T-27/8961989A00270029.0001270127910TDOM AF 22. 6. 1990 — SAG T-27/89SKUAS / DOMSTOLEN<TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Fjerde Afdeling)</P><P><DATE ISO="19900622">22. juni 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag T-27/89,

Vassilis Sklias, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, med bopæl i Luxembourg, ved advokat Patrick Weinacht, Luxembourg, og med valgt adresse på dennes kontor, 6, rue Heine,

sagsøger,mod

De Europæiske Fællesskabers Domstol ved chefen for Personaleafdelingen Francis Hubeau som befuldmægtiget, bistået af Jean-François Bellis, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg på den befuldmægtigedes kontor på Domstolen, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand om annulation af den af udvælgelseskomiteen for den almindelige udvælgelsesprøve CJ 75/87 trufne afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøven, samt om annulation af udvælgelsesproceduren,

har

Retten (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, D. A. O. Edward, og dommerne R. Schintgen og R. García-Valdecasas,

justitssekretær: H. Jung

på grundlag af skriftvekslingen og efter mundtlig forhandling den 27. marts 1990,

afsagt følgende

<TI><P>Dom</P></TI><TI><P>Sagens faktiske omstændigheder</P></TI>1Sagsøgeren Vassilis Sklias har siden den 1. juli 1984 været ansat ved Domstolen som græsksproget juridisk sprogekspert (oversætter) i lønklasse LA6. Den 28. september 1987 indgav han ansøgning til almindelig udvælgelsesprøve CJ 75/87 på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver, som Domstolen afholdt med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af græsksprogede tolke.2Meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvis officielle version på græsk blev bekendtgjort den 19. august 1987 (græsk EFT C 222, s. 3), og som sagsøgeren har vedlagt sagens akter en uofficiel fransk version af, indeholdt ti punkter, hvoraf tre er relevante for sagen, nemlig punkt III Adgangsbetingelser, punkt IV Udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser og punkt IX Indgivelse af ansøgninger. Punkt III indeholdt to afsnit, A) Almindelige betingelser og B) Særlige betingelser, og sidstnævnte var igen opdelt op i tre underafsnit, 1. Eksamensbeviser, kvalifikationsbeviser, faglig erfaring, 2. Sprogkundskaber og 3. Aldersgrænse.3Punkt III B) 2 Sprogkundskaber var affattet således:

a)Fuldstændig beherskelse af græsk som aktivt sprog ifølge AllC-klassificeringen, A;b)indgående kendskab til tre af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog som passive sprog mindst på niveau C ifølge AUC-klassificeringen;c)evne til at studere processkrifter affattet på fransk;d)der vil blive taget hensyn til kundskaber i andre af Fællesskabets officielle sprog (som passivt sprog) eller i et andet af Fællesskabernes officielle sprog (som aktivt sprog) ;e)der vil blive taget hensyn til kundskaber i andre af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog, selv om ansøgerne endnu ikke behersker disse på et niveau, svarende til niveau C (passive sprog) i AUC-klassificeringen.

4Punkt IV Udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser var affattet således:

Efter udfærdigelse af liste over ansøgere, der opfylder de ovenfor under III B) 1, litra a), og III B) 2, litra a), litra b) og litra c), anførte betingelser, fastsætter udvælgelseskomiteen først de kriterier, den vil lægge til grund for bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationsbeviser, og efterprøver derefter de pågældendes kvalifikationsbeviser og bestemmer, hvilke af de på nævnte liste opførte ansøgere der skal have adgang til prøverne.

