<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-09-202609C103202404980-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0498-24-202606558-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/09/2026 11:24:19" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="bnzaeEDMiiGoVPspRsAdXN9pi+QGD4u48d7sCl74Vox/arEjSnTugimRAOyB/nFeQXsRanha3M4G0h2aVx80Rdp2vr0moFRvJHhdAEXNW6Yn31k64so91ekY7cnHUREN3LhCvR1QeSjhniAyC95PnSlVLlqRA8mUNvouF80CeLI=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="kgn" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0498" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="kgn" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 30-07-26 14:38:18" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="e3ae45ed48ad48cbb539e392aec0a9a5" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0498" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 3.9.2026 – sag C-498/24 P</div>
      <div id="rId21" style="default">Çolakoğlu Metalurji og Çolakoğlu Dış Ticaret mod Kommissionen</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      3. september 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Appel – dumping – gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 – import af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet – endelig antidumpingtold – forordning (EU) 2016/1036 – rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi – justeringer – artikel 2, stk. 10, litra i) – provision – opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis – enkelt økonomisk enhed – kriterier – bevisregler – artikel 2, stk. 10, litra j) – valutaomregning – gældende kurs – kontrakt om valutaafdækning«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-498/24 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 17. juli 2024, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Çolakoğlu Metalurji AŞ, Istanbul (Tyrkiet), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      Çolakoğlu Dış Ticaret AŞ, Istanbul, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      ved advocaten J. Cornelis og F. Graafsma,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-9" title="page-1">
      appellanter,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      Europa-Kommissionen først ved G. Gattinara, G. Luengo og J. Zieliński, derefter ved Gattinara og Zieliński, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-12" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-14" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      sammensat af dommerne E. Regan, som fungerende afdelingsformand for Tiende Afdeling, D. Gratsias og B. Smulders (refererende dommer),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      generaladvokat: R. Norkus,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 20. november 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-21" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med appellen har Çolakoğlu Metalurji AŞ (herefter »CM«) og Çolakoğlu Dış Ticaret AŞ (herefter »ÇOTAŞ«) nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 8. maj 2024, Çolakoğlu Metalurji og Çolakoğlu Dış Ticaret mod Kommissionen (T-630/21, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2024:304), hvorved Retten frifandt Kommissionen i deres søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 af 5. juli 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT 2021, L 238, s. 32, herefter »den omtvistede forordning«), for så vidt som denne forordning angik produkter, der fremstilles af disse virksomheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Folkeretten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1), godkendte Rådet for Den Europæiske Union overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994, samt de aftaler, der er opført i bilag 1-3 til denne overenskomst, iblandt hvilke indgår aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (EFT 1994, L 336, s. 103, herefter »antidumpingaftalen«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Antidumpingaftalens artikel 2, der har overskriften »Konstatering af dumping«, bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-2">
      »[...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-2">
      2.3 I tilfælde, hvor der ikke foreligger en eksportpris, eller hvor der efter de pågældende myndigheders skøn ikke kan fæstes lid til eksportprisen på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellemeksportøren og importøren eller en tredje part, kan eksportprisen beregnes på grundlag af den pris, der opnås, førstegang importvarerne videresælges til en uafhængig køber eller ikke sælges i den tilstand, hvori de forelå ved indførelsen, på ethvert rimeligt grundlag, som myndighederne måtte fastsætte.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-2">
      2.4 De[r] foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled, normalt ab fabrik, og for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt. Der tages i hvert enkelt tilfælde behørigt hensyn til forskelle, der har betydning for prisernes sammenlignelighed, herunder forskelle i salgsvilkår, beskatning, handelsled, mængder og fysiske egenskaber samt alle andre forskelle, om hvilke det også påvises, at de har betydning for prisernes sammenlignelighed [...]. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, bør der også tages hensyn til omkostninger, herunder told og afgifter, der er påløbet mellem indførsel og videresalg, samt til fortjeneste. Er prisernes sammenlignelighed blevet berørt i disse tilfælde, fastsætter myndighederne den normale værdi i et handelsled, der svarer til det, der er gældende for den beregnede eksportpris, eller de foretager de fornødne justeringer i henhold til dette stykke. Myndighederne tilkendegiver over for de pågældende parter, hvilke oplysninger der er nødvendige for at sikre en rimelig sammenligning, og de undlader i den forbindelse at pålægge nævnte parter en urimelig bevisbyrde. 
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-30" title="page-2">
      2.4.1 Nødvendiggør sammenligningen i henhold til stk. 4 en valutaomregning, anvendes til en sådan omregning vekselkursen på salgsdatoen [...], dog således, at når salg af udenlandsk valuta på terminsmarkedet er direkte knyttet til det pågældende eksportsalg, anvendes vekselkursen, som er gældende for dette terminssalg. Der ses bort fra svingninger i vekselkurserne, og i en undersøgelse indrømmer myndighederne eksportørerne en frist på mindst 60 dage til at justere deres eksportpriser, så de afspejler vedvarende bevægelser i vekselkurserne i undersøgelsesperioden.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-2">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21, herefter »grundforordningen«), bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-34" title="page-3">
      »1. En antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i [Den Europæiske Union] forvolder skade.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-3">
      2 En vare anses for at være en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til Unionen er lavere end den sammenlignelige pris for samme vare i normal handel, som er konstateret i eksportlandet.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forordnings artikel 2 med overskriften »Konstatering af dumping« fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-3">
      »A. Normal værdi
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-3">
      B. Eksportpris
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-3">
      8. Eksportprisen er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Unionen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-3">
      9. Foreligger der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der ikke kan fæstes lid til eksportprisen på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart, kan eksportprisen beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber, eller hvis varerne ikke videresælges til en uafhængig køber eller ikke videresælges i den stand, hvori de er indført, på ethvert rimeligt grundlag.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-3">
      I disse tilfælde foretages der justeringer for alle omkostninger, herunder told og andre afgifter, der påløber mellem indførslen og videresalget, samt forventet fortjeneste med henblik på at fastsætte en realistisk eksportpris, frit Unionens grænse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-3">
      De omkostninger, for hvilke der skal foretages justeringer, indbefatter sådanne, som normalt bæres af en importør, men som er betalt af en anden part i eller uden for Unionen, der viser sig at være forretningsmæssigt forbundet med eller at have en kompensationsaftale med importøren eller eksportøren, herunder: normale transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger; told, eventuel antidumpingtold og andre afgifter, der skal betales i importlandet ved indførsel eller salg af varerne, samt en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-45" title="page-3">
      C. Sammenligning
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-4">
      10. Der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påstås og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Enhver dobbeltjustering skal undgås, navnlig i henseende til rabatter, afslag, mængder og handelsled. Er de fastsatte betingelser herfor opfyldt, kan der foretages justeringer for følgende faktorer:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-4">
      i) Provision
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-49" title="page-4">
      Der foretages en justering for forskelle i provision, der betales i forbindelse med de pågældende salg.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-50" title="page-4">
      Begrebet »provision« anses for at indbefatte den avance, en forhandler af varen eller den samme vare modtager, hvis en sådan forhandler har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-51" title="page-4">
      j) Valutaomregning
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-52" title="page-4">
      Nødvendiggør prissammenligningen en valutaomregning, anvendes til en sådan omregning vekselkursen på salgsdatoen, undtagen når salg af udenlandsk valuta på terminsmarkedet er direkte knyttet til det pågældende eksportsalg, i hvilket tilfælde vekselkursen, som er gældende for dette terminssalg, anvendes. Normalt bør salgsdatoen være fakturadatoen, men datoen på kontrakten, indkøbsordren eller ordrebekræftelsen kan anvendes, hvis de væsentlige salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter. Der ses bort fra svingninger i vekselkurserne, og eksportørerne indrømmes 60 dage til at justere deres priser, så de afspejler vedvarende bevægelser i vekselkurserne i undersøgelsesperioden.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund, som den er fremstillet i den appellerede doms præmis 2-10, kan sammenfattes som følger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">CM er et tyrkisk selskab, der driver virksomhed inden for produktion og eksport af varmvalsede flade produkter. ÇOTAŞ er et med dette forretningsmæssigt forbundet tyrkisk handels- og eksportselskab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 14. maj 2020 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til EU af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (herefter »den pågældende vare«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne undersøgelse omfattede perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 (herefter »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af tendenser af relevans for vurderingen af skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2016 til udgangen af undersøgelsesperioden. