EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.10.2026

COM(2026) 1037 final

2026/0340(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1860, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818

{SEC(2026) 1037 final} - {SWD(2026) 1037 final} - {SWD(2026) 1038 final} - {SWD(2026) 1039 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Det europæiske migrations- og asylsystems funktion og bæredygtighed beror på et omfattende system, der forvalter migrationen på lang sigt. En effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at opholde sig i Den Europæiske Union ("EU" eller "Unionen"), er uundværlig for det europæiske systems integritet.

Som led i den nye tilgang til migration, der blev fremlagt i den europæiske strategi for asylforvaltning og migrationsstyring 1(1), har EU nu solide og mere moderne regler om tilbagesendelse. Den nye tilbagesendelsesforordning 2(2) styrker den fælles tilgang til tilbagesendelse gennem mere effektive procedurer, styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande samt værktøjer til at støtte gennemførelsen af tilbagesendelser. Forenklingen og automatiseringen af tilbagesendelsesprocesser kan dermed yderligere bidrage til at mindske de nationale myndigheders administrative byrde og arbejdsbelastning, hvilket fører til forenkling og øger tilbagesendelsessystemets effektivitet. Tilbagesendelsesforordningen går hånd i hånd med reglerne i pagten om migration og asyl, som lukker hullerne mellem asyl og tilbagesendelse, herunder gennem procedurerne ved de ydre grænser, og styrker samarbejdet mellem forskellige myndigheder i og mellem medlemsstaterne, med EU-agenturer og med tredjelande.

EU har gjort fremskridt med at styrke effektiviteten af tilbagesendelser. I 2025 udstedte medlemsstaterne 487 285 påbud om udrejse, og 136 665 tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold blev reelt tilbagesendt, hvilket svarer til en tilbagesendelsesprocent på 28 %. Selv om denne tilbagesendelsesprocent er en klar forbedring i forhold til 2024 (en tilbagesendelsesprocent på 24 %), er der stadig behov for betydelige fremskridt for at sikre, at alle tredjelandsstatsborgere, der har fået påbud om udrejse, reelt tilbagesendes.

På baggrund heraf tager Kommissionen yderligere skridt til yderligere at forbedre effektiviteten af tilbagesendelser ved at fremlægge dette nye initiativ om oprettelse af en fælles digital rygrad, der forbinder de relevante myndigheder, processer og værktøjer. Sideløbende med dette initiativ foreslår Kommissionen også at revidere Frontex' mandat for i væsentlig grad at styrke dets rolle som EU-aktør i det fælles system for tilbagesendelser. Sammen med den nye tilbagesendelsesforordning afspejler disse initiativer EU's øgede ambition om hurtige og effektive tilbagesendelser som en integreret del af et velforvaltet EU-migrationssystem.

Digitalisering er et vigtigt redskab i EU's værktøjskasse til at gøre tilbagesendelser mere effektive, støtte gennemførelsen af det nye fælles EU-system for tilbagesendelser, der er indført ved tilbagesendelsesforordningen, og mindske den administrative byrde. Ved at muliggøre mere effektive procedurer og mere effektiv koordinering samt mere pålidelig dataindsamling er digitale systemer afgørende for effektivt at udforme, håndhæve og overvåge migrationspolitikken og -reglerne. De bidrager til at tilvejebringe moderne, sikre og effektive værktøjer til at forbedre kvaliteten, sammenhængen og rettidigheden af beslutningstagningen om tilbagesendelse og til at styrke håndhævelsen. Digitalisering vil bidrage til at gøre oplysninger tilgængelige, hvor og når der er behov for dem, automatisere processer, reducere manuelt arbejde og den administrative byrde, lette samarbejdet mellem myndigheder og forbedre overvågningen og gennemførelsen af tilbagesendelser. Digitaliseringen af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er således en vigtig forudsætning for det fælles EU-system for tilbagesendelser, der supplerer Frontex' styrkede operationelle rolle i forbindelse med tilbagesendelse og bidrager til at omsætte EU's øgede ambitioner på tilbagesendelsesområdet til en mere koordineret, effektiv og virkningsfuld indsats.

På trods af en betydelig indsats på nationalt plan og EU-plan i de seneste år er det digitale landskab for tilbagesendelsesrelateret sagsforvaltning fortsat fragmenteret med ujævn udvikling, store forskelle med hensyn til tilgængeligheden af data, funktionalitet og interoperabilitet samt begrænset datadeling. For det første er de oplysninger, som er nødvendige for effektivt at gennemføre tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, ikke let tilgængelige for alle relevante myndigheder. De tilgængelige data, som er nødvendige for hurtigt at afslutte disse processer, deles ikke i tilstrækkelig grad og er ikke tilstrækkeligt tilgængelige inden for den samme medlemsstat, mellem medlemsstaterne (og mellem medlemsstaterne og Frontex) og mellem medlemsstaterne (eller Frontex) og tredjelande. For det andet lider migrationsmyndighederne under en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. For det tredje er der behov for mere detaljerede og hurtigt tilgængelige statistikker om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration.

Der er tre hovedårsager til disse problemer. For det første er digitaliseringen af sagsforvaltningen inden for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration fortsat utilstrækkelig og fragmenteret i hele EU. De nationale tilbagesendelsessystemer varierer betydeligt med hensyn til tilgængelighed, funktionalitet og interoperabilitet og er ofte ikke forbundet med eksisterende EU-værktøjer til tilbagetagelse og reintegration. Forvaltningen er tilsvarende fragmenteret, idet ansvaret er fordelt på medlemsstater, EU-agenturer og tredjelandspartnere, hvilket fører til uensartede standarder, komplekse databeskyttelsesordninger og afhængighed af ekstern finansiering og eksternt samarbejde. For det andet er disse systemers funktionaliteter ofte utilstrækkelige, selv når der findes digitale sagsforvaltningssystemer, og de er integrerede. Centrale funktioner såsom tilpasning af frister eller automatisk opfølgning på afgørelser om tilbagesendelse gennemføres sjældent. Tekniske begrænsninger, f.eks. manglende forbindelse til Schengeninformationssystemet eller en enkelt identifikator for den person, der skal tilbagesendes, kan føre til dobbeltregistrering af sager og upålidelige statistikker. For det tredje begrænser manglen på tilstrækkeligt klare retsgrundlag for deling af data og udvikling af IT-systemer anvendelsen af eksisterende IT-systemer og forhindrer udviklingen af nye systemer.

På baggrund heraf er formålet med dette forslag at støtte en mere virkningsfuld og effektiv gennemførelse af reglerne om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen, som er fastsat i tilbagesendelsesforordningen, samt at bidrage til gennemførelsen af den nye tilgang til migration. Ved at tilvejebringe de digitale midler, som er nødvendige for at støtte gennemførelsen af de nye fælles regler, vil forslaget bidrage til at gøre det fælles system for tilbagesendelser mere effektivt og operativt i praksis med enklere og mere automatiserede arbejdsgange, der mindsker den administrative byrde. På lang sigt vil dette være det første skridt i retning af et omfattende, integreret og digitaliseret EU-system til migrationsstyring, som vil gå videre end processer for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og kan omfatte andre migrationsprocesser såsom asyl.

Initiativet har til formål at styrke datadeling mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne for at sikre, at de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre og overvåge tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser, er tilgængelige, for i væsentlig grad at mindske de nationale myndigheders administrative byrde og arbejdsbelastning, for at fremme digitaliseringen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser og afhjælpe de begrænsede funktionaliteter i eksisterende IT-systemer med henblik på at sikre, at processer og rapporteringskrav bliver mere digitaliserede, forenklede og automatiserede, og for at forbedre dataindsamlingen med henblik på at muliggøre automatisk udarbejdelse af mere nøjagtige og detaljerede statistikker og sikre, at de er rettidigt tilgængelige.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer (2024-2029) bebudedes en ny fælles tilgang til tilbagesendelser med en ny lovgivningsramme, der skal accelerere og forenkle processen, sikre, at tilbagesendelser finder sted på en værdig måde, digitalisere sagsbehandlingen og sikre, at afgørelser om tilbagesendelse gensidigt anerkendes i hele Europa 3(3). I pagten om migration og asyl opfordres der til fuldt ud at udnytte de digitale systemers potentiale med henblik på mere effektive procedurer på migrationsområdet.

EU-strategien for frivillig tilbagevenden og reintegration 4(4) og EU's tilbagesendelseskoordinators operationelle strategi for mere effektive tilbagesendelser 5(5) fremhævede betydningen af at udnytte de digitale systemers fulde potentiale til at forbedre effektiviteten. Dette punkt blev også nævnt i Kommissionens arbejdsprogram for 2025 6(6), og i Kommissionens arbejdsprogram for 2026 7(7) omtales digitaliseringen af tilbagesendelsesprocessen som en måde at fortsætte arbejdet med at modernisere det fælles europæiske system for tilbagesendelser på og som et initiativ med en stærk forenklingsdimension. I den langsigtede europæiske strategi for asylforvaltning og migrationsstyring blev det igen understreget, at udvikling af digitale sagsforvaltningssystemer inden for tilbagesendelse, reintegration og tilbagetagelse yderligere vil bidrage til at mindske de nationale myndigheders administrative arbejdsbyrde og forenkle og automatisere processer.

I tilbagesendelsesforordningen udpeges digitale systemer til forvaltning af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser som en af komponenterne i det fælles system for tilbagesendelser 8(8), idet digitale systemer anses for at være centrale for at støtte en effektiv gennemførelse af tilbagesendelsesreglerne, herunder for at muliggøre digitale funktioner, der understøtter obligatorisk gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse. I tilbagesendelsesforordningen fastsættes klare retsgrundlag for deling og overførsel af de data, som er nødvendige for at gennemføre tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser, i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler, men de tekniske midler, hvormed sådanne data bør deles og overføres, behandles ikke. En nærmere beskrivelse af disse tekniske midler vil bidrage til at sikre, at passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger er operationelle og overholdes. 

Parallelt hermed fremlægger Kommissionen et forslag om at revidere Frontex' mandat med henblik på også at udvide agenturets rolle som Unionens aktør i det fælles system for tilbagesendelser. Det reviderede mandat vil give agenturet de nødvendige ansvarsområder og kapaciteter til at bidrage til digitaliseringen af tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, skabe synergier med nærværende forslag og bidrage til at etablere den fælles digitale rygrad, der er nødvendig for et mere integreret, effektivt og virkningsfuldt tilbagesendelsessystem i hele Unionen.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med EU's bredere ambition om at finde og fremme europæiske løsninger i den digitale tidsalder, forenkle processer og mindske den administrative arbejdsbyrde for relevante nationale myndigheder og EU-myndigheder. Hvor det er relevant, bør de nyligt etablerede systemers funktioner gøre brug af systemer med kunstig intelligens (AI-systemer) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 9(9).

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

EU's retsgrundlag for at handle er fastlagt i artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Denne artikel bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold. Udviklingen og gennemførelsen af effektive digitale sagsforvaltningssystemer på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er et middel til at nå dette mål.

Desuden bygger forslaget på artikel 77, stk. 2, litra b) og d), i TEUF med henblik på at muliggøre den målrettede ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 10(10). Artikel 77, stk. 2, litra b) og d), i TEUF bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol ved passage af de ydre grænser samt nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De konstaterede problemer kan ikke løses effektivt på nationalt plan. I betragtning af omfanget af fragmenteringen af det nuværende digitale landskab vil medlemsstaterne uden EU-koordinering og en passende EU-retlig ramme fortsætte med at udvikle siloopdelte systemer, hvilket fører til ineffektivitet, uensartet digitalisering og højere omkostninger. Dette vil hindre gennemførelsen af fælles regler om tilbagesendelse, herunder den nye tilbagesendelsesforordning, hvilket vil resultere i et suboptimalt antal tilbagesendelser. Dette vil også påvirke, om reglerne i pagten om migration og asyl fungerer korrekt, og have indvirkning på Schengenområdet.

En indsats på EU-plan er afgørende for at sikre sammenkobling af relevante IT-systemer på tværs af medlemsstaterne, bl.a. ved at udnytte EU-informationssystemer, ensartet dataudveksling og operationel effektivitet på tværs af medlemsstaterne. Kun en koordineret tilgang på EU-plan kan på en sammenhængende måde håndtere de grænseoverskridende komplekse forhold, som medlemsstaterne i øjeblikket står over for, f.eks. med hensyn til den utilstrækkelige deling af data mellem medlemsstaterne. 

•Proportionalitetsprincippet

For at afhjælpe de konstaterede problemer indeholder forslaget en løsning baseret på en delvis decentraliseret tilgang, som vil bygge på eksisterende systemer på nationalt plan og på EU-plan.

Med hensyn til forvaltning af tilbagesendelsessager vil denne løsning give medlemsstaterne fleksibilitet til at basere deres systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager ("nationale RECAMAS") enten på et modeldokument og specifikationer udarbejdet af Frontex ("RECAMAS-modellen") eller på en IT-referencegennemførelse, der består af flere digitale moduler, er udviklet af Frontex og er baseret på RECAMAS-modellen ("Frontex RECAMAS"), eller på en kombination af de to. Denne tilgang vil give medlemsstaterne mulighed for at bygge videre på tidligere investeringer, samtidig med at der sikres konvergens hen imod en fælles ramme.

Sagsforvaltningssystemerne på området tilbagetagelse (iRCMS) og reintegration (RIAT) vil blive stillet til rådighed på EU-plan.

Ved at bygge videre på eksisterende systemer og anvende en delvis decentraliseret tilgang går forslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at løse de konstaterede problemer.

•Valg af instrument

En forordning er det bedst egnede instrument til at nå de ønskede politiske mål i betragtning af målet om at etablere et nyt integreret digitalt sagsforvaltningssystem på både nationalt plan og EU-plan. 

Forordninger er bindende, gælder umiddelbart i alle medlemsstater og sikrer ensartede regler i hele EU. De eksisterende problemer med fragmentering og uoverensstemmelser i forbindelse med den digitale forvaltning af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesserne skyldes i meget høj grad uensartede nationale tilgange. Derfor er en forordning bedst egnet til at afhjælpe disse problemer.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

•Høringer af interessenter

Der blev gennemført en grundig og bred høringsproces med alle relevante interessenter i 2025.

Der blev afholdt interview med nationale myndigheder fra EU-medlemsstater og associerede Schengenlande, relevante EU-agenturer og -institutioner (eu-LISA, Frontex, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse) samt civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer, den akademiske verden og reintegrationspartnere.

Der blev gennemført tre forskellige skriftlige spørgeundersøgelser rettet mod tre typer interessenter (dvs. nationale myndigheder i EU-medlemsstater og associerede Schengenlande, civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer).

Der blev offentliggjort en indkaldelse af feedback, som var åben fra den 7. november 2025 til den 5. december 2025. Der blev modtaget 11 bidrag fra syv EU-borgere, en international organisation, en ikkestatslig organisation, en faglig organisation og en virksomhed.

Den 30. september 2025 blev der afholdt en workshop med repræsentanter for medlemsstaterne, de associerede Schengenlande og Kommissionen.

