<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.10-->
  <head>
    <title>2023-11-202311C128202201480-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0148-22-202302978-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="0" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ContentBits"/>
    <meta content="Commission Use" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Name"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="23/05/2023 07:14:51" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="7sMN+x5Prlq6M6f2nznEJ2507S+bcGw+DlbojJ++t+T3wx30FjjdoIXEd3IqglVvkDcwmykblAH3n9HK1w1CbftmqL5Bura7IK82r2hNYFRuHSuL1zoJPOFqHpA+5NNzwxVxRsBA5nmd9xiAxg9oyT3JugnyghdrXC1Cr41wP2Q=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="true" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Enabled"/>
    <meta content="83fb4749-c0dc-4fab-b53f-3fb184c94ee3" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ActionId"/>
    <meta content="0148" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="b24c8b06-522c-46fe-9080-70926f8dddb1" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SiteId"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 13/04/2023 10:31:07" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="2023-05-15T06:45:39Z" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SetDate"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="2efab54bdcef49a8801bcf578c1e8666" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0148" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
    <meta content="Standard" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Method"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Collins – sag C-148/22</div>
      <div id="rId21" style="default">Commune d’Ans</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      A.M. COLLINS
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 4. maj 2023  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-148/22
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      OP
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Commune d’Ans
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail de Liège (arbejdsretten i første instans i Liège, Belgien))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro – artikel 2, stk. 2, litra a) – artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i) – artikel 2, stk. 5 – artikel 4, stk. 1 – en offentlig enheds arbejdsregulativ, der forbyder dens medarbejdere at bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen – forbud over for en kvindelig arbejdstager mod at bære islamisk hovedtørklæde – princippet om statens neutralitet«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I flere europæiske lande er problemstillingen om brugen af religiøse symboler i det offentlige rum, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladsen regelmæssigt genstand for intense debatter i civilsamfundet, blandt politikere og i medierne. Navnlig spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver har ret til at pålægge sine ansatte begrænsninger i så henseende i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, er kilde til stor uenighed. Der er tale om et følsomt spørgsmål, der kræver, at den grundlæggende ret til religionsfrihed, der følger af forbuddet mod enhver forskelsbehandling på grund af religion, forenes med andre friheder og principper, såsom friheden til at oprette og drive egen virksomhed, princippet om verdslighed (»laïcité«), neutralitetsprincippet, princippet om upartiskhed og beskyttelsen af andres rettigheder og friheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I de senere år har Domstolen gentagne gange, på grundlag af forbuddet mod »forskelsbehandling på grund af religion eller tro« som omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>), haft anledning til at undersøge tilfælde vedrørende kvindelige arbejdstagere med muslimsk tro i den private sektor, som af deres arbejdsgivere er blevet forbudt at bære islamisk hovedtørklæde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>) på arbejdspladsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af tribunal du travail de Liège (arbejdsretten i første instans i Liège, Belgien), ligger i forlængelse af disse sager, dog med den forskel, at forbuddet mod at bære religiøse symboler på arbejdspladsen denne gang ikke stammer fra en privat arbejdsgiver, men fra en offentlig arbejdsgiver, i dette tilfælde en kommune. Det er første gang, at Domstolen er blevet anmodet om at tage stilling til en sådan situation, der navnlig rejser spørgsmålet om, hvorvidt karakteren af og de særlige forhold i forbindelse med offentlig tjeneste samt den særlige kontekst i hver medlemsstat indebærer, at der i den foreliggende sag skal findes en anden løsning end den, der er blevet anvendt i de tidligere sager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 1 i direktiv 2000/78 er formålet med dette direktiv, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>), handicap, alder eller seksuel orientering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 »betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 [i dette direktiv] anførte grunde«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78 fastsætter, at i henhold direktivets artikel 2, stk. 1,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-20" title="page-4">
      »a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-4">
      b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-22" title="page-4">
      i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 berører direktivet ikke foranstaltninger fastsat ved national lovgivning, som i et demokratisk samfund er nødvendige for den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsesområdet for direktiv 2000/78 er fastsat i direktivets artikel 3, hvori stk. 1 bl.a. bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-4">
      »Inden for rammerne af [Unionens] beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-5">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-27" title="page-5">
      c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-5">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 4, der har overskriften »Erhvervsmæssige krav«, bestemmer i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-5">
      »Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling, som er baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde, ikke udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Belgisk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Loi du 10 mai 2007 tendant à lutter contre certaines formes de discrimination (lov af 10.5.2007 om bekæmpelse af visse former for forskelsbehandling)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »lov om bekæmpelse af forskelsbehandling«), tilsigter at gennemføre direktiv 2000/78 i belgisk ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dens artikel 3 har lov om bekæmpelse af forskelsbehandling til formål inden for de i lovens artikel 5 omhandlede områder at fastlægge en generel ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af alder, seksuel orientering, civilstand, fødsel, formue, religiøs eller ideologisk overbevisning, politisk overbevisning, sprog, en aktuel eller fremtidig helbredstilstand, et handicap, en fysisk eller genetisk egenskab eller social oprindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lovens artikel 4, der indeholder definitioner, fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-5">
      »Ved anvendelsen af denne lov forstås ved:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-5">
      1. ansættelsesforhold: forhold, der bl.a. omfatter beskæftigelse, vilkårene for adgang til beskæftigelse, arbejdsvilkårene og regler for afskedigelse,
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">både i den offentlige og i den private sektor</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-5">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-6">
      4° beskyttede kriterier: alder, seksuel orientering, civilstand, fødsel, formue, religiøs eller ideologisk overbevisning, politisk overbevisning, sprog, en aktuel eller fremtidig helbredstilstand, et handicap, en fysisk eller genetisk egenskab, social oprindelse
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-6">
      6° direkte sondring: den situation, der opstår, når en person på grundlag af et af de beskyttede kriterier behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-6">
      7° direkte forskelsbehandling: direkte sondring på grundlag af et af de beskyttede kriterier, som ikke kan retfærdiggøres på grundlag af bestemmelserne i afsnit II
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-6">
      8° indirekte sondring: den situation, der opstår, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer, der er kendetegnet ved et af de beskyttede kriterier, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-6">
      9° indirekte forskelsbehandling: indirekte sondring på grundlag af et af de beskyttede kriterier, som ikke kan retfærdiggøres på grundlag af bestemmelserne i afsnit II
