<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1999DAA.0600371501.case.xml"><NO.CASE>C-260/97</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61997J0260</NO.CELEX><NO.SEQ>0020.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>3724</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>3734</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19990617">17.6.1999</DATE> — SAG C-260/97</LEFT><RIGHT>UNIBANK</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="19990617">17. juni 1999</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-260/97,</P><P>angående en anmodning, som Bundesgerichtshof (Tyskland) i medfør af protokollen af <DATE ISO="19710603">3. juni 1971</DATE> vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Unibank A/S</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Flemming G. Christensen,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 32, 36 og 50 i ovennævnte konvention af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="17">EFT 1978 L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>), som ændret ved konventionen af <DATE ISO="19781009">9. oktober 1978</DATE> om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="1">EFT L 304, s. 1</REF.DOC.OJ>, og — den ændrede tekst — s. 77) og ved konventionen af <DATE ISO="19821025">25. oktober 1982</DATE> om Den Hellenske Republiks tiltrædelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="388" DATE.PUB="1982" PAGE.FIRST="1">EFT L 388, s. 1</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><?PAGE NO="I-3725"?><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, D.A.O. Edward (refererende dommer), L. Sevón og M. Wathelet,</P><P>generaladvokat: A. La Pergola</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Unibank A/S ved advokat Hans Klingelhöffer, Ettlingen</P></ITEM><ITEM><P>Flemming Christensen ved advokat Rüdiger Staglich, Darmstadt</P></ITEM><ITEM><P>den tyske regering ved kontorchef Rolf Wagner, Forbundsjustitsministeriet, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor John E. Collins, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent José Luis Iglesias Buhigues, som befuldmægtiget, bistået af advokat Bertrand Wägenbaur, Bruxelles,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19990202">2. februar 1999</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-3726"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19970626">26. juni 1997</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19970718">18. juli 1997</DATE>, har Bundesgerichtshof i medfør af protokollen af <DATE ISO="19710603">3. juni 1971</DATE> vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 32, 36 og 50 i denne konvention (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="17">EFT 1978 L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>), som ændret ved konventionen af <DATE ISO="19781009">9. oktober 1978</DATE> om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="1">EFT L 304, s. 1</REF.DOC.OJ>, og — den ændrede tekst — s. 77) og ved konventionen af <DATE ISO="19821025">25. oktober 1982</DATE> om Den Hellenske Republiks tiltrædelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="388" DATE.PUB="1982" PAGE.FIRST="1">EFT L 388, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Bruxelles-konventionen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Disse spørgsmål er blevet rejst under en sag anlagt af Unibank A/S (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Unibank<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) mod Flemming Christensen i anledning af en begæring fra Unibank om, at tre gældsbreve erklæres eksigible.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den retlige baggrund</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Bruxelles-konventionens artikel 32, stk. 2, bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Rettens stedlige kompetence afgøres efter den parts bopæl, mod hvem fuldbyrdelsen begæres. Såfremt denne part ikke har bopæl på den stats område,<?PAGE NO="I-3727"?> som begæringen rettes til, er stedet for fuldbyrdelsen afgørende for kompetencen.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>I Bruxelles-konventionens artikel 36 hedder det:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Såfremt fuldbyrdelse tillades, kan den part, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, anfægte afgørelsen ved appel eller genoptagelse inden en måned efter, at afgørelsen er forkyndt.</ALINEA><ALINEA>Såfremt den pågældende part har bopæl i en anden kontraherende stat end den, hvor afgørelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to måneder og løber fra den dag, hvor afgørelsen er blevet forkyndt for ham personligt eller på hans bopæl. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Bruxelles-konventionens artikel 50 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begæring forsynes med fuldbyrdelsespåtegning i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og følgende fastsatte fremgangsmåde. Begæringen kan kun afslås, såfremt en fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes til.</ALINEA><ALINEA>Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgørelse af dets ægthed opfylde de betingelser, der stilles i den stat, hvor dokumentet er udstedt.</ALINEA><?PAGE NO="I-3728"?><ALINEA>Bestemmelserne i afsnit III, afdeling 3, finder anvendelse i givet fald.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Bruxelles-konventionens artikel 50, stk. 1, første punktum, blev ved artikel 14 i konventionen af <DATE ISO="19890526">26. maj 1989</DATE> om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="285" DATE.PUB="1989" PAGE.FIRST="1">EFT L 285, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>den tredje tiltrædelseskonvention<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>) ændret som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begæring erklæres for eksigible i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og følgende fastsatte fremgangsmåde.