<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2005DAB.1000911501.case.xml"><NO.CASE>C-465/02</NO.CASE><NO.CASE>C-466/02</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62002J0465</NO.CELEX><NO.SEQ>0005.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>9178</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>9214</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>37</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20051025">25.10.2005</DATE> — FORENEDE SAGER C-465/02 OG C-466/02</LEFT><RIGHT>TYSKLAND OG DANMARK MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT>(Store Afdeling)</P><P><DATE ISO="20051025">25. oktober 2005</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: tysk og dansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I de forenede sager C-465/02 og C-466/02,</P><P>angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den <DATE ISO="20021230">30. december 2002</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Forbundsrepublikken Tyskland</HT> ved W.-D. Plessing, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt M. Loschelder,</P><PARTY.STATUS>sagsøger i sag C-465/02,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kongeriget Danmark</HT> ved J. Molde og J. Bering Liisberg, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger i sag C-466/02,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><?PAGE NO="I-9179"?><P>støttet af:</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Den Franske Republik</HT> ved G. de Bergues og A. Colomb, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><P><HT TYPE="BOLD">Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland</HT> ved C. Jackson, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenienter,</PARTY.STATUS></INTERVENERS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved J.L. Iglesias Buhigues og H.C. Støvlbæk samt A.-M. Rouchaud-Joët og S. Grünheid, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><?PAGE NO="I-9180"?><P>støttet af:</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Den Hellenske Republik</HT> ved V. Kontolaimos og I.-K. Chalkias, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Store Afdeling)</P><P>sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og J. Malenovský samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), J. Klučka, U. Lõhmus og E. Levits,</P><P>generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20050215">15. februar 2005</DATE>,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20050510">10. maj 2005</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-9181"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark har anlagt sag med påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af <DATE ISO="20021014">14. oktober 2002</DATE> om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 for så vidt angår betegnelsen <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="277" DATE.PUB="2002" PAGE.FIRST="10">EFT L 277, s. 10</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>den anfægtede forordning<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. I-3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af <DATE ISO="19920714">14. juli 1992</DATE> om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="208" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="1">EFT L 208, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>grundforordningen<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Fællesskabsbeskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler kan opnås i henhold til denne forordning.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9182"?><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I denne forordning forstås ved:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>oprindelsesbetegnelse: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og</P></ITEM><ITEM><P>hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område;</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>geografisk betegnelse: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og</P></ITEM><?PAGE NO="I-9183"?><ITEM><P>hvis bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgrænsede geografiske område.</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Som oprindelsesbetegnelser anses desuden visse traditionelle, eventuelt geografiske, betegnelser, som betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel med oprindelse i et område eller et bestemt sted, og som opfylder betingelserne i stk. 2, litra a), andet led.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>I forordningens artikel 3, stk. 1, bestemmes:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres.</TXT><P>I denne forordning forstås ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, der, selv om det henviser til det sted eller område, hvor landbrugsproduktet eller levnedsmidlet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel.</P><P>For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle faktorer, især</P><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>de faktiske forhold i den medlemsstat, hvor navnet har sin oprindelse, og i det traditionelle forbrugsområde</P></ITEM><?PAGE NO="I-9184"?><ITEM><P>de faktiske forhold i andre medlemsstater</P></ITEM><ITEM><P>de relevante nationale retsforskrifter eller EF-retsforskrifter.</P></ITEM></LIST></P><P>Når en ansøgning om registrering afvises efter fremgangsmåden i artikel 6 og 7, fordi en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, offentliggør Kommissionen den pågældende afgørelse i <HT TYPE="ITALIC">De Europæiske Fællesskabers Tidende.</HT><QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Grundforordningens artikel 5-7 fastlægger en procedure for registrering af en betegnelse, den såkaldte <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>normale procedure<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>. I denne forbindelse er der i forordningens artikel 7 fastsat en procedure for indsigelse mod en registreringsansøgning.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Forordningens artikel 6, stk. 3, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Modtager Kommissionen ingen indsigelser i henhold til artikel 7, indføres betegnelsen i et af Kommissionen ført register benævnt <QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser<QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>, der indeholder navnene på vedkommende sammenslutninger og kontrolorganer.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-9185"?><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Med henblik på gennemførelsen af de i grundforordningen foreskrevne foranstaltninger bestemmes det i artikel 15:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.</P><P>Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.</P><P>Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.</P><P>Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.</P><P>Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-9186"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Desuden indfører grundforordningens artikel 17 med følgende ordlyd en registreringsprocedure, den såkaldte <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>forenklede procedure<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Inden seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller, i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen beskyttelsesordning, hvilke hævdvundne betegnelser de ønsker at registrere i henhold til forordningen.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Kommissionen registrerer efter fremgangsmåden i artikel 15 de i stk. 1 omhandlede betegnelser, som omfattes af artikel 2 og 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse. Artsbetegnelser registreres dog ikke.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Medlemsstaterne kan bibeholde den nationale beskyttelse af de betegnelser, der er meddelt i henhold til stk. 1, indtil den dato, hvor der træffes afgørelse om registreringen.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I medfør af artikel 1, nr. 15, i Rådets forordning (EF) nr. 692/2003 af <DATE ISO="20030408">8. april 2003</DATE> om ændring af forordning nr. 2081/92 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="099" DATE.PUB="2003" PAGE.FIRST="1">EFT L 99, s. 1</REF.DOC.OJ>) ophæves artikel 17, men bestemmelserne heri finder dog fortsat anvendelse på registrerede betegnelser eller betegnelser, der inden forordning nr. 692/2003's ikrafttræden, dvs. den <DATE ISO="20030424">24. april 2003</DATE>, allerede var søgt registreret efter proceduren i artikel 17.