Kommissionens forordning (EF) nr. 2873/2000 af 28. december 2000 om åbning af et toldkontingent for import af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93
EF-Tidende nr. L 333 af 29/12/2000 s. 0050 - 0051
Kommissionens forordning (EF) nr. 2873/2000 af 28. december 2000 om åbning af et toldkontingent for import af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2580/2000(2), særlig artikel 7, stk. 2, under henvisning til Rådets afgørelse 96/753/EF af 6. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge(3), særlig artikel 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2787/2000(5), er der fastsat bestemmelser om konsolidering af ordningerne for forvaltning af toldkontingenter, der skal anvendes i kronologisk rækkefølge efter datoen for antagelsen af angivelser for overgang til fri omsætning. (2) Der bør åbnes et toldkontingent for 2001 som fastsat i punkt IV, stk. 2, i aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge. (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i Forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Fra den 1. januar til den 31. december 2001 gælder de i bilaget til denne forordning anførte toldsatser for de i samme bilag omhandlede varer med oprindelse i Norge, indtil det i bilaget nævnte årlige kontingent er opbrugt. Artikel 2 Det i artikel 1 nævnte EF-toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a-308c i forordning (EØF) nr. 2454/93. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 5. januar 2001. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. december 2000. På Kommissionens vegne Erkki Liikanen Medlem af Kommissionen (1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. (2) EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5. (3) EFT L 345 af 31.12.1996, s. 78. (4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. (5) EFT L 330 af 27.12.2000, s. 1. BILAG >TABELPOSITION>