<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-450/17 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CJ0450</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:372">EU:C:2019:372</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>18</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>18</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE> – sag C-450/17 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">Landeskreditbank Baden-Württemberg mod ECB</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20190508">8. maj 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>økonomisk og monetær politik</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1024/2013</KEYWORD><KEYWORD>artikel 6, stk. 4</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 468/2014</KEYWORD><KEYWORD>artikel 70, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>tilsyn med kreditinstitutter</KEYWORD><KEYWORD>opgaver, der overdrages til Den Europæiske Centralbank (ECB)</KEYWORD><KEYWORD>fælles tilsynsmekanisme</KEYWORD><KEYWORD>de kompetente nationale myndigheders udførelse af disse opgaver</KEYWORD><KEYWORD><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> kreditinstitut</KEYWORD><KEYWORD><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, der gør det begrundet at anse et kreditinstitut for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-450/17 P,</P><P>angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20170726">26. juli 2017</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Landeskreditbank Baden-Württemberg – Förderbank</HT>, Karlsruhe (Tyskland), ved Rechtsanwälte A. Glos, T. Lübbig og M. Benzing,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>de øvrige parter i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Centralbank (ECB)</HT> ved E. Koupepidou og R. Bax, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt H.-G. Kamann,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved W. Mölls og K.-P. Wojcik, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>intervenient i første instans,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, Domstolens vicepræsident, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), og dommerne A. Rosas, L. Bay Larsen og M. Safjan,</P><P>generaladvokat: G. Hogan,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20181205">5. december 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved sit appelskrift har Landeskreditbank Baden-Württemberg – Förderbank (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Landeskreditbank<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170516">16. maj 2017</DATE>, <NAME.CASE>Landeskreditbank Baden-Württemberg mod ECB</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-122/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:337">EU:T:2017:337</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Centralbank (ECB) i den af Landeskreditbank anlagte sag med påstand om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/15/1 af <DATE ISO="20150105">5. januar 2015</DATE>, truffet i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 24, stk. 7, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af <DATE ISO="20131015">15. oktober 2013</DATE> om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="287" PAGE.FIRST="63" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 287, s. 63</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1024/2013</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Følgende fremgår af 55. betragtning til forordning nr. 1024/2013:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Overdragelsen af tilsynsopgaver indebærer et betydeligt ansvar for ECB for at sikre finansiel stabilitet i Unionen og bruge sine tilsynsbeføjelser på den mest effektive og afbalancerede måde. […]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Forordningens artikel 1, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Denne forordning overdrager ECB særlige opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter med henblik på at bidrage til kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet inden for Unionen og de enkelte medlemsstater, idet der fuldt ud og under stor omhu tages hensyn til det indre markeds enhed og integritet baseret på ligebehandling af kreditinstitutterne med henblik på at undgå regelarbitrage.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Forordningens artikel 4, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Opgaver, der overdrages til ECB<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, fastsætter følgende i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>ECB har inden for rammerne af artikel 6 og i overensstemmelse med stk. 3 i denne artikel enekompetence til med henblik på tilsyn at udføre følgende opgaver i forbindelse med alle de kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater:</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Forordningens artikel 6 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>ECB udfører sine opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme [(FTM)], som omfatter ECB og de kompetente nationale myndigheder. ECB er ansvarlig for FTM’s effektive og konsekvente virkemåde.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA><P>I forbindelse med de opgaver, der er defineret i artikel 4, med undtagelse af stk. 1, litra a) og c), varetager ECB de i stk. 5 i denne artikel fastsatte ansvarsområder og de kompetente nationale myndigheder de i stk. 6 i denne artikel fastsatte ansvarsområder inden for den ramme og med forbehold af de procedurer, der er omhandlet i stk. 7 i denne artikel, med hensyn til tilsynet med<?PAGE NO="3"?> følgende kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber eller med i deltagende medlemsstater etablerede filialer af kreditinstitutter, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>de institutter, selskaber eller filialer, der er mindre signifikante på et konsolideret grundlag, på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater eller individuelt i det særlige tilfælde med i deltagende medlemsstater etablerede filialer af kreditinstitutter, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater. Betydningen skal vurderes på grundlag af følgende kriterier:</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>størrelse</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>betydning for Unionens eller en deltagende medlemsstats økonomi</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>grænseoverskridende aktiviteters betydning.</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>For så vidt angår første afsnit skal et kreditinstitut eller finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab ikke anses for værende mindre signifikant, medmindre dette begrundes af særlige omstændigheder, der specifikt angives i metoden, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>[D]en samlede værdi af instituttets eller selskabets aktiver overstiger 30 mia. EUR.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>[D]e samlede aktiver i forhold til BNP i den deltagende medlemsstat, hvor instituttet eller selskabet er etableret, overstiger 20%, medmindre den samlede værdi af aktiverne er under 5 mia. EUR.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>[E]fter meddelelse fra sin kompetente nationale myndighed om, at denne anser et institut for at være af stor betydning for den indenlandske økonomi, træffer ECB en afgørelse, som bekræfter denne betydning, efter at ECB har foretaget en omfattende vurdering af det pågældende institut, herunder af balancen.