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9187"?><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Ved afgørelse 93/53/EØF af <DATE ISO="19921221">21. december 1992</DATE> om oprettelse af en videnskabelig komité for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og specificitetsattestering (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="013" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="16">EFT 1993 L 13, s. 16</REF.DOC.OJ>) oprettede Kommissionen en komité, den såkaldte <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Videnskabelige Komité<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, som har til opgave efter anmodning fra Kommissionen at behandle tekniske problemer, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af grundforordningen.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Ifølge afgørelsens artikel 3 udpeges komitéens medlemmer af Kommissionen blandt højt kvalificerede sagkyndige med kompetence på de områder, der er anført i afgørelsens artikel 2. I medfør af afgørelsens artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, mødes denne komité efter indkaldelse fra en repræsentant for Kommissionen, og den behandler de spørgsmål, som Kommissionen har anmodet om en udtalelse om.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19940121">21. januar 1994</DATE> anmodede den græske regering om at få registreret betegnelsen <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> som oprindelsesbetegnelse i henhold til grundforordningens artikel 17.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960612">12. juni 1996</DATE> vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="148" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="1">EFT L 148, s. 1</REF.DOC.OJ>). I medfør af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1107/96 blev betegnelsen <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>, som er opført i bilaget til forordningen, i del A, under rubrikken <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>ost<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> og under landenavnet <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Grækenland<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9188"?><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19990316">16. marts 1999</DATE>, Danmark m.fl. mod Kommissionen (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-289/96+C-293/96+C-299/96" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-1541">C-289/96, C-293/96 og C-299/96, Sml. I, s. 1541</REF.DOC.ECR>), annullerede Domstolen forordning nr. 1107/96, for så vidt som <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> i forordningen var registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>I dommens præmis 101 fastslog Domstolen, at Kommissionen ved registreringen af betegnelsen <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> ikke på nogen måde havde taget hensyn til, at den pågældende betegnelse længe havde været anvendt i en række andre medlemsstater end Den Hellenske Republik.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>I dommens præmis 102 konkluderede Domstolen, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til alle de faktorer, som den skulle i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, da den undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> udgjorde en artsbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Som følge af dommen vedtog Kommissionen den <DATE ISO="19990525">25. maj 1999</DATE> forordning (EF) nr. 1070/1999 om ændring af bilaget til forordning nr. 1107/96 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="130" DATE.PUB="1999" PAGE.FIRST="18">EFT L 130, s. 18</REF.DOC.OJ>), hvorved betegnelsen <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> udgik af registret over beskyttede geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser samt af bilaget til forordning nr. 1107/96.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19991015">15. oktober 1999</DATE> tilstillede Kommissionen medlemsstaterne et spørgeskema vedrørende fremstilling og forbrug af oste med betegnelsen <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> samt den bekendthedsgrad, betegnelsen nød hos forbrugerne i hver af disse medlemsstater.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9189"?><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>De således modtagne oplysninger blev forelagt Den Videnskabelige Komité, som afgav udtalelse den <DATE ISO="20010424">24. april 2001</DATE> (herefter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>den videnskabelige komités udtalelse<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>). I udtalelsen fastslog komitéen med enstemmighed, at <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> ikke kan anses for en artsbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20021014">14. oktober 2002</DATE> vedtog Kommissionen den anfægtede forordning. I medfør af denne forordning er betegnelsen <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> på ny blevet registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Det bestemmes i forordningens artikel 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Betegnelsen <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> (feta) optages som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Betegnelsen <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> (feta) indsættes i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 i del A, under <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Ost<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>Grækenland<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>.<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Betragtning 20 til den anfægtede forordning har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>(20)</NO.P><TXT>Ifølge oplysningerne fra medlemsstaterne omfatter mærkningen af de oste, der i Fællesskabet faktisk bærer betegnelsen <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>, normalt, også selv om de er produceret i en anden medlemsstat end Grækenland, udtrykkeligt eller<?PAGE NO="I-9190"?> indirekte en henvisning til det græske område eller græsk kultur eller civilisation i form af tekst eller tegninger af et udpræget græsk tilsnit. Det følger heraf, at der bevidst antydes og tilstræbes en forbindelse mellem betegnelsen <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> og det græske område, da dette udgør et salgsargument, som er knyttet til det oprindelige produkts omdømme, og at dette indebærer en faktisk risiko for, at forbrugeren vildledes. Etiketter for fetaost, der ikke stammer fra Grækenland, og som faktisk markedsføres på Fællesskabets område under denne betegnelse, uden at der direkte eller indirekte henvises til Grækenland, er i mindretal og tegner sig desuden for en overordentlig beskeden andel af markedet for fetaost i Fællesskabet, når man tager de ostemængder i betragtning, der faktisk afsættes med sådanne etiketter.<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Forordningens betragtning 33-37 lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>(33)</NO.P><TXT>Kommissionen har noteret sig Den Videnskabelige Komités rådgivende udtalelse. Den er selv af den opfattelse, at den samlede tilbundsgående vurdering af alle de forhold af retlig, historisk, kulturel, politisk, social, økonomisk, videnskabelig og teknisk art, som medlemsstaterne har givet oplysning om, og af resultaterne af de undersøgelser, som Kommissionen har foretaget eller foranlediget, gør det muligt at konkludere, at især ingen af de kriterier, der i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2081/92 er opstillet for, at en betegnelse kan betragtes som en artsbetegnelse, er opfyldt, og at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> derfor ikke er blevet <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>navnet på et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, der, selv om det henviser til det sted eller område, hvor landbrugsproduktet eller levnedsmidlet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(34)</NO.P><TXT>Da det ikke har kunnet fastslås, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse, har Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 kontrolleret, at de græske myndigheders anmodning om registrering af betegnelsen <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> som beskyttet oprindelsesbetegnelse er i overensstemmelse med forordningens artikel 2 og 4.