|
31.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 288/29 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(COM(2016) 799 final — 2016/0400 (COD))
(2017/C 288/04)
|
Ordfører. |
Jorge PEGADO LIZ |
|
Anmodning om udtalelse |
Europa-Parlamentet, 13/03/2017 Det Europæiske Råd, 13/03/2017 |
|
Retsgrundlag |
Artikel 43, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra b), artikel 172 og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
|
|
|
Kompetence |
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug |
|
Vedtaget i sektionen |
04/05/2017 |
|
Vedtaget på plenarforsamlingen |
01/06/2017 |
|
Plenarforsamling nr. |
526 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
156/0/1 |
1. Konklusioner og anbefalinger
|
1.1. |
EØSU beklager, at Kommissionen ikke har fulgt udvalgets tidligere udtalelser, og at den har måttet genoptage forhandlingerne om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i EUF-traktaten. |
|
1.2. |
Udvalget minder om, at det i sine tidligere udtalelser har beskrevet den retning, som efter udvalgets opfattelse bedst muligt beskytter de grundlæggende værdier, der er på spil i denne sammenhæng, for så vidt angår retssikkerhed, respekt for de grundlæggende rettigheder og effektiv, afbalanceret og demokratisk udøvelse af institutionernes beføjelser. |
|
1.3. |
Disse principper bør efter EØSU's opfattelse styre den forestående tilpasning af retsakter, der stadig indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til den nye ordning med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter som foreskrevet i EUF-traktatens artikel 290 og 291. |
|
1.4. |
Med forbehold for en mere præcis analyse ved gennemgangen af hver enkelt retsakt, hvorom udvalget bliver bedt om at udtale sig, fremsætter EØSU nogle sammenfattende bemærkninger, som udvalget anser for relevante, om hvert af de lovgivningsforslag, der annonceres i forslaget. |
2. Kommissionens forslag
|
2.1. |
Kommissionen konstaterer i sit forslag, at et betydeligt antal basisretsakter, som er underlagt Rådets afgørelse 2006/512/EF (»komitologiafgørelsen«), fortsat mangler at blive tilpasset til artikel 290 og 291 i EUF-traktaten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne (»komitologiforordningen«). |
|
2.2. |
Kommissionen havde forpligtet sig til at tilpasse dem inden 2013 og havde i den forbindelse foreslået tre horisontale tilpasninger i 2013, de såkaldte Omnibus I, II og III. |
|
2.3. |
Efter en lang diskussion med Europa-Parlamentet og mange ændringsforslag til disse forslag afviste Rådet at støtte denne automatiske samlede tilpasning af alle retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til delegerede retsakter, da der ikke var nogen garanti for, at medlemsstaternes eksperter systematisk ville blive hørt som led i forberedelsen af de delegerede retsakter. I betragtning af den fastkørte institutionelle situation trak Kommissionen sine forslag tilbage. |
|
2.4. |
Efter revisionen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og vedtagelsen af den dertil knyttede »fælles forståelse om delegerede retsakter« har Kommissionen fremlagt et nyt forslag som reaktion på Rådets kritikpunkter. Forslaget tager hensyn til de ændringer, der er indført med den nye interinstitutionelle aftale, for så vidt angår høring af medlemsstaternes eksperter som led i forberedelsen af delegerede retsakter og parallel høring af Europa-Parlamentet. |
|
2.5. |
Forslaget omfatter 13 kapitler i bilaget, hvor Kommissionen opfører de 168 retsakter kronologisk og grupperer dem i 4 tabeller: Tabel 1 — Oversigt over retsakter, for hvilke det foreslås, at visse beføjelser tilpasses til anvendelse af gennemførelsesretsakter Tabel 2 — Oversigt over retsakter, for hvilke det foreslås, at visse bestemmelser om delegation af beføjelser udgår Tabel 3 — Forslag vedtaget af Kommissionen Tabel 4 — Retsakter, for hvilke der er planlagt forslag. |
3. Tidligere EØSU-udtalelser og -rapporter
|
3.1. |
EØSU vedtog i juli 2013 en informationsrapport, hvis formål var »at belyse, hvorledes proceduren med delegerede retsakter, som blev indført med Lissabontraktaten, anvendes i praksis«. |
|
3.2. |
I rapporten konstaterede EØSU følgende: »Den juridiske klassifikation af delegerede retsakter er og bliver ret vag, begrebet »ikke væsentlige bestemmelser« fortolkes forskelligt af Domstolen alt efter, hvilket område der er tale om, og Kommissionen ser ud til at have fået flere handlemuligheder i og med, at det er op til den at foreslå, hvad delegationen skal dreje sig om, og dens varighed«. |
|
3.2.1. |
Udvalget gjorde opmærksom på »en lang række uafklarede spørgsmål med hensyn til gennemsigtigheden af systemet med forudgående høring, som hidrører fra et ikke juridisk bindende dokument […] »fælles forståelse om praktiske arrangementer vedrørende anvendelsen af delegerede retsakter« af 4. april 2011«. |
