|
24.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 270/110 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1771
af 23. oktober 2019
om ændring af afgørelse 2011/163/EU om godkendelse af planer forelagt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og dets kronbesiddelser i overensstemmelse med artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF
(meddelt under nummer C(2019) 7641)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (1), særlig artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 11. april 2019 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse (EU) 2019/584 (2), som efter aftale med Det Forenede Kongerige forlænger perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. I overensstemmelse med nævnte afgørelse er den periode, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, blevet forlænget indtil den 31. oktober 2019. EU-retten ophører derfor med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige fra den 1. november 2019 (i det følgende benævnt »udtrædelsesdatoen«). |
|
(2) |
Ved artikel 29 i direktiv 96/23/EF kræves det, at tredjelande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere dyr og animalske produkter, der er omfattet af direktivet, forelægger overvågningsplaner for restkoncentrationer med de krævede garantier (i det følgende benævnt »planerne«). Planerne bør som minimum dække de grupper af restkoncentrationer og stoffer, der er nævnt i bilag I til nævnte direktiv. |
|
(3) |
Ved Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (3) godkendes de planer, der er forelagt af visse tredjelande vedrørende bestemte dyr og animalske produkter opført på listen i bilaget til afgørelsen. |
|
(4) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har forelagt planerne for landet for kvæg, får og geder, svin, dyr af hestefamilien, fjerkræ, akvakultur, mælk, æg, kaniner, vildtlevende vildt, opdrættet vildt og honning for Kommissionen og planerne for dets kronbesiddelser for visse af ovennævnte varer. Planerne giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. |
|
(5) |
For at undgå unødige forstyrrelser af handelen efter udtrædelsesdatoen bør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og dets kronbesiddelser opføres på listen over tredjelande i afgørelse 2011/163/EU, hvis planer er godkendt for de relevante varer. Bilaget til afgørelse 2011/163/EU bør derfor ændres. |
|
(6) |
Nærværende afgørelse bør anvendes fra den 1. november 2019, medmindre EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2011/163/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. november 2019.
Den anvendes dog ikke, hvis EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på nævnte dato.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.
(2) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 11. april 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).
(3) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).
BILAG
I bilaget til afgørelse 2011/163/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende oplysninger indsættes mellem Færøerne og Georgien:
|
|
2) |
Følgende oplysninger indsættes mellem Georgien og Ghana:
|
|
3) |
Følgende oplysninger indsættes mellem Israel og Indien:
|
|
4) |
Følgende oplysninger indsættes mellem Iran og Jamaica:
|