life and All the Lay Faithful on Jesus Christ Alive in His Church the Source of Hope for Europe<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/>, <DATE ISO="20030628">28.6.2003</DATE>. Citeret i COMECE, <HT TYPE="ITALIC">The Treaty Establishing a Constitution for Europe: Elements for an Evaluation</HT>, <DATE ISO="20050311">11.3.2005</DATE>, som findes på adressen http://www.comece.eu/dl/pmnrJKJOmKkJqx4KJK/20050311PUBCONV_EN.pdf, s. 3.</P></NOTE>, som mødte lige så kraftig modstand fra sekulære grupper og medlemsstater med en stærk adskillelse af kirke og stat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0101"><P>McCrea, op.cit., s. 54. På regeringskonferencen i 1996 foreslog den tyske regering angiveligt uden held følgende artikel: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>Unionen anser religiøse samfunds stilling i medlemsstaternes forfatninger for at være både et udtryk for medlemsstaternes identitet og deres kultur som en del af deres fælles retlige tradition.<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/> Jf. Oanta, op.cit., s. 123.</P></NOTE>. De spændinger, dette skabte, afspejles i den omstændighed, at den henvisning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>åndelig impuls<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/>, som blev foreslået under konventet, og som visse religiøse grupper kategorisk protestede mod, fordi det ikke var en udtrykkelig henvisning til kristendommen, ikke blev medtaget i den endelige version af traktaten om en forfatning for Europa<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0102"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="169" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EUT 2003, C 169, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. I sidste ende blev teksten til erklæring nr. 11, som var blevet knyttet til Amsterdamtraktaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0103"><P>Erklæring nr. 11 i regeringskonferencens slutakt vedrørende Amsterdamtraktaten, som blev undertegnet den <DATE ISO="19971002">2.10.1997</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="340" PAGE.FIRST="133" DATE.PUB="1997">EFT 1997, C 340, s. 133</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (den samme revision, som havde udvidet EU’s beføjelser til bekæmpelse af forskelsbehandling, bl.a. på grund af religion og tro)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0104"><P>Artikel 13 EF blev vedtaget i forbindelse med revisionen af traktaterne i Amsterdam. Nu artikel 19 TEU.</P></NOTE>, vedtaget som stk. 1 og 2 i artikel 17 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0105"><P>Arbejdsdokument fra konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, regeringskonferencens formandskab, <DATE ISO="20070723">23.7.2007</DATE>, CIG 1/07 s. 49.</P></NOTE>, og artikel 17, stk. 3, TEUF blev tilføjet for at give struktur til en i forvejen eksisterende dialog mellem EU-institutionerne og religiøse samfund og trossamfund<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0106"><P>Ibidem. Jf. f.eks. K. Houston, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>The Logic of Structured Dialogue between Religious Associations and the Institutions of the European Union<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/>, i L.N. Leustean og J.T.S. Madeley (red.), <HT TYPE="ITALIC">Religion, Politics and Law in the European Union</HT>, (Routledge, 2010), s. 201. S.A. Mudrov, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>The European Union and Christian Churches: The Patterns of Interaction<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/>, Discussion Paper, Europa-Kolleg Hamburg, Institute for European Integration, nr. 3/14.</P></NOTE>. Præamblen til EU-traktaten er således inspireret af en række <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>kulturelle, religiøse og humanistiske<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/> kilder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Det er påfaldende, at intet tyder på, at det var hensigten med artikel 17 TEUF at foretage en generel overførsel til medlemsstaternes lovgivning af domstolskontrol af begrundelsen for ulige behandling på grund af religion eller tro, når den ulige behandling finder sted i religiøse organisationer, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3 i direktiv 2000/78. Jeg fortolker snarere artikel 17 TEUF således, at den er tættere knyttet til artikel 5, stk. 2, TEUF, der – som den sagsøgte har påpeget i sine skriftlige indlæg – placerer kirkers status under medlemsstaternes enekompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Artikel 17, stk. 1 og 2, TEUF indebærer således, at medlemsstaterne har uindskrænket beføjelse til at vælge en model for deres forhold til religiøse organisationer og samfund, og at Unionen er forpligtet til at forholde sig neutralt i denne henseende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0107"><P>Oanta op.cit., s. 127. Et studie identificerer ikke mindre end fem modeller for håndteringen af forholdet mellem kirke og stat. Jf. S. Mancini og M. Rosenfeld, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0118" REF.END="QE0118"/>Unveiling the limits of tolerance; comparing the treatment of majority and minority religious symbols in the public sphere<QUOT.END REF.START="QS0118" CODE="00AB" ID="QE0118"/>, i Zucca og Ungureanu op.cit., s. 160, på s. 162.</P></NOTE>. At fortolke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0119" REF.END="QE0119"/>status<QUOT.END REF.START="QS0119" CODE="00AB" ID="QE0119"/> i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning i artikel 17 TEUF er således foreneligt med rækkevidden af Unionens forpligtelse i henhold til artikel 4, stk. 2, TEU til at respektere medlemsstaternes grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0108"><P>Jf. punkt 95 ovenfor.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="25"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Endelig er artikel 17 TEUF et eksempel på, at EU’s forfatningsmæssige krav afspejler det, som af en retsvidenskabelig forfatter er blevet kaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0120" REF.END="QE0120"/>værdipluralisme<QUOT.END REF.START="QS0120" CODE="00AB" ID="QE0120"/>. Ifølge dette begreb anses konflikter mellem forskellige rettigheder eller tilgange hertil for at være normale og løses med en afvejning af modstridende elementer og ikke ved at tillægge den ene større værdi end den anden i et hierarki<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0109"><P>McCrea op. cit., s. 60 og 61, der citerer J. Bengoetxea, N., MacCormick og L. Moral Soriano, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0121" REF.END="QE0121"/>Integration and Integrity in the Legal Reasoning of the European Court of Justice<QUOT.END REF.START="QS0121" CODE="00AB" ID="QE0121"/>, i G. de Búrca og J.H.H. Weiler (red.), <HT TYPE="ITALIC">The European Court of Justice</HT> (Oxford University Press, 2001), s. 64.