|
3.2.2. |
Udvalget bemærkede endvidere, »at anvendelsen af artikel 290 i TEUF er fastlagt i en meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 9. december 2009, som er en ikke-bindende retsakt, mens reglerne om udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne følger af en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 16. februar 2011, det vil sige en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende«. |
|
3.2.3. |
Udvalget konkluderede, at »det stadig« er »uklart, om proceduren er enkel, om EU borgerne reelt er klar over, hvad der står på spil, om hvordan denne procedure anvendes »korrekt«, og om kontrolmekanismerne er effektive«. EØSU tilbød at udarbejde en initiativudtalelse om emnet, således at EØSU kan tage stilling til de observationer og konklusioner, der formuleredes helt objektivt i denne rapport, med henblik på en eventuel forbedring af EU's lovgivningsprocedure. |
|
3.3. |
I juli og september 2013 blev EØSU anmodet om at udtale sig om to forslag til forordninger »om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« (COM(2013) 451 final) og »om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« (COM(2013) 452 final), hvorefter udvalget den 18. november og 10. december på ny blev anmodet om at udtale sig om et andet forslag til forordning »om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« (COM(2013) 751 final). Disse forordninger blev kaldt Omnibus I, II et III. |
|
3.3.1. |
I sine udtalelser af 16. oktober og 2. januar understregede udvalget bl.a., at nok var denne samlede tilpasning af 165 retsakter (forordninger, direktiver og beslutninger/afgørelser) inden for 12 forskellige områder nødvendig, men den rejste mange spørgsmål af juridisk og praktisk karakter. |
|
3.3.2. |
Således er »visse elementer i delegationsproceduren (…) uigennemskuelige«, ligesom man »mangler (…) at lægge fast, hvad der forstås ved »ikke-væsentlige bestemmelser«. Der bør tillige foretages en nøje evaluering af, hvordan ordningen fungerer«. |
|
3.3.3. |
Endvidere konstateredes det, at »visse forslag til forordninger omfatter elementer, der ikke tager hensyn til de rammer, der er fastlagt af basisretsakterne, og går så langt som til at anføre, at delegationen gælder for en ubegrænset periode eller afsætter en meget kort frist for Parlamentets og Rådets kontrolfunktion«. |
|
3.3.4. |
Efter en systematisk analyse af alle forslagene opfordrede EØSU Kommissionen »til at justere den planlagte »samlede tilpasning« på en sådan måde, at der tages hensyn til visse basisretsakters særlige kendetegn«, og Rådet og Parlamentet »til at udvise maksimal årvågenhed og til i detaljer at analysere samtlige de retsakter, der er berørt af denne »tilpasning««. |
|
3.3.5. |
EØSU understregede vigtigheden af, hvis processen skulle fortsætte som foreslået af Kommissionen:
|
|
3.3.6. |
Endelig anmodede EØSU om, at virkningerne af den nye lovramme vurderes, ved at der regelmæssigt forelægges rapporter for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om effektiviteten, gennemsigtigheden og udbredelsen af informationen. |
|
3.4. |
I mellemtiden har Kommissionen offentliggjort et forslag til en bindende interinstitutionel aftale, baseret på artikel 295 i EUF-traktaten, som led i pakken om bedre lovgivning, hvor delegerede retsakter behandles i to specifikke bilag. |
|
3.4.1. |
I sin udtalelse fra juli 2015 »glæder (EØSU) sig (…) over Kommissionens bestræbelser på at opnå en rimelig balance mellem de grundlæggende værdier som for det første respekt for retsstatsprincippet, demokratisk deltagelse, gennemsigtighed, nærhed til borgerne og retten til omfattende oplysninger om lovgivningsprocedurer og for det andet lovgivningsmæssig forenkling, mere fleksible regler, der er bedre tilpasset de involverede parters interesser, og hvor ajourføring og revision er forenklet«. |
|
3.4.2. |
Det glædede endvidere udvalget, at »Kommissionen forpligter sig til — »inden vedtagelsen af delegerede retsakter — at samle al den nødvendige ekspertise […] ved at høre medlemsstaternes eksperter og ved afholdelse af offentlige høringer«, og at Kommissionen foreslår samme høringsmetode i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesretsakter«. |
|
3.4.3. |
EØSU frygtede imidlertid, at alle disse høringer vil føre til unødvendigt og urimeligt lange forløb ved udarbejdelsen af disse retsakter. |
|
3.4.4. |
Udvalget var ikke enig i den kasuistiske tilgang vedrørende sondringen mellem de områder, der bør omfattes af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, da de anvendte kriterier var tvetydige og åbnede op for alt for vilkårlige fortolkninger. |
|
3.4.5. |
EØSU var navnlig kritisk over for:
|
|
3.4.6. |
EØSU ønskede, at det i retningslinjer udtrykkeligt anføres, at delegationerne afgrænses nøje i alle enkeltheder, dvs.:
|
|
3.4.7. |
