3.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/93


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/124

af 29. januar 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2019/1311 om den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2021/3)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, artikel 12.1, artikel 18.1, andet led, og artikel 34.1, andet led,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 1, stk. 4, i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) kan Styrelsesrådet til enhver tid ændre instrumenterne, betingelserne, kriterierne og procedurerne for gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske operationer.

(2)

For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet, bevare de gunstige vilkår for bankernes udlån og støtte den lempelige pengepolitik i de medlemsstater, der har euroen som valuta, vedtog Styrelsesrådet den 22. juli 2019 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1311 (ECB/2019/21) (2). Med denne afgørelse blev en beslutning om at gennemføre en tredje række målrettede langfristede markedsoperationer (targeted longer-term refinancing operations, TLTRO-III’er) i perioden september 2019 til marts 2021 fastsat.

(3)

For at støtte bankernes udlån til dem, der er mest berørt af spredningen af coronavirus (covid-19), navnlig små og mellemstore virksomheder, besluttede Styrelsesrådet den 12. marts 2020 at ændre visse nøgleparametre i TLTRO-III. For yderligere at støtte långivningen til husholdninger og virksomheder i lyset af de nuværende økonomiske forstyrrelser og den øgede usikkerhed besluttede Styrelsesrådet desuden den 30. april 2020, at disse parametre skulle ændres yderligere. Disse ændringer gennemføres i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/407 (ECB/2020/13) (3) og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/614 (ECB/2020/25) (4).

(4)

Den 10. december 2020 besluttede Styrelsesrådet at vedtage yderligere pengepolitiske foranstaltninger med henblik på at bidrage til at fastholde gunstige finansieringsforhold, så længe pandemien varer, og derved støtte strømmen af kreditgivning til alle sektorer i økonomien, understøtte den økonomiske aktivitet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Som en del af disse foranstaltninger besluttede Styrelsesrådet yderligere at justere betingelserne for TLTRO-III'erne. Styrelsesrådet besluttede navnlig at forlænge den periode, hvori der vil gælde betydeligt mere gunstige vilkår, indtil juni 2022, at der vil blive foretaget yderligere tre operationer mellem juni og december 2021, og at det samlede beløb, som modparterne i Eurosystemet vil have ret til at låne i TLTRO-III, forhøjes fra 50 % til 55 % af deres beholdning af godkendte lån. For at give bankerne et incitament til at bibeholde det nuværende udlånsniveau besluttede Styrelsesrådet også, at der kun gives adgang til forlængelsen af de mere gunstige vilkår for TLTRO-III'er til juni 2022 for banker, der lever op til et nyt mål for deres udlånsvirksomhed.

(5)

Styrelsesrådet er af den opfattelse, at alle de foranstaltninger, der blev vedtaget den 10. december 2020, er nødvendige og forholdsmæssige med henblik på at imødegå de alvorlige risici for prisstabiliteten, den pengepolitiske transmissionsmekanisme og de økonomiske udsigter i euroområdet, som de fortsat alvorlige betingelser som følge af pandemien medfører. Styrelsesrådet mener fortsat, at justeringen af visse af de parametre for TLTRO-III'er, der fremgår af denne afgørelse, er et incitament for kreditinstitutterne til at opretholde det nuværende udlånsniveau og vil bidrage til at bevare de meget attraktive finansieringsvilkår, som i de seneste måneder har understøttet kreditstrømmen til realøkonomien, selv i en stressperiode. Styrelsesrådet er også af den opfattelse, at justeringen af TLTRO-III-parametrene er det mest egnede og passende redskab til at hjælpe kreditinstitutterne med at sikre den likviditet, der er nødvendig for at yde lån til husholdninger og virksomheder på meget gunstige vilkår i løbet af pandemien, med henblik på at opfylde Den Europæiske Centralbanks mandat til at opretholde prisstabilitet. Styrelsesrådet er fortsat rede til, i givet fald, at justere alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri.

(6)

For at muliggøre skift fra allerede udestående TLTRO-III'er til de nyligt meddelte yderligere operationer fra september 2021 er fristen for meddelelse om førtidig tilbagebetaling blevet fremrykket med en uge, således at der ved beregningen af budgrænserne kan tages hensyn til de beløb, der skal tilbagebetales i henhold til den frivillige procedure for tidlig tilbagebetaling.

(7)

Kreditinstitutter, der leder TLTRO-III-grupper, som ønsker at deltage i den syvende TLTRO-III, har en meget kort frist til at ansøge om anerkendelse af gruppen eller om ændringer af en eksisterende gruppe. Derfor bør de ændringer af parametrene for gruppedeltagelse, der indføres med denne afgørelse, meddeles kreditinstitutterne så hurtigt som muligt. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft straks.

(8)

Afgørelse (EU) 2019/1311 (ECB/2019/21) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2019/1311 (ECB/2019/21) ændres som følger:

1)

Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 1) affattes således:

»1)

»benchmark for nettolångivning«: det beløb vedrørende godkendt nettolångivning, som en deltager mindst skal låne i den anden referenceperiode, i den særlige referenceperiode eller i den yderligere særlige referenceperiode, for at opnå en rente på deltagerens låntagning, der er lavere end den indledende gældende rente, og som beregnes i overensstemmelse med de principper og detaljerede bestemmelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 4 og 5 og i bilag I«.

b)

Nr. 23) affattes således:

»23)

»resten af den respektive TLTRO-III's levetid«: perioden fra afviklingsdatoen af den respektive TLTRO-III til den 23. juni 2020 og perioden fra den 24. juni 2022 til dens udløbsdato eller dato for førtidig tilbagebetaling, alt efter hvad der er relevant, og omfatter således ikke perioden med særlig rente og den yderligere periode med særlig rente«

c)

Følgende nr. 26), 27) og 28) indsættes:

»26)

»yderligere periode med særlig rente«: perioden fra den 24. juni 2021 til den 23. juni 2022

27)

»yderligere særlige referenceperiode«: perioden fra den 1. oktober 2020 til den 31. december 2021

28)

»erhvervsmæssig omstrukturering«: en fusion eller overtagelse, der involverer en deltager eller et TLTRO-III-gruppemedlem og et eller flere andre kreditinstitutter eller en afdeling af en deltager eller TLTRO-III-gruppemedlem, herunder en spaltning, der følger af en deltagers afvikling eller likvidation.«

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Eurosystemet gennemfører ti TLTRO-III'er i henhold til den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted.«

3)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Institutter kan deltage i TLTRO-III'er på individuelt niveau, hvis de er godkendte modparter med adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer og er opført på den liste over MFI'er, der er oprettet ved artikel 4 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).«

b)

