EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.12.2025
COM(2025) 766 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.12.2025
COM(2025) 766 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf
1.Indledning
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik 1 ("forordningen") fastlægges en ramme for udarbejdelsen af affaldsstatistik i Den Europæiske Union. I forordningens artikel 8, stk. 1, hedder det:
Kommissionen forelægger senest fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert tredje år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, herunder navnlig om deres kvalitet og den byrde, der pålægges erhvervslivet.
Dette er den syvende rapport til opfyldelse af denne forpligtelse. De foregående rapporter blev offentliggjort i 2008 2 , 2011 3 , 2014 4 , 2016 5 , 2020 6 og 2022 7 .
Denne rapport dækker indberetningsperioden mellem 2020 og 2022 (referenceårsdata), for hvilke medlemsstaterne indberettede data i henholdsvis 2022 og 2024.
2.Forordningen om affaldsstatistik
Ved forordningen fastlægges en ramme for udarbejdelse af EU-statistikker om affaldsdannelse, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald.
Den sikrer, at data om affald indsamles og indberettes på en ensartet måde i EU's medlemsstater og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvilket øger nøjagtigheden, pålideligheden og sammenligneligheden af affaldsstatistikkerne. Den fremmer gennemsigtighed og giver politiske beslutningstagere, forskere og den brede offentlighed adgang til data om affald.
Medlemsstaterne skal indsamle data om affaldsdannelse (efter økonomisk aktivitet, husholdninger og andre kilder), affaldsbehandling (genanvendelse, nyttiggørelse, bortskaffelse osv.) og affaldshåndtering (herunder transport af og handel med affald) og indsende dem til Kommissionen (Eurostat) hvert andet år senest 18 måneder efter udløbet af referenceåret 8 .
Eurostat offentliggør affaldsdataene i et brugervenligt format, der giver nem adgang og mulighed for sammenligning mellem medlemsstaterne.
Ud over statistikkerne om affaldsdannelse og -behandling understøtter de data, der indsamles gennem forordningen, også statistikker om politiske emner såsom cirkulær økonomi 9 og verdensmålene for bæredygtig udvikling 10 .
3.Aktiviteter siden den sidste rapport
3.1.Ændringer i rapporteringsformatet
Ud over de data, de indberetter til Kommissionen (Eurostat) i henhold til forordningen, sender medlemsstaterne også en kvalitetsrapport. Siden dataindsamlingen i 2024 er formatet for kvalitetsrapporten blevet opgraderet til den fælles integrerede metadatastruktur (SIMS) 11 , en standardiseret rapporteringsramme, der integrerer metadata og kvalitetsinformation i et harmoniseret format ved hjælp af en international teknisk standard (SDMX). Denne opgradering giver en mere detaljeret og robust struktur, der er i overensstemmelse med bedste praksis på tværs af forskellige statistiske områder. Desuden indeholder kvalitetsrapporten en ny tabel til at vurdere dækningsproblemer, gøre det muligt at finde huller i affaldsregnskaber og forbedre den overordnede nøjagtighed af estimaterne for affaldsdannelse.
3.2.Møder i arbejdsgruppen for affaldsstatistik
For at udvikle sammenligneligheden og kvaliteten af data afholder Eurostat hvert år møder i arbejdsgruppen for affaldsstatistik , som omfatter nationale eksperter fra de nationale statistiske institutter i EU-medlemsstaterne, EFTA-landene og kandidatlandene. Siden den seneste rapport (i 2022) har der været årlige møder, der hver varede halvanden dag, hvor arbejdsgruppen drøftede den cirkulære økonomi, indberetning af kommunalt affald, landbrugsaffald, spildevandsslam og mineralsk affald samt Eurostats håndbog for 2024 .
3.3.Landebesøg
Kommissionen (Eurostat) aflægger bilaterale besøg i landene for at drøfte tekniske spørgsmål og opnå en bedre forståelse af den anvendte metode og dens konsekvenser for dataenes sammenlignelighed. Der har været fire besøg siden den sidste rapport: i Nederlandene, Spanien, Finland og Bulgarien. Besøgene fokuserede på de data, der er indberettet i henhold til forordningen, og omhandler også yderligere affaldsstrømme (såsom madaffald, batterier, elektronisk og elektrisk affald samt udrangerede køretøjer), hvor det er relevant. Sådanne besøg forbedrer kommunikationen og giver mulighed for udveksling med det relevante land om metodologi, hvilket giver en bedre forståelse af hvert lands processer og udfordringer i forbindelse med affaldsstatistik. Besøgene udgør desuden en hurtigere og mere effektiv måde at drøfte og løse komplekse spørgsmål på.
