Sagsøgeren, Henri Maurissen, har i det væsentlige anført, at de to afgørelser, som udvælgelseskomiteen traf henholdsvis den 2. august 1985 og den 28. oktober 1985 — efter at den havde gjort sig bekendt med den supplerende udtalelse, som sagsøgeren havde afgivet efter anmodning fra udvælgelseskomiteens formand i skrivelse af 12. august 1985 — for så vidt angår afsnit IV, stk. 1, litra b) i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hviler på en åbenbar vildfarelse i forbindelse med vurderingen af den faglige erfaring, som sagsøgeren erhvervede i selskabet IBM i perioden 1976-1983, først som financial analyst associate, senere som productivity project analyst.

Revisionsretten har til støtte for sin frifindelsespåstand i det væsentlige anført, at det på grundlag af de dokumenter, som sagsøgeren oprindeligt fremlagde, hverken var muligt at konstatere niveauet for stillingen som financial analyst associate eller varigheden af beskæftigelsen som productivity project analyst. Med hensyn til de dokumenter, som sagsøgeren har fremlagt til støtte for den supplerende udtalelse, har Revisionsretten anført, at der ikke var adgang til at fremlægge disse dokumenter, og at de under alle omstændigheder ikke nøjagtigt dokumenterede varigheden af sagsøgerens faglige erfaring fra en beskæftigelse svarende til det krævede universitetskandidatniveau.

princippet om institutionens omsorgspligt i forhold til sine ansatte — et princip der... tillige gælder for en udvælgelseskomite — er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem EF-administrationen og de EF-ansatte.

Domstolen fastslog herved, at

omsorgspligten og grundsætningen om god forvaltningsskik [navnlig] indebærer..., at myndigheden ved afgørelser om forhold vedrørende en tjenestemand tager alle de omstændigheder i betragtning, som kan antages at være bestemmende for dens afgørelse, og hermed tager hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til vedkommende tjenestemands interesse (præmis 18).

Herefter annullerede Domstolen den omtvistede afgørelse vedrørende Schwiering med den begrundelse, at udvælgelseskomiteen ikke — som sagsøgerens interesser tilsagde — havde anvendt bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, i tjenestemandsvedtægtens bilag III om udvælgelsesproceduren, hvorefter ansøgerne kan afkræves supplerende papirer eller oplysninger.

I den foreliggende sag henviste samme udvælgelseskomite udtrykkeligt til denne bestemmelse, da den anmodede Maurissen om at afgive en eventuel supplerende udtalelse, der — i givet fald — kunne give anledning til at ændre afgørelsen af 2. august 1985; det blev imidlertid samtidig tilkendegivet sagsøgeren, at han ikke havde adgang til at vedlægge supplerende dokumentation til bedømmelse i udvælgelseskomiteen.

I skrivelsen af 28. oktober 1985 anførte udvælgelseskomiteen, at den erfaring, som Maurissen havde erhvervet i stillingerne som financial analyst associate og som productivity project analyst, kunne være betragtet som en erfaring af den art, der krævedes i afsnit IV, stk. 1, litra b) i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Det ses således, at uenigheden herefter ikke længere vedrørte spørgsmålet om den relevante faglige erfarings niveau, men alene dens varighed. Det har imidlertid på intet tidspunkt været bestridt, at Maurissen fra 1976 til 1983 successivt var beskæftiget i de nævnte stillinger. Denne periode er ubestrideligt længere end de tre år, som udvælgelseskomiteen selv anså for tilstrækkelig.