Stk. 3, litra c), affattes således:

»c)

Hvert medlem af TLTRO-II-gruppen skal være et kreditinstitut, som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, opfylder kriterierne i litra a), b) og c) i artikel 55 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) og er opført på listen over MFI'er i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).«

c)

Som stk. 5a indsættes:

»5a.   I ekstraordinære tilfælde, hvor der er objektive grunde hertil, kan Styrelsesrådet beslutte i stedet at tillade institutter, der allerede har deltaget i TLTRO-III'er på individuelt grundlag, at deltage i fremtidige TLTRO-III'er som gruppe ved at danne en TLTRO-III-gruppe.«

d)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Hvis Styrelsesrådet har godkendt ændringerne i sammensætningen af en TLTRO-III-gruppe i overensstemmelse med stk. 5, der er oprettet en ny TLTRO-III-gruppe i overensstemmelse med stk. 5a, eller ændringer i sammensætningen af TLTRO-III-grupperne er sket i overensstemmelse med stk. 6, gælder, med mindre Styrelsesrådet har truffet anden beslutning, følgende:

a)

For så vidt angår ændringer, for hvilke stk. 5, stk. 5a eller stk. 6, litra b) eller c), gælder, må det ledende institut først deltage i en TLTRO-III på grundlag af den nye sammensætning af dets TLTRO-III-gruppe, når det har modtaget en bekræftelse fra dets nationale centralbank på, at den nye sammensætning af TLTRO-III-gruppen er blevet godkendt, og

b)

et institut, der ikke længere er medlem af en TLTRO-III-gruppe, må ikke deltage i yderligere TLTRO-III'er, hverken individuelt eller som medlem af en anden TLTRO-III-gruppe, med mindre det indsender en ny ansøgning om at deltage i overensstemmelse med stk. 1, 3 eller 6.«

4)

Artikel 4 ændres som følger:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Hver deltagers låneramme er lig med 55 % af dens samlede reference for udestående beløb fratrukket alle beløb, som TLTRO-III-deltageren tidligere har lånt under TLTRO-III'erne i henhold til afgørelse (EU) 2016/810 (ECB/2016/10), og som er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-III, under hensyntagen til alle retligt bindende meddelelser om førtidig tilbagebetaling, som deltagerne har fremsendt i overensstemmelse med artikel 6 i afgørelse (EU) 2016/810 (ECB/2016/10). De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Hver deltagers budgrænse for hver TRLTRO III er lig med dets låneramme fratrukket de beløb, der blev lånt under tidligere TLTRO-III'er, og tillagt de beløb, som deltageren har tilbagebetalt i henhold til proceduren for tidlig tilbagebetaling i artikel 5a eller bindende har underrettet den relevante nationale centralbank om, at denne har til hensigt at tilbagebetale i henhold til proceduren for førtidig tilbagebetaling i artikel 5a. Beløbet skal forstås som et højeste budbeløb for hver deltager, og reglerne for bud, der overstiger det højeste budbeløb, i artikel 36 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) finder anvendelse. De relevante tekniske beregninger er nærmere beskrevet i bilag I.«

5)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Renter

1.   Den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den særlige referenceperiode er lig med eller overstiger deres benchmark for nettolångivning, og hvis godkendte nettolångivning under den yderligere særlige referenceperiode er lavere end deres benchmark for nettolångivning, beregnes som følger på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 3a:

a)

i perioden med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint. Den resulterende rente må dog ikke overstige minus 100 basispoint

b)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den laveste af følgende satser: i) den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i perioden minus 50 basispoint og ii) den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid og

c)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i hele den respektive TLTRO-III's levetid.

2.   Den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den særlige referenceperiode og under den yderligere særlige referenceperiode er lavere end deres benchmark for nettolångivning, men hvis godkendte nettolångivning under den anden særlige referenceperiode overstiger deres benchmark for nettolångivning, beregnes som følger:

a)

i perioden med særlig rente er rentesatsen den laveste af følgende satser: i) den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i perioden minus 50 basispoint, og ii) renten beregnet på grundlag af afvigelsen fra benchmarket for udestående beløb, som fastsat i litra c)

b)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den laveste af følgende satser: i) den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i perioden minus 50 basispoint, og ii) renten beregnet på grundlag af afvigelsen fra benchmarket for udestående beløb, som fastsat i litra c), og

c)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid er rentesatsen lavere end den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive TLTRO-III's levetid og kan være helt ned til den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, afhængigt af afvigelsen fra benchmarket for udestående beløb.

3.   Den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den anden referenceperiode, den særlige referenceperiode og den yderligere særlige referenceperiode er lavere end deres benchmark for nettolångivning, beregnes som følger:

a)

i perioden med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den pågældende periode minus 50 basispoint

b)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den pågældende periode minus 50 basispoint, og

c)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid er rentesatsen den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive TLTRO-III's levetid.

3a.   Uanset stk. 1-3 beregnes den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode er lig med eller overstiger deres benchmark for nettolångivning, som følger på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 3b:

a)

i perioden indtil 23. juni 2020 beregnes rentesatsen i overensstemmelse med stk. 1, litra c), stk. 2, litra c), eller stk. 3, litra c), alt efter hvad der er relevant

b)

i perioden med særlig rente beregnes rentesatsen i overensstemmelse med stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), eller stk. 3, litra a), alt efter hvad der er relevant

c)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint. Den resulterende rente må dog ikke overstige minus 100 basispoint og

d)

i perioden efter den 23. juni 2022 er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i hele den respektive TLTRO-III's levetid.

3b.   Den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under den ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode er lig med eller overstiger deres benchmark for nettolångivning, beregnes som følger på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 3b:

a)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint. Den resulterende rente må dog ikke overstige minus 100 basispoint og

b)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid er rentesatsen den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i hele den respektive TLTRO-III's levetid.

3c.   Den rentesats, der skal anvendes på beløb, som er lånt under den ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er, af deltagere, hvis godkendte nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode er lavere end deres benchmark for nettolångivning, beregnes som følger:

a)

i den yderligere periode med særlig rente er rentesatsen den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den pågældende periode minus 50 basispoint, og

b)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid er rentesatsen den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive TLTRO-III's levetid.

4.   De nærmere detaljer om beregningen af rentesatserne fremgår af bilag I. Den endelige rentesats og de relevante data vedrørende beregningen heraf skal meddeles deltagerne i overensstemmelse med den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, der offentliggøres på ECB's websted.

5.   Alt efter omstændighederne afvikles renten til betaling bagud ved hver TLTRO-III's udløb eller førtidige tilbagebetaling i henhold til artikel 5a.