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-45" title="page-6">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 5, stk. 1, i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling bestemmes det, at med undtagelse af spørgsmål, der henhører under fællesskabernes eller regionernes kompetence, finder denne lov anvendelse på alle personer i såvel den offentlige som i den private sektor, herunder offentlige organer, navnlig hvad angår ansættelsesforholdene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme lovs artikel 7  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>) fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-6">
      »Enhver direkte sondring på grundlag af et af de beskyttede kriterier udgør direkte forskelsbehandling, medmindre denne direkte sondring er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at nå dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 8 i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-6">
      »Stk. 1 Uanset artikel 7 og med forbehold af andre bestemmelser i dette afsnit kan en direkte sondring på grundlag af alder, seksuel orientering, religiøs eller ideologisk overbevisning eller handicap på de områder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 4°, 5° og 7°, kun begrundes i regulære og afgørende erhvervsmæssige krav.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-6">
      Stk. 2 Der kan kun være tale om et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, såfremt:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-52" title="page-7">
      ‐ en bestemt egenskab, der har forbindelse med alder, seksuel orientering, religiøs eller ideologisk overbevisning eller med et handicap, er regulær og afgørende på grund af karakteren af de pågældende erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves, og
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-53" title="page-7">
      ‐ kravet bygger på et legitimt mål og står i rimeligt forhold til dette.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-7">
      Stk. 3 Det tilkommer retten at afgøre, om en sådan given egenskab i det konkrete tilfælde udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-7">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lovens artikel 9 fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-7">
      »Enhver direkte sondring på grundlag af et af de beskyttede kriterier udgør direkte forskelsbehandling,
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-58" title="page-7">
      ‐ medmindre den tilsyneladende neutrale bestemmelse, betingelse eller praksis, der ligger til grund for denne direkte sondring er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at nå dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-7">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 11, stk. 1, i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling bestemmes det, at »[e]n direkte eller indirekte sondring på grundlag af et af de beskyttede kriterier [ikke] anses […] for nogen form for forskelsbehandling, der er forbudt i medfør af denne lov, såfremt den pågældende direkte eller indirekte skelnen er fastsat ved eller i medfør af en lov«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 11. april 2016 blev OP, der er uddannet jurist, ansat af Commune d’Ans (Ans kommune, Belgien) (herefter »Commune d’Ans« eller »kommunen«) som kontraktansat på en tidsbegrænset kontrakt. Den 11. oktober 2016 blev hun forfremmet til kontorchef, og hendes kontrakt blev ændret til en tidsubegrænset kontrakt. Hun har til opgave at behandle kommunens offentlige udbud og udfører hovedsageligt sine opgaver uden at være i kontakt med borgerne, eller som den forelæggende ret har formuleret det »back office«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. februar 2021 meddelte OP, der er muslim, officielt Commune d’Ans, at hun havde til hensigt at bære islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen fra den 22. februar 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 18. februar 2021 traf Commune d’Ans en første individuel afgørelse, hvorved kommunen forbød OP at bære »symboler på overbevisninger«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>) under udøvelsen af sin erhvervsmæssige aktivitet »indtil vedtagelsen af et generelt regelsæt vedrørende brugen af symboler på overbevisninger i administrationen«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. februar 2021 traf Commune d’Ans efter at have hørt OP, der blev bistået af sin advokat, en anden afgørelse, der erstattede den første afgørelse og bekræftede forbuddet heri.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 29. marts 2021 ændrede Commune d’Ans artikel 9 i sit arbejdsregulativ. I den nye affattelse som følge af denne ændring bestemmer denne artikel, der nu har overskriften »Neutralitetspligt og tavshedspligt«, bl.a.  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>):</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-67" title="page-8">
      »Arbejdstageren har ytringsfrihed under overholdelse af neutralitetsprincippet, sin tavshedspligt og loyalitetspligt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-68" title="page-8">
      Arbejdstageren er forpligtet til at overholde neutralitetsprincippet, hvilket indebærer, at denne afholder sig fra enhver form for proselytisme, og at det er forbudt arbejdstageren at bære ethvert iøjnefaldende symbol, der kan afsløre vedkommendes ideologiske eller filosofiske tilhørsforhold eller politiske eller religiøse overbevisning. Denne regel gælder for arbejdstageren såvel ved kontakter med borgerne som i forholdet til dennes overordnede og kolleger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-69" title="page-8">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efterfølgende anlagde OP flere søgsmål ved de nationale domstole navnlig med henblik på at få fastslået, at Commune d’Ans havde krænket hendes religionsfrihed, og med påstand om suspension og annullation af kommunens afgørelser af 18. og 26. februar 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. maj 2021 anlagde OP et søgsmål med påstand om forbud  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>) ved tribunal du travail de Liège (arbejdsretten i første instans i Liège), navnlig med påstand om, at det fastslås, at hun er udsat for forskelsbehandling på grund af religion og køn, og at Commune d’Ans’ afgørelser af 18. og 26. februar 2021 og den i hovedsagen omhandlede regel er ugyldige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det forbud mod at bære islamisk hovedtørklæde, som Commune d’Ans pålagde OP i disse afgørelser, udgør en »direkte forskelsbehandling på grund af en direkte sondring på grundlag af det beskyttede kriterium »religiøs eller filosofisk overbevisning««. Selv om det ifølge denne ret nemlig kan antages at der i den kommunale administration fandtes en uskreven regel, der forbød anvendelsen af enhver form for »meget synlige, endog iøjnefaldende« symboler på overbevisninger, såsom det islamiske hovedtørklæde, fremgår det imidlertid af flere fotografier, som OP har fremlagt, at anvendelsen af diskrete symboler på overbevisninger blev tolereret. Denne direkte sondring er ikke begrundet i væsentlige og afgørende arbejdsmæssige krav, eftersom OP hovedsageligt udfører sine opgaver uden at være i kontakt med brugerne af den offentlige tjeneste. Den er heller ikke objektivt begrundet ved et legitimt mål, med hensyn til hvilket midlerne til gennemførelsen er hensigtsmæssige og nødvendige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår den i hovedsagen omhandlede regel har den forelæggende ret anført, at den har »kollektiv rækkevidde«, at den omfatter enhver form for synligt symbol på overbevisninger, og at Commune d’Ans ved vedtagelsen af denne regel har valgt den »eksklusive neutralitet«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Retten er af den opfattelse, at denne regel ikke udgør direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, men tilsyneladende en indirekte forskelsbehandling på grundlag af disse kriterier, idet retten bl.a. har bemærket, at medmindre man anser »den eksklusive neutralitet for at være et grundlæggende og selvfølgeligt retsstatsligt princip [i Belgien], der skal overholdes strengt af alle«, forekommer den foretagne sondring ikke begrundet ved et legitimt mål, eftersom OP hovedsageligt udfører sine opgaver uden at være i kontakt med brugerne af den offentlige tjeneste. Ifølge den forelæggende ret ser det desuden ud til, at Commune d’Ans praktiserer en neutralitet »med forskellig målestok«, dvs. eksklusiv for så vidt angår OP og mere inklusiv for så vidt angår dennes kolleger med andre ideologiske eller religiøse overbevisninger. Som følge heraf har den forelæggende ret midlertidigt givet OP lov til at bære et synligt symbol på overbevisninger, undtagen når hun er i kontakt med brugere af den offentlige tjeneste, og når hun udøver en myndighedsfunktion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den omstændighed, at der pålægges alle ansatte i en offentlig tjeneste, selv dem, der ikke har direkte kontakt med brugere af den offentlige tjeneste, en »eksklusiv og absolut« neutralitet, udgør et legitimt mål, og hvorvidt midlerne til at nå dette mål, nemlig forbuddet mod anvendelse af enhver form for symboler på overbevisninger, er hensigtsmæssige og nødvendige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har tribunal du travail de Liège (arbejdsretten i Liège i første instans) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-10">