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-9191"?><ITEM><NP><NO.P>(35)</NO.P><TXT>Betegnelsen <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> er en traditionel, ikke-geografisk betegnelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92. De i nævnte stykke anførte ord <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>område<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>sted<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> kan kun fortolkes som geomorfologiske og ikke som administrative udtryk, da de naturbetingede og menneskelige faktorer i forbindelse med et givet produkt ikke påvirkes af de administrative grænser. Ifølge nævnte artikel 2, stk. 3, er det imidlertid udelukket, at det geografiske område, som en betegnelse er knyttet til, kan omfatte et land i sin helhed. I forbindelse med betegnelsen <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> er det derfor blevet konstateret, at det afgrænsede geografiske område, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), andet led, i forordning (EØF) nr. 2081/92, udelukkende omfatter det græske fastland og præfekturet Lésvos; alle de øvrige øer og øgrupper er udelukket herfra, da de ikke opfylder kravet vedrørende de naturbetingede og/eller menneskelige faktorer. Den administrative afgrænsning af det geografiske område er desuden nøjere angivet og præciseret ved, at der i den af de græske myndigheder forelagte varespecifikation er anført kumulative ufravigelige krav; der er navnlig fastsat en væsentlig begrænsning af det område, som råvarerne skal stamme fra, idet den mælk, der anvendes til fremstillingen af <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>, skal stamme fra får og geder af lokale racer, der er opdrættet på traditionel vis, og hvis foder ubetinget skal være baseret på den flora, der findes på græsgangene i de anerkendte områder.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>(36)</NO.P><TXT>Det geografiske område, der fremkommer ved den administrative afgrænsning, sammenholdt med kravene i varespecifikationen udgør et passende ensartet område, som opfylder kravene i artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 2, litra f), i forordning (EØF) nr. 2081/92. Den ekstensive græsning og det græsningsskifte, der er fremtrædende kendetegn ved opdrættet af de får og geder, der leverer råvarerne til fremstillingen af fetaost, er resultatet af en langvarig tradition og muliggør en tilpasning til de skiftende vejrforhold og disses indflydelse på den til rådighed værende vegetation. Det har ført til udviklingen af indfødte fåre- og gederacer, der er små, meget nøjsomme og modstandsdygtige, og som har forudsætningerne for at overleve i et miljø, der kvantitativt er meget beskedent, men som kvalitativt er udstyret med en specifik yderst mangfoldig flora, hvilket giver færdigvaren en særlig aroma og smag. Kombinationen af de nævnte naturbetingede faktorer og de særlige menneskelige faktorer, navnlig den traditionelle fremstillingsmetode, der foreskriver dræning uden tryk, har derfor givet osten <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> et særligt internationalt omdømme.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-9192"?><ITEM><NP><NO.P>(37)</NO.P><TXT>Da den af de græske myndigheder forelagte varespecifikation indeholder alle de oplysninger, der er krævet i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 2081/92, og da den officielle undersøgelse af varespecifikationen ikke har afsløret nogen åbenbar fejlvurdering, bør betegnelsen <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/> registreres som beskyttet oprindelsesbetegnelse.<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Parternes påstande og sagsbehandlingen ved Domstolen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>I sag C-465/02 har Forbundsrepublikken Tyskland nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede forordning annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>I sag C-466/02 har Kongeriget Danmark nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede forordning annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><?PAGE NO="I-9193"?><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Kommissionen har i begge sager nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Ved kendelser afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20030513">13. maj</DATE> og den <DATE ISO="20030603">3. juni 2003</DATE> fik Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilladelse til at intervenere til støtte for sagsøgernes påstande, og Den Hellenske Republik tilladelse til at indtræde til støtte for Kommissionens påstande.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20050113">13. januar 2005</DATE> er sagerne C-465/02 og C-466/02 blevet forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Formaliteten</P></TI></TITLE><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Den græske regering har gjort gældende, at Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark har anlagt sag for sent. Den anfægtede forordning blev offentliggjort den <DATE ISO="20021015">15. oktober 2002</DATE>. Sagerne blev først anlagt den <DATE ISO="20021230">30. december 2002</DATE>, og fristen på to måneder i artikel 230, stk. 5, EF er derfor ikke blevet overholdt.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9194"?><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Dette anbringende kan ikke tages til følge. I henhold til procesreglementets artikel 81, stk. 1, begynder søgsmålsfristen først at løbe efter udløbet af fjortendedagen efter datoen for offentliggørelsen af retsakten. Hertil kommer den i procesreglementets artikel 81, stk. 2, omhandlede fristforlængelse under hensyn til afstanden, dvs. yderligere ti dage. I betragtning ardisse bestemmelser er nærværende sager anlagt rettidigt.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Realiteten</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Første anbringende</P></TI></TITLE><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Den tyske regering har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af forretningsordnen for det i grundforordningens artikel 15 nævnte udvalg (herefter <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>Forskriftsudvalget<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>) og af Rådets forordning nr. 1 af <DATE ISO="19580415">15. april 1958</DATE> om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1952-1958 I, s. 59). De dokumenter, der skulle behandles under Forskriftsudvalgets møde den <DATE ISO="20011120">20. november 2001</DATE>, var hverken blevet meddelt den tyske regering 14 dage inden mødet eller meddelt på tysk.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Ifølge de for Domstolen fremlagte oplysninger havde Forskriftsudvalget endnu ikke vedtaget en forretningsorden, da dette møde blev afholdt. Man må derfor henholde sig til standardforretningsordnen — Rådets afgørelse 1999/468/EF (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="038" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="3">EFT 2001 C 38, s. 3</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-9195"?><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>I afgørelsens artikel 3, stk. 1 og 2, er fastsat:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Normalt senest 14 kalenderdage inden mødet [...] sender formanden mødeindkaldelse, dagsorden, udkast til foranstaltninger, som udvalget er blevet anmodet om at afgive udtalelse om, samt de øvrige arbejdsdokumenter til udvalgets medlemmer i henhold til artikel 13, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I hastende sager, og når de foranstaltninger, der skal vedtages, skal anvendes straks, kan formanden efter anmodning fra et udvalgsmedlem eller på eget initiativ afkorte fristen i stk. 1 til fem kalenderdage inden mødet [...]