6.   Hvis en deltager som følge af udøvelsen af de retsmidler, som en national centralbank kan gøre brug af i overensstemmelse med dens kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, skal betale de udestående beløb tilbage i en af de første syv TLTRO-III'er, før deltageren er blevet underrettet om dataene om rentesatserne vedrørende den anden og de efterfølgende referenceperioder, er renten for de beløb, som deltageren har lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III’er og omfattet af obligatoriske tilbagebetalinger følgende: a) i perioden med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den pågældende periode minus 50 basispoint, b) i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den pågældende periode minus 50 basispoint, og c) i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i hele den respektive TLTRO-III's levetid indtil den dato, hvor tilbagebetaling skulle ske i overensstemmelse med den nationale centralbanks krav. Hvis en sådan tilbagebetaling kræves efter, at deltageren er blevet underrettet om dataene om rentesatserne for den anden og de efterfølgende referenceperioder, men inden deltageren er blevet underrettet om dataene vedrørende den yderligere særlige referenceperiode, fastsættes den gældende rentesats for de beløb, den pågældende deltager har lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III’er og omfattet af obligatoriske tilbagebetalinger i overensstemmelse med stk. 1-3. Hvis en sådan tilbagebetaling kræves efter, at deltageren er blevet underrettet om dataene vedrørende rentesatsen for den yderligere særlige referenceperiode, fastsættes rentesatsen for den påkrævede tilbagebetaling af det beløb, som deltageren har lånt under hver enkelt af de første syv TLTRO-III'er i overensstemmelse med stk. 1-3a.

Hvis en deltager i en af de sidste tre TLTRO-III'er som følge af udøvelsen af de retsmidler, som en national centralbank kan gøre brug af i overensstemmelse med dens kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, skal tilbagebetale de udestående TLTRO-III-beløb i den ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er inden deltageren er blevet underrettet om den resulterende rentesats for den yderligere særlige referenceperiode, fastsættes renten for de beløb, som deltageren har lånt under den ottende eller efterfølgende TLTRO-III’er i overensstemmelse med stk. 3c. Hvis en sådan tilbagebetaling kræves efter, at deltageren er blevet underrettet om dataene vedrørende den yderligere særlige referenceperiode, fastsættes beløbene for den pågældende deltager under den ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er i overensstemmelse med stk. 3b-3c.

7.   Hvis modparterne frivilligt tilbagebetaler tidlige beløb, der er lånt i en af de første syv TLTRO-III'er i overensstemmelse med artikel 5a, inden de er blevet underrettet om dataene vedrørende den yderligere særlige referenceperiode, beregnes rentesatsen for den yderligere periode med særlig rente i overensstemmelse med stk. 1, litra b), stk. 2, litra b), og stk. 3, litra b).«

6)

Artikel 5a ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hvad angår de første syv TLTRO-III’er skal deltagerne fra september 2021, med begyndelse 12 måneder efter afviklingen af hver TLTRO-III, på kvartalsbasis have mulighed for at reducere beløbet på eller bringe TLTRO-III'en til ophør før udløbstid. Hvad angår ottende eller efterfølgende TLTRO-III’er skal deltagerne kvartalsvis have denne mulighed fra juni 2022.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   For at drage fordel af proceduren for tidlig tilbagebetaling skal deltageren meddele den relevante nationale centralbank mindst to uger før den pågældende dato for tidlig tilbagebetaling, at den har til hensigt at tilbagebetale i henhold til proceduren for tidlig tilbagebetaling på datoen for tidlig tilbagebetaling.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Meddelelsen i stk. 3 får bindende virkning for den pågældende deltager to uger før datoen for den førtidige tilbagebetaling, som meddelelsen henviser til. Har deltageren i henhold til proceduren for den førtidige tilbagebetaling ikke afviklet det forfaldne beløb helt eller delvist på tilbagebetalingsdatoen, kan det resultere i, at deltageren bliver pålagt et gebyr. Beregning af det pågældende gebyr sker i overensstemmelse med bilag VII til retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) og gebyret skal svare til gebyret, der pålægges ved manglende overholdelse af forpligtelserne til at stille tilstrækkelig sikkerhed og afvikle det beløb, som modparten er blevet tildelt for så vidt angår tilbageførselsforretninger med henblik på pengepolitiske formål. Pålæggelsen af en økonomisk sanktion berører ikke den nationale centralbanks ret til at udøve de retsmidler, der kan anvendes i tilfælde af misligholdelse, som er fastsat i artikel 166 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60).«

7)

Artikel 6 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hver deltager i TLTRO-III'erne indsender de data, der er blevet identificeret i indberetningsskemaerne i bilag II, til den relevante nationale centralbank som følger:

a)

referencen for udestående beløb med henblik på at fastsætte deltagerens låneramme og budgrænser og data vedrørende den første referenceperiode med henblik på at fastsætte deltagerens benchmark (herefter »første rapport«)

b)

data vedrørende i) den anden referenceperiode og ii), valgfrit, perioden med særlig rente, med henblik på at fastsætte de gældende rentesatser for beløb lånt under de syv første TLTRO-III'er (herefter »den anden rapport«) og

c)

data vedrørende den yderligere særlige referenceperiode med henblik på at fastsætte de gældende rentesatser (herefter »den tredje rapport«).

Uanset det foregående punktum skal deltagere, der for første gang deltager i ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er, indsende i) den første rapport og ii) den tredje rapport til den relevante nationale centralbank.«

b)

Stk. 3a affattes således:

»3a.   Deltagere, der har til hensigt at benytte sig af de rentesatser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, kan udøve denne valgmulighed ved i den anden rapport særskilt at anføre data vedrørende den særlige referenceperiode samt resultaterne af revisors vurdering af disse data i henhold til stk. 6, stk. 6, litra b). Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, beregnes rentesatsen på de af deltagerne lånte beløb i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, eller artikel 5, stk. 3a. Sanktioner finder ikke anvendelse ved manglende fremsendelse af data vedrørende den særlige referenceperiode og/eller resultaterne af den pågældende revisors vurdering.«

c)

Som stk. 3b indsættes:

»3b.   Deltagere, der har til hensigt at benytte sig af de rentesatser, der er fastsat i artikel 5, stk. 3a, og artikel 5, stk. 3b, skal i den tredje rapport særskilt anføre data vedrørende den yderligere særlige referenceperiode samt resultaterne af revisorens vurdering af disse data i henhold til denne artikels stk. 6, litra bb). Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, beregnes rentesatsen på de af deltagerne lånte beløb i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel 5, stk. 3c.«

d)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Hver deltager skal sikre, at kvaliteten af de data, der indberettes i henhold til stk. 1-3b, vurderes af en ekstern revisor i overensstemmelse med følgende regler:

a)

revisors vurdering af den første rapport skal gøres tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted

b)

resultatet af revisors vurdering hvad angår den anden rapport skal gøres tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted

bb)

resultatet af revisors vurdering hvad angår den tredje rapport skal gøres tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted

c)

