8.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10816 – ADNOC / ADQ / RIL / JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 345/05)

1.   

Den 1. september 2022 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Abu Dhabi Chemical Derivatives Company RSC Ltd (»TA'ZIZ«, De Forenede Arabiske Emirater), der kontrolleres i fællesskab af Abu Dhabi National Oil Company (»ADNOC«, De Forenede Arabiske Emirater) og Abu Dhabi Developmental Holding Company PJSC (»ADQ«, De Forenede Arabiske Emirater)

—

Reliance Strategic Business Ventures Ltd (»RSBVL«, Indien), der kontrolleres af Reliance Industries Limited (»RIL«, Indien)

—

En nyoprettet virksomhed (»JV«, De Forenede Arabiske Emirater).

ADNOC, ADQ og RIL erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over det selvstændigt fungerende JV.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

ADNOC: en energi- og petrokemisk koncern, der hovedsagelig er aktiv inden for efterforskning, produktion, oplagring, raffinering og distribution af olie og gas samt inden for udvikling af petrokemiske produkter

—

ADQ: et holdingselskab med direkte og indirekte investeringer i en række sektorer i Abu Dhabis økonomi, herunder fødevarer og landbrug, luftfart, finansielle tjenesteydelser, sundhedspleje, industri, logistik, medier, fast ejendom, turisme og hotel- og restaurationsbranchen, transport og forsyningstjenester

—

RIL: aktiv inden for en række sektorer, herunder omdannelse af olie til kemikalier (herunder petrokemisk raffinering og markedsføring samt petrokemikalier), efterforskning af olie og gas, detailhandel, medier, digitale tjenester og ny energi.

3.   

Det nyetablerede selvstændigt fungerende joint venture-selskabs forretningsaktiviteter vil være som følger: produktion og salg af kaustisk soda, ethylendichlorid og polyvinylchlorid til visse markeder.

4.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

5.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10816 – ADNOC / ADQ / RIL / JV

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.