<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1990DAA.1100441301.case.xml"><NO.CASE>C-180/88</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61988C0180</NO.CELEX><NO.SEQ>0004.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>4423</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>4434</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON — SAG C-180/88</LEFT><RIGHT>WIRTSCHAFTSVEREINIGUNG EISEN UND STAHLINDUSTRIE / KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19901003">3. oktober 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: transk</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">de herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Under denne sag, som Wirtschaftvereinigung Eisen- und Stahlindustrie (en erhvervsmæssig sammenslutning inden for jern- og stålindustrien) har anlagt i henhold til EKSF-Traktatens artikel 33, stk. 2, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning SG(88) D/6179 af <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE>, hvorved Kommissionen afviste at træffe forholdsregler for at afværge de konkurrencefordrejninger, der ifølge sagsøgeren var opstået ved, at den britiske virksomhed British Steel Corporation havde fået tildelt mere statsstøtte end nødvendigt til sikring af virksomhedens fortsatte eksistens. Såfremt Domstolen antager, at skrivelsen af <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE> ikke kan anses for en beslutning efter betydningen af EKSF-Traktatens artikel 33, har sagsøgeren subsidiært i medfør af samme Traktats artikel 35, stk. 3, påstået Kommissionens stiltiende beslutning om afslag annulleret.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>For at undgå senere at komme tilbage dertil, skal jeg med det samme anføre, at jeg finder, at den nævnte skrivelse må anses for en beslutning, idet den klart tager stilling til en begæring, fremsat af sagsøgeren, ligesom den har <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>endelige retsvirkninger<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf hertil dom af <DATE ISO="19881215">15/12/1988</DATE>, Irish Cement Ltd, præmis 11 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="166/86+220/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="6473">166/86 og 220/86. Sml s. 6473</REF.DOC.ECR>)</P></NOTE> i forhold til denne. I skrivelsens sidste afsnit er det således præciseret: <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Kommissionen finder ikke, at disse faktorer kan danne grundlag for et lu-av om delvis tilbagebetaling af den tildelte støtte.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> Den kan således kun fortolkes som et endeligt afslag af at træffe foranstaltninger, som krævet af sagsøgeren. Af Kommissionens skriftlige indlæg fremgår også, at den anser den pågældende skrivelse for en beslutning. Det er herefter ikke fornødent at gå nærmere ind på den subsidiære påstand.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Kommissionen har ved sagens begyndelse fremsat flere formalitetsindsigelser.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Som klagen er formuleret<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. 2 s. stævningens franske oversættelse</P></NOTE> vedrører den tilsyneladende alene tildeling af <HT TYPE="ITALIC">ikke-nødvendig støtte.</HT> Det fremgår imidlertid af de i dokumentet anførte betragtninger, at sagsøgeren også har haft til hensigt at påtale tildeling af <HT TYPE="ITALIC">støtte, der ikke er godkendt</HT> af Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S 6 og 27 i stævningens franske oversættelse</P></NOTE>. Det forekommer således begrundet, at Kommissionen i sit indlæg vedrørende formalitetsindsigelser sondrer mellem anbringender angående tildeling af ikke-nødvendig støtte og anbringender angående tildeling af ikke-godkendt støtte.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Vedrørende førstnævnte anbringender har Kommissionen fremført tre indsigelser. Det er Kommissionens opfattelse, at sagsøgeren ved at anfægte beslutning af <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE> i realiteten på ny søger at anfægte beslutning 83/399/EKSF af <DATE ISO="19830629">29. juni 1983</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens beslutning om stolte, som Det Forenede Kongeriges regering påtænker at yde til jern- og stâlindu Strien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="227" DATE.PUB="1983" PAGE.FIRST="36">EFT L 227. s 36</REF.DOC.OJ>)</P></NOTE>, der var genstand for et søgsmål, hvorunder Domstolen frifandt<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19851003">3 10 1985</DATE>. Forbundsrepublikker Tvskl.ind mod Kommissionen (214/83, Sm! s. 3C53)</P></NOTE> sagsøgte, eller beslutningerne om <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>frigivelse<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> af 10. februar og<?PAGE NO="I-4424"?> <DATE ISO="19841220">20. december 1984</DATE> samt af <DATE ISO="19851224">24. december 1985</DATE>, der enten ikke kan påklages, eller i mellemtiden er blevet uanfægtelige. Kommissionen har endelig anført, at tilbagekaldelse af en godkendelse af tildeling af støtte fem år efter retsaktens vedtagelse ikke har retlig hjemmel.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>For så vidt angår det andet anbringende, har Kommissionen gjort gældende, at sagsøgerens skrivelse af <DATE ISO="19880330">30. marts 1988</DATE> med begæring om intervention alene omhandlede den ikke-nødvendige støtte. Besvarelsen af denne begæring, dvs. den beslutning, der er genstand for nærværende søgsmål, kan herefter kun omhandle denne klagegrund. Det var først ved den anden skrivelse, skrivelsen af <DATE ISO="19880520">20. maj 1988</DATE>, at sagsøgeren rejste spørgsmålet om ikke-godkendt støtte. Besvarelsen af denne nye begæring blev afgivet af Kommissionen i skrivelse af <DATE ISO="19880725">25. juli 1988</DATE>. Sagen bør, for så vidt den angår tildeling af ikke-godkendt støtte, afvises, da Kommissionens anden beslutning ikke nævnes heri.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Som det fremgår, består den første vanskelighed i at fastlægge søgsmålets egentlige genstand. Formelt er formålet at opnå annulation af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE>, men det er ikke nærmere angivet, hvad sagsøgeren ved begæring af <DATE ISO="19880330">30. marts 1988</DATE> krævede af Kommissionen. Sagsøgeren har anført, at man ikke ville anfægte <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>rammebeslutning<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> 83/399, og har, efter ligeledes at have oplyst, at man ikke ville bestride <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>-beslutningerne, alene subsidiært nedlagt påstand om annulation af de to seneste <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>-beslut-ninger<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Indlæg vedrørende formalitetsindsigelsen, s. 10 i den franske oversættelse.