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. januar 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2021/9 af 6. januar 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT 2021, L 3, s. 4, herefter »den midlertidige forordning«), hvorved appellanterne blev pålagt en midlertidig antidumpingtold på 7,6% på deres eksport af den pågældende vare til EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 5. juli 2021 vedtog Kommissionen den omtvistede forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på 7,3% på importen til EU af den pågældende vare fremstillet af appellanterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen for Retten og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. september 2021 anlagde CN og ÇOTAŞ sag med påstand om annullation af den omtvistede forordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne fremsatte fire anbringender til støtte for søgsmålet. Det første anbringende vedrørte en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet justeringen oversteg den udbetalte provision, idet der ikke skulle foretages en justering, da der ikke var opkrævet en fortjenstmargen, og idet ÇOTAŞ var en intern salgsafdeling og ikke en agent, der arbejdede på provisionsbasis. Det andet anbringende vedrørte en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), som følge af kravet om betaling af told for at foretage en justering i medfør af denne bestemmelse. Det tredje anbringende vedrørte Kommissionens åbenbart urigtige skøn, for så vidt som den afslog at foretage en månedlig eller kvartalsvis beregning af dumpingmargenen, og den deraf følgende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10. Det fjerde anbringende vedrørte en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), eftersom Kommissionen afslog at justere for risikoafdækningsgevinster og ‑tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved den appellerede dom forkastede Retten disse fire anbringender og frifandt derfor Kommissionen i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har i deres appelskrifter nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Principalt:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede forordning annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger såvel i forbindelse med denne appel som i forbindelse med sagen for Retten i sag T-630/21.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen hjemvises sagen til Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om sagsomkostningerne i begge instanser udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om appellen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for appellen har appellanterne fremsat seks anbringender. Det første anbringende vedrører en urigtig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, for så vidt som Retten tiltrådte den justering, som Kommissionen havde foretaget som følge af en provision, som CM havde udbetalt til ÇOTAŞ for eksporttjenester. Til støtte for det andet anbringende, som består af tre led, har appellanterne gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og gengav beviserne i sagsakterne urigtigt, eftersom den fastslog, at appellanterne ikke udgjorde en enkelt økonomisk enhed. Med det tredje anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten for det første med urette overførte den formodning, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9, på provisionerne omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), og for det andet gengav beviserne i sagsakterne urigtigt og tilsidesatte appellanternes ret til at blive hørt. Det fjerde anbringende vedrører en urigtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), da der ikke blev taget hensyn til datoen for fastsættelse af valutakursen i en risikoafdækningskontrakt. Med det femte anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten anlagde en urigtig fortolkning af konklusionerne i en rapport fra WTO-panelet. Endelig vedrører det sjette anbringende Rettens urigtige gengivelse af beviserne, da den fastslog, at det ikke var godtgjort, at ændringerne i produktionsomkostningerne påvirkede prisernes sammenlignelighed, at udsvingene i produktionsomkostningerne kun vedrørte en enkelt produkttype, og at den ulige fordeling af salget kun angik tre produkttyper.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har i det væsentlige gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 46, 90 og 109 anlagde en urigtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, for så vidt som den anerkendte, at der kunne foretages en justering af eksportprisen, eftersom ÇOTAŞ havde opkrævet en provision for de opgaver, der blev udført med henblik på eksporten af den pågældende vare, som var fremstillet af CM, uden at der er poster svarende til disse opgaver i beregningen af den normale værdi, eller der blev udbetalt provisioner for hjemmemarkedssalget. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanterne blev den provision, som CM betalte til ÇOTAŞ, betalt for indirekte generalomkostninger og administrationsomkostninger, dvs. i det væsentlige for rejse-, løn-, kontor- og afskrivningsomkostninger. Disse omkostninger blev, selv om de blev afholdt af CM, ikke fratrukket i eksportprisen, idet de heller ikke blev fratrukket i den normale værdi. Den provision, som blev udbetalt til ÇOTAŞ, er således ikke en faktor, der påvirker prisernes sammenlignelighed, og Kommissionen har ikke godtgjort, at det forholdt sig således. Den blotte omstændighed, at det gøres gældende, at der foreligger en faktor opregnet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, som i det foreliggende tilfælde betalingen af en provision, er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at denne faktor påvirker prisernes sammenlignelighed. Det tilkommer den part, der anmoder om en justering i medfør af en af disse faktorer, at godtgøre, at denne faktor kan påvirke prisernes sammenlignelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at det første anbringende skal forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at afgøre, om en vare har været genstand for dumping, pålægger grundforordningens artikel 2, stk. 10, at der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, skal der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer tages behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påberåbes og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Grundforordningens artikel 2, stk. 10, opregner ligeledes til illustration forskellige faktorer, hvorefter der kan foretages justeringer, når de anførte betingelser er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse faktorer omfatter i bestemmelsens litra i) forskelle i provision, der betales i forbindelse med de pågældende salg. Denne provision indbefatter således den avance, som en forhandler af varen eller den samme vare modtager, hvis en sådan forhandler har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at der betales en provision til en agent ved eksport af varer, der er omfattet af en antidumpingundersøgelse, kan således begrunde en justering af den eksportpris, der tages i betragtning ved sammenligningen mellem denne pris og den normale værdi, når denne hensyntagen er nødvendig for at gøre sammenligningen rimelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår endvidere af fast retspraksis, at bevisbyrden for, at de specifikke justeringer nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a)-k), skal foretages, påhviler dem, der ønsker at påberåbe sig disse. Når en producent kræver, at der skal foretages en justering, principielt en nedsættelse af den normale værdi eller på logisk vis en forhøjelse af eksportprisen, skal denne operatør således anføre og påvise, at betingelserne for gennemførelse af en sådan justering er opfyldt. Når EU-institutionerne således mener, at eksportprisen skal justeres i nedadgående retning med den begrundelse, at et salgsselskab knyttet til producenten udøver funktioner, der kan sidestilles med dem, som udøves af en agent, der arbejder på provisionsbasis, påhviler det omvendt disse institutioner i det mindste at fremlægge konvergerende indicier, der viser, at denne betingelse er opfyldt (dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 83 og 84 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sag fastslog Retten i det væsentlige i den appellerede doms præmis 41, 42 og 45, at der, henset til Kommissionens betragtninger til den omtvistede forordning, forelå en aftale mellem CM og ÇOTAŞ (herefter »aftalen mellem appellanterne«), i henhold til hvilken ÇOTAŞ skulle kontrollere remburser, tilrettelægge og sikre opfølgning på dokumenter vedrørende toldbehandling og lastning, udarbejde de nødvendige eksportdokumenter efter lastningen og gemmeføre procedurerne i forbindelse med eksporten, herunder opkrævningen af omkostningerne til varerne. Retten fastslog ligeledes, at aftalen mellem appellanterne foreskrev betaling af en provision på 1 amerikansk dollar (USD) (ca. 0,85 EUR) pr. ton varer, der som ÇOTAŞ solgte til eksport. Som svar på en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse forklarede appellanterne endvidere for Retten, at ÇOTAŞ beholdt den fortjeneste, som dette selskab udledte af opkrævningen af denne provision for sine eksportformidlingstjenester.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset hertil fastslog Retten i den appellerede doms præmis 46, 90 og 105, for det første at de opgaver, som ÇOTAŞ udøvede, reelt svarede til dem, der normalt udøves af en agent, som leverer tjenester med henblik på eksport af varen fremstillet af producenten, og at disse opgaver ikke fandtes tilsvarende i beregningen af den normale værdi, og, for det andet, at eftersom hjemmemarkedssalget af den pågældende vare ikke gav anledning til betaling af nævnte provision, kunne Kommissionen med føje foretage en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til det af appellanterne anførte tog Retten således ikke alene hensyn til selve eksistensen af en provision ved vurderingen af, om Kommissionen havde påvist behovet for justering af eksportpriserne for at sikre en rimelig sammenligning mellem disse priser og den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Som det fremgår af nærværende doms præmis 26 og 27, vurderede Retten arten af denne provision i den sammenhæng, hvori den indgik.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de faktiske konstateringer, som er omtalt i nærværende doms præmis 26 og 27, og som henhører under den vurdering af de faktiske omstændigheder, som Retten har enekompetence til at foretage, medmindre denne eventuelt har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt, begik Retten endvidere ikke en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med føje kunne foretage en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for at tage hensyn til den provision, der blev betalt til ÇOTAŞ. Hvad angår appellanternes argument, som er omtalt i nærværende doms præmis 19, hvorefter provisionen betalt til ÇOTAŞ skulle dække visse omkostninger, der ikke blev fratrukket i den normale værdi, er det tilstrækkeligt at bemærke, at Retten som led i den vurdering af de faktiske omstændigheder, som den har enekompetence til at foretage, tværtimod fastslog, at de opgaver, som ÇOTAŞ udøvede – og dermed de omkostninger, som dette selskab afholdt i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver – ikke fandtes tilsvarende i beregningen af den normale værdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende skal derfor forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og gengav beviserne urigtigt ved at fastslå, at ÇOTAŞ var CM’s agent, hvilket begrundede en justering af eksportprisen i henhold til denne bestemmelse. Det er appellanternes opfattelse, at de udgjorde en enkelt økonomisk enhed, hvori ÇOTAŞ udøvede opgaver som en intern afdeling med ansvar for salg til eksport inden for Çolakoğlu Metalurji-koncernen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet anbringendes første led har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 40-49 lagde et urigtigt og nyt kriterium til grund for at vurdere, om ÇOTAŞ var CM’s agent. Retten tog nærmere bestemt alene hensyn til aftalen mellem appellanterne, hvorved der var bestemt udbetaling af en provision, selv om det fremgår af dom af 26. oktober 2016, PT Musim Mas mod Rådet (C-468/15 P, EU:C:2016:803), af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og af 14. juli 2021, Interpipe Niko Tube og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant mod Kommissionen (T-716/19, EU:T:2021:457), at Retten skulle have taget hensyn til selve indholdet af klausulerne i denne aftale i stedet for blot at fastslå eksistensen heraf. Henset til den omstændighed, at ÇOTAŞ beholdt fortjenesten fra den provision, der blev opkrævet i medfør af nævnte aftale, indførte Retten desuden et nyt kriterium, som ikke er blevet taget i betragtning i tidligere retspraksis, og som ikke er relevant, eftersom bevarelsen af denne fortjeneste ikke vidner om disse selskabers forskellige interesser eller en afhængighed mellem dem. Hensyntagen hertil vil i øvrigt være i strid med de af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) fastlagte principper for afregningspriser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette anbringendes andet led har appellanterne gjort gældende, at Retten begik to fejl i den appellerede doms præmis 51-62. For det første foretog Retten en urigtig fortolkning af dom af 25. juni 2015, Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og gengav beviserne urigtigt, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 59 fastslog, at appellanterne ikke havde forsøgt at godtgøre, at CM’s rolle var begrænset til en intervention »på papir«, hvilket alene bestod i udstedelsen af fakturaen. Ifølge appellanterne koncentrerede Retten sig med urette om spørgsmålet om, hvorvidt CM’s rolle var begrænset til en intervention »på papir«, frem for at undersøge de underliggende grunde til CM’s deltagelse i det pågældende eksportsalg. For det andet anvendte Retten et urigtigt kriterium ved alene at tage hensyn til eksistensen af producentens direkte eksportsalg i stedet for at tage hensyn til omfanget heraf.