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST><P>ECB kan også på eget initiativ anse et institut for at være af stor betydning, hvis det har etableret bankdatterselskaber i mere end én deltagende medlemsstat, og dets grænseoverskridende aktiver eller passiver udgør en betydelig del af dets samlede aktiver eller passiver med forbehold af de betingelser, der er fastsat i metoden.</P><P>De institutter, selskaber eller filialer, for hvilke der er blevet anmodet om eller modtaget direkte offentlig finansiel støtte fra [den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)] eller [den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)], anses ikke som værende mindre signifikante.</P><P>Uanset de foregående afsnit udfører ECB de opgaver, som overdrages til den ved denne forordning, vedrørende de tre mest signifikante kreditinstitutter i hver af de deltagende medlemsstater, medmindre dette begrundes af særlige omstændigheder.</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med hensyn til de i stk. 4 omhandlede kreditinstitutter og inden for den ramme, der er defineret i stk. 7, gælder følgende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>[N]år det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, kan ECB til enhver tid på eget initiativ efter høring af de kompetente nationale myndigheder eller efter anmodning fra en kompetent national myndighed beslutte selv at udøve alle relevante beføjelser direkte for så vidt angår et eller flere af de kreditinstitutter, der er omhandlet i stk. 4, herunder i tilfælde, hvor der er anmodet om eller indirekte modtaget finansiel støtte fra EFSF eller ESM[.]</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><?PAGE NO="4"?><PARAG IDENTIFIER="006.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Med forbehold af stk. 5 i denne artikel skal de kompetente nationale myndigheder udføre og være ansvarlige for de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), d)-g) og i), og træffe alle relevante tilsynsafgørelser med hensyn til de kreditinstitutter, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, i denne artikel inden for den ramme og med forbehold af de procedurer, der er omhandlet i stk. 7 i denne artikel.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA><ALINEA>De kompetente nationale myndigheder aflægger med regelmæssige mellemrum beretning til ECB om udførelsen af aktiviteter i henhold til denne artikel.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.007"><NO.PARAG>7.</NO.PARAG><ALINEA>ECB skal i samråd med de kompetente nationale myndigheder og på grundlag af et forslag fra tilsynsrådet vedtage og offentliggøre en ramme for tilrettelæggelsen af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af denne artikel. […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.008"><NO.PARAG>8.</NO.PARAG><ALINEA>Når ECB bistås af kompetente eller udpegede nationale myndigheder med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, overholder ECB og de kompetente nationale myndigheder de bestemmelser, der er fastsat i de relevante EU-retsakter, med hensyn til fordelingen af ansvarsområder og samarbejdet mellem kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 24 i forordning nr. 1024/2013 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="024.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>ECB opretter et administrativt klagenævn, der udfører intern administrativ revision af afgørelser truffet af ECB under udøvelsen af de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne forordning, efter en anmodning om revision indgivet i overensstemmelse med stk. 5. Den interne administrative revision vedrører en sådan afgørelses proceduremæssige og materielle overensstemmelse med denne forordning.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="024.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>Enhver fysisk eller juridisk person kan i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, anmode om revision af en afgørelse truffet af ECB i henhold til denne forordning, som er rettet til den pågældende eller berører vedkommende umiddelbart og individuelt. En anmodning om revision af en afgørelse truffet af Styrelsesrådet som omhandlet i stk. 7 antages ikke til behandling.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="024.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Enhver anmodning om revision samt en begrundelse herfor fremsendes skriftligt til ECB inden en måned efter datoen for meddelelse af afgørelsen til den person, der fremsætter anmodningen, eller i mangel heraf senest en måned efter den dato, hvor den pågældende har fået kendskab til den.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="024.007"><NO.PARAG>7.</NO.PARAG><ALINEA>Efter at have afgjort, om anmodningen om revision kan antages til behandling, afgiver det administrative klagenævn en udtalelse inden for en frist, som står i forhold til sagens hastende karakter, dog senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, og henviser den til tilsynsrådet med henblik på udarbejdelse af et nyt udkast til afgørelse. Tilsynsrådet tager hensyn til det administrative klagenævns udtalelse og forelægger straks et nyt udkast til afgørelse for Styrelsesrådet. Det nye udkast til afgørelse ophæver den oprindelige afgørelse, erstatter den med en afgørelse med samme indhold eller erstatter den med en ændret afgørelse. Det nye udkast til afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet gør indsigelse inden for en periode på højst ti arbejdsdage.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="024.009"><NO.PARAG>9.</NO.PARAG><ALINEA>Det administrative klagenævns udtalelse, tilsynsrådets nye udkast til afgørelse og den afgørelse, som Styrelsesrådet træffer i medfør af denne artikel, begrundes og meddeles parterne.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="5"?><PARAG IDENTIFIER="024.010"><NO.PARAG>10.</NO.PARAG><ALINEA>ECB vedtager en afgørelse om fastsættelse af det administrative klagenævns forretningsorden.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forordning (EU) nr. 468/2014</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Niende betragtning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af <DATE ISO="20140416">16. april 2014</DATE> om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 141, s. 1</REF.DOC.OJ>) er sålydende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>[…] [Med denne forordning] udarbejdes og specificeres […] de samarbejdsprocedurer, som er fastsat i SSM-forordningen, mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for SSM samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de udpegede nationale myndigheder, for herved at sikre SSM’s effektive og konsekvente virkemåde.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Forordningens artikel 1, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Denne forordning fastsætter regler om følgende:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den i […] artikel 6, stk. 7, [i forordning nr. 1024/2013] omhandlede ramme, dvs. en ramme for tilrettelæggelsen af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af […] artikel 6 [i forordning nr. 1024/2013] vedrørende samarbejdet inden for SSM, som skal omfatte:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>den specifikke metode for vurdering og gennemgang af, hvorvidt en enhed under tilsyn er klassificeret som signifikant eller mindre signifikant i henhold til de kriterier, som er fastsat i […] artikel 6, stk. 4, [i forordning nr. 1024/2013,] og de deraf følgende ordninger</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 70, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Særlige omstændigheder, der fører til klassifikation af en signifikant enhed under tilsyn som mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="070.