Den 9. december 2025 afholdt Kommissionen et interessentmøde med repræsentanter for medlemsstaterne, de associerede Schengenlande og Frontex.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant.

•Konsekvensanalyse

Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse. 

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant

•Grundlæggende rettigheder

Som led i konsekvensanalysen er de foreslåede foranstaltningers indvirkning på de grundlæggende rettigheder blevet vurderet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

Der kan opstå risici, hvis styringen af de forskellige IT-systemer ikke er tilstrækkeligt klart defineret, hvilket kan gøre det vanskeligt at identificere de forskellige databehandleres og dataansvarliges roller og ansvarsområder samt de databeskyttelsesregler, der finder anvendelse. Disse risici afbødes ved, at der fastsættes klare bestemmelser om styringen af systemerne og om de tilsvarende gældende regler. Roller og ansvarsområder i henhold til databeskyttelsesreglerne fordeles klart (dvs. hvem der er dataansvarlig, og hvem der er databehandler).

Overholdelsen af den generelle forordning om databeskyttelse og forordningen om databeskyttelse for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer sikres. Forslaget indeholder flere garantier, herunder kryptering, adgangskontrol og revisionslogning. 

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Som nærmere beskrevet i den ledsagende oversigt over finansielle og digitale virkninger er de investeringer, der er nødvendige på EU-plan og medlemsstatsplan, forenelige med den foreslåede flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034 og kan finansieres under FFR'en for 2028-2034.

Medlemsstaterne vil til udvikling og forbedring af deres nationale RECAMAS kunne anvende de midler, der er afsat under deres nationale programmer i overensstemmelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034 11(11).

Udvikling og vedligeholdelse af Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og en sikker kommunikationskanal ("kommunikationsportalen") finansieres over EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forslaget til retsakt indeholder bestemmelser om overvågning og evaluering på grundlag af følgende indikatorer. 

Specifikt mål nr. 1: styrkelse af datadelingen

•Antal datasæt vedrørende tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager, som medlemsstater har anmodet om, og som er stillet til rådighed for andre medlemsstater inden for de gældende frister, der er fastsat i tilbagesendelsesforordningen.

•Antal tilbagetagelsesanmodninger, der er behandlet via iRCMS.

Specifikt mål nr. 2: digitalisering, automatisering og forenkling af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser

•Antal nationale RECAMAS, der er etableret.

•Antal medlemsstater, der anvender Frontex RECAMAS eller dele heraf.

•Antal nationale RECAMAS, hvori iRCMS og RIAT er integreret.

•Antal nationale RECAMAS, der er forbundet med den europæiske søgeportal (ESP), det centrale register for rapportering og statistik (CRRS) og Schengeninformationssystemet (SIS).

•Antal nationale RECAMAS, der er forbundet med kommunikationsportalen.

•Antal delprocesser, der er strømlinet eller automatiseret.

•Gennemsnitlig behandlingstid pr. tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssag.

•Antal medarbejdere, der er uddannet i nye procedurer og IT-systemer.

Specifikt mål nr. 3: muliggørelse af udarbejdelse af nøjagtige statistikker

•Antal statistiske datasæt (i henhold til tilbagesendelsesforordningen), der oprettes automatisk.

•Antal statistiske datasæt (i henhold til tilbagesendelsesforordningen), der stilles til rådighed inden for de gældende frister, der er fastsat i tilbagesendelsesforordningen.

Anvendelsen af de nye regler overvåges også gennem Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Første kapitel vedrører almindelige bestemmelser (artikel 1-6). Heri fastlægges forordningens genstand (artikel 1) og de relevante definitioner (artikel 2). I kapitlet fastlægges IT-arkitekturen, som består af flere digitale komponenter (artikel 3), og målene for digitaliseringen af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration (artikel 4). Det præciserer den rolle, som eksisterende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter spiller (artikel 5), samt den rolle, som andre relevante nationale IT-systemer spiller (artikel 6).

Andet kapitel (artikel 7-14) vedrører sagsforvaltningssystemer og behandler spørgsmål om registrering af oplysninger (artikel 7), konsultering (artikel 8) samt berigtigelse og sletning af oplysninger (artikel 9). I kapitlet fastsættes de fælles funktionelle egenskaber, som de tre fremtidige IT-systemer til tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration bør have (artikel 10), og de specifikke væsentlige funktionelle egenskaber, som hvert enkelt system bør have, dvs. det nationale system til forvaltning af tilbagesendelsessager (nationalt RECAMAS) (artikel 11), det integrerede system til forvaltning af tilbagetagelsessager (iRCMS) (artikel 12) og EU-systemet til forvaltning af reintegrationssager (RIAT) (artikel 13). Der oprettes en kommunikationskanal mellem migrationsmyndighederne ("kommunikationsportalen") (artikel 14).

Tredje kapitel vedrører udviklingen og driften af systemerne og de tilhørende ansvarsområder (artikel 15-26). Roller og ansvarsområder fastlægges for udviklingsfasen (artikel 15), og den tilsvarende IT-styring etableres ved oprettelse af et programstyringsråd i lighed med det, der normalt gøres ved udvikling af andre IT-systemer (artikel 16). Roller og ansvarsområder fastlægges for den operationelle forvaltning af systemerne (artikel 17), og der medtages særlige bestemmelser om datasikkerhed (artikel 18), føring af logfiler (artikel 19), opbevaring af data (artikel 20), registreredes rettigheder (artikel 21), statistikker (artikel 22), ansvar for behandling af personoplysninger (artikel 23), uddannelse af personale (artikel 24), det påkrævede samarbejde mellem de nationale datatilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 25) og sanktioner for manglende overholdelse af forordningen (artikel 26).

Fjerde kapitel omhandler de målrettede ændringer af andre EU-retsakter (artikel 27-30), nærmere bestemt:

•Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), idet eu-LISA's mandat udvides med henblik på at støtte Frontex og oprette kommunikationsportalen (artikel 27).

•Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (artikel 28)

•Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer for at sikre, at det centrale register for rapportering og statistik kan forbindes med nationale systemer, og for at gøre det muligt, at den nyoprettede kommunikationsportal også kan anvendes til at udveksle oplysninger med henblik på at støtte afklaringen af links, der er identificeret af multiidentitetsdetektoren (artikel 29 og 30).

Femte kapitel indeholder de afsluttende bestemmelser, som omhandler spørgsmålet om omkostninger (artikel 31), indeholder krav om, at medlemsstaterne underretter Kommissionen om de kompetente myndigheder (artikel 32), og fastsætter en trinvis anvendelse for hvert system og hver medlemsstat for at sikre en gradvis idriftsættelse (artikel 33). Det indeholder en bestemmelse om udvalgsproceduren (artikel 34), og der oprettes en rådgivende gruppe, som yder en vis teknisk støtte til programstyringsrådet (artikel 35). Det indeholder krav om, at medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter (artikel 36), og definerer foranstaltningerne til overvågning og evaluering (artikel 37). Forordningen bør træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende (artikel 38).

2026/0340 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1860, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Bæredygtigheden af det fælles europæiske asylsystem og et velfungerende Schengenområde afhænger af evnen til at opbygge et omfattende system, der forvalter migration på lang sigt. En effektiv tilbagesendelsespolitik udgør et centralt element i et troværdigt migrationsstyringssystem.

(2)Pagten om migration og asyl har til formål at opbygge et sådant system og bygger på hurtige og klare processer samt tæt og indbyrdes forbundet samarbejde mellem forskellige myndigheder i og mellem medlemsstaterne, med EU-agenturer og med tredjelande. Med den lovgivning, der er omfattet af pagten, etableres en gnidningsløs forbindelse mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurer med det formål at øge effektiviteten af og sammenhængen i asyl- og migrationssystemet som helhed.

(3)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/2280 14 (3) om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen identificeres digitale systemer til forvaltning af tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere som centrale enkeltdele i det fælles system for tilbagesendelser. 

(4)Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 15 (4), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("Frontex"), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 16 (5), Den Europæiske Unions Asylagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 17 (6), og medlemsstaterne har foretaget betydelige investeringer i udviklingen og gennemførelsen af informationsteknologisystemer ("IT-systemer") inden for migrationsstyring.

(5)Inden for sagsforvaltning på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration varierer IT-systemernes tilgængelighed, digitaliseringsgrad og funktionaliteter betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Eksisterende IT-systemer for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration på nationalt plan og EU-plan er blevet udviklet særskilt og af forskellige aktører, hvilket har resulteret i et fragmenteret digitalt landskab med begrænsede muligheder for interoperabilitet og datadeling.

(6)Den gældende retlige og operationelle ramme begrænser effektiv udveksling og forvaltning af oplysninger under hele tilbagesendelsesprocessen og skaber ineffektivitet i håndteringen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocedurer samt administrative byrder. Det er derfor nødvendigt at etablere en sammenhængende ramme for digitale systemer på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration for at støtte oprettelsen af et fælles EU-system for tilbagesendelser.

(7)Alle medlemsstater bør gøre brug af nationale systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager ("nationale RECAMAS"), der sikrer en systematisk og hurtig gennemførelse af tilbagesendelsesprocedurer. Med henblik på at sikre et minimumsniveau af virkningsfuldhed og effektivitet bør nationale RECAMAS enten baseres på et modeldokument og specifikationer udviklet af Frontex ("RECAMAS-modellen") eller på en IT-referencegennemførelse udviklet af Frontex og baseret på RECAMAS-modellen ("Frontex RECAMAS") eller på en kombination af RECAMAS-modellen og specifikke digitale moduler i Frontex RECAMAS. Medlemsstaterne kan udvikle deres nationale RECAMAS, samtidig med at de integrerer visse specifikke moduler fra Frontex RECAMAS, f.eks. en applikation til kommunikation med tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en tilbagesendelsesprocedure. Medlemsstater, der vælger at indføre Frontex RECAMAS eller moduler heraf, bør integrere dem i deres eget digitale miljø og yderligere tilpasse det til deres egne behov. Frontex RECAMAS bør stilles til rådighed for medlemsstaterne som et selvstændigt IT-system, der ikke er beregnet til produktionsdrift. Som følge heraf bør Frontex RECAMAS ikke køre i et live-produktionsmiljø og bør ikke indeholde personoplysninger.

(8)For at fremme et hurtigt og effektivt samarbejde med tredjelande og tredjeparter, der befinder sig i tredjelande, i forbindelse med tilbagetagelses- og reintegrationsprocedurer i overensstemmelse med de gældende regler om internationale overførsler af personoplysninger og under behørig hensyntagen til de registreredes grundlæggende rettigheder er det nødvendigt på EU-plan at oprette et integreret system til forvaltning af tilbagetagelsessager ("iRCMS") og et EU-system til forvaltning af reintegrationssager ("RIAT"). Disse systemer bør muliggøre sikker forvaltning og udveksling af de oplysninger, som er nødvendige for at identificere tredjelandsstatsborgere, udstede rejsedokumenter, tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer og håndtere reintegrationsbistand og bistand efter ankomst. Navnlig bør iRCMS anvendes til at forvalte tilbagetagelsesprocedurer og kan forbindes med tredjelandes digitale systemer til forvaltning af tilbagetagelsessager til disse formål. RIAT bør anvendes til at forvalte reintegrationsprocedurer og bør give tredjeparter, der er kompetente med henblik på reintegrationsbistand, mulighed for at konsultere og registrere relevante oplysninger. For at sikre, at autoriserede brugere anvender disse systemer effektivt og problemfrit uden krav om, at de logger af og på, når de tilgår forskellige systemer, bør iRCMS og RIAT integreres i det nationale RECAMAS.

(9)Den europæiske søgeportal (ESP), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 18 (7) og (EU) 2019/818 19 (8), letter adgangen til og søgningen i de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 15), i forordning (EU) 2019/817 og i artikel 4, nr. 15), i forordning (EU) 2019/818 ("EU-informationssystemer"). ESP bør give medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturer hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til disse systemer ved at muliggøre samtidige søgninger. Medlemsstaternes myndigheder, f.eks. migrationsmyndigheder, og EU-agenturer bør anvende ESP til at søge i disse systemer, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder i henhold til de retlige instrumenter, der regulerer disse systemer.

(10)Nøjagtige og pålidelige statistikker er nødvendige for at sikre en korrekt overvågning og vurdering af effektiviteten af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser. Det centrale register for rapportering og statistik ("CRRS") giver mulighed for at generere statistikker fra EU-informationssystemer. Da CRRS er et statistisk værktøj, der allerede findes på EU-plan, vil det med henblik på at undgå overlapning af digitale værktøjer være effektivt også at anvende dette digitale værktøj til at muliggøre udarbejdelsen af nøjagtige og pålidelige statistikker inden for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration. CRRS bør derfor kunne udarbejde sådanne statistikker fra nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT og bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Statistikker bør være tilgængelige for de kompetente myndigheder, Frontex, eu-LISA og Kommissionen i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder.

(11)I flere medlemsstater er de eksisterende systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager knyttet til andre relevante nationale systemer og databaser såsom systemer til forvaltning af asylsager eller informationssystemer til støtte for retslige myndigheder, som indeholder oplysninger, der direkte eller indirekte støtter forvaltningen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager. I andre medlemsstater er der ved at blive udviklet systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at opretholde og udvikle disse forbindelser og sikre, at deres nationale RECAMAS er udformet på en sådan måde, at det kan muliggøre tilslutning til andre relevante nationale systemer i overensstemmelse med national ret og under overholdelse af den grundlæggende ret til privatlivets fred og databeskyttelse.

(12)Kompetente myndigheder, andre nationale myndigheder og Frontex bør have mulighed for i systemerne til forvaltning af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager at registrere alle de oplysninger, herunder personoplysninger, som er nødvendige for en effektiv gennemførelse af disse procedurer. Oplysningerne bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for effektivt at forvalte tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager, og hver myndighed bør sikre, at de oplysninger, den registrerer, er nøjagtige og ajourførte.

(13)På grundlag af anonymiserede oplysninger bør de kompetente myndigheder, andre nationale myndigheder og Frontex sikre tilvejebringelsen af pålidelige og nøjagtige statistikker inden for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration.

(14)Al behandling af personoplysninger, der foretages i henhold til denne forordning, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 20 (9) og (EU) 2018/1725 21 (10), alt efter hvad der er relevant.

(15)De kompetente myndigheder bør kun have direkte adgang til de oplysninger, de har registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT. Hvis det ved brugen af den europæiske søgeportal eller brugen af iRCMS eller RIAT imidlertid viser sig, at den samme tredjelandsstatsborger er omfattet af flere tilbagesendelsessager i flere medlemsstater, bør enhver kompetent myndighed, der har registreret oplysninger om denne tredjelandsstatsborger, efter anmodning som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2026/2280 af den anden berørte kompetente myndighed modtage de oplysninger, der er registreret vedrørende denne tredjelandsstatsborger, med henblik på behandling af sagen. Hvor det er relevant, bør de anmodede oplysninger udveksles via en sikker kommunikationskanal ("kommunikationsportalen"). Efter aftale med den kompetente myndighed, der registrerede oplysningerne, bør Frontex kun kunne konsultere de oplysninger, der er registreret i det nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, til de formål, hvortil oplysningerne blev registreret.

