2005R0955 — DA — 01.01.2008 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 955/2005 af 23. juni 2005 om åbning af et kontingent for import til EF af ris med oprindelse i Egypten (EFT L 164, 24.6.2005, p.5) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1996/2006 af 22. december 2006 |
L 398 |
1 |
30.12.2006 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2019/2006 af 21. december 2006 |
L 384 |
48 |
29.12.2006 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1456/2007 af 10. december 2007 |
L 325 |
76 |
11.12.2007 |
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 955/2005
af 23. juni 2005
om åbning af et kontingent for import til EF af ris med oprindelse i Egypten
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris ( 1 ), særlig artikel 10, stk. 2, og artikel 13, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Ved protokol nr. 1 til Euro-Middelhavsaftalen, som ændret ved protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union ( 2 ), der er vedføjet Rådets afgørelse 2005/89/EF ( 3 ), er det fastsat, at der skal åbnes et nyt toldkontingent for import til EF af 5 605 tons ris med oprindelse i Egypten, idet toldsatsen, som beregnet i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 1785/2003, nedsættes med 100 %. Kontingentet bør derfor åbnes, og der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for forvaltningen heraf. |
|
(2) |
Kontingentet anvendes fra den 1. maj 2004 på årsbasis fra den 1. januar til den 31. december. For 2005 bør mængden derfor forhøjes forholdsmæssigt for at tage hensyn til, at der ikke blev åbnet et kontingent for perioden 1. maj 2004 til 31. december 2004. |
|
(3) |
De generelle bestemmelser for importlicenser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter ( 4 ) og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris ( 5 ), bør gælde. For at sikre en god forvaltning af kontingentet bør der dog, for så vidt angår indgivelsen af licensansøgninger, udstedelsen af licenser såvel som forelæggelsen af beviser og anvendelsen af disse, fastsættes særlige bestemmelser eller bestemmelser, der supplerer eller fraviger bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1342/2003. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Efter bestemmelserne i nærværende forordning åbnes der et årligt toldkontingent på 5 605 tons ris henhørende under KN-kode 1006 med oprindelse i Egypten, idet toldsatsen, som beregnet ►M2 i overensstemmelse med artikel 11, 11a, 11c og 11d i forordning (EF) nr. 1785/2003 ◄ , nedsættes med 100 %.
▼M2 —————
Kontingentet har løbenummer 09.4097.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000, (EF) nr. 1342/2003 og (EF) nr. 1301/2006 ( 6 ) gælder, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
Artikel 2
1. Ansøgningen om importlicens skal omfatte en mængde på mindst 100 tons og højst 1 000 tons ris.
I hver licensansøgning angives en mængde i kg og uden decimaler.
▼M2 —————
3. Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1301/2006 kan ansøgeren indgive mere end én licensansøgning inden for samme kontingentperiode. Ansøgere kan dog kun indgive én licensansøgning om ugen for hver ottecifret KN-kode.
Artikel 3
1. Ansøgningerne om importlicens og importlicenserne skal indeholde følgende oplysninger:
a) i rubrik 8 angives ordet »Egypten«, og oplysningen »ja« krydses af
b) i rubrik 24 anføres en af angivelserne i bilaget.
▼M2 —————
3. Uanset artikel 12 i forordning (EF) nr. 1342/2003 er satsen for den sikkerhed, der stilles for importlicensen, lig med ►M2 den efter artikel 11, 11a, 11c og 11d i forordning (EF) nr. 1785/2003 beregnede ◄ beregnede told, der gælder på dagen for indgivelsen af ansøgningen.
4. Produktets overgang til fri omsætning inden for rammerne af kontingenterne i artikel 1 i denne forordning er betinget af, at der forelægges et transportdokument og et bevis for præferenceoprindelse, der er udstedt i Egypten for det pågældende vareparti i henhold til bestemmelserne i protokol nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen.
Artikel 4
1. Importlicensansøgningerne indgives til medlemsstaternes myndigheder hver fredag senest kl. 13, Bruxelles-tid.
2. Hvis de mængder, der er ansøgt om i løbet af en uge, overstiger den disponible kontingentmængde, fastsætter Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 senest den fjerde arbejdsdag efter den sidste frist for indgivelse af ansøgninger, jf. artikel 1 i nærværende forordning, tildelingskoefficienten for de mængder, der blev ansøgt om i den foregående uge, og suspenderer indgivelsen af nye ansøgninger om importlicenser indtil udgangen af kontingentperioden.
