European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/6300

22.10.2024

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om fremlæggelse af 2024-ajourføringen af den flerårige gennemførelsesplan for det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt

(C/2024/6300)

1.   Baggrund

Forordningen om et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt (EMSWe-forordningen) (1) bygger på det eksisterende netværk af nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt (MNSW'er) og anlægger et fælles interoperabelt miljø, hvor skibe kan indberette oplysninger til kysten under et havneanløb. Ved forordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at udarbejde et standardiseret datasæt, der omfatter alle meldeforpligtelser, og til at udvikle og opretholde fælles grænseflader og tjenester for de nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt. Den finder anvendelse fra den 15. august 2025. Denne flerårige gennemførelsesplan ajourføres hvert år i overensstemmelse med artikel 19 i EMSWe-forordningen efter passende høringer af nationale eksperter. Den første udgave af dette dokument blev vedtaget af Kommissionen i 2021 (2) og efterfølgende ajourført i 2023 (3).

2.   EMSWe’s IT-arkitektur

EMSWe er et decentraliseret miljø baseret på et netværk af MNSW'er. Hvert af disse MNSW'er tilvejebringer: i) et harmoniseret meldegrænseflademodul (RIM) til kommunikation mellem systemer og ii) en grafisk brugergrænseflade (GUI) til kommunikation mellem brugere og systemer om klarerernes indberetningsforpligtelser. Miljøet suppleres af fælles tjenester såsom: i) et EMSWe-brugerregister og -adgangsadministrationssystem (URAM) ii) fælles databaser og iii) en fælles forespørgselstjeneste (CAS).

EMSWe-højniveauarkitektur omkring én MNSW

Image 1

Figuren ovenfor viser EMSWe-højniveauarkitekturen set fra en medlemsstats perspektiv, herunder MNSW'ers interaktioner med klarerere, datatjenesteudbydere og medlemsstaternes myndigheders systemer.

Komponenterne er anført nedenfor:

Element

Beskrivelse

Artikler

1

MNSW

Artikel 2, stk. 3

2

GUI

Artikel 2, nr. 9), og artikel 6, stk. 4

3

RIM

Artikel 2, stk. 4, og artikel 6, stk. 1

4

URAM

Artikel 12, stk. 1, 2 og 3

5

CAS-nr.

Artikel 2, stk. 10

6

EMSWe-skibsdatabase (ESD)

Artikel 14

7

Fælles lokationsdatabase

Artikel 15

8

Fælles database over farligt materiale

Artikel 16

9

Fælles skibshygiejnedatabase

Artikel 17

10

SafeSeaNet (nationalt SafeSeaNet og centralt SafeSeaNet-system)

Artikel 8, stk. 4

3.   Vedtagelse af afledt ret

Kommissionen har Indtil videre vedtaget følgende sekundære retsakter:

—

Delegeret forordning (EU) 2023/205 (4) om fastlæggelse af EMSWe-datasættet

—

Gennemførelsesforordning (EU) 2023/204 (5), der indeholder det første sæt specifikationer og regler for de harmoniserede aspekter af de nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt og for tre fælles databaser inden for EMSWe (6)

—

Gennemførelsesforordning (EU) 2023/2790 (7) om fastsættelse af funktionsspecifikationer og tekniske specifikationer for meldegrænseflademodulet til de nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt.

Disse tre sekundære retsakter skulle have været vedtaget senest den 15. august 2021. På grund af flere faktorer såsom covid-19-pandemien og øget teknisk kompleksitet, der kræver omfattende høringer af medlemsstaternes eksperter, viste denne frist sig imidlertid at være for ambitiøs. Den sidste retsakt blev derfor vedtaget den 14. december 2023. For at fremskynde gennemførelsen af EMSWe-forordningen begyndte Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og i tæt samarbejde med medlemsstaterne og industrien ikke desto mindre at udarbejde de vigtigste fælles komponenter (RIM og URAM) og vejledningen om gennemførelse af meddelelser (MIG) inden vedtagelsen af ovennævnte afledte lovgivning (se kapitel 5 for nærmere oplysninger).

Planlægningen af andre sekundære retsakter ser ud som følger:

—

opdatering af EMSWe-datasættet (8) (planlagt til 2024)

—

fastlæggelse af specifikationerne for CAS-systemet (planlagt til 2025)

—

fastlæggelse af specifikationerne for den fælles skibshygiejnedatabase (planlagt til 2025)

—

udarbejdelse af en liste over relevante oplysninger, der skal genanvendes og stilles til rådighed for et efterfølgende havneanløb. (fastlægges senere) (9).