<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Det bestemmes i artikel 3 i forordning nr. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>Dokumenter, som en fællesskabsinstitution retter til en medlemsstat eller til en person, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, skal affattes på denne stats sprog.<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at Kommissionen ved e-mail af <DATE ISO="20011109">9. november 2001</DATE> sendte den tyske regering en indkaldelse til Forskriftsudvalgets møde den <DATE ISO="20011120">20. november 2001</DATE>. I indkaldelsen var første punkt på dagsordnen en meningsudveksling vedrørende <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>-sagen. Til denne e-mail vedhæftede Kommissionen to bilag, som begge var affattet på engelsk og fransk. Et af disse bilag opsummerede medlemsstaternes svar på Kommissionens spørgeskema af <DATE ISO="19991015">15. oktober 1999</DATE> vedrørende fremstillingen,<?PAGE NO="I-9196"?> forbruget og bekendthedsgraden af feta. Det andet bilag indeholdt et udkast til en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité vedrørende denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>På Forskriftsudvalgets møde den <DATE ISO="20011120">20. november 2001</DATE> bad den tyske delegation om en tysk oversættelse af disse to bilag. Det ligger fast, at den aldrig modtog en sådan.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Selv om den omstændighed, at der ikke forelå en tysk oversættelse af de pågældende bilag, måtte være i strid med artikel 3 i forordning nr. 1, vil en sådan uregelmæssighed ikke føre til annullation af den anfægtede forordning.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>En sådan proceduremæssig uregelmæssighed kan således kun medføre, at den vedtagne retsakt annulleres, såfremt proceduren kunne have ført til et andet resultat, hvis den ikke havde foreligget (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19801029">29.10.1980</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="209/78—215/78+218/78" YEAR="1980" PAGE.ECR="3125">209/78-215/78 og 218/78, Van Landewyck m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3125, præmis 47</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19871020">20.10.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="128/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="4171">128/86, Spanien mod Kommissionen, Sml. s. 4171, præmis 25</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19900321">21.3.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-142/87" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-959">C-142/87, Belgien mod Kommissionen, <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>Tubemeuse<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>, Sml. I, s. 959, præmis 48</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>På det pågældende møde lod Forskriftsudvalget alene ordet gå rundt vedrørende <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/>-sagen og resultatet af Kommissionens spørgeskema. Først senere, nemlig på et møde den <DATE ISO="20020516">16. maj 2002</DATE>, behandlede udvalget et forslag til forordning. Imidlertid kunne udvalget på dette møde ikke samle et kvalificeret flertal til vedtagelse af forslaget. Heller ikke Rådet kunne på sit møde den <DATE ISO="20020627">27. juni 2002</DATE> vedtage forslaget til en forordning om samme emne, da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal. På hvert af disse møder stemte Forbundsrepublikken Tyskland mod det fremlagte forslag. Selv om denne medlemsstat havde haft en tysk udgave af de to dokumenter til sin<?PAGE NO="I-9197"?> rådighed på mødet den <DATE ISO="20011120">20. november 2001</DATE>, ville den ikke kunne have modsat sig forslaget på mere effektiv måde.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Da Rådet ikke vedtog nogen forordning, vedtog Kommissionen selv den anfægtede forordning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 5. Denne institution var således beføjet til på eget ansvar at vedtage de foreslåede foranstaltninger.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Derfor kunne det ikke have nogen indvirkning på den vedtagne foranstaltning, at indkaldelsen til Forskriftsudvalgets møde den <DATE ISO="20011120">20. november 2001</DATE> fandt sted mindre end 14 dage før mødet, og at der ikke forelå en tysk udgave af de to dokumenter på dette møde.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Følgelig må det første anbringende forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Andet anbringende</P></TI></TITLE><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Den tyske regering har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3. Ordet <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/> stammer fra italiensk og betyder <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>skive<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>. Ordet er blevet optaget i det græske sprog i det 17. århundrede. Betegnelsen<?PAGE NO="I-9198"?> <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> for en ost i lage anvendes ikke kun i Grækenland, men ligeledes i andre Balkan-lande og i Mellemøsten. Det er med urette, at Kommissionen i betragtningerne til den anfægtede forordning undersøger, om <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> er blevet en artsbetegnelse. I det omfang ordet først og fremmest er en ikke-geografisk term, burde Kommissionen have godtgjort, at ordet har fået en geografisk betydning, som ikke omfatter en medlemsstats samlede territorium. Dernæst er det område, som den græske regering har anført i sin registreringsansøgning, kunstigt afgrænset; det bygger hverken på tradition eller hvad der er almindeligt anerkendt. Fetas egenskaber og kendetegn kan desuden ikke hovedsageligt eller fuldstændigt tilskrives det geografiske miljø; antagelserne i den anfægtede forordnings 36. betragtning understøttes hverken af den græske regerings ansøgning eller Den Videnskabelige Komités konstateringer. Endelig er der ikke overensstemmelse mellem det geografiske produktionsområde og tilvirkningsområdet, hvilket fremgår både af de græske retsbestemmelser og den omstændighed, at Fællesskabet yder støtte til produktion af feta på de ægæiske øer.</TXT></NP><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Den danske regering har gjort gældende, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/> ikke opfylder betingelserne for registrering som traditionel, ikke-geografisk betegnelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Regeringen har i denne henseende gjort gældende, at bevisbyrden for, at kravene for at registrere en oprindelsesbetegnelse som en traditionel, ikke-geografisk betegnelse er opfyldt, påhviler ansøgerstaten i første række og Kommissionen i anden række. Ifølge regeringen omfatter det angivne geografiske område for registreringen af feta næsten hele Grækenland uden nogen objektiv begrundelse for, hvorledes de ikke-angivne dele af landet adskiller sig fra fastlandet og Lesvos amt. Den danske regering har præciseret, at der ikke er den fornødne eksklusive forbindelse mellem feta og det i ansøgningen angivne område i Grækenland, allerede fordi feta har sin oprindelse på hele Balkan og ikke i Grækenland specifikt. Det angivne område udgør et meget uensartet område i henseende til klimatiske og morfologiske forhold, og græsk feta findes i en række varianter med meget forskelligartet smag. Fetas internationale omdømme har ikke nogen klar eller direkte forbindelse til det angivne område i Grækenland, men er i høj grad et produkt af andres landes, herunder Kongeriget Danmarks, betydelige produktion og eksport af feta igennem den sidste halvdel af det 20. århundrede.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9199"?