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Særlige omstændigheder, som omhandlet i […] artikel 6, stk. 4, andet og femte afsnit[, i forordning nr. 1024/2013] (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>), foreligger, hvor der er specifikke og faktuelle omstændigheder, som medfører, at klassifikationen af en enhed under tilsyn som signifikant ikke er hensigtsmæssig under hensyn til formålet med og principperne for [forordning nr. 1024/2013], og navnlig behovet for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="070.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> skal fortolkes indskrænkende.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Artikel 71 i forordning nr. 468/2014, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, er sålydende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="071.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Vurderingen af, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en klassifikation af, hvad der ellers ville være en signifikant enhed under tilsyn, som mindre signifikant, foretages fra sag til sag og specifikt for den pågældende enhed under tilsyn eller koncern under tilsyn, og ikke for kategorier af enheder under tilsyn.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Afgørelse 2014/360/EU</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2014/360/EU af <DATE ISO="20140414">14. april 2014</DATE> om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" PAGE.FIRST="47" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 175, s. 47</REF.DOC.OJ>) blev det i artikel 24 i forordning nr. 1024/2013 omhandlede administrative klagenævn oprettet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Afgørelsens artikel 7, stk. 1, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Enhver fysisk eller juridisk person[,] til hvem en afgørelse fra ECB i henhold til forordning […] nr. 1024/2013 er rettet, eller som berører vedkommende umiddelbart og individuelt, og som ønsker at anmode om en intern administrativ revision […], gør dette ved at indgive en skriftlig meddelelse om revision til sekretæren, hvori den påklagede afgørelse identificeres. Meddelelsen om revision indgives på et af de officielle EU-sprog.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Afgørelsens artikel 16 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="016.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Det Administrative Klagenævn vedtager en udtalelse inden for en frist, som står i forhold til sagens hastende karakter, dog senest to måneder efter datoen for modtagelse af meddelelsen om revision.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="016.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Udtalelsen skal indeholde forslag om, hvorvidt den oprindelige afgørelse skal ophæves, erstattes med en afgørelse med samme indhold eller erstattes med en ændret afgørelse. I sidstnævnte tilfælde skal udtalelsen indeholde forslag om de nødvendige ændringer.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Afgørelsens artikel 18 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Sekretæren for Styrelsesrådet meddeler parterne Det Administrative Klagenævns udtalelse, det nye udkast til afgørelse, som Tilsynsrådet har forelagt, og den nye afgørelse, som Styrelsesrådet har vedtaget, med de relevante begrundelser.<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Landeskreditbank er en offentligretlig juridisk person, som er oprettet ved lov, i hvilken delstaten Baden-Württemberg (Tyskland) er eneste andelsindehaver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140625">25. juni 2014</DATE> underrettede ECB i det væsentlige Landeskreditbank om, at dens signifikans indebar, at den alene var omfattet af ECB’s tilsyn i stedet for det delte tilsyn under SSM i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013, og opfordrede denne til at fremsætte sine bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140710">10. juli 2014</DATE> gjorde Landeskreditbank indsigelse mod denne analyse, idet kreditinstituttet bl.a. gjorde gældende, at der forelå særlige omstændigheder som omhandlet i den nævnte bestemmelse og i artikel 70 og 71 i forordning nr. 468/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140901">1. september 2014</DATE> traf ECB en afgørelse, hvorved Landeskreditbank blev klassificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>en signifikant enhed<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141006">6. oktober 2014</DATE> anmodede Landeskreditbank om en revision af denne afgørelse i henhold til artikel 24, stk. 1, 5 og 6, i forordning nr. 1024/2013, sammenholdt med artikel 7 i afgørelse 2014/360. Den <DATE ISO="20141023">23. oktober 2014</DATE> fandt en høring sted ved Det Administrative Klagenævn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141120">20. november 2014</DATE> vedtog Det Administrative Klagenævn en udtalelse, hvorved den afgørelse, som ECB havde truffet den <DATE ISO="20140901">1. september 2014</DATE>, fandtes at være lovlig.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved den omtvistede afgørelse ophævede og erstattede ECB den <DATE ISO="20150105">5. januar 2015</DATE> den nævnte afgørelse, samtidig med, at klassificeringen af Landeskreditbank som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>en signifikant enhed<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> blev fastholdt. Heri fremhævede ECB i det væsentlige følgende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Klassificeringen af Landeskreditbank som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>en signifikant enhed<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> var ikke i strid med formålene med forordning nr. 1024/2013.</P></ITEM><ITEM><P>Spørgsmålet om en enheds risikoprofil var ikke relevant på tidspunktet for dens klassificering, og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 kunne ikke fortolkes således, at den inkluderede kriterier, som ikke havde grundlag i forordning nr. 1024/2013.</P></ITEM><ITEM><P>Selv hvis det antages, at ECB måtte finde, at der forelå særlige omstændigheder i Landeskreditbanks tilfælde, skal den ligeledes vurdere, om sådanne omstændigheder begrunder, at Landeskreditbanks klassifikation ændres fra <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>signifikant<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</P></ITEM><ITEM><P>I henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 468/2014 skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> fortolkes indskrænkende, og det er følgelig først, når ECB’s direkte tilsyn ikke er hensigtsmæssigt, at en enheds klassifikation kan ændres fra <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>signifikant<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>.</P></ITEM><ITEM><P>Den omstændighed, at proportionalitetsprincippet tages i betragtning ved fortolkningen, kan ikke pålægge ECB at efterprøve, om anvendelsen af kriterierne i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013 på en enhed er forholdsmæssig, og vurderingen af, hvorvidt klassificeringen af en enhed som en signifikant enhed <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>ikke er hensigtsmæssig<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, kan ikke sidestilles med en sådan vurdering af forholdsmæssigheden.