Revisors vurderinger skal fokusere på kravene i stk. 2, 3a, 3b og 4. Navnlig skal revisor:

i)

vurdere nøjagtigheden af de indsendte data, ved at kontrollere at deltagerens godkendte lån, herunder for et ledende institut de godkendte lån for sine TLTRO-III-gruppemedlemmer, opfylder godkendelseskriterierne

ii)

tjekke at de indberettede data opfylder vejledningen i bilag II og er i overensstemmelse med begreberne, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)

iii)

tjekke at de indberettede data er konsistente med data, der er indsamlet i henhold til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)

iv)

tjekke hvorvidt der er oprettet kontroller og procedurer til validering af dataenes integritet, nøjagtighed og konsistens og

v)

hvad angår supplerende poster, ved hjælp af en positiv tilsagnsprocedure, dvs. en procedure, der attesterer, at de indberettede data er præcise og relevante, sikre, at de selvsecuritiserede godkendte lån, der er medtaget med henblik på at beregne en deltagers reference for udestående beløb, svarer til de relevante værdipapirer af asset-backed typen, som er 100 % bevaret af den respektive deltager eller det medlem af TLTRO-III-gruppen, som skabte de selvsecuritiserede godkendte lån.

Ved gruppedeltagelse skal resultaterne af revisors vurderinger videregives til de andre TLTRO-III-gruppemedlemmers nationale centralbanker. På anmodning af deltagerens nationale centralbank fremsendes detaljerede resultater fra vurderingerne, der udføres i henhold til dette stykke, til den nationale centralbank og i tilfælde af gruppedeltagelse til gruppemedlemmernes nationale centralbanker

d)

revisorens vurdering skal som minimum indeholde følgende elementer:

i)

den anvendte revisionsprocedure

ii)

den periode, der er omfattet af revisionen

iii)

den analyserede dokumentation

iv)

en beskrivelse af de fremgangsmåder, revisorerne har anvendt til at udføre de opgaver, der er beskrevet i litra c)

v)

hvor det er relevant, identifikatorer (dvs. FVC-koder og/eller LEI'er, alt efter omstændighederne) for hvert sekuritationsinstrument, der indehaver de i litra c), nr. v), omhandlede selvsecuritiserede godkendte lån, og MFI-koden for deltageren eller det medlem af TLTRO-III-gruppen, der skabte de selvsecuritiserede godkendte lån

vi)

eventuelle udførte justeringer efter anvendelsen af de fremgangsmåder, der er beskrevet i nr. iv)

vii)

en bekræftelse af, at dataene i indberetningsskemaerne er i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af deltagerens interne systemer og

viii)

endelige observationer eller vurdering som følge af den eksterne revision.

Eurosystemet kan give supplerende vejledning om den måde, hvorpå revisors vurdering skal udføres, i hvilket tilfælde deltagerne skal sikre, at revisor anvender denne vejledning i deres vurdering.«

e)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Med forbehold af stk. 8 skal en revideret første rapport i forbindelse med ændringer i sammensætningen af en TLTRO-III-gruppe eller en erhvervsmæssig omstrukturering, som har en indvirkning på deltagerens godkendte lån, indsendes i overensstemmelse med de instrukser, som deltagerens nationale centralbank har givet, og som følger:

a)

Hvis der sker en ændring i TLTRO-III-gruppens sammensætning eller en virksomhedsomstrukturering inden den 31. marts 2021, skal der indsendes en revideret første rapport inden for den tidsfrist, der er angivet i den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted for TLTRO-III'erne efter ændringen i TLTRO-III-gruppens sammensætning eller virksomhedsomstruktureringen

b)

Hvis der sker en ændring i TLTRO-III-gruppens sammensætning eller en virksomhedsomstrukturering mellem den 1. april 2021 og den tidsfrist, som de ledende institutter har til at ansøge deres hjemmecentralbank om anerkendelse af ændringer i TLTRO-III-gruppens sammensætning, der er angivet for den seneste TLTRO-III i den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, der offentliggøres på ECB's websted, indsendes en revideret første rapport inden for den tidsfrist, der er angivet i den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, der offentliggøres på ECB's websted for TLTRO-III'erne efter ændringen i TLTRO-III-gruppens sammensætning eller virksomhedsomstruktureringen

c)

Hvis der sker en ændring i TLTRO-III-gruppens sammensætning eller en virksomhedsomstrukturering mellem den tidsfrist, som de ledende institutter har til at ansøge deres hjemmecentralbank om anerkendelse af ændringer i TLTRO-III-gruppens sammensætning, der er præciseret for den seneste TLTRO-III i den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, der offentliggøres på ECB's websted, og 31. december 2021, indsendes en revideret første rapport inden for den tidsfristen for resultaterne af revisorens vurdering af den første rapport, der er angivet i den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, der offentliggøres på ECB's websted for TLTRO-III'erne for dem, der for første gang deltager i ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er.

Den relevante nationale centralbank skal vurdere virkningen af revisionen og træffe de nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan omfatte et krav om tilbagebetaling af beløb, der er blevet lånt, idet der tages højde for ændringen i sammensætningen af TLTRO-III-gruppen eller den erhvervsmæssige omstrukturering, og som overskrider den pågældende låneramme. Den berørte deltager, som kan omfatte en nyoprettet enhed som følge af den erhvervsmæssige omstrukturering, skal tilvejebringe alle supplerende oplysninger, som den relevante nationale centralbank anmoder om, for at bistå vurderingen af virkningen af revisionen.«

f)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Som undtagelse fra stk. 7 er det ikke nødvendigt at revidere den første rapport, men den relevante indvirkning på de godkendte lån kan i stedet registreres som en justering i den anden eller tredje rapport, alt efter omstændighederne, i tilfælde, hvor:

a)

den erhvervsmæssige omstrukturering omfatter institutter, der inden den erhvervsmæssige omstrukturering var underlagt tilsyns- eller afviklingsforanstaltninger, og disse foranstaltninger faktisk hæmmede deres mulighed for at yde lån under mindst henholdsvis halvdelen af den anden referenceperiode eller under i hvert fald halvdelen af den yderligere særlige referenceperiode, som bekræftet af den nationale centralbank

b)

virksomhedsomstruktureringen indebærer en erhvervelse foretaget enten af en deltager eller et TLTRO-III-gruppemedlem i et kreditinstitut, der hverken er deltager eller medlem af TLTRO-III-gruppen, og som blev afsluttet inden for de sidste seks måneder af den yderligere særlige referenceperiode eller

c)

den relevante nationale centralbank vurderer, at effekten på ændringen i gruppesammensætningen eller den erhvervsmæssige omstrukturering ikke nødvendiggør en revideret første rapport.