</P></NOTE>. Dette afspejles også i artikel 2 TEU, chartrets artikel 22 og artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Konklusion vedrørende det første spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at det første spørgsmål besvares som følger:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0122" REF.END="QE0122"/>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at en arbejdsgiver såsom den sagsøgte i den foreliggende sag – eller kirken på dennes vegne – ikke med bindende virkning selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens karakter eller den sammenhæng, den indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik.<QUOT.END REF.START="QS0122" CODE="00AB" ID="QE0122"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">D.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det tredje spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Ikke alle handlinger er beskyttet af retsordenen, blot fordi de finder sted med henvisning til en eller anden form for religiøs overbevisning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0110"><P>Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GS4 Security Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, der citerer Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20051110">10.11.2005</DATE>, Leyla Şahin mod Tyrkiet, CE:ECHR:2005:1110JUD004477498, af <DATE ISO="20140701">1.7.2014</DATE>, S.A.S. mod Frankrig CE:ECHR:2014:0701JUD004383511, og af <DATE ISO="20151126">26.11.2015</DATE>, Ebrahimian mod Frankrig, CE:ECHR:2015:1126JUD006484611).</P></NOTE>. Den nationale forelæggende rets tredje spørgsmål vedrører kravene med hensyn til et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisationens etik som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Som det fremgår af den ovenstående analyse i forbindelse med besvarelsen af det første spørgsmål, indeholder artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 et spændingsfelt mellem religiøse organisationers ret til selvstændighed og selvbestemmelse, forum externum, på den ene side og ansattes og potentielle ansattes ret til udøvelsen, forum internum, af religionsfriheden og til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af denne tro.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Denne analyse har ud over at lægge grundlaget for svaret på det første spørgsmål identificeret følgende faktorer eller krav, som de er benævnt i det tredje spørgsmål, der er relevante for spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsmæssige krav vedrørende religion eller overbevisning under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i, er regulære, legitime og berettigede på baggrund af organisationens etik:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Retten for religiøse organisationer til selvstændighed og selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt og beskyttet i henhold til EU-retten, således som det kan udledes af chartrets artikel 10 og 12. Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, og navnlig henvisningen heri til religiøse organisationers etik, skal fortolkes i overensstemmelse med denne grundlæggende rettighed.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 indrømmer medlemsstaterne vide, men ikke ubegrænsede, skønsbeføjelser med hensyn til erhvervsmæssige aktiviteter, for hvilke religion eller overbevisning udgør regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0111"><P>Jf. ovenfor, punkt 86.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="26"?><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Henvisningen til medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser i artikel 4, stk. 2, første punktum, i direktiv 2000/78, når den fortolkes i lyset af artikel 17, stk. 1, TEUF, indebærer, at direktiv 2000/78 skal gennemføres således, at den af de enkelte medlemsstater valgte model for forholdet mellem kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund og staten respekteres og ikke må anfægtes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0112"><P>Jf. ovenfor, punkt 99.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Henset til, at chartrets artikel 10 og 12 <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0123" REF.END="QE0123"/>svarer<QUOT.END REF.START="QS0123" CODE="00AB" ID="QE0123"/> til EMRK’s artikel 9 og 11, således som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 3, indebærer retten for religiøse organisationer til selvbestemmelse og selvstændighed som minimum følgende beskyttelse i henhold til EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at retten til religionsfrihed, som er sikret i henhold til EMRK, er til hinder for enhver skønsmæssig beføjelse hos staten til at afgøre, hvorvidt en religiøs overbevisning eller de midler, der anvendes til at udtrykke en sådan overbevisning, er legitime<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0113"><P>Jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20140408">8.4.2014</DATE>, Magyar Keresztény Mennonita Egyház m.fl. mod Ungarn (CE:ECHR:2014:0408JUD007094511, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis). Forfægtelse af en menneskeforagtende ideologi ville f.eks. stå i eklatant modsætning til EU’s grundlæggende værdier i henhold til artikel 2 TEU. Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GS4 Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:382">EU:C:2016:382</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0089">89</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Et religiøst samfunds ret til selvstændighed er kernen i garantierne i EMRK’s artikel 9, som også er tvingende nødvendig for pluralismen i et demokratisk samfund<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0114"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20160426">26.4.2016</DATE>, İzzettin Doğan m.fl. mod Tyrkiet (CE:ECHR:2016:0426JUD006264910, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis må staten ikke gribe ind i kirkers interne organisation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0115"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20100916">16.9.2010</DATE>, Holy Synod of the Bulgarian Orthodox Church (Metropolitan Inokentiy m.fl.) mod Bulgarien (CE:ECHR:2010:0916JUD000041203, præmis 26).