</P></NOTE>. Principalt har søgsmålet således til formål at få Kommissionen til, a posteriori, at <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>berigtige<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> de for gunstige virkninger af den tildelte støtte til British Steel Corporation. Uanset formuleringen, forekommer det, at sagsøgeren i realiteten kræver en <HT TYPE="ITALIC">tilbagekaldelse,</HT> eventuelt delvis, af disse <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>frigi-velses<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>-beslutninger. I og med Kommissionen har godkendt udbetaling af støtte til en virksomhed, må enhver beslutning, hvorved der kræves, eventuelt delvis, tilbagebetaling af støtten, juridisk anses for en <HT TYPE="ITALIC">tilbagekaldelse,</HT> dvs. en anfægtelse af <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>frigivel-ses<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>-beslutningerne. Det er således korrekt, når Kommissionen i sit tredje anbringende har fremført, at en tilbagekaldelse af disse beslutninger savner retlig hjemmel, og når den har fremført dette argument som en formalitetsindsigelse og ikke som en realitetsindsigelse. Det er min opfattelse, at der herved er tale om et forhold, der i høj grad er analogt med det, hvor en sagsøger ved at anlægge et passivitetssøgsmål søger at afbryde fristen for et annullationssøgsmål. I dom af <DATE ISO="19620406">6. april 1962</DATE>, Aleroni<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="21/61—26/61" YEAR="1962" PAGE.ECR="315">21/61-26/61, Sml. 1954-1964, s. 315</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, vurderede Domstolen nogle jern- og stålvirksomheders begæring til Den Høje Myndighed om at bringe en forskelsbehandling mellem virksomheder til ophør, og udtalte her, at dette i realiteten krævede, at tidligere beslutninger om fritagelse for udligningsbyrder blev ophævet. I denne forbindelse statuerede Domstolen, at sagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, idet påstanden angik annulation af beslutninger, for hvilke søgsmålsfristen var udløbet.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Det er min opfattelse, at sagsøgeren med denne sag følgelig ikke søger at anfægte <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>, men alene <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>frigivel-ses<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>-beslutningerne. Selv om Domstolen ikke skulle dele denne opfattelse, er det dog uomtvisteligt, at der ikke længere kan ske annullation af beslutning 83/399, ikke alene på baggrund af Domstolens dom af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 214/83, jf. ovenfor fodnote 5.</P></NOTE>, der kan gøres gældende mod sagsøgeren, der var indtrådt som intervenient i sagen, men ligeledes som følge af, at fristen på en måned, jf. EKSF-Traktatens artikel 33, stk. 3, er udløbet, idet denne beslutning<?PAGE NO="I-4425"?> blev offentliggjort i <HT TYPE="ITALIC">De Europæiske Fællesskabers Tidende</HT> den <DATE ISO="19830819">19. august 1983</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det væsentligste spørgsmål er herefter, om sagen kan admitteres, for så vidt sagsøgeren herved anfægter <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>-beslut-ningerne af 10. februar og <DATE ISO="19841220">20. december 1984</DATE> samt af <DATE ISO="19851224">24. december 1985</DATE>. Som allerede nævnt er det Kommissionens opfattelse, at disse beslutninger enten ikke kan være genstand for søgsmål, eller ikke længere kan anfægtes.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Det første argument er ikke overbevisende. Jeg skal i denne forbindelse henvise til den almindelige opbygning af EKSF-støttesystemet. Beslutning 83/399 anerkender, jf. den såkaldt <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>anden støtteordning<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, i beslutning nr. 2320/81 /EKSF<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19810807">7.8-1981</DATE> om fællesskabsregler for stolte til jern- og stAlindustrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="228" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="14">EFT L 228, s. 14</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, at de støtteforanstaltninger, som den britiske regering påtænker at yde til British Steel Corporation under visse forudsætninger, er forenelige med fællesmarkedet. Størrelsen af den foreslåede støtte er fastlagt i beslutningen. Betingelserne angår i det væsentlige en nedskæring af produktionskapaciteten samt muligheden for en snarlig sikring af virksomhedens fortsatte eksistens. Det er således ved artikel 3 bestemt: <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Støtten udbetales kun, hvis Kommissionen konstaterer, at virksomhedens fortsatte eksistens kan sikres før udgangen af 1985<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>. Artikel 4 betinger udbetalingen af støtten af, at Kommissionen konstaterer, at nedskæringerne af produktionskapaciteten er blevet gennemført, samt at virksomheden opfylder sine forpligtelser med hensyn til produktionskvoter. Artikel 5 bestemmer endelig, at investeringsstøtten kun kan ydes på betingelse af, at Kommissionen afgiver positiv udtalelse i medfør af EKSF-Traktatens artikel 54.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Hovedformålet med <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>-beslut-ningerne var således at kontrollere, om de betingelser, der var stillet for den påtænkte støtte, var opfyldt, samt om den britiske regering herefter kunne udbetale den.