I tilfælde, hvor litra b) eller c) finder anvendelse, kan deltagerne stadig vælge at revidere den første rapport for at tage hensyn til de erhvervsmæssige omstruktureringer.«

g)

Som stk. 8a indsættes:

»8a.   Deltagerne sikrer, at kvaliteten af de data, der indgives i de reviderede første rapporter, der kræves i henhold til stk. 7, vurderes af en ekstern revisor i overensstemmelse med reglerne i stk. 6. Revisors vurderinger skal gøres tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted.«

8)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Manglende opfyldelse af indberetningskravene

1.   Hvis en deltager ikke indsender en rapport eller ikke opfylder kravene til revision, eller hvis der er fejl i de indberettede data, gælder følgende:

a)

Hvis en deltager ikke gør den første rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, fastsættes lånerammen til nul.

b)

Hvis en deltager ikke gør resultaterne af revisorens vurdering af den første rapport tilgængelig for den relevante nationalbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, skal deltageren tilbagebetale alle udestående beløb, som er lånt under TLTRO-III'erne, på afviklingsdagen for den næste primære markedsoperation med en rentesats, der svarer til den gennemsnitlige rente for den primære markedsoperation i hver af de respektive TLTRO-III'ers levetid, undtagen under perioden med særlig rente og den yderligere periode med særlig rente, hvor den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i hver enkelt af disse perioder minus 50 basispoint finder anvendelse.

c)

Hvis en deltager i en af de første syv TLTRO-III'er ikke gør dataene vedrørende den anden referenceperiode i den anden rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, finder den gennemsnitlige rentesats for den primære markedsoperation i hver af de respektive TLTRO-III'ers levetid anvendelse på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III'erne, undtagen i den særlige renteperiode og den supplerende periode med særlig rente, når gennemsnitsrenten for de primære markedsoperationer i hver af disse perioder minus 50 basispoint finder anvendelse. Uanset det foregående punktum beregnes rentesatsen for de beløb, som den pågældende deltager har lånt i henhold til artikel 5, stk. 1 eller artikel 5, stk. 3a, under de betingelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 6, stk. 3a, og artikel 6, stk. 3b, hvis deltageren udelukkende indsender dataene for den særlige referenceperiode i den anden rapport og revisors vurdering af disse data og deltagerens godkendte nettolångivning under den særlige referenceperiode er lig med eller overstiger deres benchmark for nettolångivning. Deltageren pålægges også et daglig gebyr på 500 EUR, indtil den anden rapport indsendes, dog op til et maksimum på 15 000 EUR. Gebyret akkumuleres og opkræves efter den relevante nationale centralbanks modtagelse af den anden rapport, eller når det maksimale gebyr er nået, hvis den anden rapport stadig ikke er modtaget.

d)

Hvis en deltager i en af de første syv TLTRO-III'er ikke gør resultaterne af revisors vurdering af dataene vedrørende den anden referenceperiode i den anden rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, finder den gennemsnitlige rentesats for den primære markedsoperation i hver af de respektive TLTRO-III'ers levetid anvendelse på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III'erne, undtagen i den særlige renteperiode og den supplerende periode med særlig rente, når gennemsnitsrenten for de primære markedsoperationer i hver af disse perioder minus 50 basispoint finder anvendelse. Uanset det foregående punktum beregnes rentesatsen for de beløb, som den pågældende deltager har lånt i henhold til artikel 5, stk. 1 eller artikel 5, stk. 3a, under de betingelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 6, stk. 3a, og artikel 6, stk. 3b, hvis deltageren udelukkende indsender dataene for den særlige referenceperiode i den anden rapport og revisors vurdering af disse data og deltagerens godkendte nettolångivning under den særlige referenceperiode er lig med eller overstiger deres benchmark for nettolångivning.

e)

Hvis en deltager i en af de første syv TLTRO-III'er ikke gør resultaterne af revisors vurdering af dataene vedrørende den anden referenceperiode i den anden rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, anses dens godkendte nettolångivning under den særlige referenceperiode som lavere end dens benchmark for nettolångivning, og så må deltageren ikke anvende den rentesats, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.

f)

Hvis en deltager i en af de første syv TLTRO-III'er ikke gør den tredje rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, finder rentesatsen beregnet i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), artikel 5, stk. 2, litra b), eller artikel 5, stk. 3, litra b), anvendelse under den yderligere periode med særlig rente for de beløb, den pågældende deltager har lånt under de pågældende TLTRO-III’er, mens rentesatsen under perioden efter den yderligere periode med særlig rente beregnes i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 5, stk. 2, litra c), eller artikel 5, stk. 3, litra c). Hvis en deltager den i ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er ikke gør den tredje rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden den relevante frist, beregnes renten på de beløb, som TLTRO-III-deltageren har lånt under de pågældende TLTRO-III'er, i henhold til artikel 5, stk. 3c. I hvert enkelt af de tilfælde, der er omhandlet i dette punkt, pålægges deltageren også et dagligt gebyr på 500 EUR, indtil den tredje rapport indsendes, dog op til et maksimum på 15 000 EUR. Gebyret akkumuleres og opkræves efter den relevante nationale centralbanks modtagelse af den tredje rapport, eller når det maksimale gebyr er nået, hvis den tredje rapport stadig ikke er modtaget.

g)

Hvis en deltager i en af de første syv TLTRO-III'er ikke gør resultaterne af revisors vurdering af dataene vedrørende den tredje rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, beregnes rentesatsen under den yderligere periode med særlig rente og perioden efter den yderligere periode med særlig rente i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 2, eller artikel 5, stk. 3. Hvis en deltager den i ottende eller efterfølgende TLTRO-III'er ikke gør revisors vurdering af dataene vedrørende den tredje rapport tilgængelig for den relevante nationale centralbank inden for den relevante tidsfrist, der fremgår af den vejledende tidsplan for TLTRO-III'er, som offentliggøres på ECB's websted, beregnes renten på de beløb, som TLTRO-III-deltageren har lånt under de pågældende TLTRO-III'er, i henhold til artikel 5, stk. 3c.

h)

Hvis en deltager på anden måde ikke opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 6, 7 eller 8a, finder den gennemsnitlige rentesats for de primære markedsoperationer i hver af de respektive TLTRO-III'ers levetid anvendelse på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III'erne, undtagen i den særlige renteperiode og den supplerende periode med særlig rente, når gennemsnitsrenten for de primære markedsoperationer minus 50 basispoint i hver enkelt periode finder anvendelse.