</P></NOTE>, og fastsættelsen af et religiøst samfunds religiøse tilhørsforhold tilkommer alene dets øverste åndelige ledere, og ikke staten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0116"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20160426">26.4.2016</DATE>, İzzettin Doğan m.fl. mod Tyrkiet, CE:ECHR:2016:0426JUD006264910, præmis 110 og 121 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Hvis samfundets interne organisation ikke var beskyttet af artikel 9, ville alle andre aspekter af personers religionsfrihed blive sårbare<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0117"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20130709">9.7.2013</DATE>, Sindicatul <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0124" REF.END="QE0124"/>Păstorul cel Bun<QUOT.END REF.START="QS0124" CODE="00AB" ID="QE0124"/> mod Rumænien, CE:ECHR:2013:0709JUD000233009, præmis 136.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Staten må ikke kræve af et religiøst samfund, at det optager nye eller ekskluderer eksisterende medlemmer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0118"><P>Ibidem, præmis 137.</P></NOTE>. En stat må heller ikke kræve af et religiøst samfund, at det overdrager en bestemt religiøs opgave til en person<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0119"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20140602">2.6.2014</DATE>, Fernández Martínez mod Spanien (CE:ECHR:2014:0612JUD005603007, præmis 129 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Respekt for religiøse samfunds selvstændighed, når disse samfund er anerkendt af staten, indebærer bl.a., at staten skal anerkende disse samfunds ret til, i overensstemmelse med deres egne regler og interesser, at reagere på dissentierende bevægelser internt i samfundet, som eventuelt kan udgøre en trussel mod deres samhørighed, image eller enhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0120"><P>Ibidem, præmis 128.</P></NOTE>. Kun de mest alvorlige og tvingende grunde kan muligvis begrunde statens indgriben<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0121"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20160426">26.4.2016</DATE>, İzzettin Doğan m.fl. mod Tyrkiet (CE:ECHR:2016:0426JUD006264910, præmis 110).</P></NOTE>, idet staten f.eks. har ret til at kontrollere, hvorvidt en bevægelse eller sammenslutning, angiveligt for at forfølge religiøse formål, udfører aktiviteter, der er skadelige for befolkningen eller den offentlige tryghed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0122"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20011213">13.12.2001</DATE>, Metropolitan Church of Bessarabia m.fl. mod Moldova (CE:ECHR:2001:1213JUD004570199, præmis 113).</P></NOTE>. Generelt er beskyttelsen i henhold til EMRK’s artikel 9 kun betinget af, at den religiøse organisations medlemmer bekender sig til synspunkter med et vist niveau af tyngde, seriøsitet, sammenhæng og betydning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0123"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20130115">15.1.2013</DATE>, Eweida m.fl. mod Det Forenede Kongerige (CE:ECHR:2013:0115JUD004842010, præmis 81).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="27"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>I tvister vedrørende det religiøse samfunds organisation skal artikel 9 fortolkes i lyset af artikel 11, der beskytter foreninger mod uberettiget statslig indgriben<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0124"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20130709">9.7.2013</DATE>, Sindicatul <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0125" REF.END="QE0125"/>Păstorul cel Bun<QUOT.END REF.START="QS0125" CODE="00AB" ID="QE0125"/> mod Rumænien (CE:ECHR:2013:0709JUD000233009, præmis 136).</P></NOTE>. I denne forbindelse har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gentagne gange fastslået, at religionsfrihed indebærer frihed til at udøve sin religion <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0126" REF.END="QE0126"/>inden for kredsen af personer med den samme tro<QUOT.END REF.START="QS0126" CODE="00AB" ID="QE0126"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0125"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20080731">31.7.2008</DATE>, Religionsgemeinschaft der Zeugen Jehovas m.fl. mod Østrig (CE:ECHR:2008:0731JUD004082598, præmis 61).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ofte fremhævet statens rolle som den neutrale og upartiske instans, der tilrettelægger udøvelsen af diverse religioner, trosretninger og overbevisninger, samtidig med at den har fastslået, at denne rolle fremmer den offentlige orden, religiøse harmoni og tolerancen i et demokratisk samfund<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0126"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20160426">26.4.2016</DATE>, İzzettin Doğan m.fl. mod Tyrkiet (CE:ECHR:2016:0426JUD006264910, præmis 107 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Forsøger staten at optræde som mægler mellem religiøse samfund og de forskellige dissentierende fraktioner, der måtte findes eller opstå internt i samfundet, kan dette bringe de pågældende kirkers selvstændighed i fare<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0127"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20130709">9.7.2013</DATE>, Sindicatul <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0127" REF.END="QE0127"/>Păstorul cel Bun<QUOT.END REF.START="QS0127" CODE="00AB" ID="QE0127"/> mod Rumænien (CE:ECHR:2013:0709JUD000233009, præmis 165 og 166).</P></NOTE>. Det er blevet fastslået, at vilkårlig indgriben fra statens side i en intern tvist om ledelsen i en kirke, og således dens interne organisation, er uforholdsmæssig og i strid med EMRK’s artikel 9<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0128"><P>Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20090122">22.1.2009</DATE>, Holy Synod of the Bulgarian Orthodox Church (Metropolitan Inokentiy) (CE:ECHR:2009:0122JUD000041203).