Sag T-20/02

Interquell GmbH

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om HAPPY DOG som EF-figur- og -ordmærke – det ældre nationale ordmærke HAPPIDOG – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 31. marts 2004 

Sammendrag af dom

1.     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ord- og figurmærket »HAPPY DOG« og ordmærket »HAPPIDOG«

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.     EF-varemærker – EF-varemærkets retsvirkninger – begrænsninger – artikel 12 i forordning nr. 40/94 – genstand – uanvendelig under en registreringsprocedure

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 12)

1.     Hos den gennemsnitlige forbruger i Det Forenede Kongerige består der en risiko for forveksling mellem ord- og figurmærket »HAPPY DOG«, der ønskes registreret som EF-varemærke for »næringsmidler til hunde« i klasse 31 i Nice-arrangementet, og ordmærket »HAPPIDOG«, der tidligere er blevet registreret i Det Forenede Kongerige for de samme varer.

De omtvistede tegn har samme begrebsmæssige indhold, idet de over for den relevante kundekreds antyder, at hvis hunden spiser denne vare, vil den blive glad. I betragtning af, at varerne er identiske, og de omhandlede tegn ligner hinanden, samt er fonetisk identiske, kan eventuelle visuelle forskelle mellem tegnene ikke udelukke, at der er en risiko for forveksling i den tilsigtede kundekreds’ bevidsthed.

En risiko for forveksling afkræftes i øvrigt ikke af en eventuel beskrivende egenskab af ordkombinationen »happy dog« for næringsmidler til hunde, hvilket indebærer, at det ældre varemærke har en ringe grad af særpræg. Som følge af den indbyrdes afhængighed af de faktorer, der er relevante ved vurderingen af risikoen for forveksling, er det forhold, at de varer, der er omfattet af de omhandlede tegn, er identiske, og at der er stor lighed mellem tegnene, tilstrækkelig til at fastslå, at denne risiko foreligger.

(jf. præmis 42 og 44-46)

2.     Artikel 12 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, der vedrører begrænsninger af varemærkets retsvirkninger, finder ikke anvendelse under en procedure om registrering af et varemærke. Bestemmelsen omhandler nemlig begrænsninger af den ret, som et EF-varemærke giver indehaveren i omsætningen. Den, der påstås at krænke et varemærke, kan til sit forsvar påberåbe sig denne bestemmelse for i givet fald at undgå at blive beskyldt for at have grebet ind i de rettigheder, der tilkommer indehaveren af et EF-varemærke, der bl.a. består af ord, som betegner den pågældende vares beskaffenhed og andre egenskaber. Artikel 12 kan således ikke tages i betragtning under proceduren om registrering af et varemærke, da den ikke, som hævdet af sagsøgeren, tillægger tredjemand ret til at gøre brug af sådanne ord som varemærke, men begrænser sig til at sikre, at tredjemand kan bruge dem på beskrivende måde, dvs. som angivelse af beskaffenheden eller andre egenskaber ved varen, såfremt brugen sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

(jf. præmis 55 og 56)