3.4.Kvaliteten af de data, der er indberettet siden sidste rapport
3.4.1.Tidsfrister
Overholdelsen af indberetningsfristen for dataindsamlingen for referenceårene 2020 og 2022 forblev stabil sammenlignet med de foregående år.
Datasæt om affaldsdannelse og -behandling blev generelt indsendt til tiden. For referenceåret 2020 indsendte 25 medlemsstater og ét EØS-land deres data til tiden, mens 21 medlemsstater og to EØS-lande overholdt indsendelsesfristen for referenceåret 2022.
Der var imidlertid forsinkelser i nogle landes indberetning af data for referenceåret 2022. Landene indsendte også kvalitetsrapporter efter fristens udløb, og to EU-lande har stadig ikke gjort det, muligvis på grund af det nye format for kvalitetsindberetning, der blev indført det pågældende år. Der blev også modtaget frivillige indberetninger fra seks lande på Vestbalkan (Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Albanien, Serbien og Kosovo 12*) samt Tyrkiet, og fire af disse lande indsendte fuldstændige datasæt og kvalitetsrapporter til tiden. Eurostat sendte påmindelser og greb ind i tilfælde af manglende indsendelse. De validerede data blev offentliggjort i Eurostats onlinedatabase for referenceårene 2018, 2020 og 2022, ledsaget af "Statistics Explained" -artiklerne og andre informationsprodukter 13 .
3.4.2.Fuldstændighed
Dataene om affaldsdannelse er blevet betydeligt mere fuldstændige siden 2010. Der har været et betydeligt fald i både antallet af manglende tal og lande, der har indsendt ufuldstændige svar, og ingen EU- eller EØS-lande har indberettet manglende tal for begge referenceår. Seks vestbalkanske lande (Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Albanien, Serbien og Kosovo) samt Tyrkiet indsendte også deres rapporter om affaldsdannelse for referenceåret 2022.
Der var en tilsvarende forbedring i affaldsbehandlingsdataene, idet der ikke blev rapporteret manglende tal for referenceårene 2020 og 2022. Nogle lande indberetter imidlertid fortrolige data, hvilket kræver yderligere sekundær fortrolighedsbehandling for at forhindre, at følsomme nationale data kan udledes af de fortrolige data. Denne procedure sikrer, at fortrolige oplysninger forbliver beskyttede, samtidig med at det stadig er muligt at offentliggøre aggregerede data.
3.4.3.Relevans
Datasættet giver omfattende oplysninger om det affald, der produceres, og dets behandling. Det klassificerer affald efter stof og aktivitetssektor med primært fokus på affaldshåndtering. Det indeholder dog ikke de fulde data om affald som en ressource, da der er begrænsninger, herunder manglende data om genanvendelsesrater, import og eksport af affald samt indledende forarbejdningsfaser. Desuden er affaldskarakteristika af natur dynamiske, og det kan derfor ikke udelukkes, at stoffer kan tælles dobbelt. Begge disse faktorer kan påvirke nøjagtigheden. Selv om dataene er nyttige til forvaltning af affaldsinfrastruktur, betyder disse mangler, at de ikke er fuldt ud egnede til overvågning af praksis i den cirkulære økonomi.
3.4.4.Nøjagtighed
Nøjagtigheden af data om affaldsdannelse sikres gennem en omfattende tilgang, der kombinerer statistikker fra alle økonomiske sektorer og husholdninger, herunder sekundært affald og affald fra små virksomheder. For at afhjælpe potentielle mangler i dækningen er data blevet suppleret med oplysninger fra administrative kilder eller skøn. I de senere år har der været en tendens til øget afhængighed af administrative kilder og brug af statistiske stikprøveundersøgelser som mere selektive kilder til at indsamle supplerende data og udfylde resterende huller.