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Efter denne ændring er Bruxelles-konventionens artikel 50 affattet på samme måde som artikel 50 i konventionen af <DATE ISO="19880916">16. september 1988</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="319" DATE.PUB="1988" PAGE.FIRST="9">EFT L 319, s. 9</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Lugano-konventionen<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ifølge den danske retsplejelovs § 478, stk. 1, nr. 5, kan tvangsfuldbyrdelse ske på grundlag af gældsbreve, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Mellem 1990 og 1992 udstedte Flemming Christensen tre gældsbreve på henholdsvis <FT TYPE="NUMBER">270000</FT> DKK, <FT TYPE="NUMBER">422000</FT> DKK og <FT TYPE="NUMBER">138000</FT> DKK tillige med renter til Unibank i Århus. De tre gældsbreve er maskinskrevne og er også underskrevet<?PAGE NO="I-3729"?> af en tredje person, tilsyneladende en af Unibank's ansatte, som har underskrevet til vitterlighed om debitors underskrift. Det bestemmes udtrykkeligt i de nævnte gældsbreve, at de i medfør af retsplejelovens § 478 kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Da gældsbrevene blev oprettet, boede debitor i Danmark. Senere flyttede han til Weiterstadt i Tyskland, hvor Unibank lod gældsbrevene forkynde for ham. På begæring af Unibank tillod Landgericht Darmstadt, som har kompetencen for Weiterstadt, fuldbyrdelse af gældsbrevene. Flemming Christensen appellerede denne afgørelse til Oberlandesgericht Frankfurt am Main. Da Flemming Christensen under sagen havde oplyst, at han havde forladt Tyskland — uden at han dog havde givet meddelelse om sin nye adresse — fastslog appelinstansen, at Unibank's retlige interesse nu var bortfaldet, da banken ikke længere kunne opnå, at gældsbrevene blev fuldbyrdet i Tyskland, og gav derfor Flemming Christensen medhold.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Unibank appellerede afgørelsen til Bundesgerichtshof, som besluttede at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er et gældsbevis underskrevet uden medvirken af en person, der er bemyndiget til officielt at bekræfte dokumenter — som f.eks. et gældsbrev efter dansk ret (retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5) — et officielt bekræftet dokument i Bruxelles-konventionens artikel 50's forstand, når det i gældsbrevet udtrykkeligt er bestemt, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, og når det efter lovgivningen i den stat, hvor det er oprettet, kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, dog med det forbehold, at fogedretten kan nægte at efterkomme rekvirentens anmodning om tvangsfuldbyrdelse, hvis der fremsættes indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen, og det findes betænkeligt at fremme forretningen ?</TXT></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="I-3730"?><P>Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Bevirker det forhold, at rekvisitus, mens der verserer en appelsag (konventionens artikel 36), flytter fra den stat, hvor fuldbyrdelsessagen blev indledt, og hans opholdssted er ukendt, da, at en begæring om anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der er fremsat over for den ret, der har den stedlige kompetence i henhold til konventionens artikel 32, stk. 2, skal afvises eller ikke kan tages til følge?<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om et eksigibelt gældsbrev, som er oprettet uden medvirken af en offentlig myndighed, er et officielt bekræftet dokument i den forstand, hvori udtrykket anvendes i Bruxelles-konventionens artikel 50.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Unibank har anført, at dette spørgsmål må besvares bekræftende. Derimod har Flemming Christensen, den tyske regering og Det Forenede Kongeriges regering samt Kommissionen gjort gældende, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>officielt bekræftet<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> ( <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>authentique<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>) betyder, at de regler om fuldbyrdelse, der er fastsat i Bruxelleskonventionen, ikke gælder for et hvilket som helst dokument, men kun for dokumenter, hvis ægthed er attesteret af en offentlig myndighed, der har kompetence hertil.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at Bruxelles-konventionens artikel 50 med hensyn til eksigibiliteten i de andre kontraherende stater sidestiller <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, med retsafgørelser i konventionens artikel 25's forstand, idet den fastslår, at bestemmelserne om fuldbyrdelse i konventionens artikel 31 ff. finder anvendelse. Formålet med de nævnte bestemmelser er nemlig at virkeliggøre et af Bruxelles-<?PAGE NO="I-3731"?>konventionens grundlæggende mål, som er i så vidt omfang som muligt at opnå fri bevægelighed for domme ved hjælp af en enkel og hurtig eksekvaturprocedure. (jf. dom af <DATE ISO="19850702">2.7.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1981">148/84, Deutsche Genossenschaftsbank, Smi. s. 1981, præmis 16</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19940602">2.6.