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19670315">15.3.1967</DATE>, Cimenteries CBR m. fl. (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="8/66—11/66" YEAR="1967" PAGE.ECR="337">8/66-11/66, Sml. 1965-1968, s. 337</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19710331">31.3.1971</DATE>, Kommissionen mod Rådet, præmis 42 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="22/70" YEAR="1971" PAGE.ECR="41">22/70, Sml. 1971, s. 41</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der ganske vist er udviklet med hensyn til EØF-Traktatens artikel 173, men som også finder anvendelse på EKSF-Traktaten<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. eksempelvis dom af <DATE ISO="19631205">5.12.1963</DATE>, Usines Henricot mod Den Hoje Myndighed (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="22/63+24/63+52/63" YEAR="1963" PAGE.ECR="437">22/63, 24/63 og 52/63, Sml. 1954-1964, s. 437</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19660616">16.6.1966</DATE>, Forges de Chåtillon mod Den Hoje Myndighed (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="54/65" YEAR="1966" PAGE.ECR="197">54/65, Sml. 1965-1968, s. 197</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er det ved afgørelse af, om anfægtede foranstaltninger er retsakter, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, nødvendigt at undersøge, om disse foranstaltninger har:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19811111">11.11.1981</DATE>, IBM, pramis 9 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="60/81" YEAR="1981" PAGE.ECR="2639">60/81, Smi. s. 2639</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>I Krupp-sagen<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19811028">28.10.1981</DATE>, præmis 6-13 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="275/80+24/81" YEAR="1891" PAGE.ECR="2489">275/80 og 24/81, Sml. s. 2489</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> har Domstolen således behandlet en eventuel utilstrækkelig begrundelse af meddelelser fra Kommissionen om fastsættelse af produktionskvoter, og således stiltiende antaget, at sådanne meddelelser kunne være genstand for søgsmål.</P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Da det ved <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>-beslutningerne fastslås, at den støttemodtagende virksomhed har gennemført de foranstaltninger, der er en betingelse for tildeling af støtten, ligesom udbetaling af støtten herved godkendes, har beslutningerne følgelig efter min opfattelse <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>retligt bindende virkninger<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>. I det omfang hvor konkurrerende virksomheder<?PAGE NO="I-4426"?> findes egnede til at modtage påtænkt støtte, berører denne støtte sagsøgerens interesser. Dennes retsstilling ændres endelig væsentligt, idet sagsøgeren kun via et annullationssøgsmål vil kunne anfægte det forhold, at konkurrenterne opnår en bedre økonomisk stilling.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Hvis det i modsætning hertil antages, at alene <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>, beslutning 83/399, kan være genstand for et annullationssøgsmål, indebærer dette, at Kommissionens anvendelse heraf for så vidt angår virksomhedens gennemførelse af foranstaltninger — nedskæring af produktionskapaciteten, overholdelse af kvoter, sikring af virksomhedens fortsatte eksistens — der betinger udbetalingen af støtte, ville blive unddraget <HT TYPE="ITALIC">enhver form for domstolskontrol.</HT> Dette forekommer klart i strid med Domstolens sædvanlige praksis<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Eksempelvis dom af <DATE ISO="19860515">15.5.1986</DATE>, Johnston (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="222/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="1651">222/84, Sml. s. 1651</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19871015">15.10.1987</DATE>, Heylens (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="222/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="4097">222/86, Sml. s. 4097</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Kommissionens andet argument, nemlig at fristen for annullationssøgsmål er udløbet, har tilsyneladende større vægt. Af Domstolens praksis vedrørende EØF-Traktatens artikel 173, stk. 3<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19800305">5.3.1980</DATE>, Könecke (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="76/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="665">76/79, Sml. s. 665</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19860305">5.3.1986</DATE>, Tezi Textiel (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="59/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="887">59/84, Sml. s. 887</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som har fundet anvendelse med hensyn til EKSF-Traktaten i sagen Dillinger Hüttenwerke<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880706">6.7.1988</DATE> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="236/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="3761">236/86, Sml. s. 3761</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, fremgår følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Er en retsakt hverken offentliggjort eller meddelt, skal den, som er bekendt med, at retsakten berører ham, selv inden for en rimelig frist begære retsaktens fuldstændige ordlyd meddelt<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Bortset fra denne begrænsning:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>løber søgsmålsfristen først fra det tidspunkt, da den berørte tredjemand erhverver et så nøjagtigt kendskab til retsaktens indhold og begrundelse, at han kan gøre brug af sin søgsmålsret<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 236/86, jf. ovenfor fodnote 16, præmis 14.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Jeg skal ligeledes bemærke, at Domstolen i samme dom med hensyn til EKSF-Traktatens artikel 33, andet afsnit, statuerede, at:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>en virksomhed er berørt af en beslutning i nævnte bestemmelses forstand, når en eller flere andre med den konkurrerende virksomheder opnår fordele ved beslutningen<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 236/86, jf. ovenfor fodnote 16, præmis 8.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det er ubestrideligt, at sagsøgeren, der er en organisation, bestående af tyske jern- og stålindustrivirksomheder, berøres af <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>fri-givelses<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>-beslutningerne, der godkender udbetaling af statsstøtte til konkurrerende virksomheder i et andet område af Fællesskaberne.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det må derfor afgøres, om fristen for annullationssøgsmål mod disse afgørelser allerede er udløbet. Allerede ved et gennemsyn af regnskaberne for British Steel Corporation, specielt det den <DATE ISO="19860708">8. juli 1986</DATE> offentliggjorte<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Kommissionens duplik, s. 9 i den franske oversættelse.