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Ikke desto mindre er jeg uenig i den sagsøgtes argumenter om, at forbuddet mod, at statslige myndigheder undersøger religiøse trosretningers legitimitet eller griber ind i religiøse organers interne organisation, indebærer, at de sidstnævnte også er de eneste enheder, der kan afgøre, hvorvidt et erhvervsmæssigt krav er regulært, legitimt og berettiget under hensyn til aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i, i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, og at domstole heller ikke kan afgøre dette. Jeg kan derimod acceptere de argumenter, som Irland har fremsat i sine skriftlige indlæg og Kommissionen i retsmødet, nemlig at en religions etik er subjektiv og helt adskilt og forskellig fra de aktiviteter, som følger af dens udøvelse, der er et objektivt anliggende, som skal efterprøves af domstole. Den sagsøgte har med andre ord blandet to forskellige begreber sammen. Selv om domstolskontrollen af kirkens etik skal være begrænset, som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis samt for den sags skyld af medlemsstaternes forfatningstraditioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0129"><P>For en mere omfattende oversigt, se Doe, op.cit., kapitel 5, s. 114-138. På s. 120 hævder forfatteren, at Konstitutsionen sads (den bulgarske forfatningsdomstol) praksis i denne henseende er typisk, og citerer følgende herfra: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0128" REF.END="QE0128"/>Statens indgriben og regeringens indgriben i religiøse samfunds og institutioners interne organisation og i deres offentlige udøvelse kan kun tillades af forfatningsmæssige grunde.<QUOT.END REF.START="QS0128" CODE="00AB" ID="QE0128"/> Jf. afgørelse nr. 5 af <DATE ISO="19920611">11.6.1992</DATE>, sag nr. 11/92, SG nr. 49, <DATE ISO="19920616">16.6.1992</DATE>.</P></NOTE>, betyder dette ikke, at en medlemsstats domstol er undtaget fra at bedømme de <HT TYPE="ITALIC">pågældende aktiviteter</HT> på grundlag af en religions, stort set immune, etik med henblik på at afgøre, om en ulige behandling på grundlag af tro er regulær, legitim og berettiget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>Den nationale forelæggende ret skal tage hensyn til yderligere tre faktorer, når den tager stilling til, hvorvidt bekendelse til den kristne tro er et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav i forbindelse med en stilling, der indebærer udarbejdelsen af racediskriminationsrapporten, som omfatter offentlig og faglig repræsentation af den sagsøgte og koordinering af meningsdannelsesprocessen inden for denne organisation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0130"><P>Jf. ovenfor, punkt 24.</P></NOTE>.</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>iv)</NO.P><TXT>Ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0129" REF.END="QE0129"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0129" CODE="00AB" ID="QE0129"/> i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 kræver en analyse af, hvorvidt erhvervsmæssige krav, der indebærer direkte forskelsbehandling på grund af religion eller overbevisning, er behørigt tilpassede til beskyttelsen af sagsøgtes ret til selvstændighed og selvbestemmelse, således at disse krav er egnede til at opnå dette formål.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="28"?><ITEM><NP><NO.P>v)</NO.P><TXT>Ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0130" REF.END="QE0130"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0130" CODE="00AB" ID="QE0130"/> kræver en analyse af, hvor nært den pågældende aktivitet hænger sammen med den sagsøgtes forkyndelsesopgaver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0131"><P>Jf. eksempelvis Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20100923">23.9.2010</DATE>, Schüth mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000162003, præmis 69). Denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0131" REF.END="QE0131"/>nærhed<QUOT.END REF.START="QS0131" CODE="00AB" ID="QE0131"/> er også relevant ved vurderingen af kirkens troværdighed både i offentlighedens øjne og i forhold til dens egne tilhængere, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20110203">3.2.2011</DATE>, Siebenhaar mod Tyskland (CE:ECHR:2010:0923JUD000042503, præmis 51). Fastsættelsen af erhvervsmæssige krav med hensyn til virksomhed, der er nært forbundet med en religiøs organisations forkyndelsesopgaver, er også relevant for at opretholde legitimitet.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>vi)</NO.P><TXT>I overensstemmelse med kravet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 om, at ulige behandling skal udøves under overholdelse af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0132" REF.END="QE0132"/>generelle principper i […]retten<QUOT.END REF.START="QS0132" CODE="00AB" ID="QE0132"/>, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tilgang til fortolkningen af EMRK’s artikel 9, stk. 2, med hensyn til afgørelsen af, om udøvelsen af retten for en religiøs organisation til selvstændighed og selvbestemmelse medfører virkninger, der er uforholdsmæssige i forhold til andre rettigheder, der er beskyttet af EMRK<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0132"><P>Jf. navnlig Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20161004">4.10.2016</DATE>, Travaš v. Croatia (CE:ECHR:2016:1004JUD007558113, præmis 109 og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, skal påvirkningen, med hensyn til proportionalitet, af det legitime mål at sikre <HT TYPE="ITALIC">effet utile</HT> af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro i direktiv 2000/78 afvejes i forhold til retten for sagsøgte til selvstændighed og selvbestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0133"><P>Jf. tilsvarende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000111">11.1.2000</DATE>, <NAME.CASE>Kreil</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-285/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:2">EU:C:2000:2</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> under nøje hensyn til, at artikel 3 i direktiv 2000/78 ikke sondrer mellem ansættelse og afskedigelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0134"><P>Jf. ovenfor, punkt 69.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Punkt vi) kræver en uddybning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Reglerne for fortolkning af EU-foranstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 81-85 ovenfor. Med hensyn til punkt iv) er det efter min overbevisning afgørelse, at forarbejderne indeholder en ændring, foreslået af den luxembourgske delegation, til ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0133" REF.END="QE0133"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0133" CODE="00AB" ID="QE0133"/> fra <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0134" REF.END="QE0134"/>nødvendigt<QUOT.END REF.START="QS0134" CODE="00AB" ID="QE0134"/>, i lyset af et forslag fra Det Forenede Kongeriges regering om at ændre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0135" REF.END="QE0135"/>nødvendigt<QUOT.END REF.START="QS0135" CODE="00AB" ID="QE0135"/> til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0136" REF.END="QE0136"/>passende<QUOT.END REF.START="QS0136" CODE="00AB" ID="QE0136"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0137" REF.END="QE0137"/>relevant<QUOT.END REF.START="QS0137" CODE="00AB" ID="QE0137"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0135"><P>Jf. tillæg til ændringsforslag 12269/00 SOC 344 RIA 112, Rådet for Den Europæiske Union, SOC 345 RIA 113 af <DATE ISO="20001012">12.10.2000</DATE>, s. 2.