i)

Hvis en deltager, enten i forbindelse med revision, jf. artikel 6, stk. 6, og artikel 6, stk. 8a, eller på andre måder opdager fejl i de data, der er fremsat i rapporterne, herunder unøjagtigheder eller ufuldstændigheder, skal deltageren underrette den relevante nationale centralbank herom så hurtigt som muligt. Hvis den relevante nationale centralbank er blevet underrettet om sådanne fejl, unøjagtigheder eller udeladelser, eller på anden måde er blevet gjort opmærksom på sådanne fejl, unøjagtigheder eller undtagelser på andre måder, skal: i) deltageren tilvejebringe alle supplerende oplysninger, som den relevante nationale centralbank anmoder om inden for den kortest mulige tidshorisont, for at bistå med at vurdere konsekvensen af de pågældende fejl, unøjagtigheder eller udeladelser, og ii) den relevante nationale centralbank træffe passende foranstaltninger, som kan omfatte en genberegning af de relevante værdier, som kan påvirke af den rentesats, der gælder for deltagerens låntagning under TLTRO'-III'erne og krav om tilbagebetaling af de lånte beløb, som på grund af fejlen, unøjagtigheden eller undtagelsen overskrider deltagerens låneramme. Deltagerne skal i de data, der indberettes til de nationale centralbanker i overensstemmelse med den tidsramme, som den relevante nationale centralbank har anmodet om, påvise, at eventuelle mangler, der er konstateret ved den revision, der er omhandlet i artikel 6, stk. 6, og artikel 6, stk. 8a, er blevet imødegået, og inden for en tidsfrist, der giver den relevante nationale centralbank mulighed for rettidigt at underrette om rentesatserne på grundlag af de respektive data i overensstemmelse med den vejledende tidsplan på ECB's websted, hvis der konstateres mangler i revisorens evaluering af den anden rapport eller den tredje rapport.

2.   Stk. 1 berører ikke de sanktioner, som kan pålægges i henhold til ECB/2010/10 (*1), for så vidt angår indberetningsforpligtelserne i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).

3.   Med henblik på at undgå tvivl finder rapporteringskravene og de dertil knyttede sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse i stk. 1 kun anvendelse, hvis deltageren deltager i TLTRO-III.

(*1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/10 af 19. august 2010 om manglende overholdelse af statistiske indberetningskrav (EUT L 226 af 28.8.2010, s. 48).« "

9)   Bilag I og II ændres i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 29. januar 2021.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3.

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1311 af 22. juli 2019 om den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2019/21) (EUT L 204 af 2.8.2019, s. 100).

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/407 af 16. marts 2020 om ændring af afgørelse (EU) 2019/1311 om den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2020/13) (EUT L 80 af 17.3.2020, s. 23).

(4)  Den Europæiske Centralbanksafgørelse (EU) 2020/614 af 30. april 2020 om ændring af afgørelse (EU) 2019/1311 om den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2020/25) (EUT L 141 af 5.5.2020, s. 28).


BILAG

Bilag I og II til afgørelse (EU) nr. 2019/1311 (ECB/2019/21) ændres som følger:

1)

Bilag I ændres således:

a)

I kapitel 1 ændres tredje afsnit som følger:

»Lånerammen er lig med 55 % af referencen for udestående beløb i forhold til deltageren (*1) fratrukket beløb, som deltageren har lånt i de målrettede langfristede markedsoperationer i henhold til afgørelse (EU) 2016/810 (ECB/2016/10) (TLTRO-III'er), og som er udestående på afviklingsdagen for den respektive TLTRO-III, eller nul hvis dette beløb er negativt, dvs.:

Image 1
for k = 1,…,10.

(*1)  Henvisninger til en »deltager« bør forstås som gældende for individuelle deltagere eller TLTRO-III-grupper.« "

b)

I kapitel 1 erstattes fjerde afsnit af følgende:

»Hvor BAk er lånerammen i TLTRO-III k (hvor k = 1,…,10), ORFeb 2019 er referencen for udestående beløb pr. den 28. februar 2019, og OBk er beløbet, som deltageren har lånt i TLTRO-III'er, og som stadig er udestående på afviklingsdagen for en TLTRO-III k.«

c)

I kapitel 1 erstattes femte afsnit af følgende:

»Budgrænsen for hver enkelt deltager i hver enkelt TRLTRO III er lig med dets låneramme BAk fratrukket de beløb, der blev lånt under tidligere TLTRO-III'er, og tillagt de beløb, som deltageren har tilbagebetalt i henhold til proceduren for tidlig tilbagebetaling i artikel 5a eller bindende har underrettet den relevante nationale centralbank om, at denne har til hensigt at tilbagebetale i henhold til proceduren for førtidig tilbagebetaling i artikel 5a. Hvis Ck ≥ 0 er deltagerens låntagning i TLTRO-III k, er Rk ≥ 0 de frivillige tilbagebetalinger af TLTRO-III, så Ck ≤ BLk hvor BLk er budgrænsen for denne deltager i operation k, der defineres således:

Image 2

for k = 2,…,10.«

d)

Kapitel 3 erstattes af følgende:

»3.   Beregning af renten

A.

NLSpecial angiver beløbet for den godkendte nettolångivning i perioden med særlig rente fra 1. marts 2020 til 31. marts 2021.

NLSpecial = NLMar 2020 + ... + NLMar 2021

B.

NLADSpecial angiver beløbet for den godkendte nettolångivning i den yderligere periode med særlig rente fra 1. oktober 2020 til 31. december 2021.

NLADSpecial = NLOct 2020 + ... + NLDec 2021

C.

NSMar 2021 angiver det beløb, der er opnået ved at sammenlægge den godkendte nettolångivning for perioden 1. april 2019 til 31. marts 2021 med det udestående beløb for godkendte lån pr. 31. marts 2019; dette beregnes som følger:

NSMar 2021 = OLMar 2019 + NLApr 2019 + ... + NLMar 2021

EX angiver den procentuelle afvigelse af NSMar 2021 fra benchmarket for udestående beløb i perioden fra 1. april 2019 til 31. marts 2021, dvs.

Image 3

EX afrundes til 15 decimaler. Hvor OAB er lig med nul, antages EX at være lig med 1,15.

D.