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med nævnte anbringendes tredje led har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 66 og 67 med urette fastslog, at den omstændighed, at CM havde gennemført hele hjemmemarkedssalget uden en forhandlers mellemkomst, godtgjorde, at denne producent havde en intern salgsafdeling, og at ÇOTAŞ dermed ikke kunne anses for en sådan afdeling. Ifølge appellanterne fremgår det ikke af dom af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og af 21. februar 2024, Sinopec Chongqing SVW Chemical m.fl. mod Kommissionen (T-762/20, EU:T:2024:113), at direkte hjemmemarkedssalg af varen anses for en relevant faktor med henblik på vurderingen af, om en producent og en forhandler, der er forretningsmæssigt forbundet med denne, udgør en enkelt økonomisk enhed i forbindelse med eksporten af denne vare. I forslaget til afgørelse i de forenede sager Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP (C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2011:245, punkt 66), anførte generaladvokat Mengozzi muligheden for, at en producent i et tredjeland på sit nationale marked opererer via et selskab, som denne ikke kontrollerer økonomisk, mens denne producent eksporterer sine varer til EU via et selskab, som sammen med producenten udgør en enkelt økonomisk enhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har bestridt, at hvert af det andet anbringendes led er velbegrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af nærværende doms præmis 21, pålægger grundforordningens artikel 2, stk. 10, at der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, idet denne bestemmelses litra i) foreskriver, at en sådan sammenligning kræver justeringer af disse priser og denne værdi som følge af forskelle i den provision, der betales i forbindelse med de pågældende salg. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En justering i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), kan imidlertid ikke foretages, når en producent med hjemsted i et tredjeland og dennes forbundne distributør med ansvar for eksport til EU danner en enkelt økonomisk enhed (dom 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den rimelige sammenligning, der er pålagt ved nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, skal nemlig tage hensyn til den økonomiske virkelighed for de involverede enheder. Det er således blevet fastslået, at der ikke findes noget i denne bestemmelse, der er til hinder for anvendelsen af begrebet »enkelt økonomisk enhed« på den endelige fastsættelse af eksportprisen med henblik på en rimelig sammenligning i henhold til nævnte bestemmelse. Hvis en producent således distribuerer sine varer til eksport til EU via et juridisk selvstændigt selskab, men som den kontrollerer økonomisk, findes der ingen tvingende juridisk eller økonomisk grund til hinder for, at eksistensen af en »enkelt økonomisk enhed« mellem disse to erhvervsdrivende anerkendes (dom af 16.2.2012, Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP, C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2012:78, præmis 54).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med andre ord er den omstændighed, at der inden for en gruppe af virksomheder, som består af juridisk selvstændige selskaber, sker en arbejdsfordeling med hensyn til henholdsvis fremstilling og salg, ikke til hinder for, at der er tale om en enkelt økonomisk enhed, som på denne måde udøver en samlet erhvervsmæssig virksomhed, der i andre tilfælde udøves af en enhed, som samtidig er en samlet juridisk person. Under disse omstændigheder sikres det gennem anerkendelsen af, at der foreligger en enkelt økonomisk enhed, at de omkostninger, der uundgåeligt indgår i salgsprisen for en vare, når denne sælges gennem en intern salgsafdeling hos producenten, ikke lades ude af betragtning i tilfælde, hvor den pågældende salgsvirksomhed udøves af et selskab, som er et juridisk selvstændigt selskab, men som producenten har økonomisk kontrol over. Det følger heraf, at en distributør, der danner en enkelt økonomisk enhed med en producent, der har hjemsted i et tredjeland, ikke kan anses for at have samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i) (dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 40-42 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at vurdere, om der foreligger en enkelt økonomisk enhed mellem en producent og dennes distributør, som udelukker en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), skal der tages hensyn til samtlige relevante faktorer, der gør det muligt at fastlægge den økonomiske virkelighed i forholdet mellem denne producent og denne distributør, og navnlig at efterprøve, om nævnte producent kontrollerer nævnte forhandler økonomisk, samtidig med at producenten overlader distributøren samme funktion, som normalt henhører under en intern salgsafdeling (jf. i denne retning dom af 5.10.1988, Canon m.fl. mod Rådet, 277/85 og 300/85, EU:C:1988:467, præmis 29, af 10.3.1992, Canon mod Rådet, C-171/87, EU:C:1992:106, præmis 9 og 10, og af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 43).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen af, om der foreligger en enkelt økonomisk enhed, afhænger således af en samlet vurdering af de faktorer, der gør det muligt at fastlægge den økonomiske virkelighed ved de funktioner, som en distributør udøver i forhold til en producent. Fastlæggelsen heraf skal ske i hvert enkelt tilfælde, uden at betydningen af de faktorer, der skal tages hensyn til ved denne samlede vurdering, kan fastsættes på forhånd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i lyset af disse betragtninger, at appellanternes klagepunkter inden for det andet anbringendes forskellige led skal undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 37-73 fastslog, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn i 79.-86. betragtning til den omtvistede forordning ved først at foretage en samlet vurdering af alle de relevante faktorer, som aftalen mellem appellanterne bestod af, vedrørende fastsættelse af betalingen af provision, CM’s direkte salg til eksport, CM’s direkte hjemmemarkedssalg, CM’s ejerandel på 99,98% af aktierne i ÇOTAŞ, ÇOTAŞ’ manglende køb fra ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører samt det forhold, at CM og ÇOTAŞ havde kontorer i samme bygning, og derefter udledte af disse forhold, at CM og ÇOTAŞ ikke kunne anses for at udgøre en enkelt økonomisk enhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet anbringendes første led har appellanterne gjort gældende, at Retten ikke kunne støtte sig på den blotte eksistens af en aftale mellem appellanterne, som foreskrev CM’s betaling af provision til ÇOTAȘ.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 41-49 bekræftede, at de indicier, som Kommissionen havde taget i betragtning med henblik på at afgøre, om ÇOTAŞ kunne anses for at udøve aktiviteter som en agent, der arbejder på provisionsbasis, var relevante. Som led i disse indicier omtalte Retten for det første aftalen mellem appellanterne, som fastsatte betalingen af en provision på 1 USD for hvert ton af varen, som ÇOTAŞ solgte til eksport, for det andet den omstændighed, at ÇOTAŞ beholdt fortjenesten fra denne provision, og, for det tredje, de funktioner, som ÇOTAŞ udførte i medfør af aftalen mellem appellanterne, nemlig kontrol af remburser, tilrettelæggelse og sikring af opfølgningen på dokumenter vedrørende toldbehandling og lastning, udarbejdelse af de nødvendige eksportdokumenter efter lastningen og gemmeførelse af procedurerne i forbindelse med eksporten, herunder opkrævningen af omkostningerne til varerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som appellanterne har foreholdt Retten, at den alene tog hensyn til eksistensen af aftalen mellem appellanterne, som foreskrev betaling af en provision, og ikke tog hensyn til klausulerne i denne aftale, som den derimod gjorde i dom af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og af 14. juli 2021, Interpipe Niko Tube et Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant mod Kommissionen (T-716/19, EU:T:2021:457), skal det fastslås, at dette klagepunkt udspringer af en urigtig læsning af den appellerede dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 45 fastslog Retten nemlig, at det fulgte af aftalen mellem appellanterne, at ÇOTAŞ skulle kontrollere remburser, tilrettelægge og sikre opfølgning på dokumenter vedrørende toldbehandling og lastning, udarbejde de nødvendige eksportdokumenter efter lastning og gemmeføre procedurerne i forbindelse med eksporten, herunder opkrævningen af omkostningerne til varerne. I samme præmis anførte Retten endvidere, at det i denne aftale ligeledes bestemtes, at CM bevarede sine hovedopgaver i forbindelse med salg, såsom anskaffelse af kunder og fastlæggelse af de fornødne kontrakt- og salgsvilkår med disse kunder, herunder varetype, pris eller transporttid.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at Retten i den appellerede doms præmis 49 besluttede, at der blandt indicierne for at finde, at ÇOTAŞ udøvede aktiviteter som en agent, der arbejder på provisionsbasis, skulle tages hensyn til selve eksistensen af aftalen mellem appellanterne, gør det på ingen måde muligt heraf at udlede, at Retten herved tog hensyn til en irrelevant faktor, hvorved den med urette så bort fra Domstolens praksis efter dom af 26. oktober 2016, PT Musim Mas mod Rådet (C-468/15 P, EU:C:2016:803). Vurderingen af rækkevidden af klausulerne i en aftale forudsætter nemlig, at denne aftale foreligger, således at hensyntagen til såvel denne eksistens som til indholdet af disse klausuler er relevante faktorer for at efterprøve og eventuelt fastslå, at der foreligger en enkelt økonomisk enhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Klagepunktet anført i nærværende doms præmis 46 skal derfor forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som appellanterne har foreholdt Retten, at den fastslog, at den omstændighed, at ÇOTAŞ beholdt fortjenesten udledt af den provision, som dette selskab modtog i medfør af aftalen mellem appellanterne, var et indicium for, at selskabet udøvede aktiviteter som en agent, der arbejder på provisionsbasis, eftersom Retten herved indførte et kriterium, som savner grundlag i hidtidig retspraksis, og som er i strid med de internationale regler vedrørende afregningspriser, skal dette klagepunkt forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at hverken Domstolen eller Retten hidtil har anerkendt, at den omstændighed, at fortjenesten fra modtagelsen af en provision bevares, udgør en relevant faktor, betyder nemlig ikke, at der ikke er tale om et indicium, som Retten gyldigt kunne tage hensyn til for at fastslå en forhandlers økonomiske uafhængighed af en producent. I det foreliggende tilfælde begik Retten ikke en retlig fejl ved som indicium for ÇOTAŞ’ økonomiske uafhængighed i forhold til CM og dermed for vurderingen af, om disse virksomheder udgjorde en enkelt økonomisk enhed, at tage hensyn til den omstændighed, at ÇOTAŞ bevarer fortjenesten fra den provision, som dette selskab opkræver fra CM for sine eksportformidlingstjenester.