C-4/59C-5/59C-6/59C-7/59C-8/59C-9/59C-10/59C-11/59C-12/59C-13/5961959J00040051.000117511762CJDOM AFSAGT 4.4. 1960 — FORENEDE SAGER 4/59 TIL 13/59<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><HT TYPE="UC">af <DATE ISO="19600404">4. april 1960</DATE></HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Mannesmann AG m. fl.</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab</HT></P></TI><STI><P>Forenede sager 4/59 til 13/59</P><P>Processprog: Tysk</P></STI>

<TI><P>Angående:</P></TI>

Søgsmål om annullation af Den Høje Myndigheds individuelle beslutninger af 6. januar 1959om tilbagebetaling af foreløbige udligningsbetalinger, som udligningskassen for importeret skrot har udbetalt til de sagsøgende virksomheder.

<TI><P>Domskonklusion:</P></TI>

Den Høje Myndigheds beslutninger af 6. januar 1959om tilbagebetaling af foreløbige udligningsbetalinger, som udligningskassen for importeret skrot har udbetalt til virksomhederne Mannesmann Hüttenwerke AG. Hahn'sche Werke AG, Ruhrstahl AG, Gußstahlwerk Gelsenkirchen AG, Gußstahlwerk Witten AG, Niederrheinische Hütte AG, Bochumer Verein fur Gußstahlfabrikation AG, Stahlwerk Bochum AG, August Thyssen-Hütte AG, Hüttenwerk Oberhausen AG og Phoenix-Rheinrohr AG, annullers.

<TI><P>Generaladvokatens forslag til afgørelse:</P></TI>

Søgsmålene kan antages til realitetsbehandling og er velbegrundede.

a)De anfægtede beslutninger er ikke tilstrækkeligt begrundede.b)Tilbagesøgning af udligningsydelserne er ulovlig,

1.fordi den omhandlede skrot var udligningsberettiget, så længe de hollandske eksportlicenser ikke var annulleret;2.fordi afgørelserne om udbetaling under hensyntagen til afvejningen af parternes interesser og under hensyntagen til den omstændighed, at de skete fejl ganske falder ind under udligningsordningens ansvarsområde, ikke kan tilbagekaldes;3.fordi se sagsøgende virksomheder ikke har opnået nogen berigelse gennem fritagelsen for en forpligtelse.

De anfægtede beslutninger bør derfor annulleres.

<TI><P>Sammendrag</P></TI>1.Eksigible beslutninger — ikke-udtømmende opregning i traktaten

(EKSF-traktaten, artikel 92)

2.Finansielle ordninger — Den Høje Myndigheds kompetence til at vedtage eksigible beslutninger

(EKSF-traktaten, artiklerne 53 og 92)

3.Finansielle ordninger — udligning — tilbagebetalingspligt — eksigibel beslutning

(EKSF-traktaten, artikel 53)

4.Finansielle ordninger — retlig karakter

(EKSF-traktaten, artikel 53)

5.Finansielle ordninger — udligning — beløb fejlagtigt udbetalt af udligningskassen for importeret skrot — modtagere af udligningsbeløb som debitorer — ugrundet berigelse1.Traktatens bestemmelser om afgifter, tvangsbøder og boder opregner ikke udtømmende, i hvilke tilfælde Den Høje Myndighed har beføjelse til at vedtage de i artikel 92 nævnte eksigible beslutninger.2.Traktatens artikel 53, som bemyndiger Den Høje Myndighed til at indføre finansielle ordninger, giver den beføjelse til at skabe forpligtelser for virksomhederne til at betale én pengeydelse og til disse forpligtelsers opfydelse at vedtage eksigible beslutninger i medfør af artikel 92.3.Den obligatoriske indlemmelse af Fællesskabets skrotforbrugende virksomheder under en af Den Høje Myndighed indført udligningsordning og retsgrundlaget for deres bidragspligt giver Den Høje Myndighed ret til at fastslå en pligt til tilbagebetaling af de fejlagtigt udbetalte udligningsbeløb og at gøre et tilbagesøgningskrav gældende, såfremt udligningsordningen uden denne mulighed ikke vil kunne gennemføres på formålstjenlig måde. Selv i mangel af en udtrykkelig bemyndigelse har Den Høje Myndighed beføjelse til ved en eksigibel beslutning at fastslå en eventuel tilbagebetalingspligt og at gøre sit tilbagesøgningskrav gældende.4.Udligningsordningen for skrot har som sådan offentligretlig karakter; det ændrer ikke denne retlige karakter, at ordningen er tilført et privatretligt element.5.Udligningsordningen har til formål at opveje prisforskellen mellem den dyrere importskrot og det inden for det fælles marked indsamlede skrot; denne ordnings byrder skal ikke bæres af enkelte virksomheder i forhold til de mængder skrot, de har modtaget, men — gennem indskydelsen af udligningskassen som mellemled — af de samlede forbrugere af skrot.

Udligningsbetalingerne udgør ikke nogen berigelse for de begunstigede virksomheder i form af en ydelse, som de umiddelbart kan nyde gavn af. Retsgrundlaget for udligningsbetalingen består uafhængigt af, om betaling er sket direkte til skrotsælgerne, eller om betaling er sket til de skrotforbrugende virksomheder for at sætte disse i stand til at købe importskrot.