><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Den franske regering, der er interveneret til støtte for den tyske og danske regering, har bemærket, at ordet <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/>, der betyder <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>skive<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/> på italiensk, ikke er en geografisk betegnelse. Derfor finder bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, i grundforordningen anvendelse. Da denne bestemmelse henviser til samme forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), andet led, kan <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/> med andre ord kun registreres som beskyttet oprindelsesbetegnelse, såfremt dette produkts egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og såfremt produktet er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område. Men i modsætning til bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen, omfatter det geografiske område for produktionen af feta i Grækenland for det første næsten hele Den Hellenske Republiks område, og for det andet produceres feta uden for græsk område, bla. i Frankrig, på vilkår, der svarer til dem, der gælder for det græske område. Som følge af EF-støtte har de franske mejerier således med held gjort den håndværksmæssige fremstilling industriel, og de producerer nu mellem <FT TYPE="NUMBER">10000</FT> og <FT TYPE="NUMBER">12000</FT> tons feta om året. Disse to omstændigheder er til hinder for, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/> registreres som en beskyttet oprindelsesbetegnelse forbeholdt Den Hellenske Republik.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges regering er ligeledes interveneret til støtte for den tyske og danske regering uden at fremsætte bemærkninger.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Det er i denne sag ubestridt, at ordet <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/> stammer fra det italienske ord <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>fetta<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/>, der betyder <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>skive<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/>, og at ordet blev optaget i græsk i det 17. århundrede. Det er ligeledes ubestridt, at <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/> ikke er navnet på et område, et sted eller et land som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 2. litra a). Dermed kan ordet ikke registreres som en oprindelsesbetegnelse i medfør af denne bestemmelse. I givet fald kan det højst registreres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, der<?PAGE NO="I-9200"?> udvider definitionen af oprindelsesbetegnelse, navnlig til visse traditionelle, ikke-geografiske betegnelser.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Det er på dette grundlag, at ordet <QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/> blev registreret som oprindelsesbetegnelse i den anfægtede forordning. Ifølge forordningens 35. betragtning er <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>[b]etegnelsen <QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/> [...] en traditionel, ikke-geografisk betegnelse i overensstemmelse med [grundforordningens] artikel 2, stk. 3<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>For at nyde beskyttelse i medfør af denne bestemmelse skal en traditionel, ikke-geografisk betegnelse navnlig betegne et produkt eller et levnedsmiddel <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>med oprindelse i et område eller et bestemt sted<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Desuden kræves det i grundforordningens artikel 2, stk. 3, med henvisning til forordningens artikel 2, stk. 2, litra a), andet led, at landbrugsproduktets eller levnedsmidlets egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og at produktet eller levnedsmidlet er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Det fremgår af en samlet læsning af disse to bestemmelser, at stedet eller området i artikel 2, stk. 3, må defineres som et geografisk miljø med dets særlige, naturbetingede og menneskelige faktorer, som kan give et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel dets specifikke egenskaber. Det pågældende herkomstområde skal således frembyde naturlige, homogene faktorer, som afgrænser det i forhold til naboområderne (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19750220">20.2.1975</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="12/74" YEAR="1975" PAGE.ECR="181">12/74, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 181, præmis 8</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-9201"?><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse forskellige kriterier, at det skal undersøges, om definitionen af oprindelsesområdet i den anfægtede forordning er i overensstemmelse med kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 3.</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Da Kommissionen herved har lagt den græske lovgivning på området til grund, bemærkes, at artikel 1 i den græske ministerielle bekendtgørelse nr. 313025 af <DATE ISO="19940111">11. januar 1994</DATE> om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) for fetaost bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Betegnelsen <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/> registreres som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) for hvid ost i saltlage, der traditionelt fremstilles i Grækenland, nærmere bestemt (<QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>syngekrimena<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/>) i de egne, som er anført i stk. 2, og af fåremælk eller en blanding af fåre- og gedemælk.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den mælk, der anvendes ved fremstilling af <QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="00AB"/>, må udelukkende komme fra Makedonien, Thrakien, Epiros, Thessalien, Centralgrækenland (Sterea Ellada), Peloponnes og fra Lesbos amt (<QUOT.START ID="QS0072" REF.END="QE0072" CODE="00BB"/>nomos<QUOT.END ID="QE0072" REF.START="QS0072" CODE="00AB"/>).<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Det således afgrænsede geografiske område for fremstilling af feta omfatter udelukkende det græske fastland og Lesvos amt. Kreta samt visse græske øgrupper, nemlig Sporaderne, Kykladerne, Dodekaneserne og De Ioniske Øer er ikke omfattet af dette geografiske område.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>De områder, der ikke er omfattet af dette geografiske område, kan ikke anses for ubetydelige. Det i de nationale bestemmelser afgrænsede område for fremstilling af<?PAGE NO="I-9202"?> ost under betegnelsen <QUOT.START ID="QS0073" REF.END="QE0073" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0073" REF.START="QS0073" CODE="00AB"/> omfatter således ikke hele Den Hellenske Republiks territorium. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om grundforordningens artikel 2, stk. 3, tillader, at det geografiske område for en betegnelse kan omfatte et lands territorium i sin helhed.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Det skal imidlertid undersøges, om afgrænsningen af dette område er sket på kunstig vis.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Det præciseres i denne i henseende i artikel 2, stk. 1, litra e), i ministeriel bekendtgørelse nr. 313025, at <QUOT.START ID="QS0074" REF.END="QE0074" CODE="00BB"/>den mælk, der anvendes ved fremstilling af feta, skal stamme fra fåre- og gederacer, der opdrættes på traditionel vis, og som er tilpasset området for fremstilling af feta, og floraen i dette område skal udgøre grundlaget for deres foder<QUOT.END ID="QE0074" REF.START="QS0074" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Det fremgår af de for Domstolen fremlagte oplysninger, og navnlig af den varespecifikation, som den græske regering tilstillede Kommissionen den <DATE ISO="19940121">21. januar 1994</DATE> med henblik på registreringen af <QUOT.START ID="QS0075" REF.END="QE0075" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0075" REF.START="QS0075" CODE="00AB"/> som en oprindelsesbetegnelse, at virkningen af denne bestemmelse, sammenholdt med artikel 1 i samme ministerielle bekendtgørelse, er at afgrænse det pågældende geografiske område i forhold til navnlig de geomorfologiske karakteristika, nemlig at terrænet hovedsageligt er bjergrigt eller bakket, i forhold til de klimatiske karakteristika, nemlig milde vintre, varme somre og mange solskinstimer, samt de botaniske karakteristika, nemlig en flora, der er typisk for bjerge på Balkan.