</P></ITEM><ITEM><P>Tilstrækkeligheden af de nationale tilsynsmæssige rammer og muligheden for inden for disse rammer at anvende høje tilsynsstandarder gjorde det ikke muligt at fastslå, at ECB’s udøvelse af direkte tilsyn ikke skulle være hensigtsmæssig, eftersom forordning nr. 1024/2013 ikke betinger dette af, at det godtgøres, at de nationale tilsynsmæssige rammer eller de nationale tilsynsstandarder er utilstrækkelige.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Retten og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20150312">12. marts 2015</DATE> anlagde Landeskreditbank sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Til støtte for sit søgsmål fremsatte Landeskreditbank fem anbringender, hvoraf det første i det væsentlige vedrørte en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 ved valget af de af ECB anvendte kriterier, det andet den omstændighed, at der var anlagt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder, det tredje en tilsidesættelse af begrundelsespligten, det fjerde magtfordrejning begået af ECB som følge af dennes manglende udøvelse af sin skønsbeføjelse, og det femte en tilsidesættelse af ECB’s forpligtelse til at tage samtlige relevante omstændigheder i den konkrete sag i betragtning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>I den appellerede dom frifandt Retten ECB i det af Landeskreditbank anlagte søgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Landeskreditbank har i appelskriftet nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves.</P></ITEM><?PAGE NO="8"?><ITEM><P>Den omtvistede afgørelse annulleres, og det fastslås, at virkningerne af erstatningen af ECB’s afgørelse af <DATE ISO="20140901">1. september 2014</DATE> opretholdes.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten.</P></ITEM><ITEM><P>ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>ECB har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Landeskreditbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Europa-Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Landeskreditbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Appellen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har Landeskreditbank fremsat tre anbringender.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Med sit første anbringende har Landeskreditbank gjort gældende, at EU-retten er blevet tilsidesat i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Dette anbringende er opdelt i tre led.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes første led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Med det første anbringendes første led har Landeskreditbank i det væsentlige gjort gældende, at Retten anlagde en urigtig fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014, og navnlig, at Retten med urette ikke fortolkede disse bestemmelser i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Ifølge Landeskreditbank omfatter den enekompetence vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, som ECB er blevet overdraget ved forordning nr. 1024/2013, kun signifikante institutter, hvorved de nationale myndigheder fortsat er kompetente med hensyn til tilsyn med mindre signifikante institutter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>I denne henseende er Landeskreditbank af den opfattelse, at Retten i medfør af proportionalitetsprincippet skulle have fortolket artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 således, at klassificering af en enhed som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>mindre signifikant<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> skal lægges til grund, når det som følge af specifikke og faktuelle<?PAGE NO="9"?> omstændigheder knyttet til det konkrete tilfælde viser sig, at de nationale myndigheders direkte tilsyn med denne enhed gør det muligt at opfylde formålene med forordning nr. 1024/2013 mindst lige så godt som et direkte tilsyn fra ECB.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Landeskreditbank har desuden foreholdt Retten at have tilsidesat fortolkningsprincippet ut res magis valeat quam pereat og forbuddet mod at kræve et probatio diabolica, for så vidt som den af Retten anlagte fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 fratager disse bestemmelser deres effektive virkning ved at gøre det umuligt at føre bevis for, at der foreligger sådanne omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Således som Retten med føje bemærkede i den appellerede doms præmis 64, kan Rettens fortolkning af teksterne vedrørende den kompetence, som Rådet har tildelt ECB på tilsynsområdet, ikke afkræftes af appellantens argumentation, der hviler på antagelsen om, at de nationale myndigheder i medfør af artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013 har bibeholdt en kompetence med henblik på udførelsen af de opgaver, der er opregnet i forordningens artikel 4, stk. 1, litra b) og d)-i), over for de enheder, som er klassificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>mindre signifikante<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Hvad indledningsvis angår rækkevidden af ECB’s kompetence med hensyn til direkte tilsyn med kreditinstitutter skal det nemlig bemærkes, at artikel 4 i forordning nr. 1024/2013, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>Opgaver, der overdrages til ECB<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, i stk. 1 fastsætter, at ECB inden for rammerne af forordningens artikel 6 har <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>enekompetence<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> til med henblik på tilsyn at udføre de i nævnte artikel 4, stk. 1, opregnede opgaver i forbindelse med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>alle<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> de kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater, uden herved at sondre mellem signifikante institutter og mindre signifikante institutter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Det følger således af ordlyden af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1024/2013, at ECB har enekompetence til at udføre de i denne bestemmelse omhandlede opgaver i forbindelse med samtlige disse institutter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Det er korrekt, at ECB i medfør af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1024/2013 udfører sine opgaver inden for FTM, som omfatter ECB og de kompetente nationale myndigheder, og sikrer denne mekanismes effektive og konsekvente virkemåde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Det er i denne sammenhæng, at de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordning nr. 1024/2013 skal udføre og være ansvarlige for de opgaver, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 1, litra b), d)-g) og i), og træffe alle relevante tilsynsafgørelser med hensyn til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, dvs. de kreditinstitutter, som i overensstemmelse med de i sidstnævnte bestemmelse fastsatte kriterier er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>mindre signifikante<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>De kompetente nationale myndigheder bistår således ECB i opfyldelsen af de opgaver, som denne er betroet ved forordning nr. 1024/2013, gennem en decentraliseret udførelse af visse af disse opgaver med hensyn til mindre signifikante kreditinstitutter som omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 4, første afsnit.