(16)De kompetente myndigheder og Frontex bør have pligt til og teknisk mulighed for at berigtige og slette unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registrerede oplysninger, som de har registreret. Hvad angår personoplysninger, bør en sådan forpligtelse opfyldes i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Hvis en kompetent myndighed eller Frontex bliver opmærksom på, at en anden kompetent myndighed har registreret faktuelt unøjagtige oplysninger, bør de hurtigst muligt underrette den kompetente myndighed, der har registreret oplysningerne, om unøjagtigheden. Sådanne oplysninger bør fremsendes via kommunikationsportalen.

(17)For at sikre et minimumsniveau af effektivitet i systemerne til forvaltning af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager bør der fastsættes funktionelle krav. Disse funktioner bør gøre det muligt at tildele en enkelt identifikator pr. sag og foretage en effektiv sagsbehandling, herunder automatisk oprettelse af sager, identitetskontrol og sporing i realtid af proceduremæssige statusser og frister, hentning af data fra Schengeninformationssystemet, sikker dataudveksling med tredjelande og kompetente myndigheder, samtidig med at den digitale kommunikation med tredjelandsstatsborgere lettes, automatisering af centrale procedurer, f.eks. indledning af tilbagetagelsesanmodninger, udstedelse af afgørelser om tilbagesendelse, generering af indberetninger i Schengeninformationssystemet og oprettelse af en europæisk tilbagesendelsesordre i Schengeninformationssystemet, IT-støttet forvaltning af reintegrationssager, herunder finansiel forvaltning, kvalitetssikring og resultatovervågning af bistandsprogrammer, samt mekanismer til sporing af klager og hændelser, operationelle værktøjer til flyreservation, forvaltning af rejsedokumenter og logistisk koordinering for at lette den praktiske gennemførelse af tilbagesendelsesoperationer og analysekapacitet til at foregribe udsving i sager, generere statistikker til overvågningsformål og sikre gennemsigtighed i anvendelsen af tilbagesendelsespolitikker. Hvis det anses for relevant under udviklingsfasen, bør systemernes funktioner gøre brug af systemer med kunstig intelligens i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 22 (11).

(18)De oplysninger, som er nødvendige for forvaltningen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager, er ikke altid tilgængelige i EU-informationssystemerne, enten fordi oplysningerne ikke kan registreres i EU-informationssystemerne, f.eks. fordi visse kategorier af oplysninger vedrørende prima facie-bevis for statsborgerskab i forbindelse med tilbagetagelsesprocedurer er for specifikke til at blive lagret i Eurodac eller i Schengeninformationssystemet, eller fordi oplysningerne endnu ikke er blevet registreret i eller allerede er blevet slettet fra EU-informationssystemerne. I disse tilfælde, og hvor det er nødvendigt, bør medlemsstaterne have mulighed for hurtigt og sikkert at udveksle de oplysninger, som er nødvendige for forvaltningen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager. Sådanne udvekslinger bør koordineres og lettes af centrale kontaktpunkter.

(19)Der bør oprettes en kommunikationsportal for at give medlemsstaternes centrale kontaktpunkter og EU-agenturer de tekniske midler til hurtigt, sikkert og effektivt at dele de oplysninger, som er nødvendige for forvaltningen af tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager, hvis sådanne oplysninger ikke er tilgængelige i de relevante EU-informationssystemer. Kommunikationsportalen bør forbinde alle nationale RECAMAS og Frontex gennem den integrerede platform for forvaltning af tilbagesendelse ("IRMA") og dermed lette en effektiv udveksling af oplysninger. Medlemsstaterne bør anvende kommunikationsportalen, hvis delingen af sådanne oplysninger er nødvendig for udførelsen af deres opgaver og i overensstemmelse med deres respektive adgangsrettigheder og gældende databeskyttelsesregler. 

(20)Frontex bør bygge på sin egen ekspertise og fortsætte med at udvikle RECAMAS-modellen. Som hyppig bruger af eksisterende systemer til forvaltning af tilbagetagelsessager og hovedbruger af RIAT er Frontex bedst i stand til at påtage sig ansvaret for udviklingen, den tekniske videreudvikling og den operationelle forvaltning af iRCMS og RIAT. Eftersom systemerne til forvaltning af tilbagesendelsessager vil forblive på nationalt plan, bør medlemsstaterne fortsat påtage sig ansvaret for udviklingen, den tekniske videreudvikling og den operationelle forvaltning af nationale RECAMAS.

(21)Ved udviklingen af kommunikationsportalen bør genbrug af eksisterende velfungerende digitale infrastrukturer til udveksling af oplysninger mellem migrationsmyndigheder foretrækkes, da dette vil muliggøre en hurtigere teknisk gennemførelse af kommunikationsportalen og vil bidrage til at reducere de finansielle omkostninger i forbindelse hermed. Kommunikationsportalen kan derfor være baseret på eksisterende digital infrastruktur, som eu-LISA i øjeblikket er ansvarligt for, såsom den digitale infrastruktur, der ligger til grund for SIRENE- eller DublinNet-systemerne. eu-LISA bør derfor påtage sig ansvaret for udviklingen, den tekniske videreudvikling og den operationelle forvaltning af denne sikre kommunikationskanal samt for overvågningen af udviklingen inden for forskning, der er relevant for den operationelle forvaltning. For at opdatere eu-LISA's mandat og give det til opgave at støtte Frontex i udviklingen af Frontex RECAMAS, iRCMS og RIAT bør forordningen ændres i overensstemmelse hermed.

(22)Den digitale udveksling af oplysninger med tredjelande, der er involveret i tilbagetagelsesprocedurer, bidrager til et mere effektivt samarbejde og letter rettidig behandling af tilbagetagelsessager. Hvis de relevante ordninger med et tredjeland indeholder bestemmelser om en sådan digital udveksling, bør Frontex derfor efter anmodning fra Kommissionen indføre de nødvendige tekniske ordninger for at muliggøre sikker overførsel af de pågældende oplysninger. Et sådant samarbejde bør begrænses til de oplysninger, som er nødvendige for den enkelte tilbagetagelsessag, og bør ikke give tredjelandet generel adgang til iRCMS eller oplysningerne deri.

(23)For at sikre et effektivt samarbejde mellem alle interessenter samt en passende forvaltning og koordinering af udviklingsfasen for RECAMAS-modellen, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen bør der nedsættes et programstyringsråd. Det bør bestå af ti medlemmer udpeget af Frontex' bestyrelse, eu-LISA's bestyrelse, Frontex' og eu-LISA's administrerende direktører og Kommissionen. Programstyringsrådet bør mødes regelmæssigt indtil idriftsættelsen af alle nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen. Programstyringsrådet bør fortsætte med at mødes efter idriftsættelsen. Programstyringsrådet bør regelmæssigt udarbejde rapporter og dele disse med Frontex' bestyrelse og eu-LISA's bestyrelse.

(24)Det er nødvendigt at sikre et højt sikkerhedsniveau for nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, fordi disse systemer behandler følsomme operationelle oplysninger og personoplysninger, hvis kompromittering kan bringe enkeltpersoners rettigheder, sikkerhed og privatliv i fare. Det er også vigtigt at bevare fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, Frontex og eu-LISA, for dermed at bevare tilliden til samarbejdet om forvaltning af tilbagesendelser og sikre, at det fungerer effektivt. Medlemsstaterne, Frontex og eu-LISA bør derfor sikre et højt datasikkerhedsniveau for de systemer, som de er ansvarlige for. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, Frontex og eu-LISA gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger og andre oplysninger, der behandles i disse systemer, mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring eller uautoriseret videregivelse af eller adgang til sådanne oplysninger. Disse foranstaltninger bør navnlig sikre fysisk beskyttelse, adgangskontrol, kontrol med datalagring, brugerkontrol, kontrol med adgang til oplysninger, kontrol med videregivelse, kontrol med registrering af oplysninger, kontrol med overførsler, genopretning, pålidelighed, integritet og egenkontrol, herunder automatisk påvisning inden for 24 timer af relevante hændelser, der kan være et tegn på en sikkerhedshændelse.

(25)For at sikre lovligheden af databehandlingen, garantere dataintegriteten og -sikkerheden og muliggøre et effektivt tilsyn bør alle databehandlingsaktiviteter, der udføres i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT og på kommunikationsportalen, registreres i logfiler. Kompetente myndigheder, datatilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, Frontex og eu-LISA bør have adgang til logfilerne i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deres respektive opgaver.

(26)De personoplysninger, der registreres i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, bør ikke lagres længere, end hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles. En opbevaringsperiode på ti år er operationelt nødvendig for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at identificere, overvåge og vurdere tilbagesendelsesrelaterede sager over tid, herunder når enkeltpersoner dukker op igen under forskellige identiteter, og for at sikre kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs af procedurer og myndigheder. Det er også nødvendigt at støtte udarbejdelsen, udstedelsen, anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse, indrejseforbud og dertil knyttede opfølgningsforanstaltninger, herunder kontrol af overholdelse, håndtering af risici for genindrejse og behandling af efterfølgende ansøgninger eller klager, samt at forhindre misbrug af ordninger vedrørende reintegrationsbistand, herunder gentagne ansøgninger i forskellige medlemsstater. Hvis varigheden af et indrejseforbud overstiger ti år, er det nødvendigt at opbevare oplysningerne, så længe forbuddet varer, for at gøre det muligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve forbuddet effektivt og føre nøjagtige registre med henblik på grænseforvaltning, migrationskontrol og offentlig sikkerhed. For at sikre, at oplysningerne rent faktisk slettes, bør systemerne give mulighed for automatisk sletning af oplysningerne, når opbevaringsperioden er udløbet. Eftersom Frontex ikke træffer afgørelser om tilbagesendelse, bør der gælde særlige regler og en kortere opbevaringsperiode for Frontex som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

(27)Registrerede bør effektivt kunne udøve deres rettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725.

(28)Forordning (EU) 2018/1725 bør finde anvendelse på Frontex' og eu-LISA's behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning, mens forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning. Nærværende forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Navnlig bør behandlingen af personoplysninger i henhold til nærværende forordning foretages i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler og på en måde, der sikrer fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.

(29)For at støtte den operationelle overvågning bør relevante statistiske oplysninger fra nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT registreres automatisk i CRRS.

(30)For at sikre ansvarlighed og en effektiv databeskyttelsesstyring i forbindelse med driften af RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen er det nødvendigt at præcisere, hvilke roller de myndigheder, der er involveret i behandlingen af personoplysninger, spiller. Tildelingen af styringsroller bør afspejle de involverede aktørers operationelle ansvar og tekniske kapacitet for hvert af de berørte systemer. Medlemsstaterne bør derfor udpege den nationale myndighed, der fungerer som dataansvarlig for oplysninger, der er indlæst i det nationale RECAMAS, og for deres operationelle forvaltning, mens Frontex bør fungere som databehandler, når det registrerer oplysninger i disse systemer. Hvad angår iRCMS, bør hver medlemsstat betragtes som dataansvarlig i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, som den registrerer i dette system. Frontex bør betragtes som databehandler i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, som det registrerer i iRCMS, og i forbindelse med dets operationelle forvaltning. Hvad angår RIAT, bør hver medlemsstat betragtes som dataansvarlig i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, som den registrerer i dette system om sager fra nationale programmer for reintegrationsbistand. Medlemsstaterne og Frontex bør betragtes som fælles dataansvarlige i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der er registreret i RIAT, i sager, der forvaltes som led i et EU-program for reintegrationsbistand. Frontex bør betragtes som databehandler i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, som det registrerer om sager fra nationale programmer for reintegrationsbistand, der forvaltes i RIAT, og i forbindelse med den operationelle forvaltning af RIAT. Hvad angår kommunikationsportalen, bør medlemsstaterne og Frontex betragtes som fælles dataansvarlige i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der udveksles via kommunikationsportalen. eu-LISA bør betragtes som databehandler i forbindelse med den operationelle forvaltning af kommunikationsportalen.

(31)For at sikre en sikker og lovlig drift af de nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen bør det personale hos de kompetente myndigheder, Frontex og eu-LISA, som er bemyndiget til at få adgang til disse systemer, modtage passende og regelmæssig uddannelse.

(32)Det kan være nødvendigt, at visse oplysninger i Schengeninformationssystemet, der er relevante i forbindelse med tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, fortsat er tilgængelige for medlemsstaterne med henblik på fortsat forvaltning af tilbagesendelsessager, efter at den dertil knyttede indberetning er blevet slettet fra systemet. Sådanne oplysninger kan være nødvendige for at identificere personen og fastslå vedkommendes tidligere tilbagesendelseshistorik, hvis personen efterfølgende igen indrejser på medlemsstaternes område og bliver genstand for en ny tilbagesendelsesprocedure. Opbevaring af relevante oplysninger i nationale systemer i overensstemmelse med de gældende databeskyttelses- og opbevaringsregler for nationale RECAMAS vil sikre, at de er tilgængelige for sådanne efterfølgende procedurer, og vil lette identifikationen af den pågældende person, herunder når en afgørelse om tilbagesendelse er truffet af en anden medlemsstat og efterfølgende anerkendt i overensstemmelse med de gældende regler om gensidig anerkendelse. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tilgå og opbevare oplysningerne i de indberetninger om tilbagesendelse, der er omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 23 (12). Da denne mulighed forudsætter adgang til indberetninger om tilbagesendelse, bør den anvendes af de medlemsstater, der anvender Schengeninformationssystemet i henhold til forordning (EU) 2018/1860. Der bør lægges særlig vægt på kvaliteten af oplysningerne i Schengeninformationssystemet. Hvis en medlemsstat har relevante supplerende eller ændrede oplysninger, eller den har dokumentation, der tyder på, at oplysningerne er faktuelt unøjagtige eller er blevet ulovligt lagret, bør den gennem udveksling af supplerende oplysninger underrette den indberettende medlemsstat i overensstemmelse med de fastlagte procedurer, således at oplysningerne i indberetningen kan suppleres, ændres eller slettes. Forordning (EU) 2018/1860 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(33)For at sikre en effektiv, sikker og standardiseret kommunikation mellem medlemsstaternes myndigheder og mellem disse myndigheder og den centrale ETIAS-enhed, der er oprettet i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 24 (13), bør kommunikationsportalen også fungere som kanal til den kommunikation, der kræves i henhold til forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818. Anvendelsen af kommunikationsportalen til dette formål vil muliggøre en hurtigere teknisk gennemførelse af et kommunikationsmiddel. Forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. 