</TXT></NP><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>Det fremgår i tilstrækkelig grad af disse forhold, at dette område frembyder naturlige, homogene faktorer, som adskiller det fra naboområderne. Det fremgår af sagsakterne, at de græske områder, der ikke omfattes af det afgrænsede område, ikke frembyder de samme naturlige faktorer som dette. Derfor er afgrænsningen af området i den foreliggende sag ikke sket på kunstig vis.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9203"?><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>For så vidt angår fællesskabslovgivningen vedrørende støtte til produktion af feta på de ægæiske øer er det korrekt, at artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af <DATE ISO="19930719">19. juli 1993</DATE> om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="184" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT L 184, s. 1</REF.DOC.OJ>), inden bestemmelsen blev ændret ved artikel 1, nr. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 442/2002 af <DATE ISO="20020218">18. februar 2002</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="068" DATE.PUB="2002" PAGE.FIRST="4">EFT L 68, s. 4</REF.DOC.OJ>), hjemlede en <QUOT.START ID="QS0076" REF.END="QE0076" CODE="00BB"/>støtte til privat oplagring af følgende oste, som er fremstillet lokalt: fetaost, der er mindst to måneder gammel [...]<QUOT.END ID="QE0076" REF.START="QS0076" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>Denne bestemmelse viser, at feta ligeledes fremstilles på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>Kommissionen har i øvrigt i sine indlæg for Domstolen bekræftet, at fetaen faktisk stammer fra lokal produktion på visse mindre øer i Det Ægæiske Hav.</TXT></NP><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Den har imidlertid ligeledes præciseret, at disse øer i administrativ henseende hører under Lesvos amt.</TXT></NP><NP><NO.P>63</NO.P><TXT>Dette amt er en del af det geografiske område, der er defineret i de nationale bestemmelser, som afgrænser produktionsområdet for feta.</TXT></NP><NP><NO.P>64</NO.P><TXT>Heraf følger, at artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 2019/93 er i overensstemmelse med definitionen af det geografiske område for fremstilling af feta, som er fastsat i de<?PAGE NO="I-9204"?> nationale bestemmelser, og som forekommer i ansøgningen om registrering af denne betegnelse, hvorfor den tyske regerings argument herimod ikke er begrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>65</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at fetas egenskaber og andre kendetegn ikke hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det afgrænsede geografiske miljø, således som det kræves i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, litra a), andet led.</TXT></NP><NP><NO.P>66</NO.P><TXT>I 36. betragtning til den anfægtede forordning er der imidlertid opregnet en række faktorer, som angiver, at fetas egenskaber hovedsageligt kan tilskrives det afgrænsede geografiske miljø. I modsætning til det af den tyske regering anførte, er denne opregning baseret på den varespecifikation, som den græske regering har fremlagt, og som i detaljer nævner de naturbetingede og menneskelige faktorer, der giver fetaen dens specifikke egenskaber.</TXT></NP><NP><NO.P>67</NO.P><TXT>Til disse faktorer hører antallet af solskinstimer, temperaturforskellene, græsningsskifte, den ekstensive græsning og floraen.</TXT></NP><NP><NO.P>68</NO.P><TXT>Sagsøgerne har ikke godtgjort, at Kommissionens bedømmelse heraf er forkert.</TXT></NP><NP><NO.P>69</NO.P><TXT>Anbringendet om en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3, skal derfor forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9205"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Tredje anbringende</P></TI></TITLE><NP><NO.P>70</NO.P><TXT>Den tyske regering har gjort gældende, at den anfægtede forordning tilsidesætter grundforordningens artikel 3, stk. 1. <QUOT.START ID="QS0077" REF.END="QE0077" CODE="00BB"/>Feta<QUOT.END ID="QE0077" REF.START="QS0077" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse i artikel 3, stk. 1's forstand. Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til samtlige faktorer, navnlig fetaproduktionen i andre medlemsstater end Grækenland, forbruget af feta uden for Grækenland, forbrugernes opfattelse, nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser samt Kommissionens tidligere vurderinger. Den i 20. betragtning til den anfægtede forordning anførte risiko for, at forbrugeren vildledes, kan ikke berettige en beskyttelse af betegnelsen <QUOT.START ID="QS0078" REF.END="QE0078" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0078" REF.START="QS0078" CODE="00AB"/>, da vildledende angivelser på et produkt ingen sammenhæng har med spørgsmålet om, hvorvidt en betegnelse er en artsbetegnelse eller en oprindelsesbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>71</NO.P><TXT>Ifølge regeringen er konstateringen af, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0079" REF.END="QE0079" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0079" REF.START="QS0079" CODE="00AB"/> ikke er blevet en artsbetegnelse, derudover ikke tilstrækkeligt begrundet i artikel 235 EF's forstand, da henvisningen til en udtalelse fra en komité er utilstrækkelig i denne henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>72</NO.P><TXT>Den danske regering har anført, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede forordning i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, da ordet <QUOT.START ID="QS0080" REF.END="QE0080" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0080" REF.START="QS0080" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse. Hvis en betegnelse fra begyndelsen har været eller siden er blevet en artsbetegnelse, er den det for altid, irreversibelt. Ansøgerstaten, og Kommissionen i anden række, har bevisbyrden for, at en ikke-geografisk betegnelse ikke er en artsbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>73</NO.P><TXT>Den danske regering har navnlig lagt vægt på, at feta hverken som betegnelse eller produkt har sin oprindelse specifikt i Grækenland. Det traditionelle område for forbrug og produktion strækker sig over flere lande på Balkan. Den Hellenske Republik har selv importeret, produceret, forbrugt og eksporteret ost under betegnelsen <QUOT.START ID="QS0081" REF.END="QE0081" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0081" REF.START="QS0081" CODE="00AB"/>, også feta fremstillet af komælk. Forbrugerne i Grækenland må<?PAGE NO="I-9206"?> igennem en årrække have anset betegnelsen for generisk. Også i andre lande, i og uden for EU, hvor feta forbruges og produceres i store mængder, anser forbrugerne feta for en artsbetegnelse. Lovlig produktion og markedsføring af feta uden for oprindelsesområdet finder sted i en række medlemsstater og tredjelande.</TXT></NP><NP><NO.P>74</NO.P><TXT>Ifølge den danske regering er den danske produktion og markedsføring af feta fortsat på ingen måde i strid med loyal skik og brug og frembyder ej heller faktisk risiko for forveksling, allerede fordi dansk lovgivning helt tilbage fra 1963 har stillet krav om, at fetaen mærkes <QUOT.START ID="QS0082" REF.END="QE0082" CODE="00BB"/>dansk feta<QUOT.END ID="QE0082" REF.START="QS0082" CODE="00AB"/>. Fællesskabslovgiver, herunder Kommissionen, har i en række restforskrifter og handlinger lagt til grund, at feta er en artsbetegnelse.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Artsbetegnelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>75</NO.P><TXT>Grundforordningens artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0083" REF.END="QE0083" CODE="00BB"/>For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle faktorer, især</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>de faktiske forhold i den medlemsstat, hvor navnet har sin oprindelse, og i det traditionelle forbrugsområde</P></ITEM><ITEM><P>de faktiske forhold i andre medlemsstater</P></ITEM><ITEM><P>de relevante nationale retsforskrifter eller EF-retsforskrifter.<QUOT.END ID="QE0083" REF.START="QS0083" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-9207"?