26.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 26/1


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2021/58

af 14. januar 2021

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUCAP Sahel Mali/1/2021)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (1), særlig artikel 7, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i afgørelse 2014/219/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUCAP Sahel Mali, herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 8. december 2020 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2020/2199 (2) om udnævnelse af Hervé FLAHAUT til missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 1. januar 2021 til den 14. januar 2021.

(3)

Den 7. januar 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/14 (3), hvorved mandatet for EUCAP Sahel Mali forlænges indtil den 31. januar 2023.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Hervé FLAHAUTs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2021 til den 14. januar 2022 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hervé FLAHAUTs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali forlænges herved indtil den 14. januar 2022.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 15. januar 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2021.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)   EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2020/2199 af 8. december 2020 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUCAP Sahel Mali/2/2020) (EUT L 434 af 23.12.2020, s. 54).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/14 af 7. januar 2021 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 5 af 8.1.2021, s. 16).