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>I henhold til niende betragtning til forordning nr. 468/2014 udarbejdes og specificeres med denne forordning de samarbejdsprocedurer, som er fastsat i forordning nr. 1024/2013, mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for FTM, for herved at sikre mekanismens effektive og konsekvente virkemåde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>I medfør af artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning nr. 468/2014 er genstanden for forordningen således bl.a. at fastsætte den i artikel 6, stk. 7, i forordning nr. 1024/2013 omhandlede ramme, dvs. en ramme for tilrettelæggelsen af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af nævnte artikel 6, der regulerer samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for FTM.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Navnlig forholder det sig således, at forordning nr. 468/2014 – i overensstemmelse med nævnte artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i) – i forordningens del IV indeholder reglerne vedrørende fastsættelsen i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013, af spørgsmålet om, hvorvidt en enhed under tilsyn er signifikant eller mindre signifikant, og definerer i denne sammenhæng begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> i sidstnævnte bestemmelses forstand, der kan begrunde klassifikationen af en enhed under tilsyn som mindre signifikant, selv om den opfylder kriterierne for klassifikation som signifikant.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I denne henseende bestemmer artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 468/2014, at sådanne særlige omstændigheder omfatter specifikke og faktuelle omstændigheder, som under hensyn til formålet med og principperne for forordning nr. 1024/2013, og navnlig behovet for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, medfører, at klassifikationen af en enhed under tilsyn som signifikant ikke er hensigtsmæssig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Det fremgår af selve ordlyden af denne bestemmelse, at de relevante omstændigheder, der med henblik på udøvelsen af direkte tilsyn begrunder klassifikationen som mindre signifikant af en enhed, der principielt skulle have været klassificeret som signifikant på grundlag af de i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 omhandlede kriterier, kun omfatter de omstændigheder, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klassifikationen af denne enhed som signifikant er hensigtsmæssig eller ej.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>De nationale myndigheders direkte tilsyn med en signifikant enhed er følgelig kun mulig, når der foreligger omstændigheder, som viser, at klassifikationen af denne enhed som signifikant ikke er hensigtsmæssig med henblik på at opfylde de formål, der forfølges med forordning nr. 1024/2013.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Som Retten anførte i den appellerede doms præmis 44 og 46, er der i ordlyden af artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 468/2014 ingen henvisning til en vurdering af behovet for ECB’s direkte tilsyn med en signifikant enhed, og det følger ikke af en ordlydsfortolkning af denne bestemmelse, at den omstændighed, at de nationale myndigheders direkte tilsyn med denne enhed er lige så egnet til at opfylde forordningens formål som tilsyn, der alene udøves af ECB, gør det muligt at begrunde en klassifikation af den nævnte enhed som mindre signifikant.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Således som Retten fastslog i den appellerede doms præmis 54, 63 og 72, har Rådet for så vidt angår de i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1024/2013 opregnede opgaver følgelig overdraget ECB en enekompetence, som de nationale myndigheder på grundlag af forordningens artikel 6 kan gennemføre decentralt inden for rammerne af FTM og under ECB’s kontrol med hensyn til mindre signifikante kreditinstitutter som omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, og hvad angår visse af disse opgaver, samtidig med, at ECB har fået overdraget enekompetencen til at fastlægge indholdet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> som omhandlet i nævnte artikel 6, stk. 4, andet afsnit, der blev gennemført ved vedtagelsen af artikel 70 og 71 i forordning nr. 468/2014.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Det skal dernæst bemærkes, at i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 er klassifikationen som mindre signifikant af et kreditinstitut såsom Landeskreditbank, hvis aktiver har en samlet værdi, der overstiger 30 mia. EUR, underlagt den betingelse, at særlige omstændigheder i denne bestemmelses forstand begrunder, at instituttet skal anses for mindre signifikant.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>I denne henseende er det med urette, at Landeskreditbank har gjort gældende, at Retten fortolkede artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 uden at tage hensyn til proportionalitetsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Det skal nemlig fastslås, at Retten i den appellerede doms præmis 66-85 foretog en fortolkning af disse bestemmelser under hensyntagen til dette princip.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Nærmere bestemt bemærkede Retten i den appellerede doms præmis 68 med rette, at prøvelsen af en foranstaltnings forholdsmæssighed skal forliges med overholdelsen af den skønsmargin, som måtte være indrømmet Unionens institutioner i forbindelse med dens vedtagelse (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20061212">12.12.2006</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-380/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:772">EU:C:2006:772</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0145">145</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>I denne sammenhæng skal det bemærkes, at ECB ved bestemmelserne i forordning nr. 1024/2013 og nr. 468/2014 er blevet tillagt en beslutningsbeføjelse, der tager hensyn til faktiske forhold, og at bestemmelserne opstiller betingelser, som står i forhold til disse. Det fremgår således af artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013, at en enhed, der ikke skal anses for mindre signifikant på grundlag af de i bestemmelsen fastsatte kriterier, ikke desto mindre kan anses for mindre signifikant, såfremt dette er begrundet i særlige omstændigheder, der er defineret i artikel 70 i forordning nr. 468/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Den situation, som er omhandlet i de nævnte bestemmelser, er den, hvor de nationale myndigheders direkte tilsyn med en signifikant enhed fører til en bedre gennemførelse af de med forordning nr. 1024/2013 forfulgte formål end ECB’s direkte tilsyn med denne enhed, eller omvendt den, hvor sidstnævnte tilsyn ikke gør det muligt at opfylde disse formål på lige så god vis som de nævnte myndigheders direkte tilsyn med den pågældende enhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Når det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, kan ECB derimod i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning nr. 1024/2013 til enhver tid på eget initiativ efter høring af de kompetente nationale myndigheder eller efter anmodning fra en kompetent national myndighed beslutte selv at udøve alle relevante beføjelser direkte for så vidt angår et eller flere af de kreditinstitutter, der er omhandlet i nævnte artikel 6, stk. 4.