</P></NOTE>. Dette viser efter min mening udviklingen i retning af EU-lovgivers accept – ved bruget af ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0138" REF.END="QE0138"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0138" CODE="00AB" ID="QE0138"/> – af anvendelsen af det første led i den almindelige proportionalitetstest. Dette medfører, at det ligeledes skal vurderes, om den pågældende foranstaltning er egnet til at sikre det lovlige mål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0136"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970626">26.6.1997</DATE>, <NAME.CASE>Familiapress</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-368/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:325">EU:C:1997:325</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>Med hensyn til punkt v) er jeg nået til den konklusion med henvisning til den sammenhæng, hvori ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0139" REF.END="QE0139"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0139" CODE="00AB" ID="QE0139"/> indgår, henset til, at de begge er knyttet til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0140" REF.END="QE0140"/>organisationens etik<QUOT.END REF.START="QS0140" CODE="00AB" ID="QE0140"/> og de pågældende aktiviteters <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0141" REF.END="QE0141"/>karakter<QUOT.END REF.START="QS0141" CODE="00AB" ID="QE0141"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0142" REF.END="QE0142"/>den sammenhæng de indgår i<QUOT.END REF.START="QS0142" CODE="00AB" ID="QE0142"/>. Der er endvidere uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner. Ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0143" REF.END="QE0143"/>regulært<QUOT.END REF.START="QS0143" CODE="00AB" ID="QE0143"/> [o.a.: på engelsk <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0144" REF.END="QE0144"/>genuine<QUOT.END REF.START="QS0144" CODE="00AB" ID="QE0144"/>] afspejles i det svenske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0145" REF.END="QE0145"/>verkligt<QUOT.END REF.START="QS0145" CODE="00AB" ID="QE0145"/>), maltesiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0146" REF.END="QE0146"/>ġenwin<QUOT.END REF.START="QS0146" CODE="00AB" ID="QE0146"/>), lettiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0147" REF.END="QE0147"/>īstu<QUOT.END REF.START="QS0147" CODE="00AB" ID="QE0147"/>), finske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0148" REF.END="QE0148"/>todellinen<QUOT.END REF.START="QS0148" CODE="00AB" ID="QE0148"/>), danske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0149" REF.END="QE0149"/>regulært<QUOT.END REF.START="QS0149" CODE="00AB" ID="QE0149"/>), kroatiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0150" REF.END="QE0150"/>stvarni<QUOT.END REF.START="QS0150" CODE="00AB" ID="QE0150"/>), og ungarske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0151" REF.END="QE0151"/>valódi<QUOT.END REF.START="QS0151" CODE="00AB" ID="QE0151"/>) sprogversion, mens den franske version anvender begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0152" REF.END="QE0152"/>essentielle, légitime<QUOT.END REF.START="QS0152" CODE="00AB" ID="QE0152"/>, som ligeledes afspejles i den spanske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0153" REF.END="QE0153"/>esencial<QUOT.END REF.START="QS0153" CODE="00AB" ID="QE0153"/>), italienske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0154" REF.END="QE0154"/>essenziale<QUOT.END REF.START="QS0154" CODE="00AB" ID="QE0154"/>), portugisiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0155" REF.END="QE0155"/>essencial<QUOT.END REF.START="QS0155" CODE="00AB" ID="QE0155"/>), rumænske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0156" REF.END="QE0156"/>esențială<QUOT.END REF.START="QS0156" CODE="00AB" ID="QE0156"/>), nederlandske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0157" REF.END="QE0157"/>wezenlijke<QUOT.END REF.START="QS0157" CODE="00AB" ID="QE0157"/>), tyske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0158" REF.END="QE0158"/>wesentliche<QUOT.END REF.START="QS0158" CODE="00AB" ID="QE0158"/>), estiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0159" REF.END="QE0159"/>oluline<QUOT.END REF.START="QS0159" CODE="00AB" ID="QE0159"/>), bulgarske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0160" REF.END="QE0160"/>основно<QUOT.END REF.START="QS0160" CODE="00AB" ID="QE0160"/>), slovakiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0161" REF.END="QE0161"/>základnú<QUOT.END REF.START="QS0161" CODE="00AB" ID="QE0161"/>), tjekkiske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0162" REF.END="QE0162"/>podstatný<QUOT.END REF.START="QS0162" CODE="00AB" ID="QE0162"/>), polske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0163" REF.END="QE0163"/>podstawowy<QUOT.END REF.START="QS0163" CODE="00AB" ID="QE0163"/>), slovenske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0164" REF.END="QE0164"/>bistveno<QUOT.END REF.START="QS0164" CODE="00AB" ID="QE0164"/>) og græske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0165" REF.END="QE0165"/>ουσιώδης<QUOT.END REF.START="QS0165" CODE="00AB" ID="QE0165"/>) sprogversion. Den litauiske version henviser for sin del til det, der på engelsk kan beskrives <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0166" REF.END="QE0166"/>som common, usual or regular<QUOT.END REF.START="QS0166" CODE="00AB" ID="QE0166"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0167" REF.END="QE0167"/>įprastas<QUOT.END REF.START="QS0167" CODE="00AB" ID="QE0167"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>I henhold til Domstolens faste praksis skal den pågældende bestemmelse i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner fortolkes på baggrund af den sammenhæng, hvori den indgår, og på baggrund af de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0137"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160921">21.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-140/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:708">EU:C:2016:708</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Henset til, at begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0168" REF.END="QE0168"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0168" CODE="00AB" ID="QE0168"/> som følge af sproglige uoverensstemmelser <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0169" REF.END="QE0169"/>ikke har en klar og ensartet ordlyd<QUOT.END REF.START="QS0169" CODE="00AB" ID="QE0169"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0138"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140515">15.