Udvalget fastholdt, »at artiklerne 290 og 291 i TEUF kan formuleres bedre, og at teksten i tilfælde af en traktatændring bør omskrives. Artiklernes anvendelse bør også reguleres bedre for at undgå, at beslutninger om valg af instrument ender med i højere grad at blive politiske end tekniske.« |
|
3.5. |
I fraværet af en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om proceduren for samlet tilpasning har Kommissionen måttet trække sine forslag tilbage og fremlægge det foreliggende forslag. |
4. Generelle bemærkninger
|
4.1. |
Med udgangspunkt i sine tidligere udtalelser tvivler EØSU på, at en forsinkelse på mere end fire år kan forsvares på et så følsomt område. |
|
4.2. |
Således har EØSU fastlagt følgende tydelige retningslinjer:
|
|
4.3. |
Udvalget var også uenig med Kommissionen om de punkter, der er nævnt ovenfor i afsnit 3.3.5. |
|
4.4. |
En række af disse negative aspekter er blevet korrigeret i det foreliggende forslag. Tilbage står imidlertid visse punkter, hvorom der ikke er enighed:
|
5. Særlige bemærkninger
En detaljeret analyse af hvert enkelt af de 168 forslag i bilaget giver EØSU anledning til at rejse følgende kritikpunkter:
Tabel 1
Oversigt over retsakter, for hvilke det foreslås, at visse beføjelser tilpasses til anvendelse af gennemførelsesretsakter
|
Nummer i bilaget |
Retsaktens titel (1) |
EØSU's bemærkninger |
||||||
|
2 |
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 |
I artikel 12a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: I 2013 foretrak Rådet og Europa-Parlamentet en fast varighed på 5 år med automatisk fornyelse efter en rapport fra Kommissionen inden udløbet af delegationen af beføjelser. Her mener Kommissionen, at det er berettiget at tillægge beføjelsen for ubestemt tid, fordi lovgiveren under alle omstændigheder har mulighed for at tilbagekalde en beføjelse på et hvilket som helst tidspunkt (jf. s. 8 i Kommissionens forslag COM(2016) 799 final). |
||||||
|
6 |
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008/EF af 30. juni 2008 |
Beslutningen vedrører de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Kommentar: Kommissionen antager med hensyn til valget mellem beføjelser vedrørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, at vurderingen fra 2013 (Omnibus-forslagene) fortsat er gældende, eftersom hverken forhandlingerne om disse forslag, retspraksis på området eller resultatet af den interinstitutionelle aftale har ført til nye kriterier, som ville have nødvendiggjort en generel nyvurdering (jf. s. 5 i Kommissionens forslag COM(2016) 799 final). |
||||||
|
53 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 |
I det nye stk. 3 til artikel 17 fastsættes der ingen varighed af de beføjelser, Kommissionen tillægges til at vedtage delegerede retsakter. I den nye artikel 48a præciseres det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 3, og artikel 48, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne Omnibus' ikrafttræden. Kommentar:
|
||||||
|
58 |
Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 |
I den nye artikel 10a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
59 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 |
I den nye artikel 5b foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. |
||||||
|
60 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 af 27. februar 2003 |
Det nye stk. 1, nr. 1), til artikel 3 foreskriver, at hver medlemsstat indsamler statistiske data. Den nye artikel 5 vedrørende statistikkernes nøjagtighed bestemmer, at dataindsamlingen baseres på »totaltællinger«. Endelig foreskriver artikel 10a om udøvelse af de delegerede beføjelser, at disse udøves for en ubegrænset periode fra en dato, som senere skal fastsættes. Kommentar: EØSU bemærker, at begrebet »totaltællinger« kan vedrøre personoplysninger således som defineret i artikel 8 i chartret om grundlæggende rettigheder, og understreger, at EU-Domstolen har afgjort, at disse ikke kunne gøres til genstand for delegationsproceduren (jf. sag C-355/10, Parlamentet mod Rådet, og EØSU's udtalelse EUT C 67 af 6.3.2014, s. 104). |
||||||
|
61 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 |
I den nye artikel 11a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
64 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 |
I den nye artikel 13a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
67 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007 af 20. juni 2007 |
I den nye artikel 9a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
69 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 |
I den nye artikel 10a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
70 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 |
I den nye artikel 15a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. I den nye artikel 8a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. |
||||||
|