Denne tilgang er effektiv og virkningsfuld, da den udnytter tilgængelige administrative data og målrettede undersøgelsesdata til at producere data af høj kvalitet om affaldsdannelse. Denne metode udnytter styrkerne ved begge datakilder. Det betyder, at den er i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som lægger vægt på at bruge eksisterende datakilder og minimere byrden for respondenterne. Som følge heraf øges nøjagtigheden og pålideligheden af data om affaldsproduktion, hvilket giver et solidt grundlag for informeret beslutningstagning. Eurostats kvalitetsrapportkontroller, som sammenligner data fra virksomhedsregistre med data fra affaldsindberetningssystemer, har bidraget til at forbedre pålideligheden. Selv om svarprocenterne er lave, tyder uoverensstemmelser i datasættene på, at mængden af produceret affald undervurderes med mindre end 10 %. Der kan forekomme unøjagtigheder som følge af ukorrekt aggregering inden for NACE-koder, hvilket potentielt kan betyde, at husholdningsaffald overvurderes.
Samlet set, selv om der fortsat er visse begrænsninger, forbedres datakvaliteten løbende, og der gøres en indsats for at løse de resterende udfordringer og sikre mere nøjagtige og sammenlignelige data om affaldsproduktion.
3.4.5.Tilgængelighed og klarhed
I overensstemmelse med forordningen gøres affaldsstatistikker tilgængelige via en omfattende database og klare, koncise artikler på Eurostats websted. Databasen giver brugerne mulighed for at oprette brugerdefinerede downloads og stiller integrerede metadata og kvalitetsrapporter til rådighed for bedre forståelse. Brugerfeedback indikerer stor tilfredshed med datatilgængeligheden, idet de fleste henvendelser vedrører fortolkning af offentliggjorte tal snarere end adgang til dataene, hvilket tyder på, at Eurostats database er en brugervenlig og intuitiv informationskilde. Ved at give nem adgang til affaldsstatistikker gør Eurostat det muligt for interessenter i hele EU at træffe informerede beslutninger og fremmer gennemsigtighed i affaldshåndteringssektoren.
3.4.6.Sammenlignelighed
Dataene er generelt meget sammenlignelige på tværs af landene på grund af fælles definitioner og klassifikationer. Der er dog stadig udfordringer, navnlig med hensyn til data om farligt affald, hvor landenes nationale lovgivning kan have forskellige definitioner af "farlighed". Den store andel mineralsk affald, som udgør omtrent to tredjedele af den samlede affaldsmængde, skaber udfordringer for sammenligning mellem landene. For at afbøde dette offentliggør Eurostat data for indikatoren "Affald ekskl. større mineralsk affald", som bidrager til mere nøjagtige sammenligninger på tværs af landene.
De fleste medlemsstater fortsætter med at udvikle datakvalitet og effektivitet gennem forbedret dataindsamling og metoder. Disse forbedringer kan dog skabe brud i tidsserier, som medlemsstaterne håndterer ved at revidere datasæt og informere brugerne om eventuelle revisioner. Eurostat markerer disse diskontinuiteter i de datasæt, det offentliggør.
3.4.7.Sammenhæng
Affaldsstatistikkerne udviser en høj grad af sammenhæng, hvilket er et mål for deres evne til at blive kombineret på forskellige måder og til forskellige formål. Sammenhæng vurderes på tværs af tre dimensioner: sammenhæng med nationalregnskaber, anden sammenhæng på tværs af områder og intern sammenhæng. For affaldsstatistik sikres den interne sammenhæng gennem konsekvent omdannelse af rådata til output.
Med hensyn til sammenhæng på tværs af områder er der indført valideringsprocedurer for at sammenligne affaldsstatistikker med andre relevante datasæt, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) , emballage og fødevareaffald . Selv om disse procedurer bidrager til at reducere uoverensstemmelser, eksisterer der fortsat visse forskelle, primært som følge af variationer mellem de afdelinger, der producerer data.
Ikke desto mindre illustreres sammenhæng med nationalregnskaberne tydeligt af forholdet mellem affaldsproduktion og socioøkonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger og offentlige udgifter til affaldshåndtering. Dataene viser f.eks. en positiv sammenhæng mellem affaldsdannelse pr. indbygger og BNP pr. indbygger. Forholdet mellem affaldsdannelse og udgifter til affaldshåndtering er dog mindre tydeligt, idet forskellige grupper af lande udviser forskellige mønstre.
Da sættet af indikatorer for affaldshåndtering kombinerer behandlingsdata indsamlet i henhold til forordningen med import-/eksportdata fra internationale handelsstatistikker (Comext-databasen) eller fra nationale kilder, vurderes sammenhængen med statistikker over international handel med varer også. Disse resultater understreger kompleksiteten i forholdet mellem affaldsdannelse, økonomisk aktivitet og miljøpåvirkninger samt vigtigheden af fortsatte bestræbelser på at forbedre datasammenhæng og -konsistens.
