11.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

Sag: M.9729 — Bouygues Telecom/Phoenix Tower International/JV

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 46/10)

1.   

Den 30. januar 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Phoenix Tower International Holdco LLC ("PTI", USA), der tilhører koncernen Blackstone (USA)

—

Bouygues Telecom ("BYTEL", Frankrig).

PTI og BYTEL erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over et nystiftet selskab.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

PTI: udbyder af hostingtjenester til mobiltelefonudstyr uden for Frankrig

—

BYTEL: fastnet- og mobiltelekommunikationsoperatør i Frankrig

—

BTI: udbyder af hostingtjenester til mobiltelefonudstyr i Frankrig.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse Angiv altid referencen:

M.9729 — Bouygues Telecom/Phoenix Tower International/JV.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 ("fusionsforordningen").

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.