Sagsøgeren anfører, at den påklagede afgørelse bør annulleres som følge af manglende begrundelse.

Den påklagede retsakt, dvs. meddelelsen af 5. marts 1979 fra udvælgelseskomiteen, opfylder ikke disse to elementære krav, og det er ikke muligt at redde retsakten og efterfølgende gøre den forskriftsmæssig ved at tilbyde at fremlægge rapporten fra udvælgelseskomiteen til udnævnelsesmyndigheden.

Selv om tilbuddet er uden betydning for den påklagede retsakts lovlighed, fortjener det dog ros, idet det beviser, at tavshedspligten for udvælgelseskomiteens arbejde nu ikke forhindrer fremlæggelsen af et dokument, der indeholder oplysninger vedrørende alle ansøgerne, hvorimod Rådet på daværende tidspunkt ikke engang har følt sig foranlediget til at give så meget som antydningen af en begrundelse i meddelelsen til sagsøgeren. Eksistensen af den af grunde ledsagede rapport fra udvælgelseskomiteen til ansættelsesmyndigheden indeholder i øvrigt ikke tilstrækkelig garanti for en afvist ansøger med hensyn til forskriftsmæssig behandling, da rapporten er stilet til det organ, som afholder udvælgelsesprøverne.

Ansøgeren modtager ingen udskrift vedrørende sin sag. Han svæver derfor i uvidenhed mht. begrundelsen for ikke at få adgang til prøverne og har ikke mulighed for at få foretaget en efterprøvelse ved et judicielt organ, der er uafhængigt af den myndighed, der har udstedt retsakten. Han er endvidere afskåret fra at påberåbe sig vildfarelse eller fejlskøn fra udvælgelseskomiteens side med hensyn til et kvalifikationsbevis eller andet dokument, der er fremlagt til støtte for hans ansøgning.

Rådet gennemgår sin praksis vedrørende oplysninger til ansøgere, der deltager i en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver. I overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægtens bilag III, artikel 5, stk. 1, 3 og 4, udfærdiger udvælgelseskomiteerne først listen over ansøgere, der opfylder betingelserne for deltagelse i udvælgelsesprøven; de fastlægger dernæst kriterierne, på grundlag af hvilke bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationsbeviser sker, hvorefter de gennemgår ansøgningerne på grundlag af disse kriterier til opstilling af listen over de ansøgere, der skal have adgang til prøverne. De af udvælgelseskomiteen fastlagte kriterier indgår i rapporten, som tilstilles ansættelsesmyndigheden ved arbejdets afslutning (vedtægtens bilag III, artikel 5, stk. 6).

Personer, som har indgivet ansøgning, modtager underretning fra generalsekretariatet, såfremt udvælgelseskomiteen ikke giver dem adgang til at deltage i udvælgelsesprøven. De ansøgere, som udvælgelseskomiteen giver adgang til at deltage i udvælgelsesprøven, modtager derimod ikke en bekræftelse herpå, men modtager meddelelse om udvælgelseskomiteens positive eller negative afgørelse vedrørende deres adgang til prøverne.

For så vidt angår den gældende retstilstand bestrides det ikke, at en afgørelse, hvorved en ansøger nægtes adgang til en udvælgelsesprøve, skal begrundes. Det følger imidlertid af Mcircato-áommcn, at der må sondres mellem to adskilte stadier af proceduren. Det første stadium består i en gennemgang af ansøgningerne for at udvælge de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven; resultatet heraf skal begrundes på fyldestgørende måde. Der foreligger en retspligt til at begrunde ikke-adgang til en udvælgelsesprøve. Det andet stadium omfatter ansøgernes egnethed til den ledige stilling med henblik på opstilling af en egnethedsliste. Dette andet stadium, der består i en sammenligning, er derfor omfattet af den tavshedspligt, som gælder for en udvælgclseskomitees arbejde.

I den foreliggende sag angår afslaget adgangen til andet stadium, idet ansøgeren fik adgang til at deltage i udvælgelsesprøven, men ikke til at deltage i selve prøverne, som følge af de af udvælgelseskomiteen fastlagte kriterier for vurderingen af kvalifikationsbeviserne. Denne del af udvælgelseskomiteens arbejde er omfattet af tavshedspligten.

Sagsøgeren mener, at den i afsnit II (Fremgangsmåde), pkt. 7, indeholdte betingelse i meddelelsen om bestemmelser vedrørende afholdelse af almindelige udvælgelsesprøver (EFT C 231, s. 3) er ulovlig og under alle omstændigheder uanvendelig, i hvert fald i det omfang forbuddet mod at give meddelelse om grunden til eventuel ikke-adgang til prøverne er blevet anvendt på sagsøgeren. Et sådant forbud findes ikke i artikel 6 i vedtægtens bilag III, der omhandler fremgangsmåden ved udvælgelsesprøver, idet artiklen alene udtaler, at udvælgelseskomiteens arbejde er fortroligt.

Den omhandlede meddelelse er en tilføjelse til en forordningstekst, hvorfor den ikke kan tages i betragtning af Domstolen.

At det skulle være umuligt at meddele en ansøger grunden til, at han ikke får adgang til selve prøverne, eller de opnåede points, er under ingen omstændigheder en nødvendig følge af, at udvælgelseskomiteens arbejde er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter enkeltpersoners vurderinger og udtalelser, der er blevet fremsat i forbindelse med komiteens drøftelser, men omfatter ikke den samlede, endelige vurdering.

Rådet gør gældende, at den kritiserede bestemmelse er en af institutionen indført regel, der gælder for alle udvælgelsesprøver og netop har til formål at sikre, at arbejdet i udvælgelseskomiteen er fortroligt, jf. princippet herom i artikel 6 i vedtægtens bilag III. Det fastsatte vilkår er fuldt ud lovligt, idet det angår ansøgernes adgang til selve prøverne, og ikke ansøgernes adgang til deltagelse i udvælgelsesprøven som sådan.