(34)For at sikre en effektiv, sikker og velordnet idriftsættelse af de nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen er det nødvendigt at fastsætte en fleksibel tilgang for så vidt angår den dato, fra hvilken disse systemer skal anvendes. Medlemsstaterne bør pålægges at have indført og anvende et nationalt RECAMAS senest fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og underrette Kommissionen og Frontex om den dato, hvor de begynder at anvende det. For at sikre en ensartet og pålidelig idriftsættelse af de forskellige komponenter i den overordnede arkitektur bør færdiggørelsen af udviklingen af iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter en vellykket gennemførelse af omfattende test. På grundlag heraf bør medlemsstaterne inden for de fastsatte frister træffe de nødvendige foranstaltninger til at integrere iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen i deres nationale RECAMAS og underrette Kommissionen og Frontex om den vellykkede integration. Frontex bør ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger til at integrere kommunikationsportalen i IRMA og underrette Kommissionen herom. Idriftsættelsen af iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen i de berørte medlemsstater og Frontex' drift heraf, hvor det er relevant, bør derefter fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter på grundlag af erklæringer om vellykket integration og omfattende testning. Kommissionen bør underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de således fastsatte relevante datoer, og disse gennemførelsesretsakter bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Frontex bør begynde at anvende iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen fra de således fastsatte datoer.

(35)For at udvikle og forbedre deres nationale RECAMAS bør medlemsstaterne modtage finansiel støtte fra Unionen i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../... om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034]. Udviklingen og vedligeholdelsen af Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen bør finansieres over EU-budgettet. 

(36)Målene for denne forordning, nemlig at forbedre effektiviteten af sagsforvaltningen inden for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration gennem digitaliserede værktøjer og interoperable systemer, hvilket bidrager til et velfungerende område uden indre grænser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget eller virkningerne af bestræbelserne på at sikre en fælles og sammenhængende tilgang mellem medlemsstaterne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de pågældende mål.

(37)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at præcisere de tekniske og operationelle krav til en ensartet anvendelse af de funktionelle egenskaber ved de nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, til at præcisere de tekniske krav, som er nødvendige for tilslutningen til kommunikationsportalen, til at præcisere de tekniske krav, som er nødvendige for registreringen i CRRS, samt de specifikke typer oplysninger, som er nødvendige for registreringen af oplysninger om sagsstatus, og til at præcisere kommunikationsformaterne via kommunikationsportalen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 25 (14).

(38)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(39)[Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel ... i Rådets afgørelse .../.... [Rådets afgørelse vedtaget på grundlag af artikel 4 i protokol nr. 19].] eller [Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af anvendelsen af artikel 4 i samme protokol er denne afgørelse ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.]

(40)For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 26 (15).

(41)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 27 (16).

(42)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 28 (17).

(43)For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003.

(44)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den […] –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1
GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes regler for digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, navnlig regler om digitale sagsforvaltningssystemer, deres udvikling og drift samt ansvarsområdet for de myndigheder, der forvalter dem.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"EU-informationssystemer": de store IT-systemer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 15), i forordning (EU) 2019/817 og i artikel 4, nr. 15), i forordning (EU) 2019/818

2)"centraliseret system": et system, hvor kontrol, beslutningstagning eller databehandling er samlet i én central myndighed

3)"fødereret system": et system, hvor særskilte enheder bevarer retlig og operationel uafhængighed, samtidig med at de samarbejder i henhold til en fælles ramme, en fælles protokol eller et fælles regelsæt

4)"tredjelandsstatsborger": tredjelandsstatsborger som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EU) 2026/2280

5)"afgørelse om tilbagesendelse": en afgørelse om tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EU) 2026/2280

6)"kompetent myndighed": enhver af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) 2026/2280 

7)"kompetent oprindelsesmyndighed": den kompetente myndighed, der registrerer oplysningerne i sit nationale system til forvaltning af tilbagesendelsessager (nationalt RECAMAS), i det integrerede EU-system til forvaltning af tilbagetagelsessager (iRCMS) eller i EU-systemet til forvaltning af reintegrationssager (RIAT)

8)"sag": den digitale fil, der oprettes i nationale RECAMAS, i iRCMS eller i RIAT vedrørende tilbagesendelse, tilbagetagelse og, hvor det er relevant, reintegration af en tredjelandsstatsborger

9)"multiple sager": to eller flere sager i to eller flere medlemsstater vedrørende den samme tredjelandsstatsborger

10)"IT-referencegennemførelse": én eller flere genanvendelige IT-løsninger, herunder deres dokumentation, der er udviklet til støtte for medlemsstaterne i gennemførelsen af denne forordning, og som er udformet med henblik på at blive yderligere tilpasset af medlemsstaterne til deres specifikke operationelle behov

11)"andre relevante nationale IT-systemer": IT-systemer, der direkte eller indirekte støtter forvaltningen af sager i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, herunder asylsystemer, informationssystemer til støtte for retslige myndigheder, udlændingedatabaser, nationale flyreservationssystemer, kriminalinformationssystemer og automatiserede fingeraftryksidentifikationssystemer.

Artikel 3

Teknisk arkitektur

1.Digitaliseringen af sagsforvaltning på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration sikres gennem oprettelse, drift og effektiv anvendelse af:

a)et nationalt system til forvaltning af tilbagesendelsessager, som kan være centraliseret eller fødereret, i hver medlemsstat ("nationalt RECAMAS")

b)et integreret EU-system til forvaltning af tilbagetagelsessager, der er integreret i hvert nationalt RECAMAS ("iRCMS")

c)et EU-system til forvaltning af reintegrationssager, der er integreret i hvert nationalt RECAMAS ("RIAT")

d)den europæiske søgeportal ("ESP"), der er oprettet ved forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818

e)det centrale register for rapportering og statistik ("CRRS"), der er oprettet ved forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818

f)den kommunikationsportal, der er omhandlet i artikel 14, og som giver en kommunikationsinfrastruktur med en sikker kommunikationskanal mellem de myndigheder, der anvender de forskellige nationale RECAMAS.

2.Medlemsstaterne udvikler deres nationale RECAMAS på grundlag af en af følgende muligheder:

a)et modeldokument og specifikationer udarbejdet af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("Frontex") ("RECAMAS-modellen")

b)en IT-referencegennemførelse bestående af flere digitale moduler udviklet af Frontex og baseret på RECAMAS-modellen, som skal vedtages af medlemsstaterne og yderligere tilpasses deres specifikke operationelle behov ("Frontex RECAMAS")

c)en kombination af RECAMAS-modellen og specifikke digitale moduler i Frontex RECAMAS som beskrevet i RECAMAS-modellen.

Artikel 4

Mål for digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration

Målene for digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er:

a)at støtte gennemførelsen af et fælles EU-system for tilbagesendelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 29 (18) og (EU) 2026/2280

b)at støtte de kompetente myndigheder i udstedelsen og gennemførelsen af afgørelser om tilbagesendelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1349 og (EU) 2026/2280 

c)at støtte de kompetente myndigheder i håndteringen og gennemførelsen af tilbagetagelser i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1349 og (EU) 2026/2280

d)at støtte de kompetente myndigheder i håndteringen og gennemførelsen af leveringen af reintegrationsbistand i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1349, (EU) 2026/2280 og (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt] 

e)at tilvejebringe pålidelige og nøjagtige statistikker om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, herunder med henblik på overvågning og evaluering, som grundlag for evidensbaseret politikudformning og operationel anvendelse, i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1349 og (EU) 2026/2280.

Artikel 5

EU-informationssystemer

For at lette behandlingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, og identifikationen af multiple sager gør hver kompetent myndighed, der anvender et nationalt RECAMAS, iRCMS og RIAT, brug af ESP til at få adgang til EU-informationssystemer i overensstemmelse med de retlige instrumenter, der regulerer disse EU-informationssystemer, og med forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818.

Artikel 6

Tilslutning til andre relevante nationale IT-systemer

Med henblik på at tilslutte det nationale RECAMAS til andre relevante nationale IT-systemer i overensstemmelse med national ret sikrer medlemsstaterne den tekniske kompatibilitet mellem det nationale RECAMAS og disse systemer med henblik på hurtig, sikker og effektiv overførsel af oplysninger til og fra disse systemer.

Kapitel 2
SAGSFORVALTNINGSSYSTEMER 

Artikel 7

Registrering af oplysninger i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT

1.De kompetente myndigheder registrerer i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) 2026/2280, såfremt de foreligger og er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre overholdelse af forordning (EU) 2024/1349, (EU) 2026/2280 og (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

2.Med forbehold af en kompetent myndigheds samtykke registrerer Frontex i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, såfremt de foreligger, som led i udøvelsen af sine beføjelser og udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med afdeling [8] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

3.Hver kompetent myndighed og, hvor det er relevant, Frontex er ansvarlige for at sikre, at de oplysninger, de registrerer i det nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, er nøjagtige og ajourførte.

4.I RIAT kan Frontex ved gennemførelsen af et EU-program for reintegrationsbistand give tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, ret til at registrere oplysninger om reintegration, jf. artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) 2026/2280. Tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, er ansvarlige for at sikre, at de oplysninger, de registrerer i RIAT, er nøjagtige og ajourførte.

Artikel 8

Konsultering af oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT 

1.Hver kompetent oprindelsesmyndighed kan i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT kun konsultere de oplysninger, den har registreret.

2.Med forbehold af en kompetent oprindelsesmyndigheds samtykke kan Frontex konsultere oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, ved udøvelsen af sine beføjelser og udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med afdeling [8] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

3.Hvis en tredjelandsstatsborger er genstand for multiple sager, modtager enhver berørt kompetent oprindelsesmyndighed efter en anmodning som omhandlet i artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) 2026/2280 de registrerede oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger fra den anden berørte kompetente oprindelsesmyndighed. Hvor det er relevant, udveksles disse oplysninger via kommunikationsportalen, jf. artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) 2026/2280.

4.I RIAT kan Frontex ved gennemførelsen af et EU-program for reintegrationsbistand give tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, ret til at konsultere oplysninger om reintegration, jf. artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) 2026/2280.

Artikel 9

Berigtigelse og sletning af oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT

1.Hver kompetent oprindelsesmyndighed eller Frontex berigtiger eller sletter uden ophold unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registrerede oplysninger, som de har registreret i nationale RECAMAS, iRCMS eller RIAT. Kun den kompetente oprindelsesmyndighed eller Frontex, der registrerede sådanne oplysninger, har bemyndigelse til at berigtige eller slette dem.

2.Hvis en kompetent myndighed har information, der tyder på, at oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, er unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registreret, underretter den hurtigst muligt via kommunikationsportalen den kompetente oprindelsesmyndighed eller, hvor det er relevant, Frontex herom.

3.Hvis Frontex har information, der tyder på, at oplysninger, som en kompetent oprindelsesmyndighed har registreret i nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, er unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registreret, underretter den hurtigst muligt via kommunikationsportalen den kompetente oprindelsesmyndighed herom.

4.Tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, berigtiger eller sletter uden ophold unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registrerede oplysninger, som de har registreret i RIAT. Hvis en tredjepart, der er kompetent med hensyn til reintegrationsbistand, har information, der tyder på, at oplysninger, der er registreret i RIAT, er unøjagtige, ufuldstændige eller ulovligt registreret, underretter den hurtigst muligt Frontex herom.

Artikel 10

Funktionelle egenskaber ved nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT

1.Nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT skal have følgende funktionelle egenskaber:

a)udstedelse af en enkelt identifikator, der tildeles hver tredjelandsstatsborger, for hvem der er indledt en sag vedrørende tilbagesendelse, tilbagetagelse og, hvor det er relevant, reintegration

b)mulighed for at automatisere oprettelsen af en sag ved udløbet af en tredjelandsstatsborgers lovlige ophold

c)identifikation af multiple sager via søgning i EU-informationssystemer i overensstemmelse med de dertil knyttede adgangsrettigheder og via iRCMS og RIAT

d)automatisk hentning af de nødvendige oplysninger, jf. artikel 7, mellem nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT

e)mulighed for at få adgang til oplysningerne i de indberetninger om tilbagesendelse, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2018/1860, og i den europæiske tilbagesendelsesordre, der er omhandlet i artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) 2026/2280

f)mulighed for at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, og artikel 28, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 30 (19)

g)mulighed for at tilpasse nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT med henblik på at tilpasse systemerne til proceduremæssige arbejdsgange og dertil knyttede frister, der gælder i henhold til retlige og administrative krav

h)mulighed for at overvåge gældende frister og prioritere sager

i)mulighed for, at kompetente myndigheder og tredjelandsstatsborgere sikkert kan kommunikere og udveksle dokumenter ved hjælp af digitale midler, herunder tredjelandsstatsborgeres brug af en særlig mobilapplikation

j)mulighed for sikker udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, via kommunikationsportalen mellem kompetente myndigheder og mellem kompetente myndigheder og Frontex

k)adgang til relevant uddannelsesmateriale fra medlemsstaterne, Frontex og eu-LISA om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og om anvendelsen af nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT

l)mulighed for at tildele en eller flere statusser til hver sag svarende til procedurens fase og type ("sagsstatus"), herunder mulighed for at ajourføre sagsstatus i tilfælde af annullering eller suspension af afgørelsen om tilbagesendelse

m)mulighed for at få et overblik over og en opdeling af alle sager, navnlig pr. tredjeland og sagsstatus

n)mulighed for at overføre de relevante oplysninger til informationssystemer, der understøtter de retslige myndigheders arbejde 

o)mulighed for at automatisere oprettelsen af datarapporter, der er relevante for udarbejdelsen af de statistikker, der er omhandlet i forordning (EU) 2026/2280 og i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 31 (20)

p)prædiktiv analyse for at foregribe udsving i antallet af sager baseret på nuværende og tidligere aggregerede eller anonymiserede statistiske data

q)mulighed for at tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer ved hjælp af et eller flere flyreservationssystemer. 

2.RECAMAS-modellen skal indeholde nærmere oplysninger om de funktionelle egenskaber, der er omhandlet i stk. 1. 

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske og operationelle krav, som er nødvendige for en ensartet anvendelse af de funktionelle egenskaber, der er fastsat i denne artikels stk. 1. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 11

Funktionelle egenskaber ved nationale RECAMAS 

1.Nationale RECAMAS skal have følgende funktionelle egenskaber:

a)teknisk støtte til forvaltning af registreringen af tredjelandsstatsborgere

b)teknisk støtte til forvaltning af indledende kontroller og verifikationer, herunder sårbarhedstjek

c)teknisk støtte til forvaltning af identifikation af tredjelandsstatsborgere og bekræftelse af disses identitet og nationalitet

d)adgang til den liste, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 32 (21)

e)støtte til udarbejdelse, udstedelse og meddelelse af afgørelser om tilbagesendelse og afgørelser om udvisning

f)mulighed for at automatisere oprettelsen og ajourføringen af den europæiske tilbagesendelsesordre i Schengeninformationssystemet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2026/2280

g)mulighed for at automatisere oprettelsen og ajourføringen af indberetninger om tilbagesendelse og om nægtelse af indrejse og ophold i Schengeninformationssystemet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1860 og (EU) 2018/1861

h)forvaltning af foranstaltninger til forebyggelse af forsvinden samt frihedsberøvelse og alternativer til frihedsberøvelse som omhandlet i kapitel III, IV og VI i forordning (EU) 2026/2280

i)mulighed for at overføre en sag fra den grænseprocedure for tilbagesendelse, der finder anvendelse i henhold til forordning (EU) 2024/1349, til den procedure for tilbagesendelse, der finder anvendelse i henhold til forordning (EU) 2026/2280.