      »1) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i direktiv [2000/78] fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-77" title="page-10">
      2) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i direktiv [2000/78] fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en skjult forskelsbehandling på grund af køn?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">OP, Commune d’Ans, den belgiske, den franske og den svenske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Den 31. januar 2023 er der afholdt retsmøde med deltagelse af OP, Commune d’Ans, den franske regering og Kommissionen, hvori de nævnte parter har afgivet indlæg og besvaret Rettens mundtlige spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil først undersøge det andet præjudicielle spørgsmål, som er blevet anfægtet af den franske regering med hensyn til formaliteten og af de fleste procesdeltagere med hensyn til relevansen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den i hovedsagen omhandlede regel kan anses for at være i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2000/78, for så vidt som det deri fastsatte forbud i højere grad synes at ramme kvinder end mænd og således kan udgøre en indirekte forskelsbehandling på grund af køn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at proceduren efter artikel 267 TEUF er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, som giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retter med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre den for dem verserende tvist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at opnå en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret kan bruge, er det påkrævet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og regler, som de forelagte spørgsmål vedrører, eller i al fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål. Domstolen har nemlig alene kompetence til at træffe afgørelse vedrørende fortolkningen af en EU-retsakt på grundlag af de faktiske omstændigheder, som den nationale ret har anført  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har i øvrigt også understreget nødvendigheden af, at den nationale ret anfører de nøjagtige grunde til, at den har rejst spørgsmål om fortolkningen af EU-retten og har fundet det nødvendigt at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål. Det er nødvendigt, at den nationale ret i det mindste i et vist omfang angiver begrundelsen for valget af de EU-retlige bestemmelser, som den ønsker fortolket, og angiver den forbindelse, som efter dens opfattelse består mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, der finder anvendelse i sagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er jeg enig med den franske regering i, at forelæggelsesafgørelsen ikke opfylder disse krav for så vidt angår det andet præjudicielle spørgsmål, hvorfor dette skal afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første indeholder forelæggelsesafgørelsen slet ingen faktiske omstændigheder, der giver mulighed for at vurdere, om der i denne sag foreligger en mulig indirekte forskelsbehandling på grund af køn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har den forelæggende ret ikke redegjort for grundene til, at den er blevet i tvivl om fortolkningen af de EU-retlige bestemmelser, hvortil retten har henvist i forbindelse med det andet præjudicielle spørgsmål, og for den forbindelse, som den har fastslået mellem disse bestemmelser og den tvist, der er indbragt for denne, for så vidt angår en sådan forskelsbehandling. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den i så henseende alene er baseret på visse argumenter, der er fremført af OP, uden at disse er præciseret yderligere. Den ordning, som er indført med artikel 267 TEUF, udgør imidlertid ikke en søgsmålsadgang for parterne i en sag ved den nationale ret, og den nationale ret er ikke, blot fordi en af parterne hævder, at sagen rejser spørgsmål om gyldigheden af EU-retten, tvunget til at lægge til grund, at der herved er rejst et sådant spørgsmål i denne artikels forstand  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder må det, således som alle parterne i sagen undtagen Commune d’Ans har anført i deres skriftlige indlæg, konstateres, at forskelsbehandling på grund af køn ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/78, som er den eneste EU-retsakt, der er nævnt i det andet spørgsmål. Der er derfor ikke anledning til at undersøge, om der foreligger en sådan forskelsbehandling i den foreliggende sag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at fastslå, at det andet præjudicielle spørgsmål bør afvises, og at det under alle omstændigheder er ufornødent at undersøge det.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den i hovedsagen omhandlede regel skaber direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2000/78. Ud fra dets formulering gælder forbuddet i denne regel mod at bære symboler på overbevisninger på arbejdet generelt og absolut for Commune d’Ans’ ansatte, dvs. både uanset karakteren af de funktioner, som de ansatte varetager (myndighedsfunktioner eller rent udførende funktioner), og de forhold, hvorunder de varetages (direkte kontakt med borgerne eller ej). Det skal anføres, at den forelæggende ret ikke har anmodet Domstolen om at tage stilling til, om denne regel om generel anvendelse er forenelig med de ovennævnte bestemmelser i direktiv 2000/78 og derved foretage en sondring mellem disse situationer. Det, som retten ønsker oplyst, er, om dette direktiv kan fortolkes således, at det tillader en offentlig enhed at tilrettelægge et »fuldstændig neutralt administrativt miljø« og følgelig at forbyde »alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg finder det i øvrigt hensigtsmæssigt at erindre om visse elementer, der kan anses for at være fastslået i retspraksis, og som er relevante i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis står det klart, at den i hovedsagen omhandlede regel er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/78. Dels finder dette direktiv nemlig, som det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, anvendelse både i den offentlige og den private sektor. Dels skal en regel, der forbyder anvendelsen af synlige symboler på overbevisninger, navnlig ideologiske eller religiøse, i forbindelse med udøvelsen af den erhvervsmæssige aktivitet, anses for at henhøre under »ansættelses- og arbejdsvilkår« som omhandlet i samme bestemmelses litra c).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst skal begrebet »religion« i artikel 1 i direktiv 2000/78 fortolkes således, at det omfatter både forum internum, dvs. den omstændighed at have en tro, og forum externum, dvs. bekendelsen til den religiøse tro i det offentlige rum  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>). Brugen af et islamisk hovedtørklæde udgør for en kvinde et udtryk for dennes tilhørsforhold til den muslimske religion. I den foreliggende sag fremgår det af de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har beskrevet, at dette netop er tilfældet med hensyn til OP, hvis oprigtige overbevisning ikke er blevet draget i tvivl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig skal det erindres, at der med direktiv 2000/78 alene fastsættes generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som overlader en skønsmargen til medlemsstaterne, henset til forskellene i disses tilgange med hensyn til den plads, som de internt tildeler religionen eller overbevisningerne. Direktivet gør det følgelig muligt at tage hensyn til den særlige kontekst i hver medlemsstat og at anerkende, at hver af disse har en skønsmargen inden for rammerne af den nødvendige forening af de forskellige omhandlede rettigheder og interesser for at sikre den rette afvejning af disse sidstnævnte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forlængelse af betragtningerne i det foregående punkt er jeg enig med den franske regering i, at denne skønsmargen er så meget desto større, når der er tale om principper, der kan berøre medlemsstaternes nationale identitet som omhandlet i artikel 4, stk. 2, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). I henhold til denne bestemmelse er Unionen forpligtet til at respektere medlemsstaternes nationale identitet, som er en naturlig del af deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, hvilket ifølge generaladvokat Kokott skal forstås som en forpligtelse til at respektere mange forskellige opfattelser og dermed de forskelle, der kendetegner de enkelte medlemsstater  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>). I lighed med generaladvokat Emiliou  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>) er jeg af den opfattelse, at det ikke tilkommer Den Europæiske Union for hver enkelt medlemsstat at fastlægge de forhold, som udgør en del af kernen i den nationale