I denne forordning fastsættes fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, især de under Verdenshandelsorganisationen fastsatte regler, der under overholdelse af eksisterende internationale forpligtelser og procedurer har til formål:

[...]

Disse procedurer gælder navnlig for indledningen og den derpå følgende gennemførelse og afslutning af de internationale procedurer for bilæggelse af tvister i forbindelse med den fælles handelspolitik.

1.Ved handelshindringer forstås i denne forordning enhver handelspraksis, der indføres eller videreføres af et tredjeland, og overfor hvilken der i henhold til internationale handelsregler er ret til indgreb. En sådan ret til indgreb eksisterer, når internationale handelsregler enten udtrykkelig forbyder en praksis eller giver en anden part, der er påvirket af den pågældende praksis, ret til at søge at fjerne dens virkning.2.Ved Fællesskabets rettigheder forstås i denne forordning og under forbehold af stk. 8 rettigheder, som det i international handel kan påberåbe sig i henhold til internationale handelsregler. I denne forbindelse er internationale handelsregler hovedsagelig de regler, der er indført under WTO og angivet i bilagene til WTOoverenskomsten, men der kan også være tale om reglerne i enhver anden aftale, hvori Fællesskabet er part, og hvori der er fastsat regler, der finder anvendelse på handelen mellem Fællesskabet og tredjelande.

[...]

[...]

1.Enhver virksomhed i Fællesskabet samt enhver sammenslutning med eller uden status som juridisk person, der optræder på vegne af en eller flere virksomheder i Fællesskabet, som anser sig for at have været udsat for negative handelsmæssige virkninger som følge af handelshindringer, der har en virkning på markedet i et tredjeland, kan indgive skriftlig klage. En sådan klage kan imidlertid kun tages til følge, hvis den handelshindring, hvorom klagen indeholder påstand, er genstand folen ret til indgreb i henhold til internationale handelsregler, der er fastsat i en multilateral eller plurilateral handelsaftale.2.Klagen skal indeholde tilstrækkelige beviser for forekomsten af handelshindringerne og deraf følgende negative handelsmæssige virkninger. Bevisførelsen for negative handelsmæssige virkninger skal, når dette er relevant, ske på grundlag af den liste over eksempler på faktorer, der er anført i artikel 10.

1.Klagen indgives til Kommissionen, som fremsender en genpart heraf til medlemsstaterne.2.Klagen kan trækkes tilbage, hvorved proceduren kan afsluttes, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.3.Såfremt det efter konsultation viser sig, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige iværksættelse af en undersøgelse, underrettes klageren herom.4.Kommissionen træffer så hurtigt som muligt afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes en fællesskabsprocedure for undersøgelse i forbindelse med klager, der indgives i henhold til artikel 3 eller 4, og senest 45 dage fra indgivelsen af klagen, idet denne periode dog kan suspenderes efter anmodning fra klageren eller med dennes samtykke for at tilvejebringe yderligere oplysninger, der kan være nødvendige for at vurdere gyldigheden af klagerens påstand.

Med henblik på afholdelse af konsultationer inden for rammerne af denne forordning nedsættes der et rådgivende udvalg, i det følgende benævnt udvalget, bestående af repræsentanter for hver enkelt medlemsstat med en repræsentant for Kommissionen som formand.

1.Såfremt Kommissionen efter konsultationer finder, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige iværksættelsen af en undersøgelsesprocedure, og såfremt det er nødvendigt af hensyn til Fællesskabets interesser, skal Kommissionen:

a)give meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om iværksættelsen af en undersøgelsesprocedure; i meddelelsen oplyses det, hvilken vare eller tjenesteydelse og hvilke lande der er tale om, der gives et sammendrag af de modtagne oplysninger, og det fremhæves, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives den frist, inden for hvilken de berørte parter kan anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen i henhold til stk. 5b)officielt underrette de repræsentanter for det eller de lande, som er omfattet af proceduren, med hvilke der i givet fald kan afholdes konsultationerc)foretage sin undersøgelse på fællesskabsniveau i samarbejde med medlemsstaterne.

[...]

Når undersøgelsesproceduren viser, at der ikke kræves noget indgreb til beskyttelse af Fællesskabets interesse, afsluttes den i henhold til artikel 14.

1.Når det (som følge af undersøgelsesproceduren, medmindre det af den faktiske og juridiske situation fremgår, at der ikke er behov for en sådan undersøgelsesprocedure) konstateres, at et indgreb er nødvendigt til beskyttelse af Fællesskabets interesser for at sikre, at Fællesskabet kan udøve sine rettigheder i henhold til internationale handelsregler med henblik på at fjerne den skade eller de hindringer, som indføres eller videreføres af tredjelande, træffes der hensigtsmæssige foranstaltninger efter fremgangsmåden i artikel 13.

[...]

1.Når der henvises til den procedure, der er fastsat i denne artikel, indkaldes udvalget af formanden.2.Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til den afgørelse, der skal træffes. Udvalget behandler spørgsmålet inden for en frist, som formanden kan fastsætte afhængigt af, hvor meget sagen haster.3.Kommissionen træffer en afgørelse, som den meddeler medlemsstaterne, og som finder anvendelse efter udløbet af en frist på ti dage, hvis ingen medlemsstat har rettet henvendelse til Rådet inden for denne frist.4.Efter anmodning fra en medlemsstat kan Rådet med kvalificeret flertal ændre Kommissionens afgørelse.5.Kommissionens afgørelse finder anvendelse ved udløbet af en frist på 30 dage regnet fra den dag, på hvilken der er rettet henvendelse til Rådet, hvis dette ikke har truffet afgørelse inden for denne frist.

Undersøgelsesproceduren førte til den konklusion, at de påståede negative handelsvirkninger tilsyneladende ikke stammer fra den i klagen nævnte handelshindring, dvs. USA's praksis med at anvende tilbagetrækning af indrømmelser selektivt over for nogle, men ikke alle medlemsstater (selective sanctioning). Undersøgelsen gav ikke bevis for, at klageren ville få større muligheder for at eksportere tilberedt sennep til markedet i USA, hvis suspensionen af indrømmelser også gjaldt for Det Forenede Kongerige. Derfor kan der ikke tilskrives andre negative handelsmæssige virkninger som defineret i forordningen af den handelshindring, der er nævnt af klageren, end de handelsmæssige virkninger af den suspension af indrømmelser, der er tilladt, og som USA retmæssigt anvender i henhold til WTO-aftalen. Undersøgelsesproceduren har således i overensstemmelse med artikel 11 [i forordning nr. 3286/94] vist, at der ikke kræves noget særligt indgreb mod den angivelige handelshindring i henhold til forordningen for at beskytte Fællesskabets interesse.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Frifindelse.