2.RECAMAS-modellen skal indeholde nærmere oplysninger om de funktionelle egenskaber, der er omhandlet i stk. 1. 

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske og operationelle krav, som er nødvendige for en ensartet anvendelse af de funktionelle egenskaber, der er fastsat i denne artikels stk. 1. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 12

Funktionelle egenskaber ved iRCMS

1.iRCMS skal have følgende funktionelle egenskaber:

a)mulighed for at automatisere indledningen af tilbagetagelse efter udstedelsen af en eksigibel afgørelse om tilbagesendelse

b)mulighed for at automatisere oprettelsen af en tilbagetagelsesanmodning

c)mulighed for på sikker vis at kommunikere og udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, 38 og 39 i forordning (EU) 2026/2280, med tredjelandes kompetente myndigheder, herunder gennem tilslutning til et tredjelands digitale system og direkte sikker meddelelsesoverførsel, og herunder mulighed for at tilrettelægge og gennemføre identifikationssamtaler gennem iRCMS

d)mulighed for at behandle sager på grundlag af nationale tilbagetagelsesinstrumenter og EU-tilbagetagelsesinstrumenter eller etableret praksis

e)mulighed for at modtage resultatet af en nationalitetskontrol og af fastlæggelsen af identitet fra tredjelandes kompetente myndigheder

f)mulighed for at modtage og udskrive nødpas

g)mulighed for at booke og forvalte flyvninger, herunder gennem muligheden for at kommunikere med tredjeparter, der er kompetente med hensyn til andre opgaver vedrørende gennemførelsen af tilbagesendelsen.

2.RECAMAS-modellen skal indeholde nærmere oplysninger om de funktionelle egenskaber, der er omhandlet i stk. 1.

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske og operationelle krav, som er nødvendige for en ensartet anvendelse af de funktionelle egenskaber, der er fastsat i denne artikels stk. 1. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 13

Funktionelle egenskaber ved RIAT

1.RIAT skal have følgende funktionelle egenskaber:

a)adgang til relevante oplysninger om tredjelande, hvor reintegrationsbistanden vil blive ydet, herunder om indholdet af den tilgængelige reintegrationsbistand

b)mulighed for, at en kompetent oprindelsesmyndighed, når den gennemfører et nationalt program for reintegrationsbistand, og Frontex, når det gennemfører et EU-program for reintegrationsbistand, kan give tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, ret til at registrere, konsultere, berigtige og slette oplysninger vedrørende reintegrationsbistand, jf. artikel 7, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4, og artikel 9, stk. 4

c)mulighed for, at en kompetent myndighed kan kommunikere med tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, om individuelle sager

d)mulighed for at booke og forvalte flyvninger, herunder gennem muligheden for at kommunikere med tredjeparter, der er kompetente med hensyn til andre opgaver vedrørende gennemførelsen af tilbagesendelsen

e)mulighed for at gennemføre, overvåge og økonomisk forvalte reintegrationsbistand, herunder ved at spore budgetforbruget i programmer for reintegrationsbistand

f)mulighed for at få et overblik over den reintegrationsbistand, der ydes til specifikke tredjelandsstatsborgere, og som omfatter både EU-programmer og nationale programmer for reintegrationsbistand, på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne og Frontex har indlæst

g)mulighed for at behandle sager fra EU-programmer og nationale programmer for reintegrationsbistand

h)mulighed for at udarbejde statistikker om reintegration, herunder for at vurdere kvaliteten af reintegrationsbistanden

i)mulighed for at håndtere udgående henvisning til yderligere programmer for reintegrationsbistand og nationale reintegrationsordninger i tredjelande

j)mulighed for at foretage kvalitetssikringskontrol af sager om reintegrationsbistand, herunder vurdering af reintegrationsplaner, overvågning af opfølgende foranstaltninger og registrering af godkendelses- og revisionsspor

k)mulighed for at overvåge indsatsen hos tredjeparter, der er kompetente med hensyn til reintegrationsbistand, herunder indikatorer vedrørende reaktionsevne, gennemførelse af reintegrationsplaner, afslutning af sager og udnyttelse af den tilgængelige finansielle støtte

l)mulighed for at registrere og håndtere klager og hændelser i forbindelse med ydelsen af reintegrationsbistand, herunder sporing af afhjælpende foranstaltninger og sikring af passende adgangskontrol og sporbarhed. 

2.RECAMAS-modellen skal indeholde nærmere oplysninger om de funktionelle egenskaber, der er omhandlet i stk. 1. 

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske og operationelle krav, som er nødvendige for en ensartet anvendelse af de funktionelle egenskaber, der er fastsat i denne artikels stk. 1. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 14

Kommunikationsportal

1.Kommunikationsportalen oprettes for at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2026/2280, uden at dette berører anvendelsen af den til andre formål, der er fastsat i EU-retten.

2.Kommunikationsportalen integreres i hvert nationalt RECAMAS og i den integrerede platform for forvaltning af tilbagesendelse ("IRMA"), der er omhandlet i artikel [57] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

3.Et centralt kontaktpunkt skal i hver kompetent myndighed have adgang til kommunikationsportalen. De centrale kontaktpunkter har kompetence til at koordinere og lette udvekslingen af oplysninger i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) 2026/2280.

4.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske krav, som er nødvendige for at integrere kommunikationsportalen i medlemsstaternes nationale RECAMAS. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Kapitel 3
UDVIKLING, DRIFT OG ANSVARSOMRÅDER

Artikel 15

Udvikling og teknisk videreudvikling

1.Frontex er ansvarligt for udviklingen af RECAMAS-modellen samt for dens videreudvikling i overensstemmelse med artikel [55] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

2.Frontex er med støtte fra eu-LISA ansvarligt for udviklingen, herunder udformningen, af Frontex RECAMAS, iRCMS og RIAT samt for den tekniske videreudvikling i overensstemmelse med artikel [55] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

3.Medlemsstaterne er ansvarlige for udviklingen, herunder udformningen, af de nationale RECAMAS samt for den tekniske videreudvikling. Medlemsstaterne er med støtte fra Frontex ansvarlige for integrationen af iRCMS og RIAT i deres nationale RECAMAS i overensstemmelse med artikel [55] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt]. Hvor det er relevant, er medlemsstaterne ansvarlige for integrationen og tilpasningen af Frontex RECAMAS eller af nogle af modulerne heraf. 

4.eu-LISA er ansvarligt for udviklingen, herunder udformningen, og den tekniske videreudvikling af kommunikationsportalen. Medlemsstaterne er med støtte fra eu-LISA ansvarlige for integrationen af kommunikationsportalen i deres nationale RECAMAS.

5.Frontex, eu-LISA og medlemsstaterne samarbejder og koordinerer deres arbejde.

6.Der skal i forbindelse med den tekniske videreudvikling tages hensyn til alle relevante løsninger for et interoperabelt Europa, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 33 (22).

Artikel 16

Programstyringsråd

1.Under udviklingsfasen for RECAMAS-modellen, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen nedsættes der et programstyringsråd bestående af ti medlemmer. Det består af:

a)tre medlemmer udpeget af Frontex' bestyrelse blandt dens medlemmer eller suppleanter 

b)tre medlemmer udpeget af eu-LISA's bestyrelse blandt dens medlemmer eller suppleanter 

c)et medlem, der repræsenterer eu-LISA, udpeget af dets administrerende direktør

d)et medlem, der repræsenterer Frontex, udpeget af dets administrerende direktør

e)to medlemmer udpeget af Kommissionen.

Under udviklingsfasen mødes programstyringsrådet regelmæssigt og mindst seks gange om året indtil idriftsættelsen af alle nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen. Det sikrer passende forvaltning og koordinering af udviklingsfasen for RECAMAS-modellen, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen. Programstyringsrådet indsender hver måned skriftlige rapporter til Frontex' bestyrelse og eu-LISA's bestyrelse om projektets fremskridt.

2.Fra idriftsættelsen i alle medlemsstater, jf. artikel 33, mødes programstyringsrådet mindst én gang om året. Det sikrer passende forvaltning og koordinering af den tekniske videreudvikling af RECAMAS-modellen, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen.

3.Programstyringsrådet har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at repræsentere Frontex' bestyrelse eller eu-LISA's bestyrelse.

4.Frontex' bestyrelse fastsætter programstyringsrådets forretningsorden, som især skal indeholde regler om:

a)dets formandskab

b)mødesteder

c)forberedelsen af møder

d)eksperters adgang til møder

e)kommunikationsplan, der sikrer fuld information til ikkedeltagende medlemmer af Frontex' bestyrelse og eu-LISA's bestyrelse.

5.Programstyringsrådets formandskab varetages af en medlemsstat, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af EU-informationssystemerne. Formanden skal være et af de medlemmer, der er udpeget af Frontex' bestyrelse, jf. stk. 1, første afsnit, litra a). 

6.Alle rejse- og opholdsudgifter, der afholdes af de medlemmer af programstyringsrådet, der er udpeget af Frontex' bestyrelse og af Frontex' administrerende direktør, betales af Frontex. Alle rejse- og opholdsudgifter, der afholdes af de medlemmer af programstyringsrådet, der er udpeget af eu-LISA's bestyrelse og af eu-LISA's administrerende direktør, betales af eu-LISA. Frontex forestår programstyringsrådets sekretariat.

7.Under udviklingsfasen mødes den rådgivende gruppe, der er omhandlet i artikel 35, regelmæssigt og mindst seks gange om året indtil idriftsættelsen af alle nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen. Den aflægger efter hvert møde rapport til programstyringsrådet. Den yder teknisk ekspertise til støtte for programstyringsrådets opgaver og følger op på, hvor langt Frontex, medlemsstaterne og eu-LISA er nået med deres forberedelser.

Artikel 17

Operationel forvaltning

1.Frontex er ansvarligt for den operationelle forvaltning af iRCMS og RIAT.

2.Hvis en samarbejdsordning, som Frontex har indgået med den kompetente myndighed i et tredjeland i overensstemmelse med artikel [88] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt], indeholder bestemmelser om digital udveksling af de oplysninger, som er nødvendige med henblik på tilbagetagelse i overensstemmelse med artikel 37, 38 og 39 i forordning (EU) 2026/2280, træffer Frontex efter anmodning fra Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at etablere og opretholde en sikker forbindelse mellem iRCMS og det relevante digitale system i det pågældende tredjeland for at lette sådanne udvekslinger. De udvekslede oplysninger begrænses til dem, der er strengt nødvendige for den tilbagetagelsesprocedure, der finder anvendelse mellem den pågældende medlemsstat og tredjelandet. Tredjelandet har ikke adgang til iRCMS eller til andre oplysninger end dem, der udveksles i forbindelse med en individuel tilbagetagelsessag.

3.Medlemsstaterne er ansvarlige for den operationelle forvaltning af de nationale RECAMAS.

4.eu-LISA er ansvarligt for den operationelle forvaltning af kommunikationsportalen.

5.Den operationelle forvaltning omfatter alle de opgaver, som er nødvendige for at sikre uafbrudt adgang til nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen i overensstemmelse med denne forordning.

6.Frontex, eu-LISA og medlemsstaterne sikrer, at den bedste tilgængelige teknologi ud fra en cost-benefit-analyse til enhver tid anvendes til de nationale RECAMAS, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen.

Artikel 18

Datasikkerhed 

1.Frontex garanterer sikkerheden i forbindelse med iRCMS og RIAT. Medlemsstaterne garanterer sikkerheden i forbindelse med de nationale RECAMAS. eu-LISA garanterer sikkerheden i forbindelse med kommunikationsportalen. Frontex, eu-LISA og medlemsstaterne skal navnlig:

a)fysisk beskytte oplysningerne, herunder ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

b)forhindre, at uautoriserede personer får adgang til databehandlingsudstyr og nationale anlæg, hvor medlemsstaten udfører operationer i overensstemmelse med formålene med de nationale RECAMAS, RIAT, iRCMS eller kommunikationsportalen (udstyr, adgangskontrol og kontrol ved indgangen til anlægget)

c)forhindre, at databærere læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

d)forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med datalagring)

e)forhindre uautoriserede brugeres brug af automatiserede databehandlingssystemer ved anvendelse af datakommunikationsudstyr (brugerkontrol)

f)forhindre uautoriseret behandling af oplysninger i nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen samt uautoriseret ændring eller sletning af oplysninger (kontrol med indlæsning af oplysninger)

g)sikre, at personer, der har tilladelse til at tilgå nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, kun har adgang til de oplysninger, der er omfattet af deres adgangstilladelse, ved hjælp af individuelle og entydige bruger-ID'er og udelukkende fortrolige adgangstilstande (kontrol med adgang til oplysninger)

h)sikre, at alle myndigheder med ret til at tilgå nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen opretter profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, der har tilladelse til at tilgå, indlæse, ajourføre, slette og søge i oplysningerne (personaleprofiler)

i)sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives eller er blevet videregivet personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

j)sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet behandlet i nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, hvornår, af hvem og til hvilket formål (kontrol med registrering af oplysninger)

k)forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring og sletning af personoplysninger under overførsel af personoplysninger til eller fra nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen eller under transport af databærere, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)

l)sikre, at de installerede systemer i tilfælde af teknisk uheld kan genetableres (genopretning)

m)sikre, at de nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen udfører deres funktioner, at funktionsfejl straks meldes (pålidelighed), og at opbevarede personoplysninger ikke bliver ødelagt som følge af systemfejl (integritet)

n)kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning (egenkontrol) og automatisk inden for 24 timer opdage alle relevante hændelser, der opstår i forbindelse med foranstaltninger som anført i litra b)-k), der kunne pege i retning af forekomsten af en sikkerhedshændelse.

2.Frontex, eu-LISA og medlemsstaterne samarbejder inden for rammerne af programstyringsrådet og den rådgivende gruppe for at sikre en sammenhængende datasikkerhedstilgang baseret på en sikkerhedsrisikostyringsproces.

Artikel 19

Føring af logfiler 

1.Der skal føres logfiler i forbindelse med alle databehandlingsaktiviteter i nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen med henblik på at kontrollere, om disse behandlingsaktiviteter udføres på lovlig vis, sikre, at disse systemer fungerer korrekt, udøve egenkontrol samt sikre dataintegritet og -sikkerhed.

2.Logfilen skal vise følgende: 

a)formålet med behandlingen 

b)hvilke oplysninger der behandles

c)dato og klokkeslæt for behandlingen

d)navnet på den enhed og den person, der har behandlet oplysningerne. 

3.Logfilerne må kun anvendes til de i stk. 1 omhandlede formål og slettes tre år efter deres oprettelse. 

4.Logfilerne kan opbevares længere end den periode, der er omhandlet i stk. 3, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrol- og/eller tilsynsprocedurer, som allerede er indledt.

5.Hver kompetent myndighed har adgang til logfilerne vedrørende de oplysninger, den har registreret.

6.Med henblik på egenkontrol og sikring af iRCMS' og RIAT's korrekte funktion, dataintegritet og datasikkerhed skal Frontex have adgang til de dertil knyttede logfiler.