Ansøgninger, der indgives for indeværende uge, tages ikke i betragtning.
Medlemsstaterne accepterer, at de erhvervsdrivende senest to arbejdsdage efter den dag, hvor forordningen om fastsættelse af tildelingskoefficienten offentliggøres, trækker de licensansøgninger tilbage, for hvilke den mængde, der skal tildeles licens for, er på under 20 tons.
3. Importlicensen udstedes den ottende arbejdsdag efter den dag, der er sidste frist for indgivelse af ansøgninger.
Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1342/2003 gælder importlicensen indtil udgangen af måneden efter den måned, hvor den faktisk er udstedt.
Artikel 5
Medlemsstaterne sender Kommissionen følgende elektronisk:
a) senest kl. 18, Bruxelles-tid, den første mandag efter den uge, hvor licensansøgningerne blev indgivet, oplysninger om de samlede mængder, der er ansøgt om licens for, jf. artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1301/2006, opdelt på ottecifret KN-kode
b) senest den anden arbejdsdag efter udstedelsen af importlicenserne oplysninger om de samlede mængder, der er udstedt importlicenser for, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1301/2006, opdelt på ottecifret KN-kode, samt om de mængder, som licensansøgningerne blev trukket tilbage for i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i nærværende forordning
c) senest den sidste dag i hver måned oplysninger om de samlede mængder, der faktisk overgik til fri omsætning i medfør af dette kontingent i løbet af måneden før den foregående måned, opdelt på ottecifret KN-kode. Hvis ingen mængder overgik til fri omsætning i løbet af en af disse måneder, fremsendes beskeden »intet«. En sådan meddelelse er dog ikke påkrævet den tredje måned efter den dag, hvor licensernes gyldighedsperiode udløber.
▼M2 —————
Artikel 7
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Angivelser omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b)
— på bulgarsk: Нулева ставка на митото [Регламент (ЕО) № 955/2005]
— på spansk: Derecho cero [Reglamento (CE) no 955/2005]
— på tjekkisk: Nulové clo (nařízení (ES) č. 955/2005)
— på dansk: Nultold (forordning (EF) nr. 955/2005)
— på tysk: Zollsatz Null (Verordnung (EG) Nr. 955/2005)
— på estisk: Nullmääraga tollimaks (määrus (EÜ) nr 955/2005)
— på græsk: Μηδενικός δασμός [κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 955/2005]
— på engelsk: Zero duty (Regulation (EC) No 955/2005)
— på fransk: Droit zéro [règlement (CE) no 955/2005]
— på italiensk: Dazio zero [regolamento (CE) n. 955/2005]
— på lettisk: Nodokļa nulles likme (Regula (EK) Nr. 955/2005)
— på litauisk: Nulinis muito tarifas (Reglamentas (EB) Nr. 955/2005)
— på ungarsk: Nulla vámtétel (955/2005/EK rendelet)
— på maltesisk: Bla dazju (Regolament (KE) Nru 955/2005)
— på nederlandsk: Nulrecht (Verordening (EG) nr. 955/2005)
— på polsk: Stawka zerowa (rozporządzenie (WE) nr 955/2005)
— på portugisisk: Direito nulo [Regulamento (CE) n.o 955/2005]
— på rumænsk: Taxă zero [Regulamentul (CE) nr. 995/2005]
— på slovakisk: Nulové clo (nariadenie (ES) č. 955/2005)
— på slovensk: Dajatev nič (Uredba (ES) št. 955/2005)
— på finsk: Tullivapaa (asetus (EY) N:o 955/2005)
— på svensk: Nolltull (förordning (EG) nr 955/2005).
( 1 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.
( 2 ) EUT L 31 af 4.2.2005, s. 31.
( 3 ) EUT L 31 af 4.2.2005, s. 30.
( 4 ) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1741/2004 (EUT L 311 af 8.10.2004, s. 17).
( 5 ) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1092/2004 (EUT L 209 af 11.6.2004, s. 9).
( 6 ) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.