</P></NOTE>, kan man konstatere, at Kommissionen havde udstedt <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>-beslutnin-ger. De i sagen<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Navnlig s. 14-16 i den franske oversættelse.</P></NOTE> afgivne indlæg viser i øvrigt, at sagsøgeren var i besiddelse af den<?PAGE NO="I-4427"?> britiske virksomheds regnskaber. I hvert fald måtte den omstændighed, at Kommissionen havde udstedt de omtvistede beslutninger være kommet til sagsøgerens kundskab ved Kommissionens vedtagelse af 14. og 15. Beretning om Konkurrencepolitikken for 1984 og 1985. Publikationskontoret fremsender disse til alle interesserede, og det er vanskeligt at forestille sig, at en så betydelig erhvervsmæssig organisation som sagsøgeren, kunne have undgået at få kendskab hertil, eller i givet fald, at den påberåber sig en sådan forsømmelighed. Endelig har Wirtschaftsvereinigung Eisen- und Stahlindustrie en repræsentant i EKSF's Rådgivende Udvalg. Dette udvalg modtog den <DATE ISO="19880806">6. august 1988</DATE> Kommissionens beretning om anvendelsen af reglerne for støtte til jern- og stålindustrien 1984-1985 [dokument KOM(86) 235 endel. udg.]<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Kommissionens duplik, s. 9 og 10 i den franske oversættelse.</P></NOTE>. Selv om sagsøgeren, som angivet i stævningen, fremsendte en skrivelse til Kommissionen den <DATE ISO="19870428">28. april 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. s. 14 i den franske oversættelse.</P></NOTE>, henledte sagsøgeren ved denne skrivelse alene opmærksomheden på forekomsten af eventuel ikke-godkendt støtte og anfægtede på ingen måde de udstedte <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>frigi-velses<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>-beslutninger. På intet tidspunkt under den skriftveksling mellem sagsøgeren og Kommissionen, der gik forud for nærværende sags anlæg den <DATE ISO="19880701">1. juli 1988</DATE>, har sagsøgeren anmodet fællesskabsinstitutionen om ordlyden af <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>-beslutningerne. En rimelig frist, inden for hvilken sagsøgeren skulle have anmodet om at få meddelt ordlyden af de pågældende beslutninger, således <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>at han kan gøre brug af sin søgsmåls-ret<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, synes følgelig for længst at være udløbet. Selv om Domstolen i Tezi Textiel-dommen<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 59/84, jf. ovenfor fodnote 15, præmis 11.</P></NOTE> skønnede, at en frist på 14 måneder var rimelig, fandt Domstolen derimod i sagen Nederlandene mod Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19710706">6.7.1971</DATE>, pramis 22 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="59/70" YEAR="1971" PAGE.ECR="639">59/70, Sml. 1971, s. 157; org. ref. Rec. 1971, s. 639</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> ikke, at en frist på 18 måneder var rimelig med henblik på at indlede den i EKSF-Traktatens artikel 35 omhandlede procedure. Når henses til, at sagsøgeren i hvert fald i løbet af året 1986 må have fået kendskab til, at der fandtes <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>-beslut-ninger, forekommer en rimelig frist at være udløbet for længst. En sag, hvorunder <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>fri-givelses<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>-beslutningerne anfægtes, kan følgelig ikke admitteres.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Mine efterfølgende betragtninger har subsidiær karakter for det tilfældes skyld, at Domstolen ikke måtte dele min opfattelse af, at indsigelsen mod <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>-beslut-ningerne er fremsat for sent.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Det forekommer mig temmelig vanskeligt at vurdere den nærmere karakter af de fremsatte indsigelser, såvel i stævningen som i replikken. Efter min opfattelse må man for det første undersøge, i hvilket omfang Domstolens dom af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE> er til hinder for, at de samme indsigelser som under daværende sag fremsættes i nærværende sag således, at sagen klart må afvises. For det andet vil jeg gennemgå de argumenter, der vedrørende realiteten er påberåbt til støtte for indsigelsen mod <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>-be-slutningerne.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>For så vidt angår det første spørgsmål — der, som bekendt, angik godkendt, men ikke nødvendig støtte — har sagsøgeren anført, at der er tildelt British Steel Corporation overflødig støtte, idet den pågældende virksomhed kunne have sikret sin fortsatte eksistens uden denne støtte. Støtten gjorde det muligt for virksomheden at nedbringe sin fremmedkapital til et niveau, der ligger meget under gennemsnittet for konkurrerende virksomheder, hvilket indebærer lavere finansieringsomkostninger<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stævningen, s. 6 i den franske oversættelse.</P></NOTE>. Sagsøgeren<?PAGE NO="I-4428"?> har ligeledes anført, at der ikke er et rimeligt forhold mellem den modtagne ydelse og modydelsen<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stævningen, s. 7 i den franske oversættelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Dette anbringende forekommer mig i et vist omfang allerede at være blevet gennemgået og forkastet af Domstolen ved dom af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 214/83, jf. ovenfor fodnote 5.</P></NOTE>. Jeg skal her gentage præmis 21, vedrørende Forbundsrepublikken Tysklands anbringender, der blev støttet af sagsøgeren i nærværende sag:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>Til støtte for sin principale påstand har sagsøgeren for det første gjort gældende, at bestemmelserne i den anden støtteordning er tilsidesat. Regeringen anfører navnlig, at Kommissionen har godkendt støtteforanstaltninger til jern- og stålvirksomhederne i... Det Forenede Kongerige, som var betydeligt mere omfattende end nødvendigt for at gennemføre den pålagte strukturomlægning. For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der er udøvet forskelsbehandling over for de ikke-subventionerede virksomheder, navnlig de tyske, idet der blev pålagt dem væsentligt større kapacitetsnedskæringer i forhold til de godkendte støttebeløb.