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Disse bestemmelser vedrører forskellige kriterier, nemlig dels kriteriet om, at klassifikationen af en enhed under tilsyn som signifikant ikke er hensigtsmæssig, dels kriteriet om, at det er nødvendigt, at ECB udøver relevante kompetencer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Den i den appellerede doms præmis 62 foretagne sammenligning af de nævnte bestemmelser bekræfter den vurdering, som Retten foretog i den nævnte doms præmis 77, og hvorefter EU-lovgiver ved indførelsen af FTM i artikel 6 i forordning nr. 1024/2013 har forenet en hensyntagen til medlemsstaternes rolle i gennemførelsen af EU-retten med opfyldelsen af forordningens formål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Det følger heraf, at EU-lovgiver har taget hensyn til proportionalitetsprincippet, og at ECB, således som Retten fastslog i den appellerede doms præmis 75, ikke er forpligtet til fra sag til sag at undersøge, om et signifikant institut, på trods af anvendelsen af kriterierne i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013, burde henhøre under de nationale myndigheders direkte tilsyn med den begrundelse, at disse myndigheder bedre er i stand til at opnå formålene med forordningen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Retten begik følgelig ingen retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 80 fastslog, at de i artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 468/2014 omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>specifikke og faktuelle omstændigheder, som medfører, at klassifikationen af en enhed under tilsyn som signifikant ikke er hensigtsmæssig<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, alene henviser til specifikke faktiske omstændigheder, som indebærer, at de nationale myndigheders direkte tilsyn bedre er i stand til at opnå disse formål og principper, herunder behovet for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, end ECB’s direkte tilsyn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Rigtigheden af Rettens således anlagte fortolkning forstærkes yderligere af den omstændighed, at det af artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 468/2014 fremgår, at det i forordningens artikel 70, stk. 1, og artikel 6, stk. 4, andet og femte afsnit, i forordning nr. 1024/2013 omhandlede begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> skal fortolkes indskrænkende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Endelig skal det argument, hvorefter den af Retten anlagte fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014 fratager disse bestemmelser deres effektive virkning ved at gøre det umuligt at føre bevis for, at der foreligger sådanne omstændigheder, forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Således som generaladvokaten har anført i punkt 74 i forslaget til afgørelse, er der nemlig intet, der tyder på, at denne fortolkning, som er i overensstemmelse med ordlyden af og formålene med forordning nr. 1024/2013 og nr. 468/2014, gør det umuligt for Landeskreditbank at påberåbe sig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> i disse bestemmelsers forstand og føre bevis for, at de foreligger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>På denne baggrund er den af Retten anlagte fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> i disse bestemmelsers forstand ikke behæftet med nogen retlig fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det første anbringendes første led skal forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes andet led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Med det første anbringendes andet led har Landeskreditbank gjort gældende, at Retten behæftede den appellerede dom med en retlig fejl, idet den i den nævnte doms præmis 101-112 nægtede at anerkende, at ECB havde anlagt en åbenbart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Nærmere bestemt er Landeskreditbank af den opfattelse, at Retten, herunder på grundlag af dens egen fortolkning af de relevante bestemmelser, skulle have undersøgt kreditinstituttets specifikke og faktuelle argumentation og efterprøvet, om det i overensstemmelse med denne argumentation forholdt sig således, at de kompetente nationale myndigheders direkte tilsyn havde indebåret en bedre opfyldelse af formålene med forordning nr. 1024/2013 end ECB’s direkte tilsyn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Landeskreditbank har endvidere gjort gældende, at Retten også anlagde et urigtigt skøn, da den efterprøvede kreditinstituttets argumentation, hvorefter mangfoldigheden af de juridiske rammer og tilsynsmyndigheder, som danner ramme for dets virksomhed, begrunder et tilsyn fra de nationale myndigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>For så vidt som Landeskreditbanks argumentation for Retten – således som det fremgår af den appellerede doms præmis 87, 88, 102, 104 og 108 – bestod i at gøre gældende, at de tyske myndigheders direkte tilsyn var tilstrækkeligt til at opfylde formålene med forordning nr. 1024/2013 samt til at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, og at det i denne henseende ikke var nødvendigt med et direkte tilsyn fra ECB, var det med føje, at Retten, henset til sin fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014, hvis rigtighed er blevet bekræftet i forbindelse med prøvelsen af det første anbringendes første led i nærværende appel, fandt, at denne argumentation var irrelevant.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Ud over at Landeskreditbanks blotte erklæring, hvorefter de nationale myndigheders tilsyn som følge af mangfoldigheden af de juridiske rammer og tilsynsmyndigheder, der danner ramme for kreditinstituttets virksomhed, havde indebåret en bedre opfyldelse af formålene med forordning nr. 1024/2013 end et direkte tilsyn udøvet af ECB, først blev fremsat i replikken for Retten, er den desuden åbenbart utilstrækkelig til at godtgøre, at sidstnævnte tilsyn ikke er hensigtsmæssigt, og den kan ikke indebære en forpligtelse for Retten til at efterprøve, om der eventuelt foreligger særlige omstændigheder i de nævnte bestemmelsers forstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Retten begik følgelig ingen retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 112 forkastede Landeskreditbanks anbringende om, at ECB havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det første anbringendes andet led skal forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes tredje led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Med det første anbringendes tredje led har Landeskreditbank gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 140-142 og 149 med urette fastslog, at ECB ikke kunne kritiseres for ikke at have gjort brug af sin skønsbeføjelse og for at have tilsidesat sin pligt til at undersøge de faktiske omstændigheder ved at afvise kreditinstituttets argumentation som værende uden relevans.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Som anført i nærværende doms præmis 70, bestod Landeskreditbanks argumentation for Retten i det væsentlige i at gøre gældende, at formålene med forordning nr. 1024/2013 kunne opfyldes gennem de tyske myndigheders direkte tilsyn, uden at det i denne henseende var nødvendigt med et direkte tilsyn fra ECB.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>For så vidt som denne argumentation ikke har nogen relevans med henblik på fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>særlige omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70 i forordning nr. 468/2014, således som denne fortolkning er blevet anlagt i den appellerede doms præmis 80 og i nærværende doms præmis 50 og 51, begik Retten ingen retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 142 og 150 forkastede Landeskreditbanks fjerde og femte anbringende vedrørende henholdsvis magtfordrejning begået af ECB som følge af uretmæssig undladelse af at udøve sin skønsbeføjelse og en tilsidesættelse af ECB’s forpligtelse til at undersøge og tage hensyn alle relevante omstændigheder i sagen med den begrundelse, at ECB ikke kunne kritiseres<?PAGE NO="14"?