|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/374 |
25.1.2024 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2024/374
af 24. januar 2024
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår titlen på fødevarekategorierne for alkoholholdige drikkevarer og brugen af flere tilsætningsstoffer i visse alkoholholdige drikkevarer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser. |
|
(2) |
EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning. |
|
(3) |
Polen indgav den 10. august 2022 en ansøgning om opdatering af EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer navnlig med henblik på at tage højde for den nye definition af visse alkoholholdige drikkevarer som beskrevet i den polske lov af 2. december 2021 om fermenterede drikkevarer (3) (»den polske lov om fermenterede drikkevarer«). |
|
(4) |
På nuværende tidspunkt er der i punkt 14.2.3 til 14.2.5 og 14.2.8 i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 fastlagt anvendelsesbetingelser vedrørende visse fermenterede drikkevarer, som blev indført med henblik på at tillade eller begrænse brugen af flere tilsætningsstoffer i visse alkoholholdige drikkevarer som beskrevet i den polske lov af 12. maj 2011 om fremstilling og aftapning af vinprodukter, distribution af disse produkter og vinmarkedets organisering (4). Denne lov af 12. maj 2011 blev erstattet af den polske lov om fermenterede drikkevarer. Nogle af disse rækker bør derfor ajourføres, og rækken vedrørende E 353 i punkt 14.2.8 heri bør udgå. |
|
(5) |
De alkoholholdige drikkevarer, der er omfattet af den polske lov om fermenterede drikkevarer, er ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (5), da de ikke henhører under én af kategorierne af vinavlsprodukter, der er opført i del II i bilag VII til den forordning. |
|
(6) |
I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) med henblik på at opdatere EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom tilladelsen til at anvende flere tilsætningsstoffer i visse alkoholholdige drikkevarer, der er omfattet af den polske lov om fermenterede drikkevarer, ikke vil føre til en yderligere eksponering af forbrugere for disse stoffer, er der tale om en opdatering af denne liste, der ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, og det er derfor ikke nødvendigt at indhente en udtalelse fra autoriteten. |
|
(7) |
I fødevarekategorien »Spiritus som defineret i forordning (EF) nr. 110/2008« (6) i punkt 14.2.6 i del D og E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør anvendelsen af fødevarefarvestoffer, der hører til gruppe II og III som anført under punkt 2 og 3 i del C i bilag II til samme forordning, samt quinolingult (E 104), Sunset Yellow FCF (Orange Yellow S) (E 110), amaranth (E 123) og ponceau 4R (cochenillerød A) (E 124) ikke tillades i »vodka« med henblik på at sikre overensstemmelse med litra d) i kategori 15 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 (7), hvor det er fastlagt, at vodka ikke må være farvet. |
|
(8) |
Fødevarekategorien i punkt 14.2.8 i del D og E på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer omfatter alkoholholdige drikke, som ikke er medtaget i kategorierne i punkt 14.2.1 til 14.2.7, herunder blandinger af alkoholholdige drikkevarer og ikkealkoholholdige drikkevarer samt brændevin med et alkoholindhold på under 15 %. I overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EU) 2019/787 skal spiritus have et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %, bortset fra produkter, der opfylder kravene i kategori 39 i bilag I til den nævnte forordning. Titlen på fødevarekategorien i punkt 14.2.8 i del D og E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ikke henvise til »brændevin med et alkoholindhold på under 15 %« Desuden bør udtrykket »alkoholindhold udtrykt i volumen« som defineret i artikel 4, nr. 23), i forordning (EU) 2019/787 benyttes i stedet for udtrykket »alkoholindhold«, og i den engelske version bør udtrykket »alcoholic beverages« (alkoholholdige drikkevarer) benyttes i stedet for udtrykket »alcoholic drinks« (alkoholholdige drikkevarer) (sidstnævnte vedrører ikke den danske udgave). Titlen og rækkerne vedrørende fødevarekategorien »Andre alkoholholdige drikkevarer, herunder blandinger af alkoholholdige drikkevarer og ikke-alkoholholdige drikkevarer samt brændevin med et alkoholindhold på under 15 %« i punkt 14.2.8 i del D og E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres. |
|
(9) |
EU-lovgivningen vedrørende visse alkoholholdige drikkevarer, der er omfattet af punkt 14.2.2, 14.2.6 og 14.2.7 i del A, D og E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, er blevet ændret. De bestemmelser, der gælder for disse alkoholholdige drikkevarer, er i dag fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, forordning (EU) 2019/787 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 (8). Eftersom kategorierne vedrørende alkoholholdige drikkevarer ændres ved denne forordning, er det hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til at ajourføre nogle af de eksisterende henvisninger til EU-lovgivningen. |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(2) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.
(3) Dziennik Ustaw — rok 2022 poz. 24.
(4) Dziennik Urzędowy z 2011 r. Nr 120, poz. 690.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).
BILAG
I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Rækkerne i punkt 26 til 29 i tabel 2 i del A affattes således:
|
|
2) |
Rækkerne vedrørende kategorierne i punkt 14.2.2, 14.2.6, 14.2.7 og 14.2.8 i del D affattes således:
|
|
3) |
I del E foretages følgende ændringer:
|
(*1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(*2) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/374/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)