<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Domstolen udtalte hertil:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>Ganske vist består der ifølge den anden støtteordning en vis forbindelse mellem strukturomlægningen og støttetildelingen, men der er hverken i støtteordningens bestemmelser eller i dens betragtninger foreskrevet eller påtænkt noget bestemt kvantitativt forhold mellem støttebeløbene og omfanget af de kapacitetsnedskæringer, der skal foretages<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 214/83, jf. ovenfor fodnote 5, præmis 33.</P></NOTE>,</P></QUOT.S></P><P>samt:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>Vedrørende anbringendet om forskelsbehandling bemærkes, at dette alene vil kunne tages til følge, såfremt de anfægtede beslutninger enten har medført, at jern- og stålvirksomheder, som befinder sig i samme situation, oppebærer <HT TYPE="ITALIC">forskellige fordele,</HT> eller at jern- og stålvirksomheder, som befinder sig i klart forskellige situationer, oppebærer de samme fordele. Hverken sagens akter eller retsforhandlingerne giver imidlertid grundlag for at fastslå, at der i sagen skulle foreligge et af disse to tilfælde. Kommissionen har tværtimod med rette fremhævet, at der er betydelige forskelle mellem de situationer, de enkelte virksomheder befinder sig i, og at der består vidt forskellige betingelser for deres adgang til at oppebære støtte<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 36, min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den kritik, sagsøgeren i nærværende sag har fremført, og som støttes på, at der ikke er et rimeligt forhold mellem den modtagne ydelse og modydelsen, er der tilsyneladende således allerede taget stilling til i førnævnte dom, hvor Domstolen afviste at angive et bestemt kvantitativt forhold mellem støttebeløbene og omfanget af de kapacitetsnedskæringer, der skal foretages.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Desuden er argumentet om, at British Steel Corporation kunne have sikret sin fortsatte eksistens uden tildeling af den støtte, som fastsat i beslutning 83/399, blot med andre ord fuldstændig identisk med argumentet om forskelsbehandling. I den første sag blev det fremført, at støtten var større end nødvendigt for at gennemføre kapacitetsnedskæringerne, samt at dette medførte <HT TYPE="ITALIC">uberettigede fordele</HT> for den britiske virksomhed; det anføres nu, at den samme støtte <HT TYPE="ITALIC">faktisk har medført uberettigede fordele</HT> i forhold til konkurrerende virksomheder, idet British Steel Corporation mærkbart har<?PAGE NO="I-4429"?> kunnet nedbringe sine finansieringsomkostninger. Forskelsbehandling og konkurrencefordrejning er således to sider af samme sag<NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. analogt henil, Domstolens dom af <DATE ISO="19870224">24.2.1987</DATE>, Falck, præmis 22 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="304/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="871">304/85, Sml. s. 871</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har allerede statueret, at hverken de fastsatte betingelser for støtte til British Steel Corporation eller støttens omfang var i strid med ligebehandlingsprincippet, på baggrund af forholdene for de pågældende jern- og stålindustrivirksomheder, navnlig i England og Tyskland; jeg anser det derfor ikke for muligt at tage denne påstand op til fornyet overvejelse på grundlag af en påstået konkurrencefordrejning, hvilket er uantageligt.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Jeg skal nu gennemgå de øvrige realitetsindsigelser, der er fremført mod <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>frigi-velses<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>-beslutningerne. Disse er enten støttet på tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>rammebeslutning<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> 83/399, eller på, at støtten ikke var nødvendig.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>For så vidt angår det første argument, er det ikke bestridt, at betingelserne om nedskæringer i produktionskapaciteten samt den britiske virksomheds mulighed for hurtigt at sikre sin fortsatte eksistens blev opfyldt. Sagsøgerens eneste kritik i denne henseende, som anført i replikken<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. 18-20 i den franske oversættelse.</P></NOTE>, er, at Kommissionen skulle have godkendt udbetaling af støtte, selv om British Steel Corporation ikke havde overholdt sine forpligtelser med hensyn til produktionskvoter. Det er korrekt, som det fremgår af beslutningerne C(87) 2031 af <DATE ISO="19871110">10. november 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="321" DATE.PUB="1987">EFT C 321</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, at Kommissionen har pålagt British Steel Corporation bøder for at have overskredet produktionskvoter i de første tre kvartaler af 1985. Heroverfor står imidlertid, at det af selve ordlyden af artikel 7, stk. 1, i beslutning 83/399 fremgår, at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>Kommissionen <HT TYPE="ITALIC">kan</HT> til enhver tid kræve... at støtteudbetalingen indstilles, hvis den måtte konstatere, at — støtten er blevet udbetalt, uden at de... fastsatte betingelser for godkendelse heraf er blevet overholdt<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>. Indstilling af støtteudbetaling er således alene en supplerende sanktion ved siden af de af Kommissionen pålagte bøder. Som Kommissionen med rette har anført i sine skriftlige indlæg, er det dens skønsmæssige afgørelse, om denne artikel skal bringes i anvendelse. Allerede af denne grund må sagsøgeren på dette punkt tabe sagen.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Med hensyn til det andet argument må det ikke alene undersøges, hvornår Kommissionen skal vurdere, om støtten er nødvendig — på hvilket punkt parterne er uenige — men ligeledes om der består en forpligtelse til <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>senere berigtigelse<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> af konkurrencefordrejninger, der opstod ved tildelingen af støtten.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>For så vidt angår første punkt, er det Kommissionens opfattelse, at nødvendigheden af støtte skal vurderes på det tidspunkt, da <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> udstedes, og ikke senere kan ændres af <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>-beslutnin-ger.