identitet, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, TEU. Medlemsstaterne har en væsentlig skønsbeføjelse i denne henseende, som dog ikke er ubegrænset  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Desuden skal opfattelsen af den nationale identitet navnlig være forenelig med de grundlæggende værdier for Unionen (artikel 2 TEU)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uden på dette trin at foregribe besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt dette er tilfældet i den foreliggende sag, er jeg i denne forbindelse ligeledes enig med den franske regering, når den har anført, at fastsættelsen af begrænsninger for offentligt ansattes frihed til at give udtryk for deres politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger under udøvelsen af deres arbejde i visse medlemsstater kan være så vigtig, at den henhører under den nationale identitet, som den manifesteres i de grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng forekommer det mig ligeledes relevant at fremhæve, at den nationale identitet navnlig gør det muligt at »begrænse EU-rettens indvirkning på områder, der anses for væsentlige for medlemsstaterne«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>), og at EU-institutioner, ‑organer, ‑kontorer og ‑agenturer som følge heraf skal tage behørigt hensyn til denne, når de fortolker og anvender EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Min besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål vil være opbygget som følger. Først vil jeg undersøge, om den i hovedsagen omhandlede regel kan udgøre direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Dernæst vil jeg analysere spørgsmålet om, hvorvidt denne regel kan skabe indirekte forskelsbehandling på grundlag af disse kriterier. Endelig vil jeg behandle muligheden for i det foreliggende tilfælde at anvende visse undtagelser fra det forbud mod sådanne former for forskelsbehandling, der er fastsat i direktiv 2000/78, selv om dette aspekt ikke udtrykkeligt er nævnt i forelæggelsesafgørelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet, om der foreligger direkte forskelsbehandling</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er med henvisning til dommen i sagen G4S Secure Solutions af den opfattelse, at den i hovedsagen omhandlede regel ikke udgør direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ikke desto mindre har den anmodet Domstolen om at tage stilling til dette spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den sag, der gav anledning til denne dom, var Domstolen blevet spurgt, om en intern regel i en privat virksomhed, som generelt forbød anvendelsen af synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen, udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). I den nævnte dom fastslog Domstolen, at en sådan regel ikke udgør en sådan forskelsbehandling, eftersom den uden forskel omhandler enhver tilkendegivelse af sådanne overbevisninger og behandler alle arbejdstagerne i virksomheden på samme måde, idet disse generelt og udifferentieret pålægges bl.a. at bære neutral beklædning i modsætning til sådanne symboler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har bekræftet denne tilgang i dommen i sagen WABE og MH Müller Handel og i S.C.R.L.-dommen, idet den har tilføjet, at eftersom alle personer kan have enten en religion eller religiøse, ideologiske eller spirituelle overbevisninger, indfører en sådan regel ikke – for så vidt som den anvendes generelt og udifferentieret – en ulige behandling på grund af et kriterium, der er uadskilleligt forbundet med religion eller tro  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>). I dommen i sagen WABE og MH Müller Handel bemærkede Domstolen endvidere, at den omstændighed, at visse arbejdstagere følger religiøse krav, der pålægger dem at bære en bestemt beklædning, ikke kan rejse tvivl om denne vurdering. Den anførte, at selv om en intern regel, der foreskriver neutral beklædning, er af en art, der kan foranledige en særlig gene for sådanne arbejdstagere, har denne omstændighed imidlertid ingen betydning for konstateringen af, at denne regel principielt ikke indfører en ulige behandling mellem arbejdstagere, der er støttet på et kriterium, som er uadskilleligt forbundet med religion eller tro  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lighed med Commune d’Ans og den franske regering tilslutter jeg mig fuldt ud Domstolens tilgang i de nævnte domme, og jeg ser ingen grund til at fravige denne tilgang i den foreliggende sag, der, som allerede anført ovenfor, vedrører den offentlige sektor og ikke den private.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom den i hovedsagen omhandlede interne regel uden forskel omhandler enhver tilkendegivelse af sådanne overbevisninger, navnlig religiøse, skal den følgelig anses for at behandle alle de ansatte i Commune d’Ans på samme måde, idet disse generelt og udifferentieret navnlig pålægges at bære neutral beklædning i modsætning til sådanne symboler. En sådan regel indfører derfor ikke direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der kan dog være grund til at konstatere, at der foreligger en sådan forskelsbehandling, såfremt den i hovedsagen omhandlede regel skal forstås således, at den udelukkende tager sigte på anvendelsen af iøjnefaldende, fladedækkende symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger, hvilket efter min opfattelse kan omfatte det islamiske hovedtørklæde. Som Domstolen allerede har fastslået, kan en intern regel i en virksomhed, der kun forbyder, at der bæres iøjnefaldende symboler på bl.a. religiøse og ideologiske overbevisninger, udgøre direkte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 i de tilfælde, hvor dette kriterium er uadskilleligt forbundet med en eller flere bestemte religioner eller trosretninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Den i hovedsagen omhandlede regel omfatter enhver form for »iøjnefaldende« [fransk: »ostensible«] symbol, en betegnelse, som den forelæggende ret, efter min opfattelse med rette, sidestiller med »synlig« [fransk: »visible«], og synes dermed ikke at være begrænset til iøjnefaldende, fladedækkende symboler, hvilket det tilkommer denne ret at efterprøve.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer ligeledes den forelæggende ret at efterprøve, om Commune d’Ans i realiteten faktisk anvender den i hovedsagen omhandlede regel generelt og uden forskel, og navnlig, om kommunen behandler OP på samme måde som enhver anden ansat, som har givet udtryk for sin religion eller for sin religiøse eller ideologiske overbevisning ved synligt at bære symboler på overbevisninger. Jeg konstaterer nemlig, at den forelæggende ret i forelæggelsesafgørelsen har anført, at Commune d’Ans »praktiserer en neutralitet med forskellig målestok med hensyn til sted og tid, eksklusiv for så vidt angår OP og mindre eksklusiv, eller mere inklusiv, for så vidt angår hendes kolleger med andre overbevisninger«, og at OP har fremlagt »tilstrækkelige beviser« for dette. I deres skriftlige indlæg har OP og den svenske regering gjort gældende, at der dermed er grundlag for at konkludere, at der foreligger direkte forskelsbehandling i denne sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse betragtninger foreslår jeg, at Domstolen i første omgang besvarer det første præjudicielle spørgsmål med, at artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en bestemmelse i en offentlig enheds arbejdsregulativ, der med henblik på at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø forbyder de ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, ikke udgør direkte forskelshandling på grund af religion eller tro som omhandlet i dette direktiv i forhold til de ansatte, der ønsker at udøve deres religions- og samvittighedsfrihed ved synligt at bære et religiøst betinget symbol eller en religiøst betinget beklædning, når denne bestemmelse anvendes generelt og udifferentieret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet, om der foreligger indirekte forskelsbehandling</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er af den opfattelse, at den i hovedsagen omhandlede regel skaber indirekte forskelsbehandling grund af religion eller tro.