> for at have afvist en sådan argumentation eller for i forbindelse med anvendelsen af nævnte artikel 70, stk. 1, ikke at have taget hensyn til omstændigheder, der var irrelevante i lyset af denne bestemmelses ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Det første anbringendes tredje led skal derfor forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første anbringende forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Med sit andet anbringende har Landeskreditbank gjort gældende, at den omtvistede afgørelse er blevet fordrejet, og at der er blevet foretaget en urigtig bedømmelse af begrundelseskravene med hensyn til afgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>Dette anbringende er underopdelt i to led.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringendes første led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>Med det andet anbringendes første led har Landeskreditbank gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 31 og 34 fordrejede den omtvistede afgørelse ved at foretage en urigtig gengivelse af kreditinstituttets begrundelse og ved at erstatte denne med sin egen begrundelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Nærmere bestemt har Landeskreditbank gjort gældende, at den nævnte afgørelse ikke indeholder nogen angivelse af det kriterium, hvorefter klassificeringen af kreditinstituttet som en signifikant enhed udelukkende kunne afvises på den betingelse, at det blev godtgjort, at de kompetente tyske myndigheders direkte tilsyn ville indebære en bedre opfyldelse af formålene med forordning nr. 1024/2013 end ECB’s tilsyn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal i henhold til Domstolens faste praksis tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt retsakten, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131205">5.12.2013</DATE>, <NAME.CASE>Solvay mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-455/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:796">EU:C:2013:796</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0090">90</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>HeidelbergCement mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-247/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:149">EU:C:2016:149</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at den omtvistede afgørelse er en retsakt vedrørende tilsyn med et kreditinstitut, der er blevet vedtaget af ECB, som i denne henseende råder over et vidt skøn, for så vidt som det af 55. betragtning til forordning nr. 1024/2013 fremgår, at overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB indebærer et betydeligt ansvar for ECB for at sikre finansiel stabilitet i Unionen og bruge sine tilsynsbeføjelser på den mest effektive og afbalancerede måde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Det følger ligeledes af fast retspraksis, at det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for<?PAGE NO="15"?> umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver samtlige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en retsakts begrundelse opfylder kravene efter artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden af retsakten, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131205">5.12.2013</DATE>, <NAME.CASE>Solvay mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-455/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:796">EU:C:2013:796</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>HeidelbergCement mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-247/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:149">EU:C:2016:149</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>I denne henseende skal det bemærkes, at ECB i medfør af artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1024/2013 opretter et administrativt klagenævn, der udfører intern administrativ revision af afgørelser truffet af ECB under udøvelsen af de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>Ved afgørelse 2014/360, der blev vedtaget på grundlag af artikel 24 i forordning nr. 1024/2013, oprettede ECB dette nævn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 24, stk. 7, i forordning nr. 1024/2013, at når der til det nævnte nævn bliver indgivet en anmodning om revision af en afgørelse truffet af ECB i medfør af denne forordning, skal nævnet efter at have afgjort, om anmodningen kan antages til behandling, afgive en udtalelse og henvise den til ECB’s tilsynsråd med henblik på udarbejdelse af et nyt udkast til afgørelse. Artikel 16, stk. 2, i afgørelse 2014/360 fastsætter, at det administrative klagenævns udtalelse skal indeholde forslag om, hvorvidt den oprindelige afgørelse skal ophæves, erstattes med en afgørelse med samme indhold eller erstattes med en ændret afgørelse, og at udtalelsen i sidstnævnte tilfælde skal indeholde forslag om de nødvendige ændringer. Artikel 24, stk. 7, i forordning nr. 1024/2013 bestemmer, at tilsynsrådet skal tage hensyn til denne udtalelse og straks forelægge Styrelsesrådet et nyt udkast til afgørelse, der ophæver den oprindelige afgørelse, erstatter den med en afgørelse med samme indhold eller erstatter den med en ændret afgørelse. Dette nye udkast til afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet gør indsigelse inden for en periode på højst ti arbejdsdage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>I overensstemmelse med artikel 24, stk. 9, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 18 i afgørelse 2014/360 skal det administrative klagenævns udtalelse, tilsynsrådets nye udkast til afgørelse og den afgørelse, som Styrelsesrådet træffer, endvidere begrundes og meddeles parterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>Det følger derfor af bestemmelserne i artikel 24 i forordning nr. 1024/2013 og af afgørelse 2014/360, at denne udtalelse, dette nye udkast til afgørelse og denne afgørelse hidrører fra en og samme institution, nemlig ECB, og at de indgår i en og samme procedure for intern administrativ revision af afgørelser truffet af denne institution under udøvelsen af de beføjelser, den er tillagt i henhold til forordning nr. 1024/2013, og at de følgelig, således som generaladvokaten har anført i punkt 98 i forslaget til afgørelse, er uløseligt forbundet med hinanden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>Det er derfor med rette, at Retten i den appellerede doms præmis 31, 34 og 128 undersøgte den omtvistede afgørelse i lyset af Det Administrative Klagenævns udtalelse, som i overensstemmelse med artikel 24, stk. 9, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 18 i afgørelse 2014/360 var blevet meddelt Landeskreditbank.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde fastslog Retten, at det i den udtalelse, som Det Administrative Klagenævn afgav den <DATE ISO="20141120">20. november 2014</DATE>, blev fastslået, at den afgørelse, der blev vedtaget af ECB den <DATE ISO="20140901">1. september 2014</DATE>, og hvorefter Landeskreditbank blev kvalificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>signifikant enhed<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1024/2013, var lovlig, og at ECB ved den omtvistede afgørelse ophævede og erstattede den nævnte afgørelse, samtidig med, at denne kvalificering blev fastholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Retten begik følgelig ingen retlig fejl, da den efter i den appellerede doms præmis 125 at have bemærket, at Det Administrative Klagenævns udtalelse var en del af den sammenhæng, hvori den omtvistede afgørelse indgik, og at den derfor i henhold til den i nærværende doms præmis 87 anførte<?PAGE NO="16"?