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Jeg kan ikke tilslutte mig en sådan opfattelse. I Domstolens førnævnte dom af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE> anføres:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>[Kommissionen kunne] under ingen omstændigheder godkende tildeling af statsstøtte,<?PAGE NO="I-4430"?> som ikke var uomgængeligt nødvendig for at opfylde Traktatens formål, og som var egnet til at skabe konkurrencefordrejninger på det fælles stålmarked<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Pramis 30.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>I Falck-sagen statuerede Domstolen ligeledes følgende:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>... Kommissionen [kan] ... ikke give tilladelse til støtte, som ville kunne medføre en åbenbar forskelsbehandling...<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 304/85, jf. ovenfor fodnote 30, pramis 27.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Dommen af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE> omhandlede ganske vist <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> fra 1983, ikke <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>-beslutningerne. Selv om <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> ikke udtrykkeligt nævner, at den foreslåede støtte skal være nødvendig, finder jeg, at dette krav følger direkte af artikel 2, stk. 1, fjerde led, samt af artikel 3, stk. 1, andet led, i den anden støtteordning, hvori det henholdsvis er bestemt, at støtten ikke må føre til konkurrencefordrejninger, og at støttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det nødvendige for omfanget af strukturomlægningen. De i <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>rammebeslutningen<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> fastsatte beløb ville således ikke kunne opnås, såfremt Kommissionen under dens løbende kontrol konstaterer, at visse foreslåede støttebeløb ikke længere var uomgængeligt nødvendige.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Jeg skal nu gennemgå argumentets andet punkt, der vedrører den forpligtelse, der påhviler Kommissionen, til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå de konkurrencefordrejninger, der senere har vist sig. Sagsøgeren har ikke nærmere angivet, hvad den krævede foretaget af den sagsøgte institution, men tilsyneladende foreholdes Kommissionen enten ikke at have tilbagekaldt beslutningerne om godkendelse af støtte eller ikke at have vedtaget en beslutning om tilbagebetaling heraf. Kommissionen har heroverfor anført, at tilbagekaldelse af en beslutning om godkendelse af støtte savner retlig hjemmel.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Den forpligtelse til at foretage berigtigelse, som sagsøgeren hævder består, støttes på EKSF-Traktatens artikler 4, litra c), og 5. Den første af disse bestemmelser erklærer som bekendt som uforeneligt med fællesmarkedet for kul og stål <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>støtte ydet af staterne... i hvilken som helst form dette sker<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>; den anden bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>Fællesskabet... [skal] varetage fastsættelse, opretholdelse og overholdelse af normale konkurrencebetingelser<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>. Disse artilder optræder blandt Traktatens seks første, der udgør første afsnit: <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>. Som anført i artikel 95, angiver artikel 4 Fællesskabets mål.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Lad det være sagt med det samme, at jeg ikke anser det for muligt ud fra disse artikler at udlede en så klar almindelig forpligtelse for Kommissionen, som det påstås, til senere at berigtige for gunstige økonomiske virkninger af tildelt støtte for herved at gennemføre en slags <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>ligestilling<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/> af konkurrerende jern- og stålindustrivirksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Afsnit 3 i betragtning I til den anden støtteordning bestemmer ganske vist udtrykkeligt, at det omfattende EF-støttesystem vedrørende støtte til jern- og stålindustrien <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>bør... begrænse konkurrencefordrejninger til et minimum<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/>. Denne bestræbelse kommer til udtryk i artikel 2, stk. 1, i samme tekst,<?PAGE NO="I-4431"?> hvori det gentages, at <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>støtte til jern- og stålindustrien kan anses for at være forenelig med fællesmarkedets tilfredsstillende funktion, såfremt: ... — den pågældende støtte ikke fører til konkurrencefordrejninger og ikke ændrer handelsvilkårene i et omfang, der er i strid med den fælles interesse<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>. Om denne betingelse er opfyldt, vurderes imidlertid af Kommissionen på <HT TYPE="ITALIC">det tidspunkt, da den tager stilling</HT> til støtteanmodningerne og gennemgår størrelsen og intensiteten af den pågældende støtte, hvilket fremgår af samme artikels stk. 2 og 3, og uden at Kommissionen fortaber den mulighed for kontrol af, om støtten er nødvendig, som den skal foretage ved udstedelsen af <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>frigivelses<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/>-beslutninger.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Selv om artikel 9 i den anden støtteordning forpligter medlemsstaterne til to gange om året at tilsende Kommissionen <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>beretninger om støttebetalingerne i løbet af de foregående seks måneder, om anvendelsen heraf og om de resultater, der er opnået i samme tidsrum, hvad angår strukturomlægning<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/>, og artikel 10 pålægger Kommissionen med regelmæssige mellemrum at udarbejde rapporter til Rådet og Parlamentet, fremgår det af ordlyden af andet afsnit i betragtning II, at der herved <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>bør... vedtages passende kontrolprocedurer for at skabe sikkerhed for, at der ikke gives støtte på en sådan måde, at den virker hæmmende for genskabelsen af normale markedsvilkår og især et prisniveau, som kan sætte jern- og stålindustrien i stand til hurtigst muligt på ny at blive rentabel og Idare sig uden nogen form for støtte<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/>. Med andre ord, det kontrolsystem, der blev indført ved den anden støtteordning, angår navnlig kontrollen med effektiviteten af de krævede kapacitetsnedskæringer for at bremse kursfaldet og på ny finde et tilfredsstillende prisniveau. Der er overhovedet ikke tale om en kontrol af, om de støttebeløb, der oprindeligt blev skønnet nødvendige, for at virksomheden hurtigt kunne sikre sin overlevelsesevne, senere viste sig at være for generøse. Beslutning nr. 1018/85/EKSF<NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19850419">19.4.1985</DATE> om ændring af beslutning nr. 2320/8 I/EKSF om fællesskabsregler for stotte ti! jern- og stålindustrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="110" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="5">EFT L 110, s. 5</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, den såkaldte <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>tredje støtteordning<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/> ændrer i øvrigt alene de ved beslutning nr. 2320/81 fastsatte frister for at muliggøre udbetaling af supplerende støtte.