2000/111/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 1999 om udpegning af en ny antigenbank og om bestemmelser for overførsel og opbevaring af antigener som led i EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevacciner (meddelt under nummer K(1999) 4782)
EF-Tidende nr. L 033 af 08/02/2000 s. 0019 - 0020
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 21. december 1999 om udpegning af en ny antigenbank og om bestemmelser for overførsel og opbevaring af antigener som led i EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevacciner (meddelt under nummer K(1999) 4782) (2000/111/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1258/1999(2), særlig artikel 14, under henvisning til Rådets beslutning 91/666/EØF af 11. december 1991 om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner(3), senest ændret ved beslutning 1999/762/EF(4), særlig artikel 3, stk. 1, tredje led, og artikel 7, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 3 i beslutning 91/666/EØF kan Kommissionen efter proceduren i samme beslutnings artikel 10 udpege anlæg til opbevaring af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygeantigener, såfremt de opfylder bestemmelserne i beslutningens artikel 4 og 6. (2) Ifølge artikel 3 i Kommissionens beslutning 93/590/EF af 5. november 1993 om Fællesskabets indkøb af mund- og klovesygeantigener som led i EF-foranstaltningen til beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner(5), senest ændret ved beslutning 95/471/EF(6), skal antigenerne opbevares på tre nærmere bestemte anlæg. (3) Ved Kommissionens beslutning 97/348/EF af 23. maj 1997 om Fællesskabets indkøb af mund- og klovesygeantigener og om formulering, fremstilling, aftapning og distribution af vacciner mod mund- og klovesyge(7) er der fastsat bestemmelser om fordeling af nyligt indkøbte antigener mellem udpegede antigenbanker. (4) Institute of Animal Health i Pirbright i Det Forenede Kongerige er ikke mere udpeget til at være antigenbank for Fællesskabet. Den tidligere antigenbank i Pirbrigt nægtede endvidere at modtage de mængder og typer antigener, der blev tildelt ved beslutning 97/348/EF. Disse antigener er derfor blevet opbevaret på anlæg hos producenten Merial SAS Pirbright. (5) Med henblik på at afholde de fornødne udgifter og ændre relevante bestemmelser bør producenten af antigenerne, Merial SAS Pirbright i Det Forenede Kongerige, udpeges til at være Fællesskabets antigenbank, og der bør derfor vedtages bestemmelser om overførsel af de antigener, der opbevares hos Institute for Animal Health, Pirbright, Det Forenede Kongerige, til opbevaring på anlæg hos Merial SAS Pirbright. (6) Generaldirektøren for det generaldirektorat, der er ansvarlig for Fællesskabets veterinærlovgivning på dyresundhedsområdet, bemyndiges til at indgå kontrakter med de udpegede antigenbanker. (7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Uanset artikel 3, stk. 1, første og andet led, i beslutning 91/666/EØF oprettes der en antigenbank hos Merial SAS, Pirbright, Det Forenede Kongerige. 2. De mængder og typer antigener, der i henhold til beslutning 93/590/EF opbevares i Fællesskabets antigenbank hos Institute for Animal Health, Pirbright, Det Forenede Kongerige, overføres til opbevaring hos Merial SAS, Pirbright, Det Forenede Kongerige. Merial SAS har ansvaret for overførslen. 3. De antigener, som Fællesskabet har opkøbt og tildelt Fællesskabets antigenbank hos Institute of Animal Health, Pirbright i henhold til beslutning 97/348/EF, opbevares hos Merial SAS. 4. For at gennemføre målene i stk. 2 og 3 indgår Kommissionen på De Europæiske Fællesskabers vegne en kontrakt med Merial SAS. 5. Generaldirektøren for det generaldirektorat, der er ansvarlig for Fællesskabets veterinærlovgivning på dyresundhedsområdet, bemydiges til at indgå kontrakten om overførsel og opbevaring af de pågældende mængder og typer antigen på vegne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Artikel 2 Denne beslutning anvendes fra den 1. februar 2000. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1999. På Kommissionens vegne David BYRNE Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. (2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (3) EFT L 368 af 31.12.1991, s. 21. (4) EFT L 301 af 24.11.1999, s. 6. (5) EFT L 280 af 13.11.1993, s. 33. (6) EFT L 269 af 11.11.1995, s. 29. (7) EFT L 148 af 6.6.1997, s. 27.