73 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 |
I den nye artikel 6a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. |
||||||
|
74 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 af 23. april 2008 |
I den nye artikel 8a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
89 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF |
I den nye artikel 21a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
99 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 |
I den nye artikel 31a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
104 |
Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 |
I den nye artikel 8a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
114 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 |
I den nye artikel 10a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
143 |
Direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 |
I den nye artikel 12a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
144 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 |
I den nye artikel 27a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
147 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 |
I den nye artikel 34 foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
151 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 |
I den nye artikel 13a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
152 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 |
I den nye artikel 28a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
158 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 |
I den nye artikel 24a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
159 |
Forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 |
I den nye artikel 13a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
165 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 |
I den nye artikel 24a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar:
|
||||||
|
166 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 |
I den nye artikel 27a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
||||||
|
167 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 |
I den nye artikel 51a foreskrives det, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra en fastsat dato. Kommentar: Jf. felt 2 i tabellen. |
Tabel 2
Oversigt over retsakter, for hvilke det foreslås, at visse bestemmelser om delegation af beføjelser udgår
|
Nummer i bilaget |
Retsaktens titel (2) |
EØSU's bemærkninger |
|
2 |
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 |
Artikel 12a OK. Mod en ubegrænset periode. |
|
7 |
Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 |
OK. |
|
36 |
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 |
Artikel 11a OK. Mod en ubegrænset periode. |
|
54 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 |
OK. Mod en ubegrænset periode. |
|
57 |
Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 |
NEJ. Delegationen er for bred og vedrører væsentlige aspekter. |
|
66 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 af 25. april 2007 |
OK. Mod en ubegrænset periode. |
|
92 |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 |
OK. Mod en ubegrænset periode. |
|
133 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 |
NEJ. Definitionen af overtrædelse og tab af omdømme har at gøre med personlige rettigheder. |
|
168 |
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 |
OK. |
Tabel 3
Forslag vedtaget af Kommissionen
|
Område |
Retsakt |
Forslagets reference |
EØSU's bemærkninger |
|
CLIMA |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 |
COM(2015) 337 |
Ny artikel 23. For mange delegationer på følsomme og væsentlige områder, bør revideres. Mod en ubegrænset periode. |
|
CNECT |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 |
COM(2016) 590 |
Ny artikel 109 med henvisning til artikel 40, 60, 73, 102 og 108. For mange delegationer på følsomme og væsentlige områder, selv i bilagene, bør revideres. Ordninger med forskellige varigheder (artikel 73, stk. 7, og artikel 109). |
|
CNECT |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 |
COM(2016) 590 |
Ny artikel 109 med henvisning til artikel 40, 60, 73, 102 og 108. For mange delegationer på følsomme og væsentlige områder, selv i bilagene. Ordninger med forskellige varigheder (artikel 73, stk. 7, og artikel 109). |
|
CNECT |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 |
COM(2016) 590 |
Ny artikel 109 med henvisning til artikel 40, 60, 73, 102 og 108. For mange delegationer på følsomme og væsentlige områder, selv i bilagene, bør revideres. Ordninger med forskellige varigheder (artikel 73, stk. 7, og artikel 109). |
|
ENER |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/92/EF af 22. oktober 2008 |
COM(2015) 496 |
Artikel 10. OK til delegationen. Mod en ubegrænset periode. |
|
GROW |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 |