3.5.Analyse af dataene
Dataindsamlingen i 2022 gav værdifuld indsigt i tendenser og udviklinger inden for affaldsdannelse og -håndtering. Dataene viste navnlig et vedvarende fald i produktionen af husholdningsaffald og lignende affald 14 , samt et kraftigt fald i den direkte deponering af denne affaldsstrøm. Desuden var der en stigning i den særskilte indsamling af visse affaldsstrømme fra husholdninger, såsom glas, plast og bioaffald.
Selv om dataene viste et tilfredsstillende kvalitetsniveau, blev der identificeret muligheder for forbedringer, især med hensyn til affaldsstrømme såsom spildevandsslam, landbrugsaffald og bygge- og anlægsaffald. Eurostat forbedrede sin vejledning for at afhjælpe den inkonsekvente klassificering af minedriftsaffald på tværs af landene.
Analysen kastede også lys over de udfordringer, som den cirkulære økonomi står over for, især med hensyn til plast- og tekstilaffaldsstrømme. Der blev konstateret betydelige forskelle i affaldsdannelse og behandlingsmetoder pr. indbygger, idet nogle lande var stærkt afhængige af eksport eller deponering på grund af begrænset indenlandsk genanvendelseskapacitet. Disse resultater viser behovet for at forbedre infrastrukturen, mindske afhængigheden af eksport og harmonisere definitionerne.
For at håndtere disse problemer udvidede Eurostat spørgeskemaet til at omfatte frivillig indberetning af import/eksport af affald og andre relevante kategorier for at afstemme affaldsdannelse og -behandling. Dette vil ikke blot øge kvaliteten af skønnene, men også give værdifuld indsigt i forbindelse med den cirkulære økonomi.
3.6.Administrativ byrde
Indberetningskravene for affaldsstatistik pålægger affaldsproducenter og virksomheder, der er specialiseret i affaldshåndtering, en administrativ byrde. I overensstemmelse med forordningen kan mindre virksomheder (med under ti ansatte) 15 mindske denne byrde ved at erstatte indberetning med data, der indsamles direkte af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne anvender forskellige tilgange til indsamling af data, herunder undersøgelser, administrative data eller en kombination af undersøgelser og administrative data. De administrative data omfatter data, der er indsamlet til andre formål, f.eks. til beskatning, miljøovervågning eller national affaldshåndtering.
For at sikre en nøjagtig dataindsamling yder Eurostat teknisk bistand og uddannelse til nationale indsamlere, både dataindsamlere og respondenter.
Indsamlingen i omkring 12 medlemsstater er baseret på administrative data, mens fem anvender statistiske undersøgelser. Det bemærkes ligeledes, at et stigende antal lande anvender en kombineret tilgang.
Der var cirka 6 325 respondenter, som hver især brugte mindre end en time på at udfylde spørgeskemaet. Hvad angår omkostningsestimatet, udgør den samlede byrde for virksomheder i hele EU, baseret på en omfattende analyse af kvalitetsrapporter og undersøgelsesdata, cirka 2,2 mio. EUR (i gennemsnit 186 000 EUR pr. medlemsstat om året).
I overensstemmelse med Kommissionens bestræbelser på at mindske den administrative byrde og forenkle indberetningskravene synes det nuværende spørgeskema at finde en balance og udgøre en rimelig byrde i forhold til de tilstræbte mål. Medlemsstaternes anvendelse af administrative data og kombinerede tilgange bidrager til at minimere byrden for affaldsproducenter og virksomheder. Overordnet set synes de eksisterende indberetningskrav for affaldsstatistikker at være effektive med hensyn til at indsamle de nødvendige data, samtidig med at den administrative byrde holdes på et minimum, hvilket støtter Kommissionens mål om reduktion af byrder og forenkling.
4.Forbedringstiltag
For at forbedre de numeriske data, der indberettes i henhold til forordningen, valgte Eurostat en effektiv og hurtig løsning, der imødekom centrale informationsbehov for moderne affaldshåndtering, især med henblik på overvågning af overgangen til en cirkulær økonomi og beregning af genanvendelsesprocenter, som er afgørende indikatorer for vurderingen af fremskridt hen imod EU's miljø- og ressourceeffektivitetsmål.