><NP><NO.P>76</NO.P><TXT>For så vidt angår den danske regerings argument, hvorefter ordet <QUOT.START ID="QS0084" REF.END="QE0084" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0084" REF.START="QS0084" CODE="00AB"/> betegner en ostetype fra Balkan, er det ubestridt, at hvide oste i saltlage er blevet produceret igennem lang tid ikke kun i Grækenland, men tillige i forskellige lande på Balkan og omkring det sydøstlige Middelhav. Som det fremgår af Den Videnskabelige Komités udtalelse, punkt B, litra a), er disse oste kendt under andre betegnelser end <QUOT.START ID="QS0085" REF.END="QE0085" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0085" REF.START="QS0085" CODE="00AB"/> i disse lande.</TXT></NP><NP><NO.P>77</NO.P><TXT>Med hensyn til produktionen i selve Den Hellenske Republik har den danske regering, uden at blive modsagt, anført, at der indtil 1988 blev importeret ost fremstillet af komælk efter andre metoder end de traditionelle græske metoder under betegnelsen <QUOT.START ID="QS0086" REF.END="QE0086" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0086" REF.START="QS0086" CODE="00AB"/> til Grækenland, og at feta indtil 1987 blev fremstillet på denne medlemsstats territorium efter ikke-traditionelle metoder og også af komælk.</TXT></NP><NP><NO.P>78</NO.P><TXT>Det må anerkendes, at såfremt sådanne aktiviteter fortsat skulle finde sted, ville de give <QUOT.START ID="QS0087" REF.END="QE0087" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0087" REF.START="QS0087" CODE="00AB"/> karakter af artsbetegnelse. Det må dog understreges, at ved ministeriel bekendtgørelse nr. 2109/88 af <DATE ISO="19881205">5. december 1988</DATE> om godkendelse af en ændring af artikel 83, <QUOT.START ID="QS0088" REF.END="QE0088" CODE="00BB"/>osteprodukter<QUOT.END ID="QE0088" REF.START="QS0088" CODE="00AB"/>, i fødevareloven blev afgrænsningen af det geografiske produktionsområde fastsat på grundlag af traditionelle metoder. I 1994 konsoliderede ministeriel bekendtgørelse nr. 313025 samtlige bestemmelser, som fandt anvendelse på fetaost. Denne bekendtgørelse skabte en ny situation, hvori sådanne aktiviteter ikke længere må finde sted.</TXT></NP><NP><NO.P>79</NO.P><TXT>Med hensyn til produktionen i andre medlemsstater bemærkes, at Domstolen i præmis 99 i dommen i sagen Danmark m.fl. mod Kommissionen fastslog, at den omstændighed, at et produkt har været lovligt markedsført under en betegnelse i visse medlemsstater, kan være en faktor, der skal tages hensyn til ved vurderingen af, om denne betegnelse er blevet en artsbetegnelse som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9208"?><NP><NO.P>80</NO.P><TXT>Kommissionen har i øvrigt anerkendt, at der finder fremstilling af feta sted i visse andre medlemsstater end Den Hellenske Republik, nemlig i Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik. Ifølge 13.-17. betragtning til den anfægtede forordning fremstilles der i Den Hellenske Republik årligt <FT TYPE="NUMBER">115000</FT> tons. I 1998 blev der produceret <FT TYPE="NUMBER">27640</FT> tons i Danmark. Fra 1988 til 1998 svingende den franske produktion mellem <FT TYPE="NUMBER">7960</FT> og <FT TYPE="NUMBER">19964</FT> tons. Med hensyn til den tyske produktion har den siden 1985 svinget mellem <FT TYPE="NUMBER">19757</FT> og <FT TYPE="NUMBER">39201</FT> tons.</TXT></NP><NP><NO.P>81</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af disse betragtninger, at produktionen af feta begyndte i 1972 i Tyskland, i 1931 i Frankrig og i Danmark i 1930'erne.</TXT></NP><NP><NO.P>82</NO.P><TXT>Det er desuden ubestridt, at den således fremstillede ost kunne markedsføres lovligt, selv i Grækenland, i det mindste indtil 1988.</TXT></NP><NP><NO.P>83</NO.P><TXT>Selv om denne produktion har været forholdsvis betydelig og af væsentlig varighed, skal det, som anført af Den Videnskabelige Komité i første led i udtalelsens konklusion, fremhæves, at produktionen af feta hele tiden har været koncentreret i Grækenland.</TXT></NP><NP><NO.P>84</NO.P><TXT>I øvrigt er den omstændighed, at et produkt lovligt er blevet fremstillet i andre medlemsstater end Den Hellenske Republik kun et af de elementer, som i medfør af grundforordningens artikel 3, stk. 1, skal tages i betragtning.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9209"?><NP><NO.P>85</NO.P><TXT>Henset til forbruget af feta i de forskellige medlemsstater, i forhold til produktion heraf, bemærkes, at det fremgår af 19. betragtning til den anfægtede forordning, at mere end 85% af forbruget af feta i Fællesskabet pr. person pr. år finder sted i Grækenland. Som anført af Den Videnskabelige Komité, er forbruget af feta således koncentreret i denne medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>86</NO.P><TXT>Ifølge oplysninger fremlagt for Domstolen er flertallet af forbrugerne i Grækenland af den opfattelse, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0089" REF.END="QE0089" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0089" REF.START="QS0089" CODE="00AB"/> har en geografisk betydning, og at betegnelsen ikke er generisk. Derimod finder flertallet af forbrugerne i Danmark, at betegnelsen har en generisk betydning. Domstolen er ikke i besiddelse af data, der tillader nogen slutning vedrørende de andre medlemsstater.</TXT></NP><NP><NO.P>87</NO.P><TXT>De for Domstolen fremlagte oplysninger viser ligeledes, at feta i andre medlemsstater end Grækenland regelmæssigt markedsføres med etiketter, der henviser til græsk kultur og civilisation. Det kan derfor med rette udledes heraf, at forbrugerne i disse medlemsstater opfatter feta som en ost med tilknytning til Den Hellenske Republik, selv om den reelt er fremstillet i en anden medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>88</NO.P><TXT>Disse forskellige forhold vedrørende forbruget af feta i medlemsstaterne peger i retning af, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0090" REF.END="QE0090" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0090" REF.START="QS0090" CODE="00AB"/> ikke er en artsbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>89</NO.P><TXT>For så vidt angår den tyske regerings argument vedrørende anden sætning i 20. betragtning til den anfægtede forordning følger det af nærværende doms præmis 87, at det ikke — med hensyn til forbrugerne i andre medlemsstater end Grækenland —<?PAGE NO="I-9210"?> er ukorrekt at antage, <QUOT.START ID="QS0091" REF.END="QE0091" CODE="00BB"/>[...] at der bevidst antydes og tilstræbes en forbindelse mellem betegnelsen <QUOT.START ID="QS0092" REF.END="QE0092" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0092" REF.START="QS0092" CODE="00AB"/> og det græske område, da dette udgør et salgsargument, som er knyttet til det oprindelige produkts omdømme, og at dette indebærer en faktisk risiko for, at forbrugeren vildledes<QUOT.END ID="QE0091" REF.START="QS0091" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>90</NO.P><TXT>Det argument, den tyske regering har gjort gældende heroverfor, er derfor ikke begrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>91</NO.P><TXT>Med hensyn til de nationale lovgivninger skal det tages i betragtning, at Kongeriget Danmark og Den Hellenske Republik ifølge 18. og 31. betragtning til den anfægtede forordning var de eneste af de daværende medlemsstater, som havde en særlig lovgivning vedrørende feta.</TXT></NP><NP><NO.P>92</NO.P><TXT>Den danske lovgivning anvender ikke benævnelsen <QUOT.START ID="QS0093" REF.END="QE0093" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0093" REF.START="QS0093" CODE="00AB"/>, men derimod <QUOT.START ID="QS0094" REF.END="QE0094" CODE="00BB"/>dansk feta<QUOT.END ID="QE0094" REF.START="QS0094" CODE="00AB"/>, hvilket antyder, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0095" REF.END="QE0095" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0095" REF.START="QS0095" CODE="00AB"/> uden adjektiv i Danmark har bevaret sin græske tilknytning.</TXT></NP><NP><NO.P>93</NO.P><TXT>Som Domstolen har fastslået i præmis 27 i dommen i sagen Danmark m.fl. mod Kommissionen, har betegnelsen <QUOT.START ID="QS0096" REF.END="QE0096" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0096" REF.START="QS0096" CODE="00AB"/> desuden være beskyttet i henhold til en overenskomst mellem Republikken Østrig og Kongeriget Grækenland, der i medfør af aftalen af <DATE ISO="19700605">5. juni 1970</DATE> blev indgået den <DATE ISO="19720620">20. juni 1972</DATE> mellem de nævnte to stater, og som omhandler beskyttelse af oplysninger om oprindelse, oprindelsesbetegnelser og benævnelser af landbrugs- og industriprodukter (BGBl. 378/1972 og 379/1972). Siden har anvendelsen af denne betegnelse på østrigsk område været forbeholdt græske produkter.