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er fast retspraksis, at en intern regel som den i hovedsagen omhandlede kan udgøre en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, såfremt det godtgøres, at den tilsyneladende neutrale forpligtelse, som reglen indeholder, reelt medfører, at personer med en bestemt religion eller tro stilles særlig ufordelagtigt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er af den opfattelse, som den svenske regering og Kommissionen også har anført, at selv om den i hovedsagen omhandlede regel tilsyneladende er neutral, kan det ikke udelukkes, at den i praksis i højere grad berører de af Commune d’Ans’ ansatte, som følger religiøse krav, der pålægger dem at bære en bestemt beklædning, og navnlig kvindelige arbejdstagere, der bærer hovedtørklæde på grund af deres muslimske tro. I denne forbindelse tilslutter jeg mig generaladvokat Sharpstons bemærkning i hendes forslag til afgørelse i Bougnaoui og ADDH-sagen, hvorefter de pågældende ansatte »[h]vis de skal være tro mod deres religiøse overbevisning, […] intet andet valg [har] end at tilsidesætte reglen og tage følgerne«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>). Det tilkommer imidlertid i sidste ende den forelæggende ret at efterprøve dette punkt på baggrund af de faktiske omstændigheder, som den er blevet forelagt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78 udgør en sådan ulige behandling imidlertid ikke indirekte forskelsbehandling som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra b), såfremt den er objektivt begrundet i et legitimt mål, og såfremt midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Disse betingelser skal fortolkes strengt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er, endnu en gang, den forelæggende ret, som det tilkommer at tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang den i hovedsagen omhandlede regel er i overensstemmelse med de nævnte betingelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>). Domstolen, hvis opgave det er at give den forelæggende ret et fyldestgørende svar, er dog kompetent til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlæg at vejlede den nævnte ret på en sådan måde, at denne kan træffe sin afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>). Det er det spørgsmål, jeg vil behandle i det følgende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et legitimt mål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår betingelsen om, at der skal foreligge et legitimt mål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>), fremgår det af forelæggelsesafgørelsen og af Commune d’Ans’ skriftlige og mundtlige indlæg, at kommunen har begrundet det forbud mod at bære symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger, som er pålagt kommunens ansatte under udførelsen af deres opgaver, med princippet om statens (eller den offentlige tjenestes) neutralitet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>) og med kommunens ønske om at tilrettelægge et »fuldstændig neutralt administrativt miljø«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">41</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lighed med de fleste af parterne i sagen er jeg af den opfattelse, at en offentlig enheds, såsom Commune d’Ans’, ønske om at føre en politik om politisk, filosofisk eller religiøs neutralitet i princippet kan udgøre et legitimt mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til forskel fra det, som Domstolen fastslog i dommen i sagen G4S Secure Solutions, dommen i sagen WABE og MH Müller Handel og S.C.R.L.-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">42</a>
</span>), kan den offentlige arbejdsgivers ønske om at føre en sådan politik i en sag som den foreliggende, der vedrører den offentlige sektor og ikke den private, ganske vist ikke vedrøre friheden til at oprette og drive egen virksomhed, der er anerkendt i artikel 16 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">43</a>
</span>). Til gengæld kan den efter min opfattelse mere generelt være knyttet til behovet for at beskytte andres rettigheder og friheder, der bl.a. kræver respekt for alle borgeres ideologiske eller religiøse overbevisninger og en ligeværdig og ikkeforskelsbehandlende behandling af brugerne af den offentlige tjeneste. Som den belgiske regering har anført i sit skriftlige indlæg i form af et citat af en passage i en dom afsagt af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Belgien) den 27. marts 2013, skal den offentlige myndighed i en demokratisk retsstat være neutral, »fordi den er alle borgeres myndighed og myndighed for alle borgere, og fordi den i princippet skal behandle disse ens uden forskelsbehandling på grund af deres religion, deres tro eller deres præferencer for et fællesskab eller et parti«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">44</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet, om der foreligger en objektiv begrundelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal undersøges, om den offentlige arbejdsgivers, i den foreliggende sag Commune d’Ans’, ønske om at føre en neutralitetspolitik kan udgøre en objektiv begrundelse for en mulig ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro. I denne forbindelse er Domstolens praksis, der er udviklet i forhold til den private sektor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">45</a>
</span>), hvorefter den objektive karakter af en sådan begrundelse kun kan konstateres, når der foreligger et reelt behov hos denne arbejdsgiver, hvilket det påhviler denne at godtgøre, efter min opfattelse ligeledes fuldt ud relevant i den foreliggende sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af Kommissionens skriftlige indlæg og drøftelserne i retsmødet, at der i Belgien findes forskellige, eller endog modsatrettede, opfattelser af princippet om statens neutralitet, nemlig i det væsentlige den »inklusive neutralitet«, den »eksklusive neutralitet« og opfattelser derimellem. Den inklusive opfattelse af neutraliteten er baseret på den tanke, at en offentligt ansats fremtræden skal adskilles fra den måde, hvorpå denne sikrer den offentlige tjeneste. Ifølge denne opfattelse er det afgørende neutraliteten i den ansattes handlinger og ikke i dennes fremtræden, hvorfor en ansat ikke kan forbydes at bære symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger. Den eksklusive opfattelse af neutraliteten hviler til gengæld på den antagelse, at både den ansattes handlinger og dennes fremtræden skal være strengt neutral. Ifølge denne opfattelse skal det være forbudt for alle offentligt ansatte at bære sådanne symboler på arbejdet, uanset karakteren af deres arbejdsopgaver og den sammenhæng, hvori de udføres. Der findes ligeledes mere moderate opfattelser af neutraliteten, der placerer sig mellem de to ovenfor beskrevne opfattelser. De går f.eks. ud på, at et sådant forbud kun skal gælde for ansatte, der er i direkte kontakt med borgerne, eller for dem, der varetager myndighedsfunktioner, i modsætning til rent udførende funktioner.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har Commune d’Ans, som den forelæggende ret udtrykkeligt har fremhævet, ved vedtagelsen af denne regel frivilligt valgt den »eksklusive neutralitet«, nærmere bestemt med henblik på at skabe et »fuldstændig neutralt administrativt miljø«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">46</a>
</span>). Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Commune d’Ans med henblik på at begrunde dette mål i det væsentlige blot har henvist til et »tvingende socialt behov«, som kommunen kun har forsøgt at godtgøre ved at fremsætte kortfattede og abstrakte bemærkninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">47</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse bør den forelæggende ret ud fra to synsvinkler, der er alternativer og ikke nødvendigvis kumulative, vurdere, om Commune d’Ans, som bevisbyrden påhviler i denne forbindelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">48</a>
</span>), i tilstrækkelig grad har godtgjort, at dens valg af en eksklusiv forståelse af princippet om statens neutralitet opfylder et reelt behov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal dette spørgsmål undersøges ud fra et retligt synspunkt. Eftersom det ikke tilkommer Domstolen at tage stilling til den nationale lovgivning, endsige at afveje de forskellige fortolkninger af et begreb eller princip i national ret og fastslå, hvilken af disse fortolkninger der er den rette, vil jeg i denne forbindelse begrænse mine bemærkninger nedenfor til visse overvejelser, der fremgår af sagsakterne og nogle mundtlige indlæg i retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg konstaterer således, at ingen af parterne i sagen har henvist til nogen form for national lovgivning, der forpligter Commune d’Ans til at anvende en eksklusiv forståelse af neutraliteten og dermed til at pålægge sine ansatte et absolut forbud mod at bære symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det ser tillige ud til, at princippet om statens neutralitet, selv om det generelt kvalificeres som et forfatningsretligt princip, ikke er fastsat som sådan i den belgiske forfatning, med undtagelse af det meget specifikke undervisningsområde, og især at dets rækkevidde og omfang ikke er fastlagt klart og ensartet i den belgiske retsorden. Jeg er derfor af den opfattelse, at dette princip ikke i sig selv kræver, at det forbydes offentlige ansatte at bære symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, og at det ej heller udelukker muligheden for et sådant forbud.