7.Med henblik på egenkontrol og sikring af kommunikationsportalens korrekte funktion, dataintegritet og datasikkerhed skal eu-LISA have adgang til de dertil knyttede logfiler. 

8.De nationale datatilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skal efter anmodning have adgang til logfilerne, i det omfang det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 20

Lagringsperiode for oplysninger 

1.Hvis en tilbagesendelse er blevet bekræftet i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2018/1860, lagres de oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, i iRCMS og i RIAT, i ti år fra datoen for bekræftelsen af tilbagesendelsen. Når en afgørelse om tilbagesendelse annulleres eller trækkes tilbage, slettes de dertil knyttede oplysninger straks.

2.Hvis en afgørelse om tilbagesendelse ledsages af et indrejseforbud i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2026/2280, lagres de oplysninger, der er registreret i nationale RECAMAS, i iRCMS og i RIAT, så længe dette indrejseforbud er i kraft, eller i den periode, der er omhandlet i stk. 1, alt efter hvilken periode der er længst.

3.Ved udløbet af den i stk. 1 og 2 omhandlede lagringsperiode slettes oplysningerne automatisk fra de nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT.

4.Denne artikel berører ikke de særlige regler, der finder anvendelse på Frontex, jf. artikel [110] i forordning (EU) …/… [forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt].

Artikel 21

Registreredes rettigheder 

Registrerede kan rette anmodninger om at udøve deres rettigheder i henhold til gældende databeskyttelsesregler til Frontex, som videresender anmodningen via kommunikationsportalen til den kompetente dataansvarlige i overensstemmelse med artikel 23.

Artikel 22

Statistikker 

1.De anonymiserede oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) 2026/2280 og i artikel 7 i forordning (EF) nr. 862/2007, samt anonymiserede oplysninger om sagsstatus registreres fra nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT i CRRS på en automatiseret måde.

2.De statistikker, der genereres af CRRS, skal være tilgængelige for de kompetente myndigheder, Frontex, eu-LISA og Kommissionen.

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de tekniske krav, som er nødvendige for registrering i CRRS, samt de specifikke typer oplysninger, som er nødvendige for registrering af oplysninger om sagsstatus. De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 23

Ansvar for behandling af personoplysninger

1.Hvad angår nationale RECAMAS, udpeger hver medlemsstat den myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, den registrerer i dette system, og den operationelle forvaltning heraf. Frontex betragtes som databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, det registrerer i dette system.

2.Hvad angår iRCMS, betragtes den myndighed, der udpeges i henhold til stk. 1, i hver medlemsstat som dataansvarlig, jf. artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, den registrerer i dette system. Frontex betragtes som databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, det registrerer i iRCMS, og den operationelle forvaltning heraf.

3.Hvad angår RIAT, betragtes den myndighed, der udpeges i henhold til stk. 1, i hver medlemsstat som dataansvarlig, jf. artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, den registrerer i dette system, om sager fra nationale programmer for reintegrationsbistand. De myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, og Frontex betragtes som fælles dataansvarlige, jf. henholdsvis artikel 26 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 28 i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der registreres i RIAT, i sager, der forvaltes inden for rammerne af et EU-program for reintegrationsbistand. Hver fælles dataansvarliges ansvar er begrænset til de oplysninger, den pågældende registrerer i RIAT. Frontex betragtes som databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af de oplysninger, det registrerer, om sager fra nationale programmer for reintegrationsbistand, der forvaltes i RIAT, og den operationelle forvaltning heraf.

4.Hvad angår kommunikationsportalen, betragtes de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, og Frontex som fælles dataansvarlige, jf. henholdsvis artikel 26 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 28 i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der udveksles gennem kommunikationsportalen. Hver fælles dataansvarligs ansvar er begrænset til de oplysninger, den behandler i kommunikationsportalen. eu-LISA betragtes som databehandler, jf. artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med den operationelle forvaltning af kommunikationsportalen.

Artikel 24

Uddannelse af personale

1.Inden det personale hos de kompetente myndigheder og Frontex, der har ret til at tilgå nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, og regelmæssigt efter at der er givet adgang til nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, skal det modtage passende kurser i datasikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelse, og regler og procedurer for databehandling, herunder foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten. Personalet oplyses om relevante bestemmelser om strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner, herunder dem, der er fastsat i artikel 26.

2.Medlemsstaterne afholder uddannelseskurser for deres personale om nationale RECAMAS. 

3.Frontex afholder uddannelseskurser for sit personale og for de kompetente myndigheder om Frontex RECAMAS, iRCMS og RIAT.

4.eu-LISA afholder uddannelseskurser for de kompetente myndigheder om, hvordan kommunikationsportalen fungerer teknisk.

Artikel 25

Samarbejde mellem nationale datatilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

I overensstemmelse med artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725 samarbejder de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer navnlig samordnet tilsyn med kommunikationsportalen.

Artikel 26

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Kapitel 4
ÆNDRING AF ANDRE EU-RETSAKTER

Artikel 27

Ændring af forordning (EU) 2018/1726

I forordning (EU) 2018/1726 foretages følgende ændringer:

1)   I artikel 1 indsættes følgende som stk. 4c og 4d:

"4c. Agenturet er ansvarligt for udviklingen, herunder udformningen, den operationelle forvaltning og den tekniske videreudvikling, af en sikker kommunikationskanal mellem migrationsmyndigheder ("kommunikationsportalen") i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… 34(23) [denne forordning].

4d. Agenturet er ansvarligt for at støtte:

a) Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i udviklingen, herunder den tekniske videreudvikling, af en referencegennemførelse af et system til forvaltning af tilbagesendelsessager ("Frontex RECAMAS") i overensstemmelse med forordning (EU) …/… [denne forordning] 

b) Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i udviklingen, herunder den tekniske videreudvikling, af et integreret EU-system til forvaltning af tilbagetagelsessager ("iRCMS") og et EU-system til forvaltning af reintegrationssager ("RIAT") i overensstemmelse med forordning (EU) …/… [denne forordning]

2)   Følgende indsættes som artikel 8e og 8f:

"Artikel 8e

Opgaver vedrørende kommunikationsportalen

I forbindelse med kommunikationsportalen udfører agenturet:

a) de opgaver, som det er pålagt ved artikel 15, stk. 4, og artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) …/… [denne forordning] 

b) opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af kommunikationsportalen, herunder levering af undervisningsmateriale.

Artikel 8f

Opgaver vedrørende Frontex RECAMAS, iRCMS og RIAT

For så vidt angår Frontex RECAMAS, iRCMS og RIAT udfører agenturet de opgaver, som det er pålagt ved forordning (EU) …/… [denne forordning]."

   3) Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1. Agenturet overvåger udviklingen inden for forskning, der er relevant for den operationelle forvaltning af SIS, VIS, Eurodac, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, DubliNet, ECRIS-TCN, e-CODEX-systemet, JIT-samarbejdsplatformen, kommunikationsportalen og andre store IT-systemer som omhandlet i artikel 1, stk. 5."

   4) I artikel 19, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende som litra qq):

"qq) vedtage rapporterne om kommunikationsportalens udvikling og aktiviteter i henhold til artikel 37, stk. 2, i forordning (EU) …/… [denne forordning]."

Artikel 28

Ændring af forordning (EU) 2018/1860

I forordning (EU) 2018/1860 indsættes følgende som artikel 17a:

"Artikel 17a

Opbevaring af oplysninger, der indgår i indberetninger om tilbagesendelse, i nationale sagsforvaltningssystemer med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [denne forordning]

1. Uanset artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861 kan den kompetente myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat efter et hit på en indberetning om tilbagesendelse, der er indlæst af en anden medlemsstat i henhold til artikel 3, opbevare de oplysninger, der indgår i denne indberetning, i deres nationale RECAMAS, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… 35(24) [denne forordning], i det omfang det er nødvendigt til de formål, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) …/… [denne forordning].

2. Hvis indberetningen er blevet ændret af den indberettende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861, ajourfører den fuldbyrdende medlemsstat disse oplysninger i sit nationale RECAMAS, der er oprettet i henhold til forordning (EU) …/… [denne forordning], i overensstemmelse hermed.

3. Uanset artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1861 lagres og slettes de oplysninger, der opbevares i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1-3, i forordning (EU) …/… [denne forordning].

4. Artikel 15 finder anvendelse på overførsler eller tilrådighedsstillelse af de oplysninger, der opbevares i henhold til stk. 1.".

Artikel 29

Ændring af forordning (EU) 2019/817

I forordning (EU) 2019/817 tilføjes følgende som artikel 48a:

"Artikel 48a

Kommunikationsportal

1. Den kommunikation mellem medlemsstaternes myndigheder og mellem disse myndigheder og den centrale ETIAS-enhed, der kræves i henhold til denne forordning, finder sted via den kommunikationsportal, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… 36(25) [denne forordning], med henblik på følgende:

a) udøvelse af databeskyttelsesrettigheder i henhold til artikel 48, stk. 3 og 4

b) underretning af den kompetente myndighed om berigtigelse eller sletning af et link i henhold til artikel 31, stk. 3, og artikel 33, stk. 5

c) underretning om berigtigelse eller sletning af et link i henhold til artikel 32, stk. 7

d) underretning af den kompetente myndighed om et link, der er registreret forkert i henhold til artikel 32, stk. 7.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere formaterne for meddelelser i henhold til denne forordning via kommunikationsportalen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 74, stk. 2.".

Artikel 30

Ændring af forordning (EU) 2019/818

I forordning (EU) 2019/818 foretages følgende ændringer:

   1)   I artikel 39 foretages følgende ændringer:

   a) Stk. 1 og 2 affattes således:

"1. Der oprettes et centralt register for rapportering og statistik (CRRS) med henblik på at støtte målene for SIS, Eurodac og ECRIS-TCN i overensstemmelse med de respektive retlige instrumenter, der regulerer disse systemer, og for at tilvejebringe statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål. CRRS støtter også målene for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/982 37(26), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/13 38(27) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… 39(28) [denne forordning].

2. eu-LISA opretter, gennemfører og hoster CRRS på sine tekniske anlæg, indeholdende de oplysninger og statistikker, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2024/1358, artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 32 i forordning (EU) 2019/816, og logisk adskilt efter EU-informationssystem. eu-LISA indsamler oplysninger og statistikker fra den router, der er omhandlet i artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) 2024/982 og artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2025/13. eu-LISA indsamler de oplysninger og statistikker, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) …/… [denne forordning]. Der gives adgang til CRRS via en kontrolleret og sikret adgang og særlige brugerprofiler, udelukkende med henblik på rapportering og statistikker, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2024/1358, artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862, artikel 32 i forordning (EU) 2019/816, artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) 2024/982, artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2025/13 og artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) .../... [denne forordning]."

   b) I stk. 4 indsættes følgende som litra d):

"d) en sikker kommunikationsinfrastruktur, der forbinder CRRS til nationale systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager ("nationale RECAMAS"), det integrerede EU-system til forvaltning af tilbagetagelsessager ("iRCMS") og EU-systemet til forvaltning af reintegrationssager ("RIAT") i overensstemmelse med forordning (EU) …/… [denne forordning]."

   2) Følgende indsættes som artikel 48a:

"Artikel 48a

Kommunikationsportal

1. Den kommunikation mellem medlemsstaternes myndigheder og mellem disse myndigheder og den centrale ETIAS-enhed, der kræves i henhold til denne forordning, finder sted via den kommunikationsportal, der er oprettet i henhold til forordning (EU) …/… [denne forordning], med henblik på følgende:

a) udøvelse af databeskyttelsesrettigheder i henhold til artikel 48, stk. 3 og 4

b) underretning af den kompetente myndighed om berigtigelse eller sletning af et link i henhold til artikel 31, stk. 3, og artikel 33, stk. 5

c) underretning om berigtigelse eller sletning af et link i henhold til artikel 32, stk. 7

d) underretning af den kompetente myndighed om et link, der er registreret forkert i henhold til artikel 32, stk. 7.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere formaterne for meddelelser i henhold til denne forordning via kommunikationsportalen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 70, stk. 2."

   3) I artikel 62 foretages følgende ændringer:

   a) Følgende indsættes som stk. 3a:

"3a. De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA og Kommissionen har adgang til at konsultere de oplysninger vedrørende nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) …/… [denne forordning]."

   b) Stk. 6 affattes således:

"6. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, 2, 3 og 3a lagrer eu-LISA de oplysninger, der er omhandlet i nævnte stykker, i CRRS. Det må ikke være muligt at identificere enkeltpersoner ud fra oplysningerne i CRRS, men oplysningerne skal gøre det muligt for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, 2, 3 og 3a, at indhente skræddersyede rapporter og statistikker med henblik på at forbedre effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen, bistå myndighederne med at behandle visumansøgninger samt understøtte evidensbaseret politikudformning inden for migration og sikkerhed i Unionen.".

Kapitel 5
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Omkostninger

Omkostningerne i forbindelse med udviklingen, herunder den tekniske videreudvikling, og den operationelle forvaltning af nationale RECAMAS afholdes af hver berørt medlemsstat. Disse omkostninger omfatter omkostningerne i forbindelse med integrationen af Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen i de nationale RECAMAS samt tilpasningen af Frontex RECAMAS.

Artikel 32

Underretning

1.Medlemsstaterne underretter Kommissionen, Frontex og eu-LISA om den myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig og fælles dataansvarlig, jf. artikel 23.

2.Medlemsstaterne underretter Kommissionen, Frontex og eu-LISA om de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 7, 8 og 9, og som kan registrere, konsultere, berigtige eller slette oplysninger.

3.Medlemsstaterne underretter Kommissionen, Frontex og eu-LISA om deres centrale kontaktpunkt, jf. artikel 14, stk. 3.

4.Frontex vedligeholder et løbende ajourført offentligt websted med de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 33

Idriftsættelse

1.Senest [Publikationskontoret: Indsæt venligst: fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal medlemsstaterne have indført og anvende et nationalt RECAMAS. Hver medlemsstat underretter uden ophold Kommissionen og Frontex om den dato, hvor den begyndte at anvende sit nationale RECAMAS.

2.Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt datoen for færdiggørelsen af udviklingen af iRCMS og RIAT, når Frontex har erklæret, at en omfattende test af iRCMS og RIAT, der skal gennemføres med støtte fra eu-LISA, er afsluttet med vellykket resultat.

3.Senest ét år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, eller, hvis det er senere, efter datoen for den underretning, der er omhandlet i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at integrere iRCMS og RIAT i sit nationale RECAMAS i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, og underretter Kommissionen og Frontex om den vellykkede integration.

4.Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den dato, fra hvilken iRCMS og RIAT skal idriftsættes i de berørte medlemsstater og drives af Frontex, når Frontex for de berørte medlemsstater har erklæret, at iRCMS og RIAT er integreret på vellykket vis i de berørte medlemsstaters nationale RECAMAS. Frontex' erklæring baseres på den vellykkede gennemførelse af omfattende test og gennemføres efter modtagelsen af den underretning, der er omhandlet i stk. 3, i samarbejde med den eller de berørte medlemsstater og med støtte fra eu-LISA.