COM(2014) 28 final |
Kommissionen ønsker at anvende delegerede retsakter (ca. 10) i henhold til artikel 290 i EUF-traktaten, hvilket indebærer, at det konkrete indhold i forordningen indskrænkes. Visse punkter i forslaget, hvor der lægges op til at anvende delegerede retsakter, vedrører køretøjers emissioner og de relevante grænseværdier. Beslutninger om disse spørgsmål er på grund af deres vigtighed altid blevet truffet af medlovgiverne. EØSU har flere gange i sine udtalelser rejst spørgsmålet om overdreven brug af delegerede retsakter. Udvalget er ikke overbevist om systemets gennemsigtighed, den hensigtsmæssige brug af procedurerne og kontrolmekanismernes effektivitet. |
|
GROW |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 |
COM(2016) 31 final |
Artikel 88. For mange delegerede retsakter på væsentlige punkter. Mod en ubegrænset periode. |
|
GROW |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 |
COM(2014) 581 final |
Artikel 55. OK til delegationerne og perioden på 5 år. |
|
GROW |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 |
COM(2014) 28 final |
Ny artikel 15a. Kommissionen ønsker at anvende delegerede retsakter (ca. 10) i henhold til artikel 290 i EUF-traktaten, hvilket indebærer, at det konkrete indhold i forordningen indskrænkes. Visse punkter i forslaget, hvor der lægges op til at anvende delegerede retsakter, vedrører køretøjers emissioner og de relevante grænseværdier. Beslutninger om disse spørgsmål er på grund af deres vigtighed altid blevet truffet af medlovgiverne. EØSU har flere gange i sine udtalelser rejst spørgsmålet om overdreven brug af delegerede retsakter. Udvalget er ikke overbevist om systemets gennemsigtighed, den hensigtsmæssige brug af procedurerne og kontrolmekanismernes effektivitet. |
|
ENV |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 |
COM(2015) 595 |
Ny artikel 38a. OK til delegationerne. Mod en ubegrænset periode. |
|
ENV |
Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 |
COM(2015) 594 |
Nej til delegationen. Ny artikel 16 for vag. Mod en ubegrænset periode. |
|
ENV |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 |
COM(2015) 593 |
OK. |
|
ENV |
Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 |
COM(2012) 403 |
OK til gennemførelsesretsakterne og de delegerede retsakter (artikel 19 og 20). Mod en ubegrænset periode. |
|
ESTAT |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 |
Foreslået ophævet ved COM(2016) 551 |
OK til ophævelsen. |
|
MOVE |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2016 |
COM(2013) 622 |
NEJ til delegationerne. Begrebet teknisk og videnskabeligt fremskridt for vagt. Mod en ubegrænset periode. |
|
MOVE |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 |
COM(2011) 828 |
Artikel 12. OK til delegationerne. Mod en ubegrænset periode. |
|
MOVE |
Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 |
COM(2016) 82 final |
OK til delegationerne (artikel 29). Mod en ubegrænset periode. |
|
MOVE |
Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 |
COM(2016) 82 final |
OK til delegationerne (artikel 29). Mod en ubegrænset periode. |
|
MOVE |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 |
COM(2016) 369 |
OK til delegationerne og undtagelsesvis til den ubegrænsede periode. |
|
MOVE |
Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 |
COM(2016) 371 |
Artikel 13. OK til delegationen og undtagelsesvis til den ubegrænsede periode. |
|
MOVE |
Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 |
COM(2016) 370 |
Artikel 12a. OK til delegationen og undtagelsesvis til den ubegrænsede periode. |
|
SANTE |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 |
COM(2014) 557 |
OK til delegationerne (artikel 87a). Mod en ubegrænset periode. |
Tabel 4
Retsakter, for hvilke der er planlagt forslag
|
Område |
Retsakt |
EØSU's bemærkninger |
|
AGRI |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 |
Ingen kommentarer til alle disse retsakter i fraværet af de relevante tekster. |
|
CLIMA |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 |
|
|
ENER |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 |
|
|
ENER |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 |
|
|
ENER |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 |
|
|
ENV |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 |
|
|
ENV |
Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 |
|
|
ESTAT |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 |
|
|
ESTAT |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 |
Bruxelles, den 1. juni 2017.
Georges DASSIS
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) For disse retsakter blev der allerede i 2013 fremsat forslag om tilpasning af visse bestemmelser til bestemmelserne om gennemførelsesretsakter.
(2) For disse retsakter blev der allerede i 2013 fremsat forslag om, at visse bestemmelser skulle udgå.