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-414/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-2237">C-414/92, Solo Kleinmotoren, Sml. I, s. 2237, præmis 20</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Når dokumenter, der henhører under Bruxelles-konventionens artikel 50, fuldbyrdes på samme betingelser som retsafgørelser, må disse dokumenters ægthed godtgøres på en måde, der ikke kan anfægtes, således at retten i den stat, begæringen rettes til, kan forlade sig på, at de er ægte. Da dokumenter oprettet mellem borgerne indbyrdes ikke i sig selv har denne karakter, er det nødvendigt, at en offentlig myndighed — eller et andet organ, der af den stat, hvor dokumentet er udstedt, er bemyndiget hertil — medvirker, for at der kan tillægges dem egenskab af officielt bekræftede dokumenter.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Denne fortolkning af Bruxelles-konventionens artikel 50 støttes af Jenard-Möller-rapporten om Lugano-konventionen (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="189" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="57">EFT 1990 C 189, s. 57</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Jenard-Möller-rapporten<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> ).</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>I Jenard-Möller-rapportens punkt 72 anføres det, at repræsentanterne for de stater, der var medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) havde anmodet om, at det blev præciseret, hvilke betingelser officielt bekræftede dokumenter ( <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>actes authentiques<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> ) skal opfylde for at blive anset for ægte i Lugano-konventionens artikel 50's forstand. Rapporten nævner tre betingelser, nemlig følgende: <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Dokumentets ægthed skal attesteres af en offentlig myndighed, godtgørelsen af dets ægthed skal vedrøre dets indhold og ikke kun f.eks. underskriften, [og] dokumentet skal i sig selv være eksigibelt i den stat, hvor det er udfærdiget.<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Ifølge denne rapport er det derfor uomgængelig nødvendigt, at en offentlig myndighed medvirker, for at et dokument kan betegnes som et officielt bekræftet dokument i Lugano-konventionens artikel 50's forstand.</TXT></NP><?PAGE NO="I-3732"?><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Det må erkendes, at artikel 50 i Bruxelles-konventionen og i Lugano-konventionen ikke havde samme ordlyd på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, og at Jenard-rapporten om Bruxelles-konventionen (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="059" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="1">EFT 1979 C 59, s. 1</REF.DOC.OJ>) ikke angiver, hvilke kriterier de officielt bekræftede dokumenter skal opfylde, men blot gengiver de betingelser, der er opstillet i Bruxelles-konventionens artikel 50.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Imidlertid var den eneste forskel i formuleringen på dette punkt mellem de to konventioners tekst, at Bruxelles-konventionen anvendte udtrykket <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>forsynes med fuldbyrdelsespåtegning<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, mens det udtryk, der anvendes i Lugano-konventionen, er <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>erklæres for eksigible<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>. Desuden fremgår det af punkt 29 i rapporten fra De Almeida Cruz, Desantes Real og Jenard om den tredje tiltrædelseskonvention (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="189" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="35">EFT 1990 C 189, s. 35</REF.DOC.OJ>), at man ved i denne konvention at vælge at anvende samme ordlyd for så vidt angik Bruxelles-konventionens artikel 50, som man havde anvendt i Lugano-konventionens artikel 50, ville tilpasse de to konventioner til hinanden, idet de nævnte udtryk blev anset for at have praktisk talt samme betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Herefter må det første spørgsmål besvares med, at et gældsbrev, der er eksigibelt efter lovgivningen i den stat, hvor det er udstedt, men hvis ægthed ikke er attesteret af en offentlig myndighed eller et andet organ, der af denne stat er bemyndiget hertil, ikke er et officielt bekræftet dokument i den forstand, hvori udtrykket anvendes i Bruxelles-konventionens artikel 50.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Når henses til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at træffe afgørelse om det andet spørgsmål.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-3733"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Bundesgerichtshof ved kendelse af <DATE ISO="19970626">26. juni 1997</DATE>, for ret:</P></INTRO><P>Et gældsbrev, der er eksigibelt efter lovgivningen i den stat, hvor det er udstedt, men hvis ægthed ikke er attesteret af en offentlig myndighed eller et andet organ, der af denne stat er bemyndiget hertil, er ikke et officielt bekræftet dokument i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 50 i konventionen af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af <DATE ISO="19781009">9. oktober 1978</DATE> om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige<?PAGE NO="I-3734"?> Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse og ved konventionen af <DATE ISO="19821025">25. oktober 1982</DATE> om Den Hellenske Republiks tiltrædelse.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Puissochet</P><P>Moitinho de Almeida</P><P>Edward</P><P>Sevón</P><P>Wathelet</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19990617">17. juni 1999</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>J.-R Puissochet</P><P>Formand for Femte Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>