Image 4

angiver den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer (MRO) i TLTRO-III'ens levetid k, udtrykt som en årlig procentsats, og

Image 5

angiver den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten (DF) i TLTRO-III'ens levetid k, hvor den gældende rentesats henføres til den respektive TLTRO-III's levetid, udtrykt som en årlig procentsats, dvs.:

Image 6

Image 7

I ovenstående ligninger angiver nk (for k=1,...,10) antallet af dage for TLTRO-III k, MROk,t angiver den rente, som anvendes ved den primære markedsoperation på den t-ende dag for TLTRO-III k, hvis denne primære markedsoperation gennemføres som auktion til fast rente og med fuld tildeling, alternativt MROk,t , som angiver den minimumsbudrente, der anvendes ved den primære markedsoperation på den t-ende dag for TLTRO-III k, hvis denne primære markedsoperation gennemføres som auktion til variabel rente,i hvert enkelt tilfælde udtrykt som en årlig procentsats. I ovenstående ligninger angiver DFk,t renten på indlånsfaciliteten på den t-ende dag for TLTRO-III k, udtrykt som en årlig procentsats.

E.

kpre angiver perioden fra afviklingsdagen for den respektive TLTRO-III indtil 23. juni 2020, kspecial angiver den særlige referenceperiode fra 24. juni 2020 og indtil 23. juni 2021, kadspecial angiver den yderligere særlige referenceperiode fra 24. juni 2021 og indtil 23. juni 2022, og kpost angiver perioden fra 24. juni 2022 og indtil udløbet af den respektive TLTRO-III eller indtil datoen for dens førtidige tilbagebetaling, alt efter omstændighederne.

Image 8
angiver den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i perioden med særlig rente fra den 24. juni 2020 til den 23. juni 2021 for TLTRO-III k udtrykt som en årlig procentsats, og
Image 9
angiver den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i perioden med særlig rente fra den 24. juni 2020 til den 23. juni 2021 for TLTRO-III k, i hvert enkelt tilfælde udtrykt som en årlig procentsats, dvs.:

Image 10

Image 11

I ovenstående ligninger angiver

Image 12
antallet af dage i perioden kspecial for TLTRO-III k, og
Image 13
angiver renten ved den primære markedsoperation på den t-ende dag i perioden kspecial for TLTRO-III k, hvis den primære markedsoperation gennemføres som auktion til fast rente med fuld tildeling, alternativt, hvis den primære markedsoperation gennemføres som auktion til variabel rente, angiver
Image 14
den minimumsbudrente, der gælder ved den primære markedsoperation på den t-ende dag i perioden kspecial for TLTRO-III k, i hvert enkelt tilfælde udtrykt som en årlig procentsats. I ovenstående ligninger angiver
Image 15
renten på indlånsfaciliteten på den t-ende dag i perioden kspecial for TLTRO-III k, udtrykt som en årlig procentsats.

Image 16
angiver den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den yderligere periode med særlig rente fra den 24. juni 2021 til den 23. juni 2022 for TLTRO-III k udtrykt som en årlig procentsats, og
Image 17
angiver den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den yderligere periode med særlig rente fra den 24. juni 2021 til den 23. juni 2022 for TLTRO-III k, i hvert enkelt tilfælde udtrykt som en årlig procentsats, dvs.:

Image 18

Image 19

I ovenstående ligninger angiver

Image 20
antallet af dage i perioden kadspecial for TLTRO-III k, og
Image 21
angiver renten ved den primære markedsoperation på den t-ende dag i perioden kadspecial for TLTRO-III k, hvis den primære markedsoperation gennemføres som auktion til fast rente med fuld tildeling, alternativt, hvis den primære markedsoperation gennemføres som auktion til variabel rente, angiver
Image 22
den minimumsbudrente, der gælder ved den primære markedsoperation på den t-ende dag i perioden kadspecial for TLTRO-III k, i hvert enkelt tilfælde udtrykt som en årlig procentsats. I ovenstående ligninger angiver
Image 23
renten på indlånsfaciliteten på den t-ende dag i perioden kadspecial for TLTRO-III k, udtrykt som en årlig procentsats.

F.

En eventuel justering af rentesatsen, målt som en brøkdel af den gennemsnitlige korridor mellem

Image 24

og

Image 25

angives iri.

G.

Den rentesats, som gælder i en TLTRO-III's levetid k (endelig rentesats) udtrykt som en årlig procentsats, angives rk Den rentesats, som gælder for en periode, kj, hvor j = pre, special, adspecial eller post, for en TLTRO-III k, udtrykt som en årlig procentsats, angives

Image 26

.

H.

Rentesatsen rk defineres som:

Image 27

I ovenstående ligning angiver

Image 28
antallet af dage i perioden kpre for TLTRO-III k,og
Image 29
angiver antallet af dage i perioden kpost for TLTRO-III k.

Renten, som anvendes på hver enkelt TLTRO-RO-III k, beregnes som følger:

1)

For beløb, der er lånt i de første syv operationer, dvs. hvis k = 1,...,7:

a)

Hvis en deltager kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode og i den yderligere særlige referenceperiode, er den rentesats, der skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLSpecial ≥ NLB, så

Image 30

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 31

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial ≥ NLB og NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 32
.

b)

Hvis en deltager kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, men ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLSpecial ≥ NLB, så

Image 33

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den periode minus 50 basispoint og den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial ≥ NLB og NLADSpecial < NLB, så

Image 34

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial ≥ NLB og NLADSpecial < NLB , så

Image 35
.

c)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, men kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode og overstiger sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån i den anden referenceperiode med mindst 1,15 %, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den periode minus 50 basispoint og den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX ≥ 1,15, så iri = 100 % og

Image 36

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB , så

Image 37

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB,NLADSpecial ≥ NLB og EX ≥ 1,15, så iri = 100 % og

Image 38

d)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, men overstiger sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån i den anden referenceperiode med mindst 1,15 %, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den periode minus 50 basispoint og den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX ≥ 1,15, så iri = 100 % og

Image 39

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den periode minus 50 basispoint og den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLADSpecial < NLB, NLSpecial < NLB og EX ≥ 1,15, så iri = 100 % og

Image 40

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial < NLB og EX ≥ 1,15, så iri = 100 % og

Image 41

e)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, men kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode og overstiger sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån i den anden referenceperiode med mindre end 1,15 %, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden fraafviklingsdatoen for af den respektive TLTRO-III indtil 23. juni 2020: en rentesats, som er gradueret lineært på grundlag af den procentsats, hvormed deltageren overstiger sit benchmark for udestående beløb, dvs.

hvis NLSpecial < NLB og 0 < EX < 1,15, så

Image 42
og
Image 43

ii)

i perioden med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den periode minus 50 basispoint og renten, som er beregnet i overensstemmelse med punkt i), dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og 0 < EX < 1,15, så

Image 44
og
Image 45

iii)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 46

iv)

i perioden fra 24. juni 2022 og indtil udløbet af den respektive TLTRO-III eller indtil datoen for dens tidlige tilbagebetaling: gennemsnittet af renten på indlånsfaciliteten over den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial ≥ NLB og 0 < EX < 1,15, så

Image 47
.

f)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, men overstiger sit benchmark for udestående beløb vedrørende godkendte lån i den anden referenceperiode med mindre end 1,15 %, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den periode minus 50 basispoint og renten, som er beregnet i overensstemmelse med punkt iii), dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX < 1,15, så

Image 48
og
Image 49

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den laveste af den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den periode minus 50 basispoint og renten, som er beregnet i overensstemmelse med punkt iii), dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial < NLB og 0 < EX < 1,15, så

Image 50
og
Image 51

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: en rentesats, som er gradueret lineært på grundlag af den procentsats, hvormed deltageren overstiger sit benchmark for udestående beløb, dvs.