> retspraksis kunne tages i betragtning med henblik på at vurdere, om den nævnte afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, i den appellerede doms præmis 127 fastslog, at det af artikel 24, stk. 1 og 7, i forordning nr. 1024/2013 nødvendigvis fulgte, at for så vidt som den nævnte afgørelse var truffet således, at den var i overensstemmelse med denne udtalelse, udgjorde den en forlængelse heraf, og at de redegørelser, der fandtes i udtalelsen, kunne tages i betragtning med henblik på at vurdere, om den omtvistede afgørelse var tilstrækkeligt begrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96</NO.P><TXT>I denne sammenhæng begik Retten heller ikke nogen retlig fejl, da den med henblik på vurderingen af, om den omtvistede afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, i den appellerede doms præmis 128 foretog en sammenholdt læsning af denne afgørelse og Det Administrative Klagenævns udtalelse, med hensyn til hvilken Retten fastslog, at det heraf fremgik dels, at ECB havde fundet, at der kun kunne foreligge særlige omstændigheder på den betingelse, at formålene med forordning nr. 1024/2013 var bedre sikret med de nationale myndigheders direkte tilsyn, dels at Landeskreditbank ikke havde godtgjort, at denne betingelse var opfyldt med hensyn til kreditinstituttet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97</NO.P><TXT>På denne baggrund fordrejede Retten ikke den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det andet anbringendes første led skal forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringendes andet led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99</NO.P><TXT>Med det andet anbringendes andet led har Landeskreditbank gjort gældende, at Retten, eftersom den fordrejede indholdet af den omtvistede afgørelse, ligeledes anlagde et urigtigt skøn, idet den ikke anerkendte, at afgørelsen ikke opfyldte de begrundelseskrav, der er fastsat i EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100</NO.P><TXT>Landeskreditbank er bl.a. af den opfattelse, at den omtvistede afgørelse er ulogisk og selvmodsigende, at den ikke klart angiver de grunde, som den er støttet på, og at den ikke indeholder en vurdering af kreditinstituttets argumentation, således at Retten i modsætning til, hvad den har anført, ikke var i stand til at efterprøve lovligheden af rigtigheden af denne afgørelses begrundelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102</NO.P><TXT>Idet det andet anbringendes andet led er fremsat for det tilfælde, at Retten havde fordrejet den omtvistede afgørelse, hvilket ikke er blevet tiltrådt af Domstolen i forbindelse med vurderingen af dette anbringendes første led, skal det forkastes som irrelevant.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet anbringende forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104</NO.P><TXT>Med det tredje anbringende har Landeskreditbank gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en proceduremæssig fejl, idet den behandler forhold, som ikke var genstand for sagen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105</NO.P><TXT>Landeskreditbank er af den opfattelse, at Retten tilsidesatte retten til at blive hørt og kontradiktionsprincippet, idet den forkastede kreditinstituttets argumentation med den begrundelse, at det ikke havde hævdet, at et nationalt tilsyn ville være bedre egnet til at opfylde formålene med forordning nr. 1024/2013 end et direkte tilsyn fra ECB, skønt dette kriterium ikke var blevet nævnt under procedurerne for ECB og Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106</NO.P><TXT>Det samme gælder for den i den appellerede doms præmis 111 fremsatte bemærkning om, at der ikke foreligger nogen ordning eller noget samarbejde mellem myndighederne i delstaten Baden-Württemberg og de tyske forbundsmyndigheder, der kan gøre samarbejdet med dem lettere end samarbejdet med ECB.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107</NO.P><TXT>ECB og Kommissionen har bestridt Landeskreditbanks argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108</NO.P><TXT>For det første kan Landeskreditbanks argument, hvorefter det kriterium, som gør det muligt at fastslå, at der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1024/2013 og artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 468/2014 – nemlig, at opfyldelsen af formålene med forordning nr. 1024/2013 sikres bedre ved de nationale myndigheders direkte tilsyn end ved ECB’s direkte tilsyn – ikke er blevet nævnt under proceduren, ikke tiltrædes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109</NO.P><TXT>Således som generaladvokaten har anført i punkt 116 i forslaget til afgørelse, fremgår det nemlig klart af stævningen og af svarskriftet, at parterne drøftede det nævnte kriterium indgående for Retten, således at Landeskreditbanks ret til at blive hørt og kontradiktionsprincippet blev overholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110</NO.P><TXT>Som anført af Retten i den appellerede doms præmis 129 bekræfter analysen af det første anbringende, som Landeskreditbank fremsatte til støtte for sit annullationssøgsmål, desuden, at kreditinstituttet var i stand til at forstå ECB’s ræsonnement og bestride det i forbindelse med dette anbringende, og at Retten har kunnet udøve en legalitetskontrol af rigtigheden af den omtvistede afgørelses begrundelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111</NO.P><TXT>Parterne afgav endvidere indlæg og besvarede Rettens spørgsmål i retsmødet for denne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår den i den appellerede doms præmis 111 fremsatte bemærkning om, at der ikke foreligger nogen ordning eller noget samarbejde mellem myndighederne i delstaten Baden-Württemberg og de tyske forbundsmyndigheder, der kan gøre samarbejdet med dem lettere end samarbejdet med ECB, skal det blot bemærkes, at Retten – som svar på det argument, som Landeskreditbank fremførte i svarskriftet, og hvorefter det, henset til mangfoldigheden af de juridiske rammer og tilsynsmyndigheder, der danner ramme for dets virksomhed, forholder sig således, at de tyske myndigheders tilsyn er bedre egnet til at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder end et tilsyn foretaget af ECB – med denne bemærkning begrænsede sig til at fastslå, at argumentet skulle forkastes som ugrundet, idet der ikke var blevet fremlagt konkrete forhold, som kunne godtgøre, at et indbyrdes samarbejde mellem de nationale myndigheder i denne henseende var lettere end et samarbejde med ECB.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113</NO.P><TXT>Følgelig tilsidesatte Retten ikke Landeskreditbanks ret til at blive hørt eller kontradiktionsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder skal det tredje anbringende forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115</NO.P><TXT>Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at appellen skal forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="18"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116</NO.P><TXT>I overensstemmelse med procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, hvis appellen ikke tages til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af procesreglementets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118</NO.P><TXT>Da ECB har nedlagt påstand om, at Landeskreditbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da Landeskreditbank har tabt sagen, bør sidstnævnte tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af ECB og Kommissionen afholdte omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Landeskreditbank Baden-Württemberg betaler sagsomkostningerne.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>