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9211"?><NP><NO.P>94</NO.P><TXT>Heraf følger, at de relevante nationale lovgivninger set under ét peger i retning af, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0097" REF.END="QE0097" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0097" REF.START="QS0097" CODE="00AB"/> ikke er en artsbetegnelse.</TXT></NP><NP><NO.P>95</NO.P><TXT>For så vidt angår fællesskabslovgivningen er det korrekt, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0098" REF.END="QE0098" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0098" REF.START="QS0098" CODE="00AB"/> anvendes uden angivelse af oprindelsesmedlemsstaten i nomenklaturen til den fælles toldtarif og i fællesskabslovgivningen vedrørende eksportrestitutioner.</TXT></NP><NP><NO.P>96</NO.P><TXT>Denne lovgivning og toldnomenklaturen finder imidlertid anvendelse på toldområdet og har ikke til formål at regulere industriel ejendomsret. Bestemmelserne heri er derfor ikke relevante i den foreliggende sammenhæng.</TXT></NP><NP><NO.P>97</NO.P><TXT>Med hensyn til Kommissionens tidligere holdning er det korrekt, at denne institution den <DATE ISO="19850621">21. juni 1985</DATE> besvarende skriftlig forespørgsel nr. 13/85 fra et medlem af Europa-Parlamentet således: <QUOT.START ID="QS0099" REF.END="QE0099" CODE="00BB"/>[...] Feta [er] en ostetype og ikke en oprindelsesbetegnelse<QUOT.END ID="QE0099" REF.START="QS0099" CODE="00AB"/> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="248" DATE.PUB="19850930" PAGE.FIRST="13">EFT C 248 af 30.9.1985, s. 13</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>98</NO.P><TXT>I den henseende bemærkes imidlertid, at der på daværende tidspunkt endnu ikke fandtes nogen fællesskabsbeskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvilket først blev indført med grundforordningen. På tidspunktet for svaret nød betegnelsen <QUOT.START ID="QS0100" REF.END="QE0100" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0100" REF.START="QS0100" CODE="00AB"/> i Grækenland kun den beskyttelse, der fulgte af traditionel skik og brug.</TXT></NP><NP><NO.P>99</NO.P><TXT>Det fremgår af ovenstående, at flere relevante og vigtige forhold angiver, at dette ord ikke er blevet en artsbetegnelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9212"?><NP><NO.P>100</NO.P><TXT>I betragtning heraf må det antages, at Kommissionen lovligt har kunnet fastslå i den anfægtede forordning, at ordet <QUOT.START ID="QS0101" REF.END="QE0101" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0101" REF.START="QS0101" CODE="00AB"/> ikke er blevet en artsbetegnelse i grundforordningens artikel 3's forstand.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Begrundelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>101</NO.P><TXT>Hvad endeligt angår argumentet, hvorefter begrundelsen for den anfægtede forordning er utilstrækkelig med hensyn til konstateringen af, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0102" REF.END="QE0102" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0102" REF.START="QS0102" CODE="00AB"/> ikke er en artsbetegnelse, skal der tages stilling til dels rækkevidden af Den Videnskabelige Komités udtalelse, dels til, hvor detaljeret den givne begrundelse er.</TXT></NP><NP><NO.P>102</NO.P><TXT>I 11.-21. og 33. betragtning til forordningen analyserer Kommissionen selv spørgsmålet om, hvorvidt ordet <QUOT.START ID="QS0103" REF.END="QE0103" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0103" REF.START="QS0103" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse. Det er alene i 22.-32. betragtning, at Kommissionen gør rede for Den Videnskabelige Komités udtalelse. Det er derfor ikke korrekt at antage, at begrundelsen i forordningen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ordet <QUOT.START ID="QS0104" REF.END="QE0104" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0104" REF.START="QS0104" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse, alene er en gentagelse af denne udtalelse.</TXT></NP><NP><NO.P>103</NO.P><TXT>Det fremgår af afgørelse 93/53, at Den Videnskabelige Komité er blevet oprettet af Kommissionen, og at dens medlemmer udpeges af denne. Komitéen mødes efter indkaldelse af en repræsentant for denne institution, og den behandler de spørgsmål, som Kommissionen har anmodet om en udtalelse om.</TXT></NP><NP><NO.P>104</NO.P><TXT>I overensstemmelse med disse bestemmelser var Kommissionen berettiget til efter eget skøn at forelægge spørgsmål vedrørende oprindelsesbetegnelser for de sagkyndige, der er blevet udpeget til dette udvalg, med henblik på at få problemet belyst, således som den har gjort i nærværende sag. Det tilkom ligeledes Kommissionen selv at beslutte, i hvilket omfang den havde til hensigt at følge komitéens udtalelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9213"?><NP><NO.P>105</NO.P><TXT>Det fremgår af 33. betragtning til den anfægtede forordning, at Kommissionen i den foreliggende sag tiltrådte komitéens indstillinger. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse både med bestemmelserne i afgørelse 93/53 og i artikel 253 EF.</TXT></NP><NP><NO.P>106</NO.P><TXT>Med hensyn til detaljeringsgraden af begrundelsen i den anfægtede forordning vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ordet <QUOT.START ID="QS0105" REF.END="QE0105" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0105" REF.START="QS0105" CODE="00AB"/> er en artsbetegnelse, fremgår det af fast retspraksis, at den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. dom af <DATE ISO="20020207">7.2.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-328/00" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-1461">C-328/00, Weber, Sml. I, s. 1461, præmis 42</REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Udstederen af en sådan retsakt er imidlertid ikke forpligtet til at tage stilling til forhold, der er af klart underordnet relevans, eller at foregribe potentielle indsigelser (jf. i den retning dom af <DATE ISO="19980402">2.4.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-367/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-1719">C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, Sml. I, s. 1719, præmis 64</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>107</NO.P><TXT>111.-33. betragtning til den anfægtede forordning har Kommissionen klart redegjort for de væsentlige forhold, der har ført til den konklusion, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0106" REF.END="QE0106" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0106" REF.START="QS0106" CODE="00AB"/> ikke er en artsbetegnelse i grundforordningens artikel 3's forstand. Denne redegørelse udgør en tilstrækkelig begrundelse i henhold til artikel 253 EF.</TXT></NP><NP><NO.P>108</NO.P><TXT>Heraf følger, at argumentet, hvorefter begrundelsen i den anfægtede forordning ikke er tilstrækkelig med hensyn til konstateringen af, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0107" REF.END="QE0107" CODE="00BB"/>feta<QUOT.END ID="QE0107" REF.START="QS0107" CODE="00AB"/> ikke er en artsbetegnelse, savner grundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>109</NO.P><TXT>Anbringendet vedrørende en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 253 EF skal derfor forkastes.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9214"?><NP><NO.P>110</NO.P><TXT>På grundlag af det ovenfor anførte må Kommissionen frifindes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>111</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger, og disse har tabt sagen, bør det pålægges dem at betale sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 4, bærer Den Hellenske Republik, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige deres egne omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Store Afdeling):</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forbundsrepublikken Tyskland betaler omkostningerne i sag C-465/02, og Kongeriget Danmark betaler omkostningerne i sag C-466/02.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Den Hellenske Republik, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Underskrifter</P></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>