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Timmel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-359/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:325">EU:C:2014:325</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> er jeg – på baggrund af en skematisk tilgang og under hensyn til det formål, der ligger til grund for artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 om at bevare religiøse organisationers<?PAGE NO="29"?> selvstændighed og selvbestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0139"><P>Jf. ovenfor, punkt 106-109.</P></NOTE> – nået til den konklusion, at den erhvervsmæssige virksomheds nærhed til den religiøse organisations forkyndelsesopgave er afgørende for denne fastlæggelse. Dette afspejles i EU-retten med anvendelsen af ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0170" REF.END="QE0170"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0170" CODE="00AB" ID="QE0170"/> i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor følgende besvarelse af det tredje spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0171" REF.END="QE0171"/>Når den nationale forelæggende ret i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 bedømmer regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssigt krav, under hensyn til aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i, samt organisationens etik, skal den tage hensyn til følgende:</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Retten for religiøse organisationer til selvstændighed og selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt og beskyttet i henhold til EU-retten, således som det kan udledes af chartrets artikel 10 og 12. Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, og navnlig henvisningen heri til religiøse organisationers etik, skal fortolkes i overensstemmelse med denne grundlæggende rettighed.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 indrømmer medlemsstaterne vide, men ikke ubegrænsede skønsbeføjelser med hensyn til erhvervsmæssige aktiviteter, for hvilke religion eller overbevisning udgør regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Henvisningen til medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser i artikel 4, stk. 2, første punktum, i direktiv 2000/78, når den fortolkes i lyset af artikel 17, stk. 1, TEUF, indebærer, at direktiv 2000/78 skal gennemføres således, at den af de enkelte medlemsstater valgte model for forholdet mellem kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund og staten respekteres og ikke må anfægtes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iv)</NO.P><TXT>Ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0172" REF.END="QE0172"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0172" CODE="00AB" ID="QE0172"/> i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 kræver en analyse af, hvorvidt erhvervsmæssige krav, der indebærer direkte forskelsbehandling på grund af religion eller overbevisning, er behørigt tilpassede til beskyttelsen af sagsøgtes ret til selvstændighed og selvbestemmelse, således at disse krav er egnede til at opnå dette formål.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>v)</NO.P><TXT>Ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0173" REF.END="QE0173"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0173" CODE="00AB" ID="QE0173"/> kræver en analyse af, hvor nært den pågældende aktivitet hænger sammen med den sagsøgtes forkyndelsesopgaver.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>vi)</NO.P><TXT>I overensstemmelse med kravet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 om, at ulige behandling skal udøves under overholdelse af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0174" REF.END="QE0174"/>generelle principper i […]retten<QUOT.END REF.START="QS0174" CODE="00AB" ID="QE0174"/>, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tilgang til fortolkningen af EMRK’s artikel 9, stk. 2, med hensyn til afgørelsen af, om udøvelsen af retten for en religiøs organisation til selvstændighed og selvbestemmelse medfører virkninger, der er uforholdsmæssige i forhold til andre rettigheder, der er beskyttet af EMRK, skal påvirkningen, med hensyn til proportionalitet, af det legitime mål om at sikre <HT TYPE="ITALIC">effet utile</HT> af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro i direktiv 2000/78 afvejes i forhold til retten for sagsøgte til selvstændighed og selvbestemmelse under nøje hensyn til, at artikel 3 i direktiv 2000/78 ikke sondrer mellem ansættelse og afskedigelse.<QUOT.END REF.START="QS0171" CODE="00AB" ID="QE0171"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="30"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">E.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det andet spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål drejer sig om den usædvanlige omstændighed, hvor et almindeligt EU-retligt princip som retten til ligebehandling på grund af tro<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0140"><P>Artikel 6, stk. 3, TEU bekræfter bl.a., at de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i EMRK, udgør generelle principper i EU-retten. Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160215">15.2.2016</DATE>, <NAME.CASE>JN</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-601/15 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:84">EU:C:2016:84</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> er konkretiseret i et direktiv, i dette tilfælde direktiv 2000/78, men hvor en medlemsstat ikke kan fortolke den nationale lovgivning i overensstemmelse med direktivet, eftersom dette ville indebære en fortolkning contra legem af national lovgivning, hvilket ifølge Domstolens praksis ikke er muligt i tvister af horisontal art mellem to private<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0141"><P>Den sagsøgte er en privatretlig enhed, og sagsøgeren er en privatperson. Jf. ovenfor, punkt 41-45.</P></NOTE>. Hvis den nationale forelæggende ret anser det for umuligt at fortolke WRV’s artikel 137, stk. 3, og AGG’s artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 og artikel 17 TEUF, som fortolket ved Domstolens dom i hovedsagen, skal der da ses bort fra WRV’s artikel 137, stk. 3, og AGG’s artikel 9, stk. 1?