31997D0194

97/194/EF: Kommissionens Beslutning af 4. marts 1997 om anerkendelse af, at produktionen af visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Grækenland og af visse lokale vine på grund af disse vines kvalitative egenskaber langtfra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen (Kun den græske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/1997 s. 0054 - 0055


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. marts 1997 om anerkendelse af, at produktionen af visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Grækenland og af visse lokale vine på grund af disse vines kvalitative egenskaber langtfra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen (Kun den græske udgave er autentisk) (97/194/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/96 (2), særlig artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 822/87 er enhver nyplantning af vinstokke forbudt indtil den 31. august 1998; i denne bestemmelse er det dog fastsat, at medlemsstaterne for vinproduktionsårene 1996/97 og 1997/98 kan meddele tilladelse til nyplantninger på arealer bestemt til fremstilling af:

- kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), og

- bordvine, der er betegnet med en af følgende benævnelser: »Landwein«, »vin de pays«, »indicazione geografica tipica«, »vino de la tierra«, »vinho regional«, »regional wine« osv.

for hvilke Kommissionen har anerkendt, at produktionen på grund af deres kvalitative egenskaber langtfra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen;

Grækenland indgav ansøgninger om anvendelse af denne bestemmelse, for så vidt angår visse regioner, den 27. januar 1997;

efter gennemgangen af disse ansøgninger blev det konstateret, at de pågældende regioner, der producerer kvbd og lokale vine, opfylder de krævede betingelser; det loft på 208 hektar (2 080 stremmata), der er fastsat i forordningen, blev ikke overskredet;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De kvbd og lokale vine, der produceres i de regioner, der er anført i bilaget, opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 822/87, for så vidt arealforhøjelsen i nævnte bilag overholdes for samtlige kvbd og lokale vine i et og samme område.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 31.

BILAG

>TABELPOSITION>