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til det af appellanterne anførte kan relevansen af dette indicium ikke drages i tvivl med den begrundelse, at CM som aktionær, der ejer 99,98% af aktieandelen i ÇOTAŞ, opnår fortjeneste fra sidstnævnte enten ved udbetaling af udbytte eller ved opløsningen af ÇOTAŞ. Ud over at det ikke er godtgjort, at ÇOTAŞ udbetaler udbytte, og at fortjenesten af opløsningen af dette selskab ville tilfalde CM, er udbetaling af udbytte eller overførsel af midler i forbindelse med en opløsning forhold, der ikke er relevante med henblik på at afgøre, om en producent har fået et forretningsmæssigt forbundet selskab til at handle som intern salgsafdeling i denne producents organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Betragtningerne i nærværende doms præmis 51 kan heller ikke drages i tvivl ved appellanternes argument om OECD’s principper og anbefalinger vedrørende afregningspriser. Disse anbefalinger og principper vedrører nemlig opkrævningen af skatter af fortjeneste skabt af forbundne enheder. Vurderingen af, om det er nødvendigt at foretage en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), afhænger ikke af OECD’s skatteregler vedrørende afregningspriser, der finder anvendelse på den fortjeneste, som forhandleren og dennes producent skaber, men derimod af den økonomiske virkelighed for de af disse udøvede hverv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har appellanterne gjort gældende, at Rettens vurdering i den appellerede doms præmis 46 viser en urigtig gengivelse af et bevis i form af en revisionsrapport på 47 sider udarbejdet af selskabet Deloitte vedrørende ÇOTAŞ’ aktiviteter i 2019 (herefter »revisionsrapporten«), som de havde fremlagt i første instans, og som de har vedlagt som bilag til appelskriftet. I lyset af denne rapport kunne Retten nemlig ikke fastslå, at de opgaver, som ÇOTAŞ udøvede, faktisk svarede til opgaver, der normalt udøves af en agent, der leverer en tjeneste med henblik på eksporten af en vare fremstillet af producenten, og at disse opgaver ikke fandtes tilsvarende i beregningen af den normale værdi. Ifølge appellanterne fremgår det af revisionsrapporten, at de beløb, som blev betalt til ÇOTAȘ, skete for generalomkostninger og administrationsomkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at følger af artikel 256 TEUF og af artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at det alene er Retten, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder samt de tilsvarende beviselementer. Bedømmelsen af disse faktiske omstændigheder og beviser er således ikke et retsspørgsmål, der som sådant kan efterprøves af Domstolen, medmindre disse omstændigheder og beviser er blevet urigtigt gengivet (dom af 28.11.2024, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen, C-269/23 P og C-272/23 P, EU:C:2024:984, præmis 131 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en appellant gør gældende, at Retten har gengivet beviserne urigtigt, skal den pågældende i henhold til artikel 256 TEUF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement endvidere præcist angive, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet, og påvise de fejl i den undersøgelse, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til denne urigtige gengivelse. Det følger i øvrigt af fast retspraksis, at en urigtig gengivelse skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne (dom af 20.6.2024, Euranimi mod Kommissionen, C-252/23 P, EU:C:2024:538, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om appellanterne har vedlagt revisionsrapporten som bilag til deres appelskrift, har de ikke præciseret, hvilke passager af denne rapport Retten gengav urigtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under påberåbelse af en angivelig urigtig gengivelse af denne rapport har appellanterne i virkeligheden tilsigtet at opnå Domstolens fornyede bedømmelse af dette bevis, hvilket Domstolen imidlertid ikke har beføjelse til at foretage under en appel, som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 55. Selv om det fremgår af revisionsrapportens s. 37, at ÇOTAŞ afholdt rejse-, personale-, kontor- og afskrivningsomkostninger, gør eksistensen af sådanne omkostninger det nemlig ikke muligt at rejse tvivl om Rettens bedømmelse, hvorefter det fremgik af aftalen mellem appellanterne, at ÇOTAŞ opkrævede provisioner og udøvede funktioner, som bestod i at kontrollere remburser, tilrettelægge og sikre opfølgning på dokumenter vedrørende toldbehandling og lastning, udarbejde de nødvendige eksportdokumenter efter lastningen og gemmeføre procedurerne i forbindelse med eksporten, uden at der foretages en fornyet bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanternes klagepunkt om en urigtig gengivelse af revisionsrapporten skal følgelig afvises. Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet anbringendes første led forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet anbringendes andet led har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, dels for så vidt som den alene tog hensyn til selve den omstændighed, at CM foretog direkte eksportsalg, og ikke til omfanget heraf, dels for så vidt som den fastslog, at appellanterne ikke havde søgt at godtgøre, at CM’s rolle i det direkte salg var begrænset til en intervention »på papir«. Herved tilsidesatte Retten den retspraksis, der følger af dom af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og gengav beviserne urigtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog i den appellerede doms præmis 51 i denne henseende med føje, at eksistensen af producentens direkte salg er en relevant faktor for af afgøre, om en forhandler forbundet med denne skal sidestilles med en agent, der arbejder på provisionsbasis. Eksistensen af et sådant salg vedrørende den pågældende vare eller andre varer er nemlig et indicium for, at den forhandler, der er forbundet med denne producent, ikke udøver funktionerne for en intern salgsafdeling under nævnte producent. Jo større en del disse direkte salg udgør, des sværere er det endvidere at hævde, at denne forhandler udøver sådanne funktioner (jf. i denne retning dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fastslog Retten i den appellerede doms præmis 62, at CM’s eksportsalg udgjorde et blandt flere indicier for, at dette selskab selv havde en fuldt funktionsdygtig intern salgsafdeling, og at ÇOTAŞ derfor skulle anses for ikke at udøve denne funktion, men funktionen som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Til støtte for denne konstatering tog Retten hensyn til den omstændighed, at selv om CM ikke foretog direkte salg af den pågældende vare til EU, havde Kommissionen godtgjort, at CM hvad angår værdien havde stået for henholdsvis 5,49% af det direkte salg af den pågældende vare til resten af verden, 11% af det direkte salg af andre varer til resten af verden og 5,48% af det direkte salg af andre varer i EU. Appellanternes argument om, at Retten alene tog hensyn til eksistensen af dette salg og ikke omfanget heraf, er dermed baseret på en urigtig læsning af den appellerede dom og er således ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden gør appellanternes argument om, at Retten i de sager, der gav anledning til dom af 10. marts 2009, Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP mod Rådet (T-249/06, EU:T:2009:62), af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), og af 21. februar 2024, Sinopec Chongqing SVW Chemical m.fl. mod Kommissionen (T-762/20, EU:T:2024:113), på grundlag af producentens største procentdele af det direkte salg på ingen måde udelukkede, at en forhandler kan udøve en intern salgsafdelings funktioner, det ikke muligt at godtgøre, at Retten i den foreliggende sag begik en retlig fejl ved af eksistensen af det direkte eksportsalg, som CM gennemførte, bl.a. at udlede, at ÇOTAŞ ikke kunne anses for at have denne funktion. Ud over at Domstolen ikke er bundet af Rettens retlige kvalifikationer af de faktiske omstændigheder i disse sager, skal det nemlig bemærkes, som det fremgår af nærværende doms præmis 41, at efterprøvelsen af, om der foreligger en enkelt økonomisk enhed, indebærer en samlet vurdering af de relevante faktorer. Disse faktorer omfatter producentens direkte salg. Den omstændighed, at CM i det foreliggende tilfælde foretog direkte eksportsalg, er – uanset om dette skete i en beskeden procentdel af dette selskabs samlede omsætning – således et blandt flere indicier, som Retten gyldigt kunne tage i betragtning for at fastslå, at selskabet selv havde en fuldt funktionsdygtig intern salgsafdeling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som appellanterne har gjort gældende, at Retten gengav de beviser, som var blevet forelagt den, urigtigt, eftersom den i den appellerede doms præmis 59 fastslog, at de ikke havde søgt at godtgøre, at producentens rolle var begrænset til en intervention »på papir«, som alene bestod i udstedelsen af en faktura, skal det fastslås, at appellanterne ikke har præciseret, hvilket bevis er blevet gengivet forkert, hvorfor dette klagepunkt skal afvises i overensstemmelse med den retspraksis, der er omtalt i nærværende doms præmis 56.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har ligeledes foreholdt Retten, at den alene efterprøvede, om CM’s rolle var begrænset til en intervention »på papir« ved det direkte eksportsalg. Herved tilsidesatte Retten den retspraksis, der følger af dom af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437), hvori Retten fastslog, at forskellige grunde kan begrunde en intervention »på papir«, hvorfor Retten i den foreliggende sag på samme måde skulle have taget hensyn til de forskellige underliggende grunde, der kunne forklare CM’s deltagelse i eksportsalget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 56-61 forkastede appellanternes argument om, at størstedelen af CM’s direkte eksportsalg ikke udgør egentligt eksportsalg, eftersom dette salg som følge af de retlige krav i Tyrkiet navnlig enten gennemføres til kunder i en frizone i Tyrkiet eller til kunder i Tyrkiet, som derefter eksporterer de pågældende varer til andre tredjelande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 58 bemærkede Retten med hensyn til sin egen retspraksis, der følger af dom af 25. juni 2015, PT Musim Mas mod Rådet (T-26/12, EU:T:2015:437, præmis 68), at det allerede er blevet anerkendt, at et forretningsmæssigt forbundet selskab kan udøve en intern salgsafdelings funktioner uden imidlertid selv at udstede fakturaer vedrørende dette salg, idet sidstnævnte udstedes af producenten selv, hvis intervention således er begrænset til en intervention »på papir«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 59 fastslog Retten imidlertid, at appellanterne i den foreliggende sag ikke havde søgt at godtgøre, at CM’s rolle var begrænset til en sådan intervention »på papir«. I nævnte doms præmis 60 tilføjede Retten, at aftalen mellem appellanterne tværtimod foreskrev, at CM havde ansvaret for at finde kunder og indgå kontrakter med disse, hvorfor CM ifølge selve denne aftales ordlyd havde udøvet størstedelen af eller endda alle de funktioner, som en intern salgsafdeling normalt påtager sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse konstateringer begik Retten ikke en retlig fejl ved at forkaste appellanternes argument, der er omtalt i nærværende doms præmis 66. Retten vurderede således den økonomiske virkelighed ved det direkte eksportsalg, som CM havde gennemført, og fastslog i det væsentlige, at Kommissionen med føje kunne tage hensyn til dette salg som et blandt flere indicier for, at dette selskab selv havde en fuldt funktionsdygtig intern salgsafdeling med henblik herpå, hvorfor ÇOTAŞ i modsætning til det af appellanterne anførte ikke udøvede denne rolle.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenfor anførte skal det andet anbringendes andet led dermed forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det andet anbringendes tredje led har appellanterne foreholdt Retten, at den fastslog, at producentens direkte salg på sit nationale marked er et relevant kriterium for at afgøre, om en producent og en forhandler udgør en enkelt økonomisk enhed med ansvar for eksportsalg. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 67 fastslog Retten, at den omstændighed, at CM gennemførte hele sit hjemmemarkedssalg uden indgriben fra nogen forhandler, godtgjorde, som Kommissionen havde anført, at CM havde en intern salgsafdeling, og at ÇOTAŞ derfor ikke kunne anses for at være en sådan afdeling. Retten udledte heraf, at der var tale om et relevant indicium, som Kommissionen kunne eller endda skulle tage hensyn til med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at den omstændighed, at en producent har en intern salgsafdeling til hjemmemarkedssalg, er et indicium for, at denne producent med henblik herpå ikke skal anvende tjenester fra en forhandler, som er forretningsmæssigt forbundet med denne, og med hvilken producenten skal anses for at udgøre en enkelt økonomisk enhed. Selv om eksistensen af en sådan intern salgsafdeling i en producerende virksomhed kan lette producentens iværksættelse af eksportsalg gennem denne afdeling, kan det dog i øvrigt ikke af denne omstændighed alene udledes, at en sådan producent rent faktisk foretager eksportsalg gennem sin interne salgsafdeling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at en producent har en sådan intern salgsafdeling til hjemmemarkedssalg og selv foretager direkte eksportsalg, kan imidlertid samlet set udgøre et indicium for, at denne producent og en forretningsmæssigt forbundet forhandler ikke udgør en enkelt økonomisk enhed med hensyn til det direkte eksportsalg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af ovenstående betragtninger kunne Retten dermed med føje fastslå, at den omstændighed, at CM har en intern salgsafdeling til hjemmemarkedssalg, udgjorde et relevant indicium for at vurdere, om denne producent og ÇOTAŞ udgjorde en enkelt økonomisk enhed hvad angår eksportsalg. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringendes tredje led skal dermed forkastes, hvorfor det andet anbringende i sin helhed skal forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 94-97 med urette fastslog, at Kommissionen med føje havde foretaget en analog anvendelse af den formodning, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9, hvorefter eksistensen af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart gør eksportprisen utroværdig, således at institutionerne kan beregne en eksportpris, på provisionerne omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i). Ifølge appellanterne kan Kommissionen, når den vil foretage en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), således ikke formode, at den provision, som en eksporterende producent har udbetalt til en forretningsmæssigt forbundet forhandler, ikke er blevet fastsat ud fra konkurrencesituationen, henset til forbindelsen mellem disse to enheder, men skal godtgøre dette forhold for at måtte beregne denne provision under hensyntagen til en rimelig fortjenstmargen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har i denne henseende gjort gældende, at grundforordningens artikel 2, stk. 9, alene omhandler den situation, hvor de to parter er forretningsmæssigt forbundne, mens denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), vedrører provisioner, der kan udbetales til såvel forbundne som ikke-forbundne agenter, og dermed ikke indeholder en formodning for, at transaktionerne mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber ikke er troværdige. I modsætning til de justeringer, der skal beregne eksportprisen svarende til de normale markedsvilkår, tilsigter justeringerne i nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, desuden at korrigere den eksportpris eller den normale værdi, som allerede er blevet beregnet under anvendelse af de regler, der er fastlagt i forordningens artikel 2, stk. 1-9. Endelig har Domstolen allerede fastslået, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke indeholder nogen form for henvisning til en sådan formodning, eftersom denne bestemmelse, der vedrører sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, ikke angår forholdet mellem eksportøren og distributøren, men de funktioner, som sidstnævnte udøver (dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:80325.6.2015, præmis 87 og 88). Appellanterne har følgelig gjort gældende, at hvis Kommissionen vurderer, at størrelsen af en provision mellem en producent og et forretningsmæssigt forbundet selskab ikke afspejler et passende vederlag, kan den ikke formode dette, men skal påvise det.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var dermed med urette, at Retten i den appellerede doms præmis 98-102 fastslog, at appellanterne var tilstrækkeligt oplyst om arten og størrelsen af den yderligere justering, og at den i nævnte doms præmis 103-106 fastslog, at Kommissionen havde givet en behørig begrundelse for, at den fandt, at den provision, der var aftalt i aftalen mellem appellanterne, ikke udgjorde et passende vederlag. Det er navnlig appellanternes opfattelse, at deres ret til at blive hørt er blevet tilsidesat, for så vidt som de ikke har fået mulighed for at afkræfte formodningen om, at provisionen ikke afspejlede et passende vederlag, selv om Kommissionen alene støttede sig på denne formodning og ikke godtgjorde, hvorledes de koncerninterne forhold nødvendigvis havde haft indvirkning på beregningen af dette beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har desuden gjort gældende, at selv om formodningen i grundforordningens artikel 2, stk. 9, kunne overføres på denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), fremgår det af punkt 7 148 i WTO-panelets rapport af 14. november 2017 i sagen De Forenede Stater – Antidumpingforanstaltninger vedrørende rørformede produkter til oliefelter hidrørende fra Korea (US — OCTG (Korea)) (WT/DS 488/R), at myndigheden med ansvar for undersøgelsen ikke kan beregne eksportprisen, når den konstaterer en forretningsmæssig forbindelse, men at den skal tage hensyn til de beviser, som den råder over, og som giver anledning til at tro, at der kan tages udgangspunkt i eksportprisen, selv om der foreligger en forretningsmæssig forbindelse. I det foreliggende tilfælde rådede Kommissionen over beviser for, at provisionens faktiske størrelse udgjorde et passende vederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at appellanternes argumenter er ugrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal det, for så vidt som appellanterne har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med føje havde anvendt den formodning, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt på provisionerne omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), bemærkes, at førstnævnte bestemmelse foreskriver muligheden for at beregne eksportprisen, når det ses, at denne ikke er troværdig, fordi der foreligger en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forhold, at der foreligger en forretningsmæssig forbindelse mellem eksportøren og importøren, giver således Kommissionen mulighed for at formode, at eksportprisen ikke er troværdig, og beregne denne pris for at opfylde kravet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 8, hvorefter eksportprisen skal være den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har endvidere allerede fastslået, at der i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke er nogen formodning for, at to forbundne virksomheder ikke handler uafhængigt af hinanden, og at de er forbundet af kompensationsaftaler, hvorfor påhviler EU-institutionerne at påvise, at de to enheder ledes uafhængigt af hinanden, for at kunne foretage en justering i henhold til denne bestemmelse. Med henblik herpå kan disse institutioner ikke støtte sig på formodningen i denne forordnings artikel 2, stk. 9. Mens sidstnævnte bestemmelse omhandler beregningen af eksportprisen og angiver, at forholdet mellem eksportøren og distributøren kan fordreje denne pris, har nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, litra i), der omhandler sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, ikke fokus på forholdet mellem eksportøren og distributøren, men på den funktion, som sidstnævnte udøver (jf. i denne retning dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 86-88).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad appellanterne har anført, kan det imidlertid ikke udledes af Domstolens praksis, at når det er godtgjort, at der skulle foretages en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), eftersom den forhandler, der var forbundet med producenten, handlede som en agent, der arbejder på provisionsbasis, kan det ikke fastslås, at forbindelsen mellem denne agent og producenten udgør en formodning for, at den provision, som nævnte agent modtog, ikke er troværdig, og at der dermed skal foretages en beregning af størrelsen af de provisioner, der skal fratrækkes i eksportprisen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var i denne henseende med føje, at Retten i den appellerede doms præmis 94 i det væsentlige fastslog, at spørgsmålet, om den forretningsmæssigt forbundne forhandler skal anses for at være en intern salgsafdeling, og dermed om grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), finder anvendelse, adskiller sig fra spørgsmålet om beregningen af den egentlige justering, når det er godtgjort, at denne bestemmelse finder anvendelse. I dom af 26. oktober 2016, PT Musim Mas mod Rådet (C-468/15 P, EU:C:2016:803), traf Domstolen nemlig udelukkende afgørelse om det første spørgsmål. Det var derfor ligeledes med føje, at Retten fastslog, at Domstolen ikke havde rejst tvivl om, at Kommissionen kan tage hensyn til forholdet mellem producenten og forhandleren, når den fastsætter den passende størrelse af den justering, der skal foretages, som ved den justering, som den foretager i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 9.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Retten med føje fastslog i den appellerede doms præmis 95, finder det princip, der er fastsat i denne forordnings artikel 2, stk. 9, hvorefter eksportprisen, når den ikke er pålidelig på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart, kan beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber, ligeledes anvendelse ved beregningen af størrelsen af den provision, der skal fratrækkes eksportprisen, således at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke fratages sin effektive virkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne betragtning kan ikke drages i tvivl af appellanternes argument om, at provisionerne kan udbetales til både forbundne agenter og til agenser, der ikke er forbundet med producenten. Formodningen om, at de provisioner, som de pågældende agenter har opkrævet, ikke er pålidelige, således at der i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), kan foretages en beregning af størrelsen af de provisioner, der skal fratrækkes eksportprisen, finder nemlig kun anvendelse, hvis Kommissionen ved en analog anvendelse af denne forordnings artikel 2, stk. 9, godtgør, at denne agent er forretningsmæssigt forbundet med producenten, dvs. når der er en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem disse to enheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsen af nævnte formodning kan heller ikke drages i tvivl af den omstændighed, at WTO-panelet i den rapport, der er omtalt i nærværende doms præmis 80, fandt, at antidumpingaftalens artikel 2.3, henset til ordlyden heraf, »ikke tillader, at den myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen, beregner eksportprisen, hver gang der foreligger en forretningsmæssig forbindelse«, og at »den myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen, ikke blot [kan] se bort fra de beviser, som den råder over, og som giver anledning til at tro, at eksportprisen kan lægges til grund, selv om der foreligger en forretningsmæssig forbindelse, og derefter beregne eksportprisen uden at undersøge disse beviser«, eftersom »den myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen, har pligt til at foretage en korrekt fastlæggelse af de faktiske omstændigheder og foretage en upartisk og objektiv bedømmelse heraf, hvilket indebærer en undersøgelse af de relevante beviser angående de spørgsmål, som den er forelagt«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Antidumpingaftalens artikel 2.3 svarer ganske vist til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og det forhold, at de internationale aftaler, som Unionen har indgået, har forrang frem for den afledte EU-ret, medfører, at sidstnævnte så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler (dom af 12.5.2022, Kommissionen mod Hansol Paper, C-260/20 P, EU:C:2022:370, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den formodning, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9, er imidlertid en afkræftelig formodning. Hvis den pågældende producent under antidumpingproceduren forelægger Kommissionen beviser, der godtgør, at eksportprisen, selv om der foreligger en forretningsmæssig forbindelse, er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for en vare, der er solgt til eksport, skal Kommissionen dermed ikke beregne denne pris. Eksistensen af en sådan formodning er således ikke i strid med antidumpingaftalens artikel 2.3, som fortolket af WTO-panelet i den rapport, der er omtalt i nærværende doms præmis 80.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har appellanterne gjort gældende, at deres ret til at blive hørt er blevet tilsidesat, eftersom der i den omtvistede forordning for første gang omtales en analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, ved beregningen af eksportprisen i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra i).