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ovenstående konstatering leder mig endvidere til den opfattelse, i modsætning til det af den franske regering fremførte, at artikel 4, stk. 2, TEU ikke spiller nogen særlig rolle i den foreliggende sag. Den omstændighed, at der tilsyneladende slet ikke findes en forfatningsmæssig definition af rækkevidden og indholdet af princippet om statens neutralitet, sammenholdt med det forhold, at den belgiske regering hverken har fundet det hensigtsmæssigt at foreslå et svar på det første præjudicielle spørgsmål, idet den har foretrukket at henvise til Domstolens skøn i denne forbindelse, eller at deltage i retsmødet, synes at indikere, at dette princip, i det mindste i den eksklusive udformning, ikke henhører under Kongeriget Belgiens nationale identitet i denne bestemmelses forstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det efterprøves, om Commune d’Ans’ valg af den eksklusive forståelse af statens neutralitet er begrundet i elementer af faktuel karakter. I denne henseende vil jeg påpege, at Kommissionen i sit skriftlige indlæg har anført, at denne forståelse ikke deles af alle belgiske kommuner, og som eksempler har nævnt kommunerne Gand (Belgien) og Maline (Belgien), der uden forbehold tillader, at personalet i deres administration bærer symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, og at ingen af parterne har modsagt Kommissionen på dette punkt i retsmødet. Det kan ikke udelukkes, at en sådan løsning ikke kan overføres på Commune d’Ans, eksempelvis fordi der muligvis på dennes område findes store samfundsmæssige spændinger eller alvorlige sociale problemer eller proselytiske handlinger inden for kommunens egen administration eller en konkret risiko for konflikter mellem ansatte i forbindelse med sådanne overbevisninger. I denne henseende vil jeg gentage, at det påhviler Commune d’Ans at føre konkret bevis for sådanne elementer, og at det tilkommer den forelæggende ret at bedømme deres relevans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet, om de anvendte midler til at gennemføre det legitime mål er hensigtsmæssige og nødvendige</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt den forelæggende ret, henset til oplysningerne i de foregående punkter i dette forslag til afgørelse, konkluderer, at Commune d’Ans’ ønske om at skabe et »fuldstændig neutralt administrativt miljø« ved at føre en politik om eksklusiv neutralitet objektivt kan begrunde en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, tilkommer det endvidere denne ret at vurdere, om forbuddet i den i hovedsagen omhandlede regel er hensigtsmæssigt og nødvendigt med henblik på at opfylde dette mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår det første af disse krav anser jeg det for uomtvisteligt, at såfremt alle ansatte i Commune d’Ans skal udføre deres opgaver uden at fremvise synlige symboler på bl.a. ideologiske eller religiøse overbevisninger, vil dette bidrage til at gennemføre politikken om eksklusiv neutralitet, som denne kommune har valgt at føre. Det skal dog endvidere undersøges, om denne politik reelt anvendes på en sammenhængende og systematisk måde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">49</a>
</span>). Som allerede anført i punkt 55 i dette forslag til afgørelse nærer den forelæggende ret tvivl i denne henseende. Såfremt denne tvivl viser sig at være begrundet, opfylder den i hovedsagen omhandlede regel ikke blot ikke kravet om, at midlerne til gennemførelse af det legitime mål skal være hensigtsmæssige, men den udgør desuden direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår det andet krav indebærer dette, at det skal vurderes, om forbuddet i medfør af den i hovedsagen omhandlede regel er begrænset til det »strengt nødvendige«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">50</a>
</span>). I denne henseende skal jeg erindre om, at dette forbud gælder generelt og absolut, dvs. uafhængigt af både karakteren af de funktioner, som den ansatte varetager, og den sammenhæng, hvori disse funktioner indgår, og at Domstolen er blevet anmodet om at vurdere, om dette forbud som helhed betragtet er foreneligt med direktiv 2000/78  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">51</a>
</span>). Den forelæggende ret skal derfor anvende kriteriet om nødvendighed på forbuddet i denne udformning. Med henblik herpå kan der, med en retfærdig afvejning af interesserne i den foreliggende sag, tages hensyn til de faktuelle betragtninger, som jeg har anført i punkt 73 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen i anden omgang besvarer det første præjudicielle spørgsmål med, at artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, som følger af en bestemmelse i en offentlig enheds arbejdsregulativ, der forbyder de ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, kan være begrundet i denne enheds ønske om at tilrettelægge et helt neutralt administrativt miljø, for så vidt som, for det første, dette ønske opfylder et reelt behov hos denne enhed, hvilket det påhviler denne at godtgøre, og for det andet, denne ulige behandling er egnet til at sikre en ordentlig gennemførelse af dette ønske, og, for det tredje, dette forbud er begrænset til det strengt nødvendige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mulighederne for undtagelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt det konkluderes, at den i hovedsagen omhandlede regel udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, kan den falde uden for forbuddet i henhold til direktiv 2000/78, såfremt en af de deri fastsatte undtagelser finder anvendelse, og særligt dem i direktivets artikel 2, stk. 5, og artikel 4, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har ganske vist ikke udtrykkeligt spurgt Domstolen om de to undtagelser, der i øvrigt ikke som sådan synes at være blevet påberåbt af Commune d’Ans. Spørgsmålet om anvendelsen af de nævnte undtagelser er imidlertid blevet rejst af OP og den franske regering i deres skriftlige indlæg for så vidt angår artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 og er blevet drøftet i retsmødet for så vidt angår samme direktivs artikel 2, stk. 5. Med henblik på at give den forelæggende ret et fyldestgørende svar vil jeg i det følgende undersøge muligheden for at anvende disse undtagelser i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 indfører en undtagelse til princippet om forbud mod forskelsbehandling og skal fortolkes strengt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">52</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har fastslået, at begrebet »foranstaltninger fastsat ved national lovgivning« som omhandlet i denne bestemmelse ikke kun begrænser sig til foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til en lovgivningsprocedure, men ligeledes omfatter foranstaltninger, der er indført ved en tilstrækkelig præcis kompetenceregel  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-53" href="#t-53">53</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt det i det foreliggende tilfælde konkluderes, at der foreligger ulige behandling, er denne en følge af det forbud, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede regel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Kommissionen har fremhævet i retsmødet, udgør denne regel imidlertid åbenbart ikke en retsakt, der hidrører fra en lovgivningsprocedure, dvs. en lov i formel forstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden, og selv om det tilkommer den forelæggende ret at tage endelig stilling til dette punkt, forekommer det mig ved første øjekast heller ikke, at det omhandlede forbud kan anses for at være indført »ved en tilstrækkelig præcis kompetenceregel« som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i punkt 81 i dette forslag til afgørelse. I denne henseende skal det konstateres, at ingen af parterne i sagen har været i stand til at identificere nogen form for regler i nationale love eller bestemmelser, der kan give en offentlig enhed såsom Commune d’Ans beføjelse til at vedtage regler, »som i et demokratisk samfund er nødvendige […] for at beskytte andres rettigheder og friheder«. Den omstændighed, som Commune d’Ans har påberåbt sig i retsmødet, at kommunen i henhold til den belgiske forfatning har bemyndigelse til at regulere ethvert spørgsmål af kommunal interesse med forbehold af tilsynsmyndighedens intervention, kan efter min opfattelse ikke sidestilles med en sådan beføjelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold af den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, er jeg tilbøjelig til at konkludere, at undtagelsen i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den franske regering kan den i hovedsagen omhandlede regel være begrundet på grundlag af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78. På grund af karakteren af deres erhvervsmæssige aktivitet er offentligt ansatte nemlig pålagt en streng neutralitetspligt, hvoraf der følger det regulære og afgørende erhvervsmæssige krav om forbud mod at tilkendegive deres politiske, ideologiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">OP har bestridt denne fortolkning og i det væsentlige gjort gældende, at der med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse skal tages hensyn til karakteren af den pågældende erhvervsmæssige aktivitet og den sammenhæng, hvori den udøves. I det foreliggende tilfælde består hendes arbejde imidlertid i at behandle juridiske spørgsmål i tilknytning til Commune d’Ans’ offentlige udbud og udføres, uden at hun er i kontakt med borgerne. Der kan derfor ikke være tale om et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal erindres, at såfremt betingelserne i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78, som jeg vil undersøge én for én i det følgende, er opfyldt, falder en ulige behandling, som ellers ville udgøre forskelsbehandling, direkte som indirekte, uden for direktivets anvendelsesområde. Det skal ligeledes erindres, at for så vidt som denne bestemmelse, sammenholdt med 23. betragtning til nævnte direktiv, der henviser til »meget begrænsede omstændigheder«, hvorunder ulige behandling kan retfærdiggøres, tillader at fravige princippet om forbud mod forskelsbehandling, skal bestemmelsen fortolkes strengt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-54" href="#t-54">54</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første tilkommer det medlemsstaterne i givet fald at »fastsætte«, at en ulige behandling, som er baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 i direktiv 2000/78 anførte grunde, ikke udgør forskelsbehandling. I det foreliggende tilfælde synes Kongeriget Belgien at have gjort brug af denne mulighed, i det mindste for så vidt angår tilfælde med direkte ulige behandling, med vedtagelsen af artikel 8 i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling, hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal den ulige behandling for det andet for ikke at skulle kvalificeres som forskelsbehandling være »baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 i [dette direktiv] anførte grunde«. Domstolen har i denne henseende fastslået, at det, som skal udgøre et regulært krav, er en egenskab, som er knyttet til begrundelsen for den ulige behandling, og ikke begrundelsen i sig selv  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-55" href="#t-55">55</a>
</span>). Dette er efter min opfattelse netop tilfældet i den foreliggende sag. Forbuddet mod, at ansatte ved Commune d’Ans bærer symboler, der kan afsløre deres tilhørsforhold til navnlig en given religion, som det islamiske hovedtørklæde, der er et udtryk for den muslimske tro, udgør nemlig en egenskab, der har forbindelse med religion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje skal den pågældende egenskab udgøre »et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav«, og dette krav skal være »objektivt«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-56" href="#t-56">56</a>
</span>) begrundet i karakteren af eller den sammenhæng, hvori de omhandlede erhvervsaktiviteter udøves. I denne forbindelse tilslutter jeg mig fuldt ud generaladvokat Sharpstons standpunkt, hvorefter anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal være specifik, og bestemmelsen ikke kan bruges til at begrunde en generel undtagelse, som omfatter alle aktiviteter, som en arbejdstager potentielt vil kunne udføre  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-57" href="#t-57">57</a>
</span>). For så vidt angår det konkrete foreliggende tilfælde har jeg dog vanskeligt ved at se, hvordan den omstændighed, at OP bærer det islamiske hovedtørklæde, på nogen måde skulle forhindre hende i at varetage sine opgaver som ansat jurist i en kommunal administration i fuldt omfang. Forelæggelsesafgørelsen indeholder i øvrigt intet, der kan pege i denne retning. Dette gælder så meget desto mere, som de samme opgaver i andre belgiske kommuner udføres af ansatte, uden at disse er pålagt nogen begrænsninger med hensyn til brugen af religiøse beklædningsgenstande, og uanset om de er i direkte kontakt med borgerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det fjerde angår den betingelse, at det mål, der forfølges, skal være legitimt, og kravet skal stå i rimeligt forhold hertil, vil jeg, for så vidt det er nødvendigt at undersøge denne betingelse, tillade mig at henvise til min analyse i punkt 62-64 og 76 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold af den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, er jeg derfor at den opfattelse, at undtagelsen i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 heller ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare de spørgsmål, som tribunal du travail de Liège (arbejdsretten i første instans i Liège, Belgien) har stillet, således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-157" title="page-26">
      »1) Artikel 2, stk. 2, litra a) i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-158" title="page-26">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-159" title="page-26">
      en bestemmelse i en offentlig enheds arbejdsregulativ, der med henblik på at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø forbyder de ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, ikke udgør direkte forskelshandling på grund af religion eller tro som omhandlet i dette direktiv i forhold til de ansatte, der ønsker at udøve deres religions- og samvittighedsfrihed ved synligt at bære et religiøst betinget symbol eller en religiøst betinget beklædning, når denne bestemmelse anvendes generelt og udifferentieret.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-160" title="page-26">
      2) Artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-161" title="page-26">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-162" title="page-26">
      en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, som følger af en bestemmelse i en offentlig enheds arbejdsregulativ, der forbyder de ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, kan være begrundet i denne enheds ønske om at tilrettelægge et helt neutralt administrativt miljø, for så vidt som, for det første, dette ønske opfylder et reelt behov hos denne enhed, hvilket det påhviler denne at godtgøre, og for det andet, denne ulige behandling er egnet til at sikre en ordentlig gennemførelse af dette ønske, og, for det tredje, dette forbud er begrænset til det strengt nødvendige.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – EFT 2000, L 303, s. 16.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Ved »islamisk hovedtørklæde«, også betegnet som »hijab«, forstås et klædningsstykke, der dækker hår, ører og hals, mens ansigtet lades synligt.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Domme af 14.3.2017, G4S Secure Solutions (C-157/15, herefter »dommen i sagen G4S Secure Solutions«, EU:C:2017:203) og Bougnaoui og ADDH (C-188/15, herefter »Bougnaoui og ADDH-dommen«, EU:C:2017:204), af 15.7.2021, WABE og MH Müller Handel (C-804/18 og C-341/19, herefter »dommen i sagen WABE og MH Müller Handel«, EU:C:2021:594), og af 13.10.2022, S.C.R.L. (Religiøst betinget beklædning) (C-344/20, herefter »S.C.R.L.-dommen«, EU:C:2022:774).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Domstolen har præciseret, at med henblik på anvendelsen af direktiv 2000/78 er ordene »religion« og »tro« udtryk for to sider af »samme grund til forskelsbehandling«, og at grunden til forskelsbehandling på grund af »religion eller tro« både omfatter religiøs og ideologisk eller åndelig overbevisning (S.C.R.L.-dommen, præmis 26, 27 og 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Moniteur belge af 30.5.2007, s. 29016.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Afsnit II i lov om bekæmpelse af forskelsbehandling med overskriften »Begrundelser for sondring« omfatter artikel 7-13.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Ifølge OP er hendes direkte kontakter med borgerne begrænset til personlig modtagelse af tilbud, såfremt indsendelse ad elektronisk vej ikke er obligatorisk, hvilket er uhyre sjældent, og til lejlighedsvis repræsentation af Commune d’Ans ved en klageinstans i Région wallonne (regionen Vallonien, Belgien) vedrørende byggetilladelser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Ved udtrykket »symboler på overbevisninger«, der sædvanligvis anvendes i Belgien, forstås enhver genstand og ethvert billede, klædningsstykke eller symbol, der er udtryk for et tilhørsforhold til en politisk, ideologisk eller religiøs overbevisning.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – I forelæggelsesafgørelsen nævnes, at der findes en uskreven regel i den kommunale administration, der sædvanligvis anerkendes og overholdes, hvorefter dennes ansatte altid afholder sig fra at bære symboler på overbevisninger under udøvelsen af deres erhvervsmæssige aktivitet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – I det følgende i dette forslag til afgørelse henvises der til reglen som fastsat i denne ændrede affattelse af artikel 9 i Commune d’Ans’ arbejdsregulativ som »den i hovedsagen omhandlede regel«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Dette søgsmål er både baseret på lov om bekæmpelse af forskelsbehandling og lov af 10.5.2007 om bekæmpelse af forskelsbehandling mellem kvinder og mænd (Moniteur belge af 30.5.2007, s. 29031).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Med hensyn til sondringen mellem eksklusiv neutralitet og inklusiv neutralitet jf. punkt 66 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Dom af 1.8.2022, Vyriausioji tarnybinės etikos komisija (C-184/20, EU:C:2022:601, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Dom af 2.3.2023, Bursa Română de Mărfuri (C-394/21, EU:C:2023:146, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Dom af 9.9.2021, Toplofikatsia Sofia m.fl. (C-208/20 og C-256/20, EU:C:2021:719, præmis 19).