5.Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt datoen for færdiggørelsen af udviklingen af kommunikationsportalen, når eu-LISA har erklæret, at en omfattende test af kommunikationsportalen, der skal gennemføres i eventuelt samarbejde med Frontex og medlemsstaterne, er afsluttet med vellykket resultat.

6.Senest ét år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 5, eller, hvis det er senere, efter datoen for den underretning, der er omhandlet i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at integrere kommunikationsportalen i sit nationale RECAMAS i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, og underretter Kommissionen og Frontex om den vellykkede integration. Senest ét år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 5, træffer Frontex de nødvendige foranstaltninger til at integrere kommunikationsportalen i IRMA i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, og underretter Kommissionen om den vellykkede integration.

7.Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den dato, fra hvilken kommunikationsportalen skal idriftsættes i de berørte medlemsstater og drives af Frontex, når eu-LISA over for de berørte medlemsstater har erklæret, at kommunikationsportalen er integreret på vellykket vis i de berørte medlemsstaters nationale RECAMAS og i IRMA. eu-LISA's erklæring baseres på den vellykkede gennemførelse af omfattende test og gennemføres efter modtagelsen af den underretning, der er omhandlet i stk. 6, i samarbejde med de berørte medlemsstater.

8.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet og Rådet de datoer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, 4, 5 og 7.

9.De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, 4, 5 og 7, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

10.Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Frontex skal begynde at anvende iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen fra de datoer, der er fastsat i overensstemmelse med henholdsvis stk. 4 og 7.

Artikel 34

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 35

Rådgivende gruppe

1.Frontex nedsætter en rådgivende gruppe.

2.Den rådgivende gruppe yder Frontex og eu-LISA ekspertise vedrørende RECAMAS-modellen, Frontex RECAMAS, nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af deres årlige arbejdsprogrammer og deres årlige aktivitetsrapporter. 

3.Den rådgivende gruppe består af nationale eksperter, to projektledere fra Frontex, to projektledere fra eu-LISA og ét medlem fra Kommissionen. Dens formandskab varetages af Frontex.

Artikel 36

Kontaktpunkt

Hver medlemsstat udpeger en myndighed til kontaktpunkt for gennemførelsen af denne forordning. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen navnet på denne myndighed. Hvis en medlemsstat ændrer sin udpegede myndighed, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 37

Overvågning og evaluering

1.Frontex forelægger en gang om året Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en årsrapport om udviklingen af og aktiviteterne i Frontex RECAMAS, nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, herunder om deres tekniske funktion og sikkerhed. Årsrapporten skal omfatte oplysninger om den operationelle forvaltning, herunder databeskyttelses- og sikkerhedshændelser, af disse systemer og deres resultater sammenholdt med forud fastlagte kvantitative indikatorer for målene vedrørende resultater, omkostningseffektivitet og tjenesternes kvalitet. 

2.eu-LISA forelægger en gang om året Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en årsrapport om udviklingen af og aktiviteterne i kommunikationsportalen, herunder om dens tekniske funktion og sikkerhed. Årsrapporten skal omfatte oplysninger om forvaltningen af dette system og dets resultater sammenholdt med forud fastlagte kvantitative indikatorer for målene vedrørende resultater, omkostningseffektivitet og tjenesternes kvalitet.

3.Fem år efter idriftsættelsen af alle nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen af denne forordning. Med henblik herpå skal Kommissionen have permanent adgang til Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen uden mulighed for at tilgå personoplysninger. 

4.Medlemsstaterne giver Frontex, eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde de årsrapporter og den evaluering, der er omhandlet i denne artikel.

5.Evalueringer kan foretages i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2022/922 40 (29).

Artikel 38

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer4

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet5

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet5

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis5

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art6

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter7

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling7

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger8

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)8

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER10

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering10

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)10

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi10

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem11

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)11

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder12

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER13

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet13

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne15

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne15

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget15

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne20

3.2.2.1. Bevillinger fra vedtaget budget20

3.2.3.Anslået behov for menneskelige ressourcer20

3.2.3.1.Finansieret over vedtaget budget20

3.2.4.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer22

3.2.5.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme22

3.2.6.Bidrag fra tredjemand23

3.2.7.Anslået behov for menneskelige ressourcer og bevillinger i et decentralt agentur23

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne26

4.Digitale dimensioner27

4.1.Krav af digital relevans27

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger33

4.4.Vurdering af interoperabilitet41

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse45

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag om digitalisering af sagsforvaltningen på området tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1860, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818

1.2.Berørt politikområde 

Indre anliggender

1.3.Mål

1.3.1.Generelle mål

Støtte gennemførelsen af reglerne om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, der er fastsat i tilbagesendelsesforordningen, og bidrage til gennemførelsen af pagten om migration og asyl. Opnåelsen af disse to mål vil bidrage til, at Schengenområdet fungerer korrekt, og til det fælles europæiske asylsystems bæredygtighed.

1.3.2.Specifikke mål

Specifikt mål nr. 1: øge datadelingen mellem kompetente myndigheder i samme medlemsstat, mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Frontex samt mellem medlemsstaterne eller Frontex og tredjelande i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne for at sikre, at de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og overvåge processerne for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, er tilgængelige.

Specifikt mål nr. 2: fremme digitaliseringen af processerne for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration og afhjælpe de eksisterende IT-systemers begrænsede funktionaliteter for at sikre, at processer og rapporteringskrav er mere digitaliserede, brugervenlige og automatiserede, og for i betydelig grad at mindske de nationale myndigheders administrative byrde og arbejdsbelastning.

Specifikt mål nr. 3: muliggøre automatisk udarbejdelse af mere nøjagtige og pålidelige statistikker og afkorte tidsrammen for dataindsamling for bedre at understøtte evidensbaseret politikudformning og beslutningstagning.

1.3.3.Forventede resultater og virkninger

Medlemsstaterne vil udvikle, vedligeholde og drive deres nationale sagsforvaltningssystemer vedrørende tilbagesendelse (nationale RECAMAS).

Frontex vil vedligeholde og ajourføre RECAMAS-modellen og vil i samarbejde med eu-LISA udvikle Frontex RECAMAS, som medlemsstater, der ønsker det, kan anvende og tilpasse. Frontex vil også udvikle færdige IT-standardløsninger til ad hoc-brug (f.eks. RECAP, en applikation, der muliggør kommunikation mellem tredjelandsstatsborgere og migrationsmyndigheder), der kan integreres i nationale RECAMAS. Frontex vil i samarbejde med eu-LISA udvikle og vedligeholde EU's integrerede system til forvaltning af tilbagetagelsessager (iRCMS) og EU's system til forvaltning af reintegrationssager (RIAT), der skal integreres i nationale RECAMAS.

eu-LISA vil udvikle en kommunikationsportal, som gør det muligt for tilbagesendelsesmyndighederne at dele oplysninger, der ikke kan deles via eksisterende eller fremtidige EU-informationssystemer.

Ved at digitalisere sagsforvaltningen vedrørende procedurerne for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration vil initiativet fremskynde, forenkle og strømline processerne, øge gennemsigtigheden heri og mindske arbejdsbelastningen for de nationale kompetente myndigheder og Frontex.

1.3.4.Resultatindikatorer

Specifikt mål nr. 1

–Antal datasæt vedrørende tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssager, som medlemsstater har anmodet om, og som er stillet til rådighed for andre medlemsstater inden for de gældende frister, der er fastsat i tilbagesendelsesforordningen.

–Antal tilbagetagelsesanmodninger behandlet via iRCMS.

Specifikt mål nr. 2

–Antal nationale RECAMAS, der er etableret.

–Antal medlemsstater, der anvender Frontex RECAMAS eller dele heraf.

–Antal nationale RECAMAS, hvori iRCMS og RIAT er integreret.

–Antal nationale RECAMAS, der er forbundet med ESP, CRRS og SIS.

–Antal nationale RECAMAS, der er forbundet med kommunikationsportalen.

–Antal delprocesser, der er strømlinet eller automatiseret.

–Gennemsnitlig behandlingstid pr. tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationssag.

–Antal medarbejdere, der er uddannet i nye procedurer og IT-systemer.

Specifikt mål nr. 3

–Antal statistiske datasæt (i henhold til tilbagesendelsesforordningen), der oprettes automatisk.

–Antal statistiske datasæt (i henhold til tilbagesendelsesforordningen), der stilles til rådighed inden for de gældende frister, der er fastsat i forordningen om tilbagesendelse.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

☑ en ny foranstaltning 

¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 41  

¨ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

¨ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Alle systemer (nationale RECAMAS, Frontex RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen) forventes udviklet inden for fire år efter forordningens ikrafttræden i overensstemmelse med følgende vejledende tidsplan:

-    Q3 2028: forordningens ikrafttræden.

-    Q3/Q4 2028: etablering af styringsrammen for udviklingen af IT-systemerne.

-    Q3 2028-Q1 2030: opstartsfase, herunder ansættelse af personale.

-    Q1 2030-Q2 2030: udbudsfase.

-    Q2 2030-Q1 2032: udviklingsfase.

-    Q1 2032-Q2/ 2032: testfase.

-    Q2 2032-Q3 2032: gradvis indfasning og gradvis idriftsættelse.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

De konstaterede problemer kan ikke løses effektivt på nationalt plan. I betragtning af omfanget af fragmenteringen af det nuværende digitale landskab vil medlemsstaterne uden EU-koordinering og en passende EU-retlig ramme fortsætte med at udvikle siloopdelte systemer, hvilket fører til ineffektivitet, uensartet digitalisering og højere omkostninger. Ineffektiv digital forvaltning af processerne for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration vil hindre den fremtidige gennemførelse af fælles regler om tilbagesendelse, hvilket vil føre til suboptimale tilbagesendelsesniveauer. Dette vil også påvirke, om reglerne i pagten om migration og asyl fungerer korrekt, og have indvirkning på Schengenområdet.

En indsats på EU-plan er afgørende for at sikre sammenkobling af relevante IT-systemer på tværs af medlemsstaterne (herunder ved at udnytte EU-informationssystemer), ensartet dataudveksling og operationel effektivitet på tværs af medlemsstaterne. Kun en koordineret tilgang på EU-plan kan på en sammenhængende måde håndtere de grænseoverskridende komplekse forhold, som medlemsstaterne i øjeblikket står over for, f.eks. med hensyn til den utilstrækkelige deling af data mellem medlemsstaterne.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Initiativet vil skabe EU-merværdi, fordi et EU-initiativ kan tilvejebringe en fælles ramme på EU-plan, som forventes at styrke datadeling, fremskynde procedurerne, mindske den administrative byrde og gøre det muligt at udarbejde mere detaljerede statistikker. Dette kan ikke opnås på samme måde af medlemsstater, der handler hver for sig. En harmoniseret digitaliseret tilgang til tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationsprocesser på EU-plan vil forbedre tilbagesendelsessystemets samlede effektivitet og være i overensstemmelse med de bredere mål i pagten om migration og asyl. På sigt vil en sammenhængende digitaliseringsindsats støtte Schengenområdets korrekte funktion og det fælles europæiske asylsystems bæredygtighed.

En samlet digital ramme vil styrke EU's position i forhandlinger og kontakter med tredjelande og forbedre gennemførelsen af de 24 EU-tilbagetagelsesinstrumenter, der indeholder bestemmelser om ensartede procedurer. Den vil bidrage til en strømlinet tilgang og sammenhængende forventninger i tredjelande og være til gavn for alle medlemsstater.

Indsatsen på EU-plan vil skabe stordriftsfordele ved at reducere de gennemsnitlige omkostninger samt undgå dobbeltarbejde gennem systemudvikling i siloer og støtte evidensbaseret politikudformning, herunder ved at øge pålideligheden af data og statistikker. Ved at samle ressourcer og ekspertise kan EU levere mere robuste og skalerbare løsninger end medlemsstater, der handler hver for sig.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Med hensyn til tilbagesendelse har Frontex for at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres systemer til forvaltnings af tilbagesendelsessager og sikre et minimumsniveau af effektivitet udviklet en model for sagsforvaltning på tilbagesendelsesområdet (RECAMAS-modellen) i overensstemmelse med sit mandat (også benævnt "forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt"). RECAMAS-modellen er en skabelon (dvs. et dokument og ikke et IT-system), der giver medlemsstaterne et grundlag for at opbygge og etablere deres egne sagsforvaltningssystemer på tilsvarende måder, hvilket muliggør et styrket samarbejde mellem relevante myndigheder i medlemsstaterne og samtidig forbedrer dataindsamlingen. Som led i den operationelle strategi fra EU's tilbagesendelseskoordinator og den fælles gennemførelsesplan for pagten om migration og asyl burde alle medlemsstater have påbegyndt udviklingen og gennemførelsen af et nationalt system baseret på RECAMAS-modellen i 2024-2025. Indtil videre har 26 EU-medlemsstater et system til forvaltning af tilbagesendelsessager, der i en vis grad er tilpasset RECAMAS-modellen, men kun 12 af dem driver et system, der er fuldt ud baseret på RECAMAS-modellen.

Med hensyn til tilbagetagelse har Kommissionen for at sætte medlemsstaterne og tredjelande i stand til at gennemføre tilbagetagelsesprocedurer på en effektiv, digital og standardiseret måde støttet udviklingen og driften af systemer til forvaltning af tilbagetagelsessager, dog uden specifikke regler på EU-plan, der fastlægger rammerne for anvendelsen af disse systemer. Systemerne er fysisk placeret i og ejes af tredjelande og medfører løbende vedligeholdelsesomkostninger. Der er i øjeblikket kun etableret seks RCMS'er med Armenien, Bangladesh, Georgien, Pakistan, Sri Lanka og Ukraine. De seks RCMS'er gør det muligt at indgive tilbagetagelsesanmodninger til tredjelandet og at overvåge arbejdsgange vedrørende verifikation og bekræftelse af statsborgerskab, udstedelse af rejsedokumenter og tilbagesendelsesoperationer. Det er særskilte systemer, som hver kræver en særskilt loginprocedure, og som ikke giver mulighed for direkte upload af oplysninger fra medlemsstaternes systemer og EU-systemer. Kommissionen spiller en ledende rolle med hensyn til at lette tilslutningen af interesserede medlemsstater til de eksisterende RCMS'er og bidrager finansielt til deres forsvarlige tekniske vedligeholdelse og drift.

Med hensyn til reintegration har Kommissionen for at sikre kommunikation om reintegrationssager mellem tilbagesendelsesrådgivere i medlemsstaterne og gennemførelsespartnere på reintegrationsområdet i tredjelande udviklet værktøjet for reintegrationsbistand (RIAT). RIAT er en del af Det Europæiske Migrationsnetværks informationsudvekslingssystem (EMN-IES), som blev oprettet i 2008. Ud over kommunikation anvendes RIAT til finansiel og administrativ behandling af sager i forbindelse med forskellige reintegrationsprogrammer, herunder Frontex' eget EU-reintegrationsprogram, og til dataindsamling. I øjeblikket er alle EU-medlemsstater, Schweiz, Norge og Island samt nogle reintegrationspartnere tilsluttet RIAT.