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at parterne i medfør af princippet om overholdelse af parternes ret til forsvar i en antidumpingprocedure skal have mulighed for under den administrative procedure effektivt at fremsætte deres bemærkninger vedrørende dels rigtigheden og relevansen af de påberåbte faktiske omstændigheder, dels vedrørende de beviser, hvorpå Kommissionen støtter sin konstatering af, at der foreligger dumping og en deraf følgende skade (dom af 21.9.2023, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products m.fl. mod Kommissionen, C-478/21 P, EU:C:2023:685, præmis 211 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde står det fast, som det fremgår af den appellerede doms præmis 102, at det i 84. betragtning til den omtvistede forordning for første gang omtales, at Kommissionen foretog en justering ved en analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, og at denne justering blev foretaget for at tage højde for de funktioner, som den forretningsmæssigt forbundne forhandler i henhold til aftalen mellem appellanterne havde forpligtet sig til at varetage mod vederlag, og for at afspejle det passende vederlag for den tjeneste, der blev ydet på armslængdevilkår.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 101, lagde Kommissionen i 55. betragtning til den midlertidige forordning imidlertid til grund, at »[f]or at fastsætte en eksportpris ab fabrik for den pågældende eksporterende producent blev eksportprisen [...] justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). I eksportprisen fratrak Kommissionen således SG&amp;A-omkostningerne for den forretningsmæssigt forbundne forhandler, som ikke udgjorde en enkelt økonomisk enhed sammen med den eksporterende producent, og en fortjeneste svarende til fortjenesten for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen beregnet på grundlag af sagsoplysningerne i denne undersøgelse samt resultaterne af en tidligere undersøgelse af importen af varer svarende til den undersøgte vare«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var således med føje, at Retten i den appellerede doms præmis 102 fastslog, at den midlertidige forordning allerede oplyste appellanterne om, at justeringen af eksportprisen var begrundet i, at der forelå forretningsmæssigt forbundne parter. Den midlertidige forordning oplyste ligeledes appellanterne om den måde, hvorpå Kommissionen ville justere eksportprisen, idet det præciseredes, at denne institution ikke ville tage hensyn til den forretningsmæssigt forbundne forhandlers fortjeneste, men at den ville beregne den på grundlag af andre oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse forhold kan appellanterne ikke med føje gøre gældende, at de ikke har haft mulighed for at føre bevis for, at provisionen afspejlede et passende vederlag. Præciseringen i den omtvistede forordning, hvorefter den foretagne justering skyldtes en analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, fratog heller ikke appellanterne denne mulighed. Som anført i den appellerede doms præmis 102 ændrede Kommissionens ræsonnement i den omtvistede forordning ikke arten og størrelsen af den foretagne justering, hvilket appellanterne ikke har anfægtet i forbindelse med denne appel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Klagepunktet om en tilsidesættelse af retten til at blive hørt skal følgelig forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 112, 115, 123 og 125 gengav de beviser, som den var forelagt til bedømmelse, urigtigt ved at fastslå, at ÇOTAŞ leverede tjenesteydelser vedrørende toldbehandling og lastning. Dette selskab leverede i virkeligheden ikke sådanne tjenesteydelser, men sikrede opfølgningen på disse transaktioner og afholdt ingen omkostninger, der var direkte forbundet med nævnte transaktioner. Sikring af opfølgningen på dokumenter, der er fremlagt med henblik på toldbehandling og lastning, uden at der afholdes direkte omkostninger forbundet hermed, svarer ikke til at levere tjenesteydelser med toldbehandling og lastning. Det fremgår klart af revisionsrapporten, at de omkostninger, som ÇOTAŞ afholdt, vedrører rejser, lønninger, kontorer og afskrivninger, som ikke svarer til omkostninger forbundet med levering af tjenesteydelser med toldbehandling og lastning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten og Kommissionen sidestillede med urette accessoriske eller støttende aktiviteter med de primære salgsfunktioner, hvilket skadede den detaljerede analyse, der kræves for at fastlægge den præcise rækkevidde af ÇOTAŞ’ aktiviteter og det rimelige fortjenesteniveau i forbindelse hermed. Forretningsmæssigt forbundne importører udfører langt flere funktioner end ÇOTAŞ. Som det fremgår af tidligere antidumpingforordninger, består de funktioner, som en importør typisk udøver – ud over de af ÇOTAŞ udøvede – i at tage imod ordrer fra ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, forhandle købsaftaler med uafhængige købere, varetage importprocedurerne, afsende varerne til de uafhængige køberes bestemmelsessted og oplagre varer i EU. ÇOTAȘ udfører ingen af disse funktioner.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet er det appellanternes opfattelse, at Retten gengav beviserne i sagsakterne urigtigt ved i den appellerede doms præmis 103-110 at fastslå, at Kommissionen behørigt havde anført grundene til, at den fandt, at provisionerne ikke svarede til et passende vederlag, og ved i nævnte doms præmis 116-131 at fastslå, at denne institution ikke havde anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved beregningen af justeringen. Det fremgår navnlig af revisionsrapporten, at fortjenstmargen for tjenesteydelserne var ca. 8%, og at fortjenesten fra driften ikke skulle beregnes med henvisning til værdien af videresalget, men til indtægterne fra provisionen og omkostningerne til de leverede ydelser. I denne henseende har appellanterne gjort gældende, at det fremgår af punkt 7 129 i WTO-panelets rapport af 16. december 2016 i sagen Den Europæiske Union – Antidumpingforanstaltninger over for importen af visse fedtalkoholer med oprindelse i Indonesien (WT/DS 442/R), at »[nl]år der er sket overførsel af midler mellem to forretningsmæssigt forbundne enheder, kan den myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen, med føje undersøge, om omkostningernes reelle værdi adskiller sig fra den angivne værdi. Denne undersøgelse bidrager [...] til at identificere den passende justering, der skal foretages«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at disse argumenter er ugrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det er anført i nærværende doms præmis 55 og 56, er det alene Retten, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder samt de tilsvarende beviselementer. Bedømmelsen af disse faktiske omstændigheder og bevismaterialet er således ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen, medmindre disse omstændigheder og beviser er gengivet forkert. En appellant skal desuden, når denne gør gældende, at Retten har gengivet beviserne urigtigt, præcist angive, hvilke beviser den har urigtigt gengivet, og påvise de fejl i undersøgelsen, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til denne urigtige gengivelse. Desuden skal en urigtig gengivelse fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har appellanterne gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 124 på grundlag af betragtningerne i nævnte doms præmis 112, 115 og 123 at fastslå, at ÇOTAŞ leverede tjenesteydelser som toldbehandling og lastning, gengav revisionsrapporten urigtigt, eftersom det fremgik af denne rapport, at de omkostninger, som ÇOTAŞ afholdt, var rejse-, løn-, kontor- og afskrivningsomkostninger, som ikke var direkte forbundet med tjenesteydelserne med toldbehandling og lastning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende fastslås, at appellanterne ikke har præciseret, hvilken del af revisionsrapporten Retten gengav urigtigt, og hvoraf det på åbenbar vis fremgår, at ÇOTAŞ ikke leverede tjenesteydelser med toldbehandling og lastning eller ikke afholdt omkostninger, der var direkte forbundet med disse transaktioner. Klagepunktet om urigtig gengivelse af denne rapport skal derfor afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det, for så vidt som appellanterne har gjort gældende, at Retten gengav revisionsrapporten urigtigt, i det omfang den i den appellerede doms præmis 125 fastslog, at ÇOTAŞ’ fortjeneste fra de provisioner, som dette selskab havde opkrævet, udgjorde 8,2%, som procentdel af indtægterne og 8,9% som procentdel af omkostningerne i forhold til aktiviteterne forbundet med CM’s eksportsalg, fastslås, at appellanterne ikke har påvist, at Retten gengav denne rapport urigtigt, og i virkeligheden har ønsket at opnå Domstolens fornyede vurdering af de faktiske omstændigheder, hvilket den ikke har kompetence til. Appellanterne har nemlig ikke præcist anført, hvilke passager af nævnte rapport Retten på åbenbar vis gengav rækkevidden urigtigt af.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det tredje anbringendes andet led skal afvises, og at dette anbringende derfor i det hele skal forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 199, 200 og 204-207 tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j) ved at støtte sig på valutaerne omfattet af afdækningskontrakten frem for på det tidspunkt, hvortil valutakurserne blev fastsat i denne kontrakt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanterne lægges der i denne bestemmelse vægt på valutakursen uafhængigt af den valuta, hvis kurs er fastsat ved afdækningskontrakten. Dette følger af henvisningen til salgsdato, som fremgår af hver sætning i nævnte bestemmelse. En sådan henvisning til denne dato i stedet for til valutaerne omfattet af afdækningskontrakten er finansielt logisk, henset til den omstændighed, at valutakurserne mellem forskellige valutaer er indbyrdes forbundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har således gjort gældende, at hvis standpunktet, hvorefter afdækningstransaktioner kun kan tages i betragtning, når transaktionen vedrører fakturaens valuta og den omregningsvaluta, som Kommissionen har anvendt, skulle lægges til grund, ville det være for let for denne institution at omgå forpligtelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), første punktum. Kommissionen ville nemlig kunne omregne transaktionerne til euro eller andre valutaer for ikke at skulle tage hensyn til afdækningstransaktioner mellem euro og tyrkiske lira. Fortolkningen af denne bestemmelse skal ikke gøre det muligt for Kommissionen at fratage den sin effektive virkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at det fjerde anbringende er irrelevant, for så vidt som appellanterne ikke har anfægtet den appellerede doms præmis 196. Dette anbringende er under alle omstændigheder ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Kommissionen med urette gjort gældende, at det fjerde anbringende er irrelevant, for så vidt som appellanterne ikke har anfægtet den appellerede doms præmis 196. I denne præmis anføres nemlig blot indholdet af 98. betragtning til den omtvistede forordning, uden at Retten heri foretog en vurdering af, om denne betragtning var velbegrundet, hvorfor den manglende anfægtelse af nævnte præmis ikke kan gøre dette anbringende irrelevant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt dette anbringende er velbegrundet, bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 199, 200 og 204-207 tiltrådte Kommissionens fremgangsmåde i den omtvistede forordning, hvorefter de afdækningskontrakter, som appellanterne havde indgået, ikke var relevante for denne institutions valutaomregning for at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog nærmere bestemt, dels at eftersom appellanternes eksportsalg var foretaget i euro, skulle dette salg have været omregnet til tyrkiske lira for at sikre en rimelig sammenligning mellem nævnte salg og hjemmemarkedssalget, dels at Kommissionen havde omregnet værdien af eksportsalget direkte til tyrkiske lira uden en mellemliggende omregning til amerikanske dollars. Retten fastslog endvidere, at eftersom de pågældende afdækningskontrakter foreskrev afdækning i amerikanske dollars ved at have aftalt en omregningskurs mellem euro og amerikanske dollars, indgik denne omregning ikke i Kommissionens omregning, nemlig omregningen fra euro til tyrkiske lira. Retten forkastede følgelig appellanternes argument om, at Kommissionen havde pligt til at anvende den i afdækningskontrakterne fastsatte omregningskurs.