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Kendelse af 3.7.2014, Talasca (C-19/14, EU:C:2014:2049, præmis 22).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 58.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – S.C.R.L.-dommen, præmis 48-50 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 7.9.2022, Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:638, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Stolitjna Obsjtjina, rajon »Pantjarevo« (C-490/20, EU:C:2021:296, punkt 71).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Generaladvokat Emilious forslag til afgørelse Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:166, punkt 86).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Generaladvokat Emilious forslag til afgørelse Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:166, punkt 86).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Stolitjna Obsjtjina, rajon »Pantjarevo« (C-490/20, EU:C:2021:296, punkt 73), og generaladvokat Emilious forslag til afgørelse Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:166, punkt 87).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Stolitjna Obsjtjina, rajon »Pantjarevo« (C-490/20, EU:C:2021:296, punkt 86).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse G4S Secure Solutions (C-157/15, EU:C:2016:382, punkt 32) og generaladvokat Emilious forslag til afgørelse Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:166, punkt 83). Jf. ligeledes analogt dom af 15.7.2021, Ministrstvo za obrambo (C-742/19, EU:C:2021:597, præmis 43-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – I den pågældende dom var sagsøgeren, der var muslim, blevet afskediget af den private virksomhed, hvor hun var ansat, fordi hun nægtede at undlade at bære islamisk hovedtørklæde i arbejdstiden og dermed overtrådte en bestemmelse i virksomhedens interne regelsæt, hvorefter »det ikke er tilladt arbejdstagerne på arbejdspladsen at bære synlige symboler på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning eller at udføre ritualer i henhold dertil«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Dommen i sagen G4S Secure Solutions, præmis 30 og 32.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 52, og S.C.R.L.-dommen, præmis 33 og 34. Den første af disse domme vedrørte navnlig en tjenesteinstruks i en virksomhed, der driver daginstitutioner, hvorefter det var forbudt for de ansatte at bære synlige symboler på deres politiske, ideologiske eller religiøse holdninger over for forældre, børn og tredjeparter på arbejdspladsen. Den anden dom vedrørte en bestemmelse i en privat virksomheds arbejdsregulativ, der forbød arbejdstagerne mundtligt, ved deres påklædning eller på anden vis at give udtryk for, hvad der er deres religiøse, ideologiske eller politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 53.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 72 og 73, og S.C.R.L.-dommen, præmis 31.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – S.C.R.L.-dommen, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Bougnaoui og ADDH (C-188/15, EU:C:2016:553 , punkt 110).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Dommen i sagen G4S Secure Solutions, præmis 34, og dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 59.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. i denne retning dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 61 og 62.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Dommen i sagen G4S Secure Solutions, præmis 36.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – Dom af 2.2.2023, Freikirche der Siebenten-Tags-Adventisten in Deutschland (C-372/21, EU:C:2023:59, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – Direktiv 2000/78 definerer ikke dette begreb som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – I sine skriftlige og mundtlige indlæg har Commune d’Ans endvidere påberåbt sig princippet om upartiskhed. Etymologisk set betegner begrebet »neutralitet« en tilstand, hvor en person eller enhed afholder sig fra at vælge og indtager et tilbageholdende standpunkt, mens begrebet »upartiskhed« indebærer, at der træffes en afgørelse, men uden tilkendegivelse af en personlig præference. Jeg mener dog ikke, at der skal sondres strengt mellem de to begreber med henblik på den foreliggende sag. Neutralitetsprincippet, som anført i det foreliggende tilfælde, forekommer mig at være uløseligt forbundet med princippet om upartiskhed, for så vidt som det er tænkt som en garanti for den offentlige myndigheds upartiskhed.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">41</a>
</span>) – I begrundelsen for ændringen af Commune d’Ans’ arbejdsregulativ er bl.a. anført følgende: »[P]rincippet, hvorefter ansatte i den kommunale administration er forpligtet til at afholde sig fra at tilkendegive deres ideologiske, religiøse og filosofiske overbevisninger med ydre symboler, er udtryk […] for ønsket om at opretholde den grundlæggende værdi om neutralitet i den offentlige tjeneste, og blandt de forskellige mulige udformninger af neutralitetsprincippet har myndigheden i tilrettelæggelsen af sine tjenesteydelser til hensigt at fremme et fuldstændig neutralt administrativt miljø.«</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">42</a>
</span>) – Dommen i sagen G4S Secure Solutions, præmis 38, dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 63, og S.C.R.L.-dommen, præmis 39.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">43</a>
</span>) – Som præciseret af generaladvokat Kokott i dennes forslag til afgørelse G4S Secure Solutions (C-157/15, EU:C:2016:382, punkt 81), er det en del af denne frihed, »at den erhvervsdrivende som udgangspunkt selv bestemmer, hvordan og på hvilke betingelser arbejdsopgaverne i virksomheden organiseres og udføres, samt i hvilken form den erhvervsdrivendes produkter og tjenesteydelser udbydes«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">44</a>
</span>) – C.E., dom nr. 223 042, af 27.3.2013, præmis VI.2.6.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">45</a>
</span>) – S.C.R.L.-dommen, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis. I denne henseende kan jeg kun tilslutte mig Domstolens præciserende bemærkning i denne doms artikel 41, hvori det anføres, at »[d]enne fortolkning er inspireret af et ønske om principielt at tilskynde til tolerance og respekt for samt accept af en større grad af diversitet og at undgå en omgåelse ved indførelsen af en neutralitetspolitik i virksomheden til skade for de arbejdstagere, der følger religiøse krav, som pålægger dem at bære en bestemt beklædning«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">46</a>
</span>) – Jf. fodnote 41 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">47</a>
</span>) – Commune d’Ans har således henvist til »selve lokalernes indretning«, der indebærer, at de ansatte til enhver tid kan passere en borger, og til den omstændighed, at »den neutralitet i fremtræden, der er pålagt alle ansatte, ikke blot har en mønsterfunktion med hensyn til den holdning, der skal udvises over for offentligheden, men også er en garanti for, at tjenesten fungerer korrekt, og en metode til at undgå, at der opstår spændinger mellem de ansatte«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">48</a>
</span>) – Jf. i denne henseende artikel 10, stk. 1, i direktiv 2000/78, hvori det bestemmes, at »[m]edlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retsorden alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det, når en person, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, for en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler den indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">49</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">50</a>
</span>) – Dommen i sagen WABE og MH Müller Handel, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">51</a>
</span>) – Jf. punkt 40 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">52</a>
</span>) – Dom af 12.1.2023, TP (Audiovisuel redaktør til offentlig TV-station) (C-356/21, EU:C:2023:9, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-53" href="#c-53">53</a>
</span>) – Dom af 7.11.2019, Cafaro (C-396/18, EU:C:2019:929, præmis 44). Denne kompetenceregel skal være tilstrækkeligt præcis med henblik på at sikre, at den pågældende foranstaltning overholder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 (dom af 13.9.2011, Prigge m.fl., C-447/09, EU:C:2011:573, præmis 61).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-54" href="#c-54">54</a>
</span>) – Dom af 15.7.2021, Tartu Vangla (C-795/19, EU:C:2021:606, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-55" href="#c-55">55</a>
</span>) – Bougnaoui og ADDH-dommen, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-56" href="#c-56">56</a>
</span>) – Jf. Bougnaoui og ADDH-dommen, præmis 40.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-57" href="#c-57">57</a>
</span>) – Generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Bougnaoui og ADDH (C-188/15, EU:C:2016:553, punkt 95).</p>
</body>
</html>