4.   Strategi for inddragelse af interessenter

For at sikre, at medlemsstaternes eksperter og erhvervslivet høres rettidigt og på en gennemsigtig måde, nedsatte Kommissionen i 2023 en ekspertgruppe, koordinationsgruppen for det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt (ECG). Medlemmerne af ECG er de nationale koordinatorer for EMSWe som fastsat i artikel 18 i EMSWe-forordningen. De vigtigste industrisammenslutninger indbydes også som observatører af gruppen. Denne ekspertgruppe mødes regelmæssigt og giver Kommissionen mulighed for at overvåge udviklingen og drøfte de opnåede fremskridt. Den giver også medlemsstaterne et forum til udveksling af bedste praksis.

Eftersom EMSWe-forordningen omfatter flere toldformaliteter ved ind- og udpassage, hører Kommissionen også ofte relevante toldekspertgrupper såsom Koordinationsgruppen for Elektroniske Toldsystemer og/eller toldvirksomhedsgruppen (som forvaltes af GD TAXUD). Kommissionen hører disse toldekspertgrupper via fælles møder.

For at sikre fortsat sammenkobling og interoperabilitet mellem EMSWe og Unionens maritime informations- og udvekslingssystem (SafeSeaNet) informerer Kommissionen også Styringsgruppen på Højt Plan om Forvaltning af Det Digitale Maritime System og Digitale Maritime Tjenester (HLSG), som er kompetent i forbindelse med enhver ændring af SafeSeaNet-systemet.

5.   Tidsplan for udvikling og prøvning af fælles komponenter og tjenester

Meldegrænseflademodul (RIM)

Efter offentliggørelsen af version 1.0 i august 2022 blev en ajourført version 3.0 af RIM'et offentliggjort i december 2023. Denne ajourførte version 3.0 indeholdt yderligere funktioner og sikrer overensstemmelse med RIM-specifikationerne i gennemførelsesforordning (EU) 2023/2790. Al den dokumentation, der er nødvendig for at integrere den nye version i medlemsstaternes MNSW'er, er blevet stillet til rådighed for dem. Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen først foretage overensstemmelsesafprøvninger for at kontrollere, at meldegrænseflademodulet er blevet korrekt integreret i MNSW'erne. De bør derefter gennemføre test og sikre den nødvendige integration med andre berørte myndigheder. Derefter bør de sammen med deres interessenter fra industrien teste forbindelserne og processerne i forbindelse med hele deres MNSW.

For at supplere RIM'ets funktion udviklede EMSA — i tæt samarbejde med Kommissionen, skibsfartssektoren og medlemsstaterne — en MIG, som i december 2023 blev stillet til rådighed for medlemsstaterne. MIG'en beskriver de meddelelser (formaliteter og svar), der skal udveksles mellem afsendere og MNSW'er via RIM'et, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/2790. Siden da har EMSA yderligere finjusteret MIG'en og udviklet den tekniske repræsentation af MIG'ens formaliteter og svar (XML-skemadefinitionsfiler — XSD). Det forventes, at Kommissionen i samarbejde med EMSA også vil offentliggøre MIG'en med tekniske meddelelsesspecifikationer til brug i industrien ved udgangen af tredje kvartal af 2024 og ajourføre den regelmæssigt.

EMSWe-brugerregister og adgangsadministrationssystem (URAM)

Sammen med RIM'et oprettede Kommissionen i december 2023 et fælles brugerregister og adgangsstyringssystem (URAM) og stillede det til rådighed for at lette autentificeringen af afsendere (klarerere og datatjenesteudbydere), der tilslutter sig en medlemsstats meldegrænseflademekanisme. URAM'ets centrale tjenester er blevet stillet til rådighed i et miljø for overensstemmelsesafprøvning, således at medlemsstaterne kan udføre integrationstest af forbindelser og interaktioner mellem deres RIM og URAM-tjenesterne. Medlemsstaterne vil forvalte autentificeringen i deres GUI i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen) (10).

Fælles forespørgselstjeneste (CAS)

Specifikationerne for CAS-systemet, jf. EMSWe-forordningens artikel 13, stk. 2, forventes at blive vedtaget senest ved udgangen af 2024. Udviklingen af denne tjeneste forventes at begynde, når RIM'et er gennemført fuldt ud.

Databaser

EMSWe-skibsdatabasen, den fælles lokationsdatabase og den fælles database over farlige stoffer er som planlagt i øjeblikket ved at blive udviklet af EMSA. Systemgrænsefladevejledningen (SIG) — en vejledning til alle disse tre databaser — blev færdiggjort af EMSA og offentliggjort i maj 2024 (11). Udviklingen af databaserne forventes afsluttet ved udgangen af tredje kvartal 2024, når EMSA bliver klar til at gennemføre ibrugtagningstest i samarbejde med medlemsstaterne.

Hvad angår skibshygiejnedatabasen, er dens gennemførelse stadig på planlægningsstadiet, og arbejdet med at udarbejde dens specifikationer forventes at blive indledt i 2025. Når databasen er gjort tilgængelig, vil den blive anvendt af de kompetente sundhedsmyndigheder i medlemsstaterne til at udveksle data mellem dem via MNSW'ets backoffice.