Eurostat fokuserede på at udvikle det supplerende modul om afstemning af affaldsproduktion og -behandling, hvilket gør affaldsdata mere relevante og dækkende. Modulet omfatter fem detaljerede tabeller, der sporer strømmen af affald fra produktion til behandling, herunder import og eksport, forbehandling, termisk behandling og materialenyttiggørelse. Denne tilgang giver mere detaljerede oplysninger om affaldsstrømme og muliggør en nøjagtig beregning af genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter for de enkelte affaldstyper.
På trods af begrænset indberetning af dette frivillige modul i indberetningsrunderne i 2022 og 2024 anvendte Eurostat de mest omfattende indberetninger til at udarbejde Sankey-diagrammer, som giver en visuel repræsentation af affaldsstrømme og identificerer datamangler. Disse diagrammer, kombineret med høringer med de bedst præsterende lande, har givet nogle data og banet vejen for en mere pålidelig og omfattende indberetning i fremtiden.
For at analysere den cirkulære økonomi og for at gøre det enklere at overvåge resultater af genanvendelse og materialenyttiggørelse på tværs af de enkelte affaldsstrømme indførte Eurostat affaldsregnskaber som en metodologisk ramme og tilgang til at integrere data med forskellige detaljeringsgrader og fra flere kilder.
5.Konklusioner
De data, der er indsamlet i henhold til forordningen, udgør en omfattende og pålidelig kilde til oplysninger om affaldsdannelse og -behandling i EU og dækker perioden 2002 til 2022.
Dataene indsendes generelt til tiden og er af tilstrækkelig kvalitet til at blive betragtet som pålidelige og nøjagtige. Kvaliteten af datasættet afhænger i høj grad af de enkelte landes metodologi, som ved hver dataindsamlingscyklus løbende forbedres. Flere faktorer har bidraget til denne forbedring: den stigende anvendelse af administrative data, som mindsker afhængigheden af ekstrapolering, de løbende fremskridt med datavalidering samt udveksling med medlemsstaterne gennem vejledning, arbejdsgrupper og landebesøg.
Disse data indeholder dog en række begrænsninger med hensyn til oplysninger om den cirkulære økonomi og anvendelsen af affald som en ressource, hvilket kan tilskrives mangler i data om forbehandling, omklassificering af affald og international handel med affald, som samlet set begrænser tilgængeligheden af omfattende oplysninger ud over den endelige behandling og bortskaffelse. Eurostat har sammen med arbejdsgruppen taget skridt til at gennemføre det supplerende modul, hvis data indsamles på frivillig basis, da det ikke er en del af forordningen. Desværre var svarprocenten meget lav på grund af ressourcebegrænsninger på medlemsstatsniveau, og derfor kan disse data endnu ikke anvendes.
Efterhånden som EU indfører forpligtelser til indberetning af affald for specifikke affaldsstrømme (såsom batterier 16 , e-affald 17 , madspild 18 og emballageaffald 19 ) i henhold til forskellige sektorspecifikke direktiver og forordninger, bliver der flere oplysninger tilgængelige om disse typer affald. Forordningen er dog fortsat den eneste officielle indberetning fra medlemsstaterne til Kommissionen med fuldstændig dækning af alle typer affald. Den udgør et vigtigt redskab til at måle materialestrømmene i den cirkulære økonomi. Forordningen måler ikke strømmene fra affaldsindsamling til affaldsbehandling tilstrækkeligt godt, især, men ikke kun, for grænseoverskridende strømme af affald. Dataforbedringer på dette område er afgørende for at opretholde fuldstændigheden af oplysningerne om den cirkulære økonomi og relevansen af forordningens datasæt i forbindelse med dataanalyse.
Desuden kan potentialet for at forbedre sammenhængen i affaldsstatistikkerne undersøges ved at krydstjekke med udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikker. Dette bør ikke medføre yderligere indberetningsbyrder for medlemsstaterne og vil identificere områder, hvor metoderne for internationale affaldsstrømme kan forbedres i fremtiden, hvilket dermed vil øge affaldsstatistikkernes overordnede kvalitet og pålidelighed.
På trods af begrænsningerne er de data, der indberettes i henhold til forordningen, fortsat den eneste kilde til et omfattende og helhedsorienteret overblik over affaldshåndtering på tværs af alle økonomiske sektorer og husholdninger i EU. De giver et unikt og præcist billede af den økonomiske udvikling, herunder tendenser inden for affaldsdannelse og -behandling.
Nye elementer (ref. år: 2022): https://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-eurostat-news/w/ddn-20241017-1 ,
indikatorer for affaldshåndtering: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Waste_management_indicators .