|
23.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/12 |
RÅDETS AFGØRELSE 2010/108/FUSP
af 22. februar 2010
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Republikken Moldova
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 15. februar 2007 vedtog Rådet fælles aktion 2007/107/FUSP (1) om udnævnelse af Kálmán MIZSEI til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Republikken Moldova. |
|
(2) |
Den 16. februar 2009 vedtog Rådet fælles aktion 2009/132/FUSP (2) om forlængelse af EUSR's mandat indtil den 28. februar 2010. |
|
(3) |
EUSR's mandat bør forlænges indtil 31. august 2010. EUSR's mandat kan dog afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. |
|
(4) |
EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Kálmán MIZSEI som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Republikken Moldova forlænges indtil den 31. august 2010. EUSR's mandat kan dog afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra HR efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.
Artikel 2
Politikmål
1. EUSR's mandat bygger på Den Europæiske Unions politikmål for Republikken Moldova. Disse mål omfatter:
|
a) |
bidrag til en fredelig løsning af Transdnestrienkonflikten og til gennemførelse af denne løsning på et holdbart grundlag, der respekterer Republikken Moldovas overhøjhed og territoriale integritet inden for dens internationalt anerkendte grænser |
|
b) |
bidrag til styrkelse af demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle borgere i Republikken Moldova |
|
c) |
fremme af gode og tætte forbindelser mellem Republikken Moldova og Unionen på grundlag af fælles værdier og interesser og som fastsat i handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik |
|
d) |
bistand med bekæmpelsen af menneskehandel og ulovlig handel med våben og andre varer fra og gennem Republikken Moldova |
|
e) |
bidrag til styrkelse af stabilitet og samarbejde i regionen |
|
f) |
øget effektivitet og synlighed for Unionen i Republikken Moldova og i regionen |
|
g) |
forbedring af effektiviteten af grænse- og toldkontrol og grænseovervågningsaktiviteter i Republikken Moldova og Ukraine langs med deres fælles grænse med særlig fokus på den transdnestriske del, især ved hjælp af en EU-grænsemission. |
2. EUSR skal støtte HR i dennes arbejde i Republikken Moldova og i regionen.
Artikel 3
Mandat
1. For at nå politikmålene har EUSR mandat til
|
a) |
at styrke Unionens bidrag til løsning af Transdnestrienkonflikten i overensstemmelse med vedtagne EU-politikmål og i tæt samråd med OSCE, ved at repræsentere Unionen gennem passende kanaler og i aftalte fora og ved at udvikle og opretholde nære kontakter med alle relevante aktører |
|
b) |
at bistå med forberedelsen af eventuelle EU-bidrag til gennemførelsen af en endelig konfliktløsning |
|
c) |
nøje at følge den politiske udvikling i Republikken Moldova, herunder i Transdnestrienregionen, ved at udvikle og opretholde nære kontakter med Republikken Moldovas regering og andre nationale aktører og eventuelt tilbyde Unionens råd og mægling |
|
d) |
at bistå med videreudviklingen af Unionens politik over for Republikken Moldova og regionen, navnlig vedrørende konfliktforebyggelse og konfliktløsning |
|
e) |
gennem en støttegruppe ledet af en overordnet politisk rådgiver for EUSR:
|
|
f) |
at bidrage til gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik og EU-retningslinjerne på menneskerettighedsområdet, navnlig for så vidt angår børn og kvinder i konfliktramte områder, især ved overvågning og imødegåelse af udviklingen i den forbindelse. |
2. Med henblik på opfyldelsen af mandatet skal EUSR holde sig orienteret om alle EU-aktiviteter, især de relevante aspekter af handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik.
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2010 til den 31. august 2010 udgør 1 025 000 EUR.
2. Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, kan dækkes fra den 1. marts 2010. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte sin medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om sin medarbejderstabs sammensætning.
2. Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Vederlag til medarbejdere, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå EUSR, afholdes af den pågældende medlemsstat eller EU-institution. Eksperter, der er udstationeret af medlemsstaterne ved Generalsekretariatet for Rådet, kan også udstationeres hos EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og dennes medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales i relevant omfang med værtsparten/-parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
EU's klassificerede informationers sikkerhed
EUSR og alle medarbejdere i denne stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (3), navnlig ved behandlingen af EU's klassificerede informationer.
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegation og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i henhold til Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under dennes direkte myndighed, navnlig ved:
|
a) |
at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen |
|
b) |
at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet |
|
c) |
at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet |
|
d) |
at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan efter henstilling fra HR eller PSC aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR fremmer Unionens overordnede politiske koordinering. EUSR bidrager til at sikre, at alle EU-instrumenter på området sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med formandskabets og Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til chefen for Unionens delegation og medlemsstaternes missionschefer. De skal gøre deres bedste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.
Artikel 13
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger ved mandatets afslutning en rapport om gennemførelsen af mandatet for HR, Rådet og Kommissionen.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den finder anvendelse fra den 1. marts 2010.
Artikel 15
Offentliggørelse
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2010.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 46 af 16.2.2007, s. 59.