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er appellanternes opfattelse, at denne vurdering er støttet på en urigtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), for så vidt som vurderingen er støttet på den valuta, der er omfattet af afdækningskontrakten, frem for tidspunktet for fastsættelsen af valutakursen i denne kontrakt, som imidlertid er omhandlet i denne bestemmelse, og tilsidesætter bestemmelsens effektive virkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, skal der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer tages behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påberåbes og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktorer, i henhold til hvilke justeringerne kan foretages, omfatter valutaomregning nævnt i denne 2, stk. 10, litra j). Det foreskrives i denne bestemmelse, at når prissammenligningen nødvendiggør en valutaomregning, anvendes til en sådan omregning vekselkursen på salgsdatoen, undtagen når salg af udenlandsk valuta på terminsmarkedet er direkte knyttet til det pågældende eksportsalg, i hvilket tilfælde vekselkursen, som er gældende for dette terminssalg, anvendes. Det præciseres endvidere i nævnte bestemmelse, at salgsdatoen normalt er fakturadatoen, men at datoen på kontrakten, indkøbsordren eller ordrebekræftelsen kan anvendes, hvis de væsentlige salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter. Der ses bort fra svingninger i vekselkurserne, og eksportørerne indrømmes 60 dage til at justere deres priser, så de afspejler vedvarende bevægelser i vekselkurserne i undersøgelsesperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når valutaomregningen er nødvendig med henblik på den rimelige sammenligning af eksportprisen og den normale værdi, præciserer grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), således den måde, hvorpå den valutakurs, der finder anvendelse på denne omregning, skal fastsættes. Denne valutakurs skal svare til den, der fandt anvendelse på salgsdatoen, medmindre nævnte kurs er aftalt ved et terminssalg i direkte forbindelse med eksportsalget, som skal tages i betragtning ved sammenligningen med den normale værdi. Det fremgår nemlig af ordlyden af denne bestemmelse, at vekselkursen for terminssalget anvendes, når salg af udenlandsk valuta på terminsmarkedet er direkte knyttet til det pågældende eksportsalg. Det præciseres i øvrigt i nævnte bestemmelse, hvordan salgsdatoen fastsættes, når der skal tages hensyn hertil, og det fremgår, at bevægelser i valutakurserne ikke tages i betragtning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal desuden bemærkes, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), ikke indeholder nogen indikation med hensyn til den valuta, hvortil omregningen skal foretages, når denne omregning er nødvendig for at foretage en rimelig sammenligning af eksportprisen og den normale værdi. Det følger heraf, at når der skal ske valutaomregning for at kunne foretage en sådan sammenligning, har Kommissionen en skønsmargen med henblik på at bestemme, til hvilken valuta disse priser skal omregnes. Domstolsprøvelsen af et sådant skøn skal begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for valget af den omtvistede valuta, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af disse faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (jf. i denne retning dom af 28.11.2024, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen, C-269/23 P og C-272/23 P, EU:C:2024:984, præmis 125 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig bemærkes det, som Retten med føje anførte i den appellerede doms præmis 198, at en afdækningskontrakt gør det muligt på tidspunktet for aftalens indgåelse at fastlåse den valutakurs, der skal anvendes på en fremtidig valutatransaktion, og dermed reducere den finansielle risiko, som en kontraherende part udsættes for som følge af ugunstige bevægelser i valutakurserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En afdækningskontrakt fastsætter således valutakursen for et terminssalg som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom denne bestemmelse, som det fremgår af nærværende doms præmis 118 og 119, præciserer den måde, hvorpå den valutakurs, der finder anvendelse på en valutaomregning med henblik på sammenligningen af eksportprisen og den normale værdi, skal fastsættes, men ikke indeholder nogen indikation af valget af den valuta, hvortil denne omregning skal foretages, har Kommissionen i henhold til nævnte bestemmelse imidlertid ikke pligt til at tage hensyn til de valutaer, der er anvendt i denne afdækningskontrakt, for at foretage denne sammenligning og dermed heller ikke anvende den valutakurs, der er fastsat i nævnte kontrakt, alene fordi den er direkte forbundet med det pågældende eksportsalg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at Kommissionen skal have pligt til at tage hensyn til den valutakurs, der er fastsat i en afdækningskontrakt, kræves det ikke alene, at denne kontrakt er direkte forbundet med det pågældende eksportsalg, men ligeledes at den i nævnte kontrakt omhandlede valuta ligeledes er den, hvortil denne institution mener, at priserne skal omregnes for at give mulighed for en rimelig sammenligning af eksportprisen og den normale værdi. Den omstændighed, at en afdækningskontrakt er direkte forbundet med det pågældende eksportsalg, giver imidlertid ingen indikation om, hvorvidt den valuta, hvis valutakurs er fastsat i denne aftale, er den valuta, hvortil eksportpriserne og den normale værdi skal omregnes for at sikre en rimelig sammenligning af disse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, første punktum.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad appellanterne har gjort gældende, følger det dermed ikke af den omstændighed, at der i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), lægges vægt på tidspunktet for valutakursen uafhængigt af den valuta, hvis valutakurs er fastsat i kontrakten, at Kommissionen, når den eksporterende producent har indgået en afdækningskontrakt, nødvendigvis har pligt til at foretage en omregning på grundlag af den valuta, der er omhandlet i denne kontrakt, for at sikre en rimelig sammenligning af eksportprisen og den normale værdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har desuden med urette gjort gældende, at den omstændighed, at Kommissionen kun tog hensyn til afdækningskontrakten på de betingelser, der er omtalt i nærværende doms præmis 123, gjorde det muligt for denne institution at omgå forpligtelsen fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), første punktum. Som det er anført i nærværende doms præmis 118 og 119, vedrører denne forpligtelse nemlig alene den måde, hvorpå den valutakurs, som skal anvendes til den rimelige sammenligning, foretages, og ikke valget af den valuta, hvortil der skal omregnes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad appellanterne har gjort gældende, bevirker denne fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), heller ikke, at Kommissionen kan fratage denne forpligtelse enhver effektiv virkning. Når denne institution mener, at salgsprisen for eksport skal omregnes til en anden valuta end den, som fremgår af en afdækningskontrakt, der er direkte forbundet med dette salg, har den nemlig principielt pligt til i medfør af denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra j), første punktum, at avende den valutakurs, der fandt anvendelse på salgsdatoen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når Kommissionen vælger den valuta, hvortil den mener, at de pågældende priser skal omregnes, har den endvidere og mere grundlæggende pligt til i henhold til den principielle forpligtelse, der kan udledes af nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, første punktum, at sikre, at dette valg muliggør en rimelig sammenligning af eksportprisen og den normale værdi. Nævnte valg, der henhører under den skønsbeføjelse, som denne institution har på grund af kompleksiteten af de økonomiske og politiske situationer, som den skal undersøge, er imidlertid fortsat underlagt Unionens retsinstansers kontrol, som det fremgår af nærværende doms præmis 119.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af de ovenfor anførte betragtninger skal det fastslås, at Retten ikke anlagde en urigtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), da den – efter at have fastslået, at de afdækningskontrakter, som appellanterne havde indgået, fastsatte en valutakurs mellem euro og amerikanske dollars – fastslog, at denne valutakurs ikke var relevant for den omregning af priserne på eksportsalg, som Kommissionen havde foretaget, nemlig fra euro til tyrkiske lira.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende skal derfor forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det femte anbringende har appellanterne foreholdt Retten, at den i den appellerede doms præmis 168 kun delvist citerede punkt 6 123 i WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Antidumpingforanstaltninger vedrørende rustfrie stålplader i ruller og rustfrie stålbånd med oprindelse i Korea (WT/DS 179/R) (herefter »WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål«) og dermed begik en fejl ved fortolkningen af denne rapport og gengav beviserne i sagsakterne urigtigt. Det udeladte citat vedrører nemlig netop appellanternes situation, som er genstand for den omtvistede forordning. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har fremsat en formalitetsindsigelse i forhold til dette anbringende, eftersom anbringendet tilsigter at rejse tvivl om Rettens fastlæggelse af de faktiske omstændigheder i den appellerede doms præmis 175, 176 og 185. Appellanterne har endvidere ikke i tilstrækkelig grad anført, hvori den angivelige urigtige fortolkning i denne præmis af WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål havde indvirkning på Rettens afgørelse. Endelig har Kommissionen under alle omstændigheder gjort gældende, at nævnte anbringende er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede doms præmis 168, som er omhandlet i det femte anbringende, indgår i præmisserne til støtte for Rettens afgørelse om at forkaste appellanternes tredje anbringende, hvormed de, som det fremgår af nævnte doms præmis 163, i det væsentlige foreholdt Kommissionen, at den havde tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, ved at afslå at foretage en månedlig eller kvartalsvis beregning af dumpingmargenen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom der er ligheder mellem indholdet af henholdsvis antidumpingaftalens artikel 2.4 og grundforordningens artikel 2, stk. 10, og henset til Domstolens praksis, der er omtalt i nærværende doms præmis 90, hvorefter de bestemmelser i grundforordningen, som svarer til antidumpingaftalen, i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med denne aftale, kunne Retten ved sin vurdering af appellanternes argumenter om rækkevidden af denne bestemmelse i grundforordningen med føje tage hensyn til WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål med hensyn til fortolkningen af antidumpingaftalens artikel 2.4.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger deraf, at appellanterne ved at gøre gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 168 støttede sig på et ufuldstændigt citat af punkt 6 123 i WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål, i det væsentlige har foreholdt Retten, at den anlagde en urigtig fortolkning af antidumpingaftalens artikel 2.4 og dermed ligeledes af grundforordningens artikel 2, stk. 10, og at den begik en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har dermed med urette gjort gældende, at dette anbringende skal afvises, fordi det tilsigter at opnå Domstolens fornyede bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at appellanternes klagepunkter ikke er præciseret i tilstrækkelig grad.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår appellanternes klagepunkt om, at Retten gengav beviserne i sagsakterne i første instans urigtigt, skal det, for så vidt som dette klagepunkt vedrører Rettens vurdering af WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål, bemærkes, at denne rapport ikke blev fremlagt for Retten som bevis vedrørende en anfægtet omstændighed, men for at underbygge appellanternes fortolkning af antidumpingaftalens artikel 2 og dermed af grundforordningens artikel 2, stk. 10. I forbindelse med undersøgelsen af appellanternes klagepunkt, som er gengivet i nærværende doms præmis 134, undersøges det følgelig, om Retten vurderede denne rapport korrekt, uden at undersøgelsen begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt Retten gengav rapporten urigtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som appellanternes klagepunkt om urigtig gengivelse vedrører andre elementer i sagsakterne i første instans, skal dette klagepunkt derimod afvises i overensstemmelse med Domstolens praksis, som er omtalt i nærværende doms præmis 56, eftersom appellanterne hverken præcist har angivet, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet, eller påvist de fejl i undersøgelsen, som Retten begik.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af disse præciseringer skal det med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt dette anbringende er velbegrundet, bemærkes, at Retten, efter at den i den appellerede doms præmis 167 havde fastslået, at antidumpingaftalens artikel 2.4 indeholder en bestemmelse, der er delvist sammenlignelig med grundforordningens artikel 2, stk. 10, i nævnte doms præmis 168 gengav følgende passage i WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål vedrørende fortolkningen af denne artikel 2.4:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-219" title="page-31">