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>De nationale domstole er ved anvendelsen af national ret forpligtet til at tage hensyn til samtlige bestemmelser i denne ret og til at benytte sig af de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne, for i videst muligt omfang at fortolke den i lyset af direktivets ordlyd og formål med henblik på at opnå det med direktivet tilsigtede resultat og således handle i overensstemmelse med artikel 288, stk. 3, TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0142"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Som jeg allerede har nævnt omfatter dette forpligtelsen til at ændre en fast retspraksis, såfremt den er baseret på en fortolkning af national ret, som er uforenelig med formålene med et direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0143"><P>Ibidem, præmis 33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Jeg er dog nået frem til den konklusion, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, der er afspejlet i chartrets artikel 21, ikke er en subjektiv rettighed, der kan anvendes horisontalt mellem private parter under omstændigheder, hvor det sker i konkurrence med retten for religiøse organisationer til selvstændighed og selvbestemmelse, og hvor en medlemsstats retsregler ikke kan fortolkes i overensstemmelse med direktiv 2000/78<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0144"><P>Generaladvokat Kokott har foreslået, at den horisontale virkning af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race kan variere alt efter de omstændigheder, hvori rettigheden påberåbes. Jf. ovenfor, fodnote 24.</P></NOTE>. Hvis dette er udfaldet af hovedsagen, når den er sendt tilbage til den nationale forelæggende ret, vil det retsmiddel, der i henhold til EU-retten er til rådighed for sagsøgeren, være et søgsmål mod Tyskland om statens ansvar for tab<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0145"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140115">15.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>Association de médiation sociale</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-176/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2">EU:C:2014:2</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>Min konklusion er baseret på følgende grunde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>For det første har medlemsstaterne, som jeg har redegjort for ovenfor, i henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, TEUF enekompetence til at væge modellen for forholdet mellem kirke og stat. Såfremt lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med medlemsstatens parallelle forpligtelser i henhold til EU-retten til at sikre <HT TYPE="ITALIC">effet utile</HT> af direktiv 2000/78, skal denne medlemsstat påtage sig ansvaret for den uret, der er opstået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>For det andet ville det, som Irland har gjort opmærksom på i sit skriftlige indlæg, ikke være i overensstemmelse med medlemsstaternes vide skønsbeføjelser i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 med hensyn til, hvad der udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i, hvis forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion havde direkte horisontal virkning,</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="31"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>For det tredje er der, som Irland ligeledes har gjort opmærksom på i sine skriftlige indlæg, i modsætning til de øvrige grunde til forskelsbehandling, som er opregnet i artikel 19 TEUF, ikke tilstrækkelig samstemmighed mellem nationale forfatningstraditioner med hensyn til, under hvilke omstændigheder ulige behandling på grund af religion kan være regulær, legitim og berettiget. Dette fremgår af selve indførelsen af artikel 17 TEUF og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at det andet spørgsmål besvares som følger:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0175" REF.END="QE0175"/>Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende skal der ikke ses bort fra en bestemmelse i national ret – som her § 9, stk. 1, første alternativ, i Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz (den almindelige ligebehandlingslov) – hvorefter det også er tilladt at udøve forskelsbehandling på grund af en persons religion ved beskæftigelse gennem trossamfund og institutioner, der henhører under disse, såfremt det, henset til dette trossamfunds selvforståelse og selvbestemmelsesret, er berettiget at stille et erhvervsmæssigt krav om, at en person tilhører en bestemt religion, såfremt det er umuligt at fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.<QUOT.END REF.START="QS0175" CODE="00AB" ID="QE0175"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">F.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Afsluttende betragtninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>OLW’s artikel 9 er en problematisk bestemmelse. Den har vakt kritik ved den relevante FN-Komité med hensyn til overensstemmelsen med De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0146"><P>CERD/C/DEU/C0/<DATE ISO="20150619">19</DATE>-<DATE ISO="20150622">22</DATE>, <DATE ISO="20150630">30.6.2015</DATE>, 86. samling, punkt 15. Jf. ligeledes rapporten om racediskrimination, s. 43.</P></NOTE>. Den har været genstand for en traktatkrænkelsesprocedure mod Tyskland, indledt af Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0147"><P>Europa-Kommissionen sendte den <DATE ISO="20091029">29.10.2009</DATE> en begrundet udtalelse til Tyskland i denne forbindelse. Jf. IP/09/1620. Se europa.eu/rapid/press-release_IP-09-1620_en.htm. Sagen blev efterfølgende henlagt.</P></NOTE>, og er blevet anfægtet af et tysk statsligt organ med ansvar for at overvåge overholdelsen af forbuddet mod forskelsbehandling i denne medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0148"><P>Zweiter Gemeinsamer Bericht der Antidiskriminierungsstelle des Bundes und der in ihrem Zuständigkeitsbereich betroffenen Beauftragten der Bundesregierung und des Deutschen Bundestages, <DATE ISO="20130813">13.8.2013</DATE>, Bundestags-Drucksache (Bundestag-publikation) 17/14400.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at religiøse organisationer i Tyskland har ca. 1,3 mio. ansatte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0149"><P>Ibidem, s. 238.</P></NOTE>, viser, at kirker og institutioner, der henhører under disse, spiller en betydelig rolle i den offentlige sfære i denne medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0150"><P>A. McColgan, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0176" REF.END="QE0176"/>Religion and inequality in the European framework<QUOT.END REF.START="QS0176" CODE="00AB" ID="QE0176"/>, i Zucca og Ungereanu, op.cit., s. 215, på s. 230. Med hensyn til de komplekse problemstillinger, der opstår, når <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0177" REF.END="QE0177"/>den offentlige og den private sfære støder sammen<QUOT.END REF.START="QS0177" CODE="00AB" ID="QE0177"/> i forbindelse med religion, jf. Mancini og Rosenfeld, op.cit., s. 162. En kommentator har argumenteret for, at Domstolens domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170314">14.