Detaljeret tidsplan

Fælles komponenter og tjenester

Status

Referencescenario

2024

2025

2026

Q3

Q4

Q1

Q2

Q3

Q4

Q1

Q2

Q3

Q4

RIM

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RIM v2.0 med afsendervalidering

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RIM v3.0 med syntaksvalidering (12)

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RIM v3.1 med forbedret semantisk validering

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MIG v1.0 og meddelelsesskemaer

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Medlemsstaternes integration og testning

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

URAM

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den centrale autentifikationstjeneste

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det centrale register

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Integration med medlemsstaternes RIM (13)

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

CAS-nr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oprettelse af centrale knudepunkter

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Medlemsstaternes integration og testning

 

 

 

X

X

X

X

X

X

X

X

EMSWe-skibsdatabase (ESD)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencedatasæt og SIG

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvikling af den centrale database

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Integration med medlemsstaternes systemer

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

Ibrugtagningsprøvning

 

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Fælles lokationsdatabase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencedatasæt og SIG

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvikling af den centrale database

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Integration med medlemsstaternes systemer

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

Ibrugtagningsprøvning

 

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Fælles database over farligt materiale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencedatasæt og SIG

afsluttet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvikling af den centrale database

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 (*1)Integration med medlemsstaternes systemer

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

Ibrugtagningsprøvning

 

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

6.   Forordningens anvendelsesområde

Kommissionens arbejde er skredet frem i overensstemmelse med 2023-opdateringen af den flerårige gennemførelsesplan  (14), navnlig inden for tre områder: i) vedtagelse af specifikationerne for RIM og URAM ii) udgivelsen af version 3.0 af RIM og iii) tilgængeligheden af URAM-tjenester, der gør det muligt at påbegynde gennemførelsen på nationalt plan.

For Kommissionens vedkommende er afprøvning af fælles komponenter og centrale tjenester (indtil videre med undtagelse af den fælles skibshygiejnedatabase og CAS) sammen med medlemsstaternes systemer mulig fra anden halvdel af 2024 og vil blive udført i overensstemmelse med medlemsstaternes tilgængelighed og parathed.

For medlemsstaternes vedkommende har nogle medlemsstater gradvist indledt de gennemførelsesaktiviteter, der hører under deres ansvar, mens andre gør langsommere fremskridt end oprindelig planlagt, bl.a. under hensyntagen til de forsinkelser, der er beskrevet ovenfor. Det forventes ikke, at gennemførelsen vil blive synkroniseret på tværs af medlemsstaterne, men at den vil finde sted over en periode på op til 18 måneder fra anvendelsesdatoen i EMSWe-forordningen, der blev fastsat til den 15. august 2025. Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af forordningen ved hjælp af spørgeundersøgelser og tæt samarbejde med de nationale koordinatorer. Kommissionen vil også støtte medlemsstaterne på teknisk og virksomhedssmæssigt niveau for at sikre, at de fælles komponenter og centrale tjenester i alle MNSW'er integreres og testes korrekt og hurtigt.


(1)   EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64.

(2)   EUT C 299 af 27.7.2021, s. 3.

(3)   EUT C, C/2023/100, 6.10.2023.

(4)   EUT L 33 af 3.2.2023, s. 24.

(5)   EUT L 33 af 3.2.2023, s. 1.

(6)  De regneark, der er omhandlet i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/204, er ved at blive udarbejdet af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og forventes at blive stillet til rådighed senest i fjerde kvartal af 3 2024.

(7)   EUT L, 2023/2790, 18.12.2023.

(8)  Kommissionen ajourfører med teknisk bistand fra EMSA regelmæssigt EMSWe-datasættet i henhold til artikel 3, stk. 3.

(9)  EMSA vil gennemføre en forundersøgelse for at identificere dataelementer til mulig genanvendelse under hensyntagen til eventuelle begrænsninger og betingelser i henhold til underliggende lovgivning og regler om beskyttelse af personoplysninger og kommercielt følsomme data. Når disse data er blevet defineret, skal SafeSeaNet, dets dataudvekslingsmekanismer og -grænseflader (herunder de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og den nødvendige dokumentation) muligvis alle opgraderes for at muliggøre en bredere genanvendelse og deling af data mellem MNSW'er.

(10)   EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

(11)   http://emswe-db-sig.emsa.europa.eu/.

(*1)  Integrations- og overensstemmelsesafprøvningsaktiviteter vedrørende fælles komponenter og centrale tjenester afhænger af den enkelte medlemsstats tilgængelighed og nationale planlægning.

(12)  RIM'et er udviklet i fuld overensstemmelse med RIM-specifikationerne.

(13)  URAM's centrale tjenester vil være tilgængelige i forbindelse med afleveringsprøvning i forbindelse med integrationen med medlemsstaternes RIM. Efter afprøvning vil URAM-tjenesterne være tilgængelige i produktionsmiljøet.

(14)   EUT C, C/2023/100, 6.10.2023.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6300/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)