      »De Forenede Stater har reelt gjort gældende, at bestemmelsen i artikel 2.4 vedrørende »tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt«, indebærer en præference for korte perioder med henblik på beregningen af gennemsnittet. Panelet finder imidlertid, at De Forenede Staters argument går for vidt [...] Panelet kan ikke udelukke, at der kan foreligge faktiske omstændigheder, hvorunder anvendelsen af flere perioder med henblik på beregningen af gennemsnit kan være egnet til at sikre, at sammenligneligheden ikke påvirkes af forskellene i salgstidspunkter i løbet af perioderne for beregningen af gennemsnit på de nationale og internationale markeder [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal endvidere bemærkes, at den passage i denne rapport, som appellanterne har foreholdt Retten, at den så bort fra, er sålydende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-221" title="page-31">
      »Panelet bemærker, at når der samtidig med udsving i den normale værdi, eksportprisen eller den beregnede eksportpris i løbet af undersøgelsesperiode er forskelle inden for nævnte periode i den relative vægt på grundlag af salgsmængden på hjemmemarkedet i forhold til salgsmængden på eksportmarkedet, kan anvendelsen af vægtede gennemsnit for hele undersøgelsesperioden give indikationer på en dumpingmargen, som ikke afspejler situationen på noget tidspunkt i denne periode.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sidstnævnte sætning, som fremgår af nævnte rapport efter den passage, der er gengivet i nærværende doms præmis 138, indeholder blot en illustration af de faktiske omstændigheder, hvorunder anvendelsen af flere perioder med henblik på beregningen af gennemsnit kan være egnet til at sikre, at sammenligneligheden ikke påvirkes af forskellene i salgstidspunkter i løbet af perioderne for beregningen af gennemsnit på de nationale og internationale markeder. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens udeladelse af nævnte sætning gør det følgelig ikke muligt at fastslå, at den anlagde en urigtig fortolkning af WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit står og dermed støttede sig på en urigtig fortolkning af antidumpingaftalens artikel 2.4 og grundforordningens artikel 2, stk. 10, med henblik på at vurdere appellanternes tredje anbringende om tilsidesættelse af sidstnævnte bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 182-186, tog Retten nemlig hensyn til den omstændighed, at de forhold, der var anført i den passage i WTO-panelets rapport i sagen De Forenede Stater – Rustfrit stål, som er gengivet i nærværende doms præmis 137, kunne begrunde anvendelsen af en månedlig eller kvartalsvis beregning af dumpingmargenen. Efter undersøgelsen af de argumenter, som appellanterne havde fremført for at godtgøre, at der var indikation for en sådan beregning i denne sag, forkastede Retten som led i den vurdering af de faktiske omstændigheder, som den har enekompetence til, imidlertid disse argumenter som ugrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de ovenfor anførte grunde skal det femte anbringende ikke tages til følge, idet det delvist skal afvises, delvist skal forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det sjette anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for det sjette anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 175, 176 og 185 gengav beviserne i sagsakterne urigtigt, idet den fastslog, at det ikke fremgik heraf, at ændringerne i produktionsomkostningerne havde haft indvirkning på prisernes sammenlignelighed, at bevægelserne i produktionsomkostningerne kun angik en enkelt produkttype, og at den ulige fordeling kun omfattede et enkelt kvartal og kun 3 ud af 23 produkter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har appellanterne anført, at Retten i den appellerede doms præmis 181 med føje anførte, at den kvartalsvise gennemsnitspris afveg 19% fra en årlige gennemsnitspris på hjemmemarkedet og 15% på eksportmarkedet, dvs. bevægelser på ca. 14,5% i forhold til produktionsomkostningerne. Det følger heraf, at argumentet om, at appellanterne ikke godtgjorde, at disse ændringer i produktionsomkostningerne havde indvirkning på prisernes sammenlignelighed, var baseret på en urigtig gengivelse af beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet gengav Retten beviserne urigtigt ved at fastslå, at bevægelserne i produktionsomkostningerne vedrørte en enkelt produkttype, og at den ulige fordeling alene omfattede 3 ud af 23 produkttyper. De omtalte detaljerede bevægelser i produktionsomkostningerne vedrørte tre produkttyper (eller varekontrolnumre (VKN)), som det på åbenbar vis fremgår af bilag A.1 og A.8, som disse parter føjede til sagsakterne i første instans. Disse oplysninger blev endvidere meddelt for de tre mest solgte produkttyper i EU. Appellanterne fremlagde i første instans ligeledes et bilag A.7, som for de samme tre produkttyper præciserede fordelingen af hjemmemarkedssalget og salget i EU pr. kvartal og angav, at de udgjorde næsten 80% af salget i EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanterne har endvidere gjort gældende, at Retten, henset til deres klagepunkter inden for det femte og det sjette anbringende, i den appellerede doms præmis 186, 190 og 191 ikke med føje kunne fastslå, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at afslå at afvige fra metoden til beregningen af den årlige margen og dermed ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10. Rettens fejl bekræftes af punkt 7.99 i WTO-panelets rapport af 27. juli 2023 i sagen Den Dominikanske Republik – Antidumpingforanstaltninger vedrørende stænger i korrugeret stål (WT/DS 605/R). Betydningen af de kvartalsvise oplysninger i forhold til de årlige oplysninger ses ligeledes af den omstændighed, at United State Securities and Exchange Commission (De Forenede Staters værdipapir- og børskommission) kræver, at børsnoterede selskaber offentliggør kvartalsvise rapporter. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at det sjette anbringende skal afvises, for så vidt som appellanterne ikke har påvist en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af nærværende doms præmis 103, skal en appellant, når denne gør gældende, at Retten har gengivet beviserne urigtigt, præcist angive, hvilke beviser den har urigtigt gengivet, og påvise de fejl i undersøgelsen, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til denne urigtige gengivelse. Desuden skal en urigtig gengivelse fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har appellanterne foreholdt Retten, at den gengav beviserne urigtigt ved i den appellerede doms præmis 175 at fastslå, at de ikke havde godtgjort, at ændringerne i produktionsomkostningerne havde påvirket prisernes sammenlignelighed, eftersom Retten i nævnte doms præmis 181 lagde til grund, at det stod fast, at den kvartalsvise gennemsnitspris afveg 19% fra de årlige gennemsnitspriser på hjemmemarkedet og 15% på eksportmarkedet, og at Kommissionen ikke havde bestridt appellanternes argument, som var fremført i stævningen i første instans, hvorefter udsvingene i produktionsomkostningerne afspejledes i salgsprisen såvel nationalt som i EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette klagepunkt har appellanterne imidlertid anfægtet, at Rettens vurdering er velbegrundet, uden præcist at angive de beviser, som den gengav urigtigt i denne forbindelse. Når en sådan præcisering ikke er foretaget, kan det, som det fremgår af nærværende doms præmis 149, ikke fastslås, at appellanterne i tilstrækkelig grad har godtgjort en urigtig gengivelse. Dette klagepunkt skal derfor afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 176 gengav beviserne urigtigt ved at fastslå, at bevægelserne i produktionsomkostningerne kun vedrørte en enkelt produkttype. Det fremgår nemlig af de dokumenter, som appellanterne føjede til sagsakterne i sagen i første instans, og nærmere bestemt s. 40-42 i bilag A.1 og s. 25 i bilag A.8, at de detaljerede bevægelser i produktionsomkostningerne vedrørte tre produkttyper.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at de af appellanterne omtalte sider i bilag A.1 til stævningen i første instans ganske vist indeholder indikationer om bevægelserne i produktionsomkostningerne for produkter med tre forskellige varekontrolnumre. Med henvisningen til disse sider i dette bilag A.1 har appellanterne på såvel s. 25 i bilag A.8 til stævningen i første instans som i denne stævnings punkt 94 imidlertid selv henvist til en bevægelse »på op imod 14,5%« i produktionsomkostningerne for »den pågældende vare«. På denne baggrund kan Retten ikke foreholdes, at den gengav appellanternes processkrifter og de beviser, som disse havde fremlagt, urigtigt ved i den appellerede doms præmis 176 at fastslå, at »[i] forbindelse med det første eksempel har [appellanterne] gjort gældende, at bevægelsen i produktionsomkostningerne for en enkelt produkttype udgjorde 14,5%«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har appellanterne gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 185 gengav beviserne urigtigt ved at fastslå, at den ulige fordeling af salget i undersøgelsesperioden alene vedrørte 3 ud af 23 produkttyper. Appellanterne tilføjede et bilag C.2 til sagsakterne i første instans, hvilket bilag ligeledes er bilag A.7 til deres appelskrift, hvori anføres fordelingen af hjemmemarkedssalget og salget i EU pr. kvartal for tre produkttyper, der, som appellanterne forklarede i replikken i første instans, og som Kommissionen anerkendte i svarskriftets punkt 90, udgør næsten 80% af salget i EU. Ifølge appellanterne kunne Retten, hvis den ikke havde gengivet beviserne i sagsakterne urigtigt, ikke have fastslået, at denne ulige fordeling kun omfattede 3 ud af 23 produkttyper, hvilket indebærer en dækning på blot 13% af salgsmængden i undersøgelsesperioden, selv om den reelle dækning var næsten 80%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i denne henseende tilstrækkeligt at fastslå, at appellanterne ikke har påberåbt sig en urigtig analyse, som fremgår på åbenbar vis af sagsakterne, og som Retten skulle have begået ved vurderingen af det bilag C.2, der var føjet til sagsakterne i første instans. Det skal endvidere bemærkes, at nævnte bilag ikke er anført i den appellerede doms præmis 185, og at bilaget ikke indeholder nogen indikation af den procentdel af salget i EU, som de omhandlede tre produkttyper repræsenterer. Det følger heraf, at appellanterne med et argument om, at dette bilag blev gengivet forkert, i virkeligheden har tilsigtet at opnå Domstolens fornyede bedømmelse af beviserne, hvilket falder uden for Domstolens kompetence under en appel, som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 55. Klagepunktet om urigtig gengivelse af bilag C.2, der blev føjet til sagsakterne i første instans, skal følgelig afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det sjette anbringende forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom det femte og det sjette anbringende er blevet forkastet, skal appellanternes klagepunkt, hvorefter Retten i den appellerede doms præmis 186, 190 og 191 ikke med føje kunne fastslå, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at afslå at afvige fra metoden til beregning af den årlige margen og dermed ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 10, afvises som irrelevant, eftersom dette klagepunkt forudsætter, at disse anbringender er velbegrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at appellen skal forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, hvis appellen ikke tages til følge. Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, som i medfør af dets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og appellanterne har tabt sagen, bør det pålægges dem at bære hver deres egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-247" title="page-35">
      På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Tiende Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Çolakoğlu Metalurji AŞ og Çolakoğlu Dış Ticaret AŞ bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-250" title="page-35">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