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>I øvrigt bemærkes, at selv om Domstolen vil anse kravet om, at støtten skal være nødvendig for gennemførelsen af Fællesskabets målsætning, for en betingelse, der er afgørende for dens lovlighed, er det kun <HT TYPE="ITALIC">på tidspunktet for godkendelsen,</HT> at Kommissionen skal vurdere, om det er opfyldt. I dom af <DATE ISO="19851003">3. oktober 1985</DATE> anførte Domstolen således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>[Kommissionen kunne] under ingen omstændigheder <HT TYPE="ITALIC">godkende</HT> tildeling af statsstøtte, som ikke var uomgængeligt nødvendig for at opfylde Traktatens formål, og som var egnet til at skabe konkurrencefordrejninger på det fælles stålmarked<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0100" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 214/83, įf. ovenfor fodnote 5, præmis 30, min fremhævelse.</P></NOTE></P></QUOT.S></P><P>I Falck-dommen statuerede Domstolen ligeledes følgende:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>Selv om enhver ydelse af støtte... må antages at begunstige én virksomhed i forhold til andre virksomheder, kan Kommissionen dog <HT TYPE="ITALIC">ikke give tilladelse</HT> til støtte, som ville kunne medføre en åbenbar forskelsbehandling... I så fald vil ydelse af støtte medføre konkurrenceforvridninger i et omfang, der er i strid med den fælles interesse<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 304/85, įf. ovenfor fodnote 30, præmis 27, min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><?PAGE NO="I-4432"?><P>Domstolen har således aldrig udtalt, at det er muligt at anfægte lovlig udbetalt støtte på grundlag af en almindelig forpligtelse for Kommissionen til at kontrollere, om den støtte, der ganske vist blev skønnet nødvendig på tidspunktet for dens godkendelse, skulle have medført konkurrencefordrejninger, der blev konstateret ved <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>frigivel-ses<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/>-beslutningerne. Af præmis 27 i Falckdommen fremgår det derimod tilsyneladende, at tildeling af støtte kan have til virkning, at en virksomhed begunstiges til skade for en anden.</P></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Enhver senere berigtigelse ville i øvrigt støde på alvorlige vanskeligheder ved vurderingen af årsagsforbindelsen mellem den tildelte støtte og den støttemodtagende virksomheds senere økonomiske opsving. Hvordan skal man sondre mellem de forskellige forhold, der har kunnet bidrage til sikring af virksomhedens fortsatte eksistens: f.eks. et fornyet opsving, en bedre administration, udsving i valutakurserne, en mere eller mindre korrekt vurdering af forventningerne på middelsigt på tidspunktet for fastlæggelsen af den påtænkte støtte?</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det ville ligeledes være et alvorligt angreb, ikke blot mod retssikkerheden og de pågældende støttemodtageres berettigede forventning, men også mod den støttede virksomheds økonomiske anseelse samt investorernes og deltagernes tillid, såfremt den kunne blive dømt til at tilbagebetale støtte, den lovligt havde opnået, fem år efter udbetalingen. Domstolen har allerede taget hensyn til sådanne bydende nødvendige hensyn, idet det i den ovenfor anførte sag Nederlandene mod Kommissionen statueredes, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>den samarbejdspligt, som artikel 86 pålægger medlemsstaterne, skal tilskynde en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstats foranstaltning strider mod Traktaten, til at anvende de procedurer eller retsmidler, som Traktaten stiller til dens rådighed, <HT TYPE="ITALIC">på et tidspunkt, hvor et effektivt indgreb endnu er muligt og ikke gør tredjemands stilling unødigt usikker</HT><QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 59/70) jf. ovenfor fodnote 24, præmis 21, min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Sidst, men ikke mindst, synes der således overhovedet ikke at være hjemmel til, at Kommissionen kan berigtige eventuelle konkurrencefordrejninger som følge af lovlig tildelt støtte, der faktisk var nødvendig på tidspunktet for vedtagelsen af <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>frigivel-ses<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/>-beslutningerne, men hvis nødvendighed ikke efterfølgende forekommer nær så indlysende. Selv om fællesskabsretten omfatter tilbagekaldelse af <HT TYPE="ITALIC">ulovlige</HT> retsakter, på betingelse af at det sker inden for en rimelig frist, og Kommissionen i tilstrækkelig grad tager hensyn til, i hvilket omfang de pågældende eventuelt har kunnet forvente, at retsakten var lovlig<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19570712">12.7.1957</DATE>, Algera (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="7/56+3/57—7/57" YEAR="1957" PAGE.ECR="81">7/56 og 3/57-7/57, Sml. 1954-1964, s. 45; org. ref. Rec. 1957, s. 81 og s. 116</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19620712">12.7.1962</DATE>, Hoogovens (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="14/61" YEAR="1962" PAGE.ECR="485">14/61, Sml. 1954-1964, s. 327; org. ref. Rec. 1962, s. 485 og s. 520</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19650713">13.7.1965</DATE>, Lemmerz-Werke (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="111/63" YEAR="1965" PAGE.ECR="835">111/63, Sml. 1965-1968, s. 111; org. ref. Rec. 1965, s. 835 og s. 852</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19820303">3.3.1982</DATE>, Alpha Steel, præmis 10 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="14/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="749">14/81, Sml. s. 749</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19870226">26.2.1987</DATE>, Consorzio Cooperative d'Abruzzo, præmis 12 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="15/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1005">15/85, Sml. s. 1005</REF.DOC.ECR>); jr. vedrørende sidstnævnte dom Miren A. Letemendia: Cahiers de droit européen 1989, s. 627.