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bougnaoui ADDH</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:204">EU:C:2017:204</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>G4S Secure Solutions</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:203">EU:C:2017:203</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), tyder på en tilbageholdenhed i forhold til religionens tilbagevenden til samfundet. Jf. S. Robin-Olivier, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0178" REF.END="QE0178"/>Neutraliser la religion dans l’entreprise?: arrêts G4S Secure Solutions et Bougnaoui (CJUE <DATE ISO="20170314">14 mars 2017</DATE>, aff. C-157/15 et C-188/15)<QUOT.END REF.START="QS0178" CODE="00AB" ID="QE0178"/> <HT TYPE="ITALIC">RTDEur</HT>, 2, (2017), s. 229.</P></NOTE>. Ikke desto mindre er det min opfattelse, at der er taget hensyn til de spændinger, som denne situation har givet anledning til, og som hovedsagen er et eksempel på, med vedtagelsen af artikel 17 TEUF, artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, og anerkendelsen af religiøse organisationers ret til selvstændighed og selvbestemmelse som en grundlæggende ret, der er beskyttet i henhold til EU-retten ved de samlede virkninger af chartrets artikel 10 og 12 og artikel 52, stk. 3.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Svarene på de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at de af Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland) stillede præjudicielle spørgsmål besvares således.</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0179" REF.END="QE0179"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af <DATE ISO="20001127">27. november 2000</DATE> om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en arbejdsgiver såsom den sagsøgte i den foreliggende sag – eller kirken på dennes<?PAGE NO="32"?> vegne – ikke med bindende virkning selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens karakter eller den sammenhæng den indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende skal der ikke ses bort fra en bestemmelse i national ret – som her § 9, stk. 1, første alternativ, i AGG (Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz, den almindelige ligebehandlingslov) – hvorefter det også er tilladt at udøve forskelsbehandling på grund af en persons religion ved beskæftigelse gennem trossamfund og institutioner, der henhører under disse, såfremt det, henset til dette trossamfunds selvforståelse og selvbestemmelsesret, er berettiget at stille et erhvervsmæssigt krav om, at en person tilhører en bestemt religion, såfremt det er umuligt at fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Når den nationale forelæggende ret i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 bedømmer regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssigt krav under hensyn til aktiviteternes karakter og den sammenhæng, de indgår i, samt organisationens etik, skal den, under de faktiske omstændigheder i hovedsagen, tage hensyn til følgende:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Retten for religiøse organisationer til selvstændighed og selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt og beskyttet i henhold til EU-retten, således som det kan udledes af chartrets artikel 10 og 12. Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78, og navnlig henvisningen heri til religiøse organisationers etik, skal fortolkes i overensstemmelse med denne grundlæggende rettighed.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 indrømmer medlemsstaterne vide, men ikke ubegrænsede skønsbeføjelser med hensyn til aktiviteter, som udgør regulære, legitime og berettigede erhvervsmæssige krav, under hensyn til aktiviteternes karakter eller den sammenhæng, de indgår i.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Henvisningen til medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser i artikel 4, stk. 2, første punktum, i direktiv 2000/78, når den fortolkes i lyset af artikel 17, stk. 1, TEUF, indebærer, at direktiv 2000/78 skal gennemføres således, at den af de enkelte medlemsstater valgte model for forholdet mellem kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund og staten respekteres og ikke må anfægtes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iv)</NO.P><TXT>Ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0180" REF.END="QE0180"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0180" CODE="00AB" ID="QE0180"/> i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 kræver en analyse af, hvorvidt erhvervsmæssige krav, der indebærer direkte forskelsbehandling på grund af religion eller overbevisning, er behørigt tilpassede til beskyttelsen af sagsøgtes ret til selvstændighed og selvbestemmelse, således at disse krav er egnede til at opnå dette formål.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>v)</NO.P><TXT>Ordene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0181" REF.END="QE0181"/>regulært, legitimt<QUOT.END REF.START="QS0181" CODE="00AB" ID="QE0181"/> kræver en analyse af, hvor nært den pågældende aktivitet hænger sammen med den sagsøgtes forkyndelsesopgaver</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>vi)</NO.P><TXT>I overensstemmelse med kravet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/78 om, at ulige behandling skal udøves under overholdelse af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0182" REF.END="QE0182"/>generelle principper i […]retten<QUOT.END REF.START="QS0182" CODE="00AB" ID="QE0182"/>, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tilgang til fortolkningen af EMRK’s artikel 9, stk. 2, med hensyn til afgørelsen af, om udøvelsen af retten for en religiøs organisation til selvstændighed og selvbestemmelse medfører virkninger, der er uforholdsmæssige i forhold til andre rettigheder, der er beskyttet af EMRK, skal påvirkningen, med hensyn til proportionalitet, af det legitime mål om at sikre <HT TYPE="ITALIC">effet utile</HT> af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro i direktiv 2000/78 afvejes i forhold til retten for sagsøgte til selvstændighed og selvbestemmelse under nøje hensyn til, at artikel 3 i direktiv 2000/78 ikke sondrer mellem ansættelse og afskedigelse.<QUOT.END REF.START="QS0179" CODE="00AB" ID="QE0179"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>