Tilgængeligheden, anvendelsen og funktionaliteterne af eksisterende IT-systemer varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. De eksisterende IT-systemer for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er blevet udviklet særskilt og af forskellige aktører, både på EU-plan og nationalt plan. Mulighederne for videreudvikling og datadeling er begrænsede inden for de nuværende retlige rammer og den driftsmæssige opbygning. Dette resulterer i et fragmenteret og ineffektivt digitalt landskab.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Digitalisering er udtrykkeligt identificeret i pagten om migration og asyl som en muliggørende faktor for hurtige og effektive migrationsprocedurer. Digitale systemer er afgørende for at forbedre det operationelle samarbejde, sikre pålidelig dataindsamling, mindske den administrative byrde og styrke overvågningen og håndhævelsen af EU's migrationsregler. Dette mål er i overensstemmelse med EU's bredere politiske ambition om at udvikle europæiske digitale løsninger, der forenkler procedurer, samtidig med at de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsen sikres.

Behovet for digitalisering af sagsforvaltningen inden for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration er blevet understreget i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer (2024-2029), Kommissionens arbejdsprogrammer for 2025 og 2026, hvori initiativet udtrykkeligt præsenteres som et initiativ med en stærk forenklingsdimension(3), og den europæiske strategi for asylforvaltning og migrationsstyring(4). Tilbagesendelsesforordningen indfører et fælles EU-system for tilbagesendelser, der giver mulighed for øget deling og overførsel af data under overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

De investeringer, der er nødvendige på EU-plan og på medlemsstatsplan, kan ligge inden for de beløb, der er forhandlet for FFR 2028-2034.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Initiativet indebærer oprettelse af nye IT-systemer, som vil blive overdraget til Frontex og eu-LISA.

Frontex vil udvikle og vedligeholde en IT-referencegennemførelse til sagsforvaltning på tilbagesendelsesområdet (Frontex RECAMAS), det integrerede EU-system til forvaltning af tilbagetagelsessager (iRCMS) og EU-systemet til forvaltning af reintegrationssager (RIAT).

eu-LISA vil designe, udvikle og vedligeholde en kommunikationskanal mellem migrationsmyndighederne (kommunikationsportalen).

Opfyldelsen af disse mål kræver en udvidelse af Frontex' og eu-LISA's mandater, da disse nye opgaver ikke er omfattet af de eksisterende. Der er derfor behov for nye finansielle ressourcer og personaleressourcer for at gøre det muligt for begge agenturer at udføre deres nye opgaver.

Et programstyringsråd og en rådgivende gruppe vil støtte udviklingen og videreudviklingen af de nye IT-systemer. GD HOME vil indgå i disse to strukturer. Der vil blive afholdt møder regelmæssigt og mindst seks gange om året i udviklingsfasen. Mere generelt vil GD HOME skulle overvåge udviklingen, gennemførelsen og den overordnede overholdelse af den fremtidige forordning. Der er derfor behov for nyt personale for at gøre det muligt for Kommissionen at udføre sine nye opgaver.

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

¨ Begrænset varighed

–¨    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–¨    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

☑ Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2028 til 2034,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 42  

¨ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–¨ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–¨    i forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

–¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–¨ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–¨ offentligretlige organer

–¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–¨ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–¨ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–¨  organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Kommissionen vil sikre, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at overvåge, hvordan de foreslåede foranstaltninger fungerer, og evaluere dem i forhold til de vigtigste politiske mål. Fem år efter idriftsættelsen af alle nationale RECAMAS, iRCMS, RIAT og kommunikationsportalen og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, hvori forordningens gennemførelse og merværdi vurderes. I rapporten redegøres der også for enhver direkte eller indirekte indvirkning på relevante grundlæggende rettigheder. I rapporten undersøges de opnåede resultater i forhold til målene, og det vurderes, om den bagvedliggende begrundelse fortsat er gyldig, samt hvilke konsekvenser der måtte være for fremtidige muligheder.

Frontex vil forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en årsrapport om udviklingen af og aktiviteterne vedrørende Frontex RECAMAS, nationale RECAMAS, iRCMS og RIAT, herunder om deres tekniske funktion og sikkerhed.

eu-LISA vil forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en årsrapport om kommunikationsportalens udvikling og aktiviteter, herunder om dens tekniske funktion og sikkerhed.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for de foreslåede budgetgennemførelsesmetoder, finansieringsmekanismer, betalingsvilkår og kontrolstrategi

En del af dette forslag vil blive gennemført via budgetterne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA ved indirekte forvaltning.

I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal budgetterne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA gennemføres i overensstemmelse med effektiv og virkningsfuld intern kontrol. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA er derfor forpligtet til at gennemføre en passende kontrolstrategi, som koordineres mellem de relevante aktører i kontrolkæden. For så vidt angår efterfølgende kontrol er Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA som decentrale agenturer navnlig underlagt

–intern revision foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste

–Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger med en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

–årlig decharge meddelt af Europa-Parlamentet

–eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for navnlig at sikre, at de ressourcer, der er afsat til agenturerne, anvendes korrekt.

Som partner-GD for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA vil GD HOME gennemføre sin kontrolstrategi for decentrale agenturer for at sikre pålidelig rapportering inden for rammerne af sin årlige aktivitetsrapport (AAR). De decentrale agenturer har det fulde ansvar for gennemførelsen af deres budget, men GD HOME er ansvarligt for regelmæssig betaling af de årlige bidrag, der fastsættes af EU's budgetmyndigheder.

Endelig sørger Den Europæiske Ombudsmand for endnu et lag af kontrol og ansvarlighed.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

For det budget, der gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA, kræves der en særlig intern kontrolramme baseret på Europa-Kommissionens interne kontrolramme. Det samlede programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemer, mens den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemers effektivitet og virkningsfuldhed, herunder med hensyn til risikovurdering.

Desuden fører Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Frontex' og eu-LISA's databeskyttelsesrådgivere tilsyn med Frontex' og eu-LISA's behandling af personoplysninger.

Endelig gennemfører GD HOME som partner-GD for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA en årlig risikostyringsøvelse med henblik på at identificere og vurdere potentielle høje risici i forbindelse med agenturernes aktiviteter. Risici, der betragtes som kritiske, indberettes årligt i GD HOME's forvaltningsplan og ledsages af en handlingsplan med angivelse af de afhjælpende foranstaltninger.

På operationelt plan er den største identificerede risiko manglen på et tilstrækkeligt niveau af finansielle og menneskelige ressourcer til at muliggøre rettidig udvikling af de nye IT-systemer.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

For så vidt angår Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA indberettes forholdet mellem "kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler" af Kommissionen. I GD HOME's årsberetning 2024 er dette forhold angivet til 0,11 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

GD HOME vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (CAFS) med henblik på bl.a. at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Ved indirekte forvaltning er foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet beskrevet i særlige bestemmelser om bekæmpelse af svig i oprettelsesforordningerne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA. De kræver bl.a., at de to decentrale agenturer vedtager en strategi for bekæmpelse af svig.

Desuden har GD HOME som partner-GD udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig på grundlag af OLAF's metode. Decentrale agenturer, herunder Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er omfattet af strategiens anvendelsesområde.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

Den anslåede virkning på udgifter og personale i 2028 og derefter er angivet til illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

EU-bidrag til et decentralt agentur

i mio. EUR (tre decimaler)

Størrelsen af de bevillinger, der skal tildeles agenturet i den næste FFR, er vejledende og underlagt aftalen om FFR. De bør integreres i agenturets tilskud på grund af den permanente karakter af de opgaver, der tildeles ved dette forslag, og vil, hvis det er relevant, blive opvejet med en tilsvarende reduktion af en relevant programramme under samme FFR-udgiftsområde. Hvis der er behov for en kompensationsreduktion, vil de ressourcer, der er tildelt agenturet, eventuelt også skulle revideres gennem den årlige budgetprocedure.

Størrelsen af de bevillinger, der skal tildeles agenturet i den næste FFR, er vejledende og underlagt aftalen om FFR. De bør integreres i agenturets tilskud på grund af den permanente karakter af de opgaver, der tildeles ved dette forslag, og vil, hvis det er relevant, blive opvejet med en tilsvarende reduktion af en relevant programramme under samme FFR-udgiftsområde. Hvis der er behov for en kompensationsreduktion, vil de ressourcer, der er tildelt agenturet, eventuelt også skulle revideres gennem den årlige budgetprocedure.

i mio. EUR (tre decimaler)

Den anslåede virkning på udgifter og personale i 2028 og derefter er angivet til illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.2.1. Bevillinger fra vedtaget budget

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Den anslåede virkning på udgifter og personale i 2028 og derefter er angivet til illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

3.2.3.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.3.1.Finansieret over vedtaget budget 

Overslag angives i årsværk 48

Den anslåede virkning på udgifter og personale i 2028 og derefter er angivet til illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

I betragtning af den generelle vanskelige situation under udgiftsområde 4 med hensyn til både personale og bevillinger vil personalebehovet blive dækket ved hjælp af personale fra generaldirektoratet, som allerede er afsat til forvaltningen af foranstaltningen, og/eller som er blevet omfordelt i generaldirektoratet eller andre af Kommissionens tjenestegrene.

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.4.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer 

IKKE RELEVANT

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 4 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-3 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

3.2.5.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–☑    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–¨    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–¨    kræver en revision af FFR

3.2.6.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–☑    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–¨    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.7.Anslået behov for menneskelige ressourcer og bevillinger i et decentralt agentur 

Personalebehov (i årsværk)

Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet, bidrag i mio. EUR (tre decimaler)

For 2028 antages det, at ansættelsen finder sted i juli, hvorfor der kun tages hensyn til 50 % af de gennemsnitlige omkostninger. Samme fremgangsmåde anvendes i 2032 på det yderligere personale. Personaleomkostningerne justeres med den gældende justeringskoefficient for Polen på 82,3 % (Frontex) og 113,60 % for Strasbourg (eu-LISA).

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Oversigt over/sammenfatning af det behov for menneskelige ressourcer og bevillinger (i mio. EUR), som forslaget/initiativet indebærer for et decentralt agentur

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–¨    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–¨    for egne indtægter

–¨    for andre indtægter

–¨    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

4.2.Data

Tilpasning til den europæiske datastrategi

På grund af typen af behandlede data og det forhold, at sådanne data vil blive behandlet til meget specifikke formål knyttet til tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration, har det foreslåede initiativ kun meget begrænset relevans for målet om at skabe et egentligt indre marked for data, som er det grundlæggende mål for den europæiske datastrategi.

Tilpasning til engangsprincippet

For det første vil den foreslåede IT-arkitektur bygge på anvendelsen af EU-informationssystemer (f.eks. Schengeninformationssystemet, Eurodac og EES), som der systematisk vil blive søgt i via den europæiske søgeportal. Takket være disse EU-informationssystemer og interoperabilitetsrammen lagres dataene kun én gang, og de nationale kompetente myndigheder har umiddelbar adgang til dem.

For det andet vil kommunikationsportalen blive anvendt for de data, der muligvis ikke er tilgængelige i EU-informationssystemerne, hvilket sikrer et nyttigt og nødvendigt yderligere teknisk middel til at dele data uden overlapning med EU-informationssystemerne.

For det tredje vil et af de væsentlige funktionelle egenskaber, der skal overholdes, være automatisk hentning af data mellem de tre sagsforvaltningssystemer, dvs. nationale RECAMAS (for tilbagesendelse), iRCMS (for tilbagetagelse) og RIAT (for reintegration). Dette vil sikre, at de kompetente myndigheder kun skal levere de samme data én gang i overensstemmelse med engangsprincippet.

Datastrømme

4.3.Digitale løsninger

Digitale systemer til forvaltning af tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere, dvs. nationale RECAMAS, Frontex RECAMAS, RIAT, iRCMS og kommunikationsportalen.

4.4.Vurdering af interoperabilitet

Digitalisering af migrationsstyring

Statistik om migrationsstyring

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1) (1)    Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Europæisk strategi for asylforvaltning og migrationsstyring, COM(2026) 45 final af 26.1.2026.

(2) (2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/2280 af 7. oktober 2026 om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF (EUT L, 2026/2280, 15.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/2280/oj).

(3) (3)    Ursula von der Leyen, Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029, Strasbourg, den 18. juli 2024.

(4) (4)    Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: En EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration, COM(2021) 120 final af 27.4.2021.

(5) (5)    Europa-Kommissionen, Politikdokument: Hen imod en operationel strategi for mere effektive tilbagesendelser, COM(2023) 45 final af 24.1.2023.

(6) (6)    Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; Kommissionens arbejdsprogram 2025 – Fremad i fællesskab: En modigere, enklere og hurtigere Union, COM(2025) 45 final af 11.2.2025.

(7) (7)    Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; Kommissionens arbejdsprogram for 2026 – Europa gør sig uafhængig, COM(2025) 870 final af 21.10.2025.

(8) (8)    Artikel 40, stk. 1, litra c), i tilbagesendelsesforordningen.

(9) (9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EØS-relevant tekst), (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj).

(10) (10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/817/oj).

(11) (11)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034, COM(2025) 540 final.

(12) (1)    EUT C [...], [...], s. [...].

(13) (2)    EUT C [...], [...], s. [...].

(14) (3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/2280 af 7. oktober 2026 om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF (EUT L, 2026/2280, 15.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/2280/oj).

(15) (4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1726/oj).

(16) (5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1896/oj).

(17) (6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (EUT L 468, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2303/oj).

(18) (7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/817/oj).

(19) (8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/818/oj).

(20) (9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(21) (10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(22) (11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EØS-relevant tekst) (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024).

(23) (12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1860/oj).

(24) (13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(25) (14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

(26) (15)     Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/437/oj).

(27) (16)     Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/146/oj).

(28) (17)    Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/350/oj).

(29) (18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148 (EUT L, 2024/1349, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1349/oj).

(30) (19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og på identificering af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (EUT L, 2024/1358, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1358/oj).

(31) (20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EØS-relevant tekst) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/862/oj).

(32) (21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2226/oj).

(33) (22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (forordningen om et interoperabelt Europa) (EUT L, 2024/903, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/903/oj).

(34) (23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [fulde titel på denne forordning].

(35) (24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [fulde titel på denne forordning].

(36) (25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [fulde titel på denne forordning].

(37) (26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/982 af 13. marts 2024 om automatiseret søgning og udveksling af data med henblik på politisamarbejde, og om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 (Prüm II-forordningen) (EUT L, 2024/982, 5.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/982/oj).

(38) (27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/13 af 19. december 2024 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, og om ændring af forordning (EU) 2019/818 (EUT L, 2025/13, 8.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/13/oj).

(39) (28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [fulde titel på denne forordning].

(40) (29)    Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013 (EUT L 160 af 15.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/922/oj).

(41)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(42)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(43)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(44)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(45)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(46)    Frontex og eu-LISA modtager bidrag fra de lande, der er associeret til Schengenaftalen (NO, IS, CH, LI).

(47)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.

(48)    Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.

(49)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.