</P></NOTE>, er der ikke hjemmel til at anfægte lovlige retsakter, når fristerne for annullationssøgsmål er udløbet.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i øvrigt ikke angivet, hvilke konkrete foranstaltninger, man ønskede, Kommissionen skulle træffe for at genoprette den påståede uligevægt på konkurrenceområdet, trods spørgsmål herom under retsforhandlingerne.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Søgsmålet forekommer altså ikke begrundet. Jeg skal på ny bemærke, at Domstolen kun behøver at gå ind på disse forhold,<?PAGE NO="I-4433"?> såfremt den ikke deler min opfattelse af, at sagen bør afvises som følge af overskridelse af fristen for anfægtelse af <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>frigi-velses<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/>-beslutningerne.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg skal meget kort komme ind på sagens andet anbringende, der støttes på tildeling af ikke-godkendt støtte. Kommissionen har heroverfor påstået afvisning med den begrundelse, at den først fik forelagt denne begæring ved sagsøgerens anden skrivelse af <DATE ISO="19880520">20. maj 1988</DATE>, samt at den har besvaret denne ved skrivelse af <DATE ISO="19880725">25. juli 1988</DATE>, mod hvilken der ikke er gjort indsigelse, og som herefter ikke kan gøres til genstand for søgsmål. Jeg finder, at der her snarere er tale om realitetsindsigelser. Kommissionen har anført, at anbringendet er uden betydning, allerede fordi det er fremført mod et afslag, der ikke er indeholdt i den anfægtede beslutning, da der på daværende tidspunkt endnu ikke var blevet indgivet klage herover.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Jeg finder det på dette punkt meget vanskeligt at følge sagsøgeren, når denne fastholder, at man ved første skrivelse af <DATE ISO="19880330">30. marts 1988</DATE> ligeledes indbragte de spørgsmål, der vedrørte ikke-godkendt støtte, for Kommissionen, og herved henviser til udtrykket <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>godkendt eller <HT TYPE="ITALIC">tolereret</HT> støtte<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anfört s. 13 i den franske oversættelse af stævningens bilag 1.</P></NOTE> som bevis for, at man også havde påpeget dette problem<NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsogerens indlæg vedrorende sagens formalitet, s. 18 i den franske oversættelse.</P></NOTE>. Dette udtryk forekommer i et afsnit, der alene omtaler spørgsmålet om tildeling af ikke-nødvendig støtte til British Steel Corporation. Sammenfatningen af sagsøgerens formelle begæringer til Kommissionen i henhold til EKSF-Traktatens artikel 35 nævner ikke, end ikke antydningsvis, tildeling af ikke-godkendt støtte. Det ville følgelig være en for vidtgående fortolkning af ordlyden at antage, at skrivelsen af <DATE ISO="19880330">30. marts 1988</DATE> indeholdt en klage til Kommissionen over eventuel udbetaling af støtte uden godkendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det var således først ved sagsøgerens anden skrivelse, skrivelsen af <DATE ISO="19880520">20. maj 1988</DATE>, at Kommissionen fik forelagt dette spørgsmål. Et søgsmål til prøvelse af Kommissionens <HT TYPE="ITALIC">anden beslutning,</HT> dateret den <DATE ISO="19880725">25. juli 1988</DATE>, vil være at afvise som følge af passivitet. Nærværende sag er imidlertid alene rettet mod den <HT TYPE="ITALIC">første beslutning,</HT> dateret den <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE>. Da dette på ingen måde vedrører den ikke-godkendte støtte, kan anbringendet vedrørende tildelingen heraf ikke tillægges betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Sagsøgeren har citeret nogle af Domstolens domme, der ifølge sagsøgeren skulle gøre det muligt at udvide søgsmålets genstand under sagen<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Indlæg vedrorende sagens formalitet, s. 20 i den franske oversættelse.</P></NOTE>. Det er nemlig i Domstolens praksis anerkendt, at vedtagelsen af en beslutning, som</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>under sagen erstattede en tidligere beslutning <HT TYPE="ITALIC">om samme forbold...,</HT> må betragtes som et nyt element, der gør det muligt for sagsøgeren at ændre sine påstande og anbringender. Det ville stride mod retsplejehensyn og procesøkonomiske hensyn at tvinge sagsøgeren til at anlægge en ny sag ved Domstolen<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 14/81, jf. ovenfor fodnote 39, præmis 8, min fremhævelse: jf. ligeledes dom af <DATE ISO="19870929">29.9.1987</DATE>, Fabrique de fer de Charleroi og Dillingcr Hüttenwerke, præmis 11 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="351/85+360/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="3639">351/85 og 360/85, Sml. s. 3639</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19880714">14.7.1988</DATE>, Stahlwerke, præmis II (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="103/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="4131">103/85, Sml. s. 4131</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Der er imidlertid ikke her tale om en sådan situation. I de anførte domme udstedte Kommissionen under sagen en ny beslutning, der imidlertid vedrørte samme faktiske<?PAGE NO="I-4434"?> omstændigheder, som dem, der var genstand for tvisten. Oftest drejede det sig om et udtrykkeligt afslag i stedet for den passivitet, der fortolkedes som en stiltiende beslutning om afslag. I nærværende sag har beslutningen af <DATE ISO="19880725">25. juli 1988</DATE> en anden genstand end beslutningen af <DATE ISO="19880526">26. maj 1988</DATE>. Sagsøgerens argument kan følgelig ikke føre til, at afslaget indeholdt i førstnævnte beslutning behandles under denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor følgende:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Sagsøgte frifindes for så vidt angår påstanden om tildeling af ikke-godkendt støtte.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>I øvrigt afvises sagen, subsidiært frifindes sagsøgte.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>