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial < NLB og 0 < EX < 1,15, så

Image 52
og
Image 53

g)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode, ikke overstiger sit benchmark for udestående beløb i den anden referenceperiode, men kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid og indtil 23. juni 2020: den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i hele den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX ≤ 0, så iri = 0 % og

Image 54

ii)

i perioden med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den pågældende periode minus 50 basispoint, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX ≤ 0, så

Image 55
;

iii)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 56
;

iv)

i perioden fra 24. juni 2022 og indtil udløbet af den respektive TLTRO-III eller indtil datoen for dens tidlige tilbagebetaling: gennemsnittet af renten på indlånsfaciliteten over den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial ≥ NLB og EX ≤ 0, så

Image 57
.

h)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den særlige referenceperiode eller i den yderligere særlige referenceperiode og heller ikke overstiger sit benchmark for udestående beløb i den anden referenceperiode, er renten, som skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i perioden med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den pågældende periode minus 50 basispoint, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB og EX ≤ 0, så

Image 58

ii)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den pågældende periode minus 50 basispoint, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial < NLB og EX ≤ 0, så

Image 59

iii)

i resten af den respektive TLTRO-III's levetid: den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLSpecial < NLB, NLADSpecial < NLB og EX ≤ 0, så iri = 0 % og

Image 60

2)

For beløb lånt i den ottende eller efterfølgende TLTRO-III’er, dvs. hvis k = 8, 9 eller 10:

a)

Hvis en deltager kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, er den rentesats, der skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i den pågældende periode minus 50 basispoint, hvilket dog ikke må overstige minus 100 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 61
;

ii)

i perioden fra 24. juni 2022 og indtil udløbet af den respektive TLTRO-III eller indtil datoen for dens tidlige tilbagebetaling: gennemsnittet af renten på indlånsfaciliteten over den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLADSpecial ≥ NLB, så

Image 62

b)

Hvis en deltager ikke kommer op på eller overstiger sit benchmark for nettolångivning i den yderligere særlige referenceperiode, er den rentesats, der skal anvendes på de beløb, som den pågældende deltager har lånt under TLTRO-III, følgende:

i)

i den yderligere periode med særlig rente: den gennemsnitlige rente ved den primære markedsoperation i den respektive periode minus 50 basispoint, dvs.:

hvis NLADSpecial < NLB, så

Image 63

ii)

i perioden fra 24. juni 2022 og indtil udløbet af den respektive TLTRO-III eller indtil datoen for dens tidlige tilbagebetaling: gennemsnittet af renten for den primære markedsoperation over den respektive TLTRO-III's levetid, dvs.:

hvis NLADSpecial < NLB, så

Image 64
.

Den eventuelle justering af rentesatsen (iri) udtrykkes ved at runde ned til 15 decimaler.

Rentesatserne

Image 65
udtrykkes ved at runde ned til 15 decimaler.

Den endelige rentesats rk udtrykkes som en årlig procentsats, der rundes ned til fire decimaler.«

2)

Bilag II ændres som følger:

a)

Afsnit 2, stk. 1, andet punktum, affattes således:

»I henhold til artikel 6 er der tre datarapporter: den første rapport omfatter data om referencen for udestående beløb og data vedrørende den første referenceperiode, den anden rapport omfatter data vedrørende den anden referenceperiode og valgfrit den særlige referenceperiode, og den tredje rapport omfatter data vedrørende den yderligere særlige referenceperiode.«

b)

Afsnit 2, stk. 3, tredje punktum, affattes således:

»I overensstemmelse med artikel 5 vil data om godkendt nettolångivning i de respektive referenceperioder indberettet i den anden og tredje rapport, blive anvendt til at vurdere udviklingen i långivningen og som følge heraf de gældende rentesatser.«

c)

I afsnit 3 affattes litra a), andet afsnit, første punktum. således:

»Der er tre rapporter i TLTRO-III:«.

d)

I afsnit 3 indsættes følgende led efter litra a), andet afsnit, andet led:

»—

Deltagere, der ønsker at benytte sig af de rentesatser, der er fastsat i artikel 5, stk. 3a, og artikel 5, stk. 3b, skal indsende den tredje rapport. I den tredje rapport kræves det udfyldte dataskema B for den »yderligere særlige referenceperiode«, dvs. fra den 1. oktober 2020 til den 31. december 2021, med henblik på at beregne den godkendte nettolångivning og foretage sammenligninger i forhold til de benchmarks, som ligger til grund for de gældende rentesatser for den yderligere særlige referenceperiode.«

e)

I afsnit 3 affattes litra a), tredje afsnit, således:

»Indikatorer, der vedrører udestående beløb, skal i dataskema B indberettes ved udgangen af den måned, der går forud for starten på indberetningsperioden, og ved udgangen af indberetningsperioden, dvs. for den første referenceperiode skal udestående beløb indberettes pr. den 31. marts 2019 og den 31. marts 2021, for den særlige referenceperiode skal udestående beløb indberettes pr. den 29. februar 2020 og den 31. marts 2021. For den yderligere særlige referenceperiode indberettes udestående beløb pr. den 30. september 2020 og den 31. december 2021. Data for transaktioner og justeringer skal dække alle relevante virkninger, som indtræffer i løbet af indberetningsperioden.«

f)

I afsnit 4 affattes litra c), nr. i), andet led, sidste punktum, således:

»I forbindelse med udarbejdelse af datarapporterne, hvor indvirkningerne i begge tilfælde er de samme, bør dataene indberettes under post 3.1B (og ikke under post 3.2C).«

g)

TLTRO-III indberetningsskema B erstattes af følgende skema B.

Image 66
TLTRO-III indberetningsskema B


(*1)  Henvisninger til en »deltager« bør forstås som gældende for individuelle deltagere eller TLTRO-III-grupper.« «