5Punkt IX Indgivelse af ansøgninger henledte ansøgernes opmærksomhed på, at de inden ansøgningsfristens udløb skulle have fremsendt følgende dokumentation: Kvalifikationsbeviser, dokumentation for faglig erfaring som konferencetolk..., dokumentation for deres sprogkundskaber med angivelse af det eller de aktive og passive sprog, dokumentation for evnen til at studere processkrifter på fransk... og dokumentation for deres kundskaber i andre af Fællesskabets officielle sprog, som ikke endnu er passive arbejdssprog.6Udtrykket passive sprog, der anvendtes i afsnittet Adgangsbetingelser og Indgivelse af ansøgninger, var defineret i en fodnote. Den græske version af denne fodnote lød således: Παθητική γνώση γλωσσών: C: είναι η γνώση των γλωσσών τις οποίες ο διερμηνέας κατανοεί πλήρως και από τις οποίες διερμηνεύει. Ι den franske version var fodnoten affattet således: Passive sprog: C: sprog, som tolken forstår fuldstændigt og tolker fra (travaille).7Sammen med sin ansøgning fremlagde sagsøgeren en attestation for, at han havde fulgt et intensivt kursus i tolkning, hvor arbejdssprogene var engelsk og fransk. Han angav, at han kunne læse engelsk, fransk og italiensk udmærket, kunne skrive og tale engelsk og fransk godt og italiensk nogenlunde. Han oplyste desuden, at han næsten et år havde arbejdet som freelancetolk og i seks måneder som tolk i lønklasse LA7 ved Europa-Parlamentet, og i begge disse perioder havde tolket fra fransk og engelsk til græsk. Vedrørende sine sprogkundskaber i italiensk fremlagde han en attest fra Revisionsretten, hvoraf det fremgik, at han regelmæssigt havde fulgt et kursus på niveau Γ7 i 90 timer, ligesom han fremlagde sin sidste bedømmelsesrapport ved Domstolen, hvoraf fremgik, at han havde oversat fra italiensk (som fra engelsk og fransk) til græsk. Sagsøgeren har ikke på noget tidspunkt under sagen oplyst, at han har fulgt et kursus i tolkning fra italiensk til græsk, eller tolket fra dette sprog.8Udvælgelseskomitéen for prøven var sammensat af to medlemmer, der var udpeget af ansættelsesmyndigheden (henholdsvis chefen og vicechefen for Domstolens Tolkeafdeling) og et medlem, udpeget af Personaleudvalget, der som det eneste medlem havde et vist kendskab til græsk. Personaleudvalget havde ved skrivelse til Domstolens præsident taget visse forbehold med hensyn til udvælgelseskomitéens sammensætning. Sagsøgeren havde også selv tilstillet Domstolens præsident en skrivelse af 19. oktober 1987, hvori han anmodede denne om at tage sammensætningen op til fornyet overvejelse.9Ved skrivelse af 16. december 1987 meddelte chefen for Domstolens Personaleafdeling sagsøgeren, at udvælgelseskomitéen havde besluttet ikke at give ham adgang til prøverne. Denne skrivelse, der var en standardformular, skulle tilsendes alle de ansøgere, som udvælgelseskomitéen ikke gav adgang til prøverne, fordi de ikke opfyldte udvælgelsesprøvens adgangsbetingelser. Standardformularen indeholdt en række rubrikker til afkrydsning — to hovedrubrikker med hver flere underrubriklier — for at angive den betingelse, som den pågældende ikke opfyldte. I skrivelsen til sagsøgeren var hovedrubrikken vedrørende ufuldstændig dokumentation krydset af, sammen med underrubrikken, som angav, at den ufuldstændige dokumentation vedrørte kendskab til tre sprog som passive sprog, mindst på niveau C ifølge AllC-klassificeringen. Den anden hovedrubrik vedrørende kvalifikationsbeviser, eksamensbeviser, faglig erfaring, og den herunder hørende underrubrik kendskab til tre passive sprog, var ikke krydset af.10Efter modtagelse af denne skrivelse anmodede sagsøgeren telefonisk et medlem af udvælgelseskomitéen om en forklaring på, hvorfor hans ansøgning ikke var efterkommet. Den pågældende meddelte ham, at afgørelsen beroede på hans utilstrækkelige kendskab til italiensk.11På dette grundlag har sagsøgeren anlagt sag ved stævning indgivet til Domstolens Justitskontor den 23. februar 1988.12Skriftvekslingen er i sin helhed forløbet ved Domstolen. Domstolen har ved kendelse af 15. november 1989 henvist sagen til Retten i medfør af artikel 14 i Rådets afgørelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.13På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet af indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse. Retten har dog anmodet Domstolen om i sagen at fremlægge AUC-klassificeringen. Sagsøgte har fremlagt et dokument, der er et uddrag af årsberetningen for Association internationale des interpretes de conférence (AUC) for året 1990, og som indeholder AllC-definitionen af aktive sprog og passive sprog på fransk og engelsk. Den franske version af definitionen af passive sprog er identisk med den franske version af den førnævnte fodnote i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Den engelske version, som er gengivet ved siden af den franske, lyder således : Passive languages: C: a language of which the interpreter has a complete understanding and from which he interprets.14Den mundtlige forhandling fandt sted den 27. marts 1990. Parternes repræsentanter indgav indlæg og besvarede spørgsmål fra Retten.<TI><P>Parternes påstande</P></TI>15Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)annullation af afgørelsen fra udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøve CJ 75/87 om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøven;2)annullation af udvælgelsesproceduren i forbindelse med udvælgelsesprøve CJ 75/87;3)Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:

1)frifindelse;2)spørgsmålet om sagens omkostninger afgøres efter gældende regler.

<TI><P>Realiteten</P></TI>17Sagsøgeren har til støtte for påstandene fremført fire anbringender. Det første anbringende er, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er upræcist formuleret, eller at udvælgelseskomiéeen har fortolket den indskrænkende, det andet er, at udvælgelseskomitéens afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet, det tredje, at udvælgelses-komitéen er ulovligt sammensat og det fjerde, at udvælgelseskomitéen har begået magtfordrejning.<TI><P>Første anbringende</P></TI>18Sagsøgeren har til støtte for det første anbringende fremført to alternative klagepunkter vedrørende meddelelsen om udvælgelsesprøven: enten var den bekendtgjorte meddelelse om prøven upræcist formuleret, eller også har udvælgelseskomiteen fortolket den indskrænkende. Ifølge sagsøgeren fremgår det af den endelige affattelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at der kun kræves kendskab til tre officielle passive sprog på niveau C. Det kræves ikke dokumenteret, at ansøgerne har arbejdet som tolk fra de pågældende sprog. Definitionen af begrebet passivt sprog i en fodnote kan ikke udgøre en del af udvælgelsesprøvens adgangsbetingelser. At fortolke betingelsen om sprogkundskab ud fra denne definition udgør en indskrænkende, og altså retsstridig fortolkning. Selv om definitionen skulle tages i betragtning, er den uklar, og derfor retsstridig, idet den omhandler sprog, som tolken tolker fra, uden at angive, om der er tale om sprog, som tolken under sit arbejde har tolket fra. Udvælgelseskomitéens holdning indebærer reelt, at kun de ansøgere, som på ansøgningstidspunktet kunne dokumentere, at de havde arbejdet som tolk fra tre fællesskabssprog til græsk, kunne få adgang til udvælgelsesprøven. Sagsøgeren forstod imidlertid betingelserne således, at selv om han ikke på ansøgningstidspunktet under sit arbejde havde tolket fra italiensk, ville han under udvælgelsesprøven få mulighed for at bevise, at han var i stand dertil.19Sagsøgte har anført, at den givne definition af begrebet passivt sprog netop havde til formål at fastsætte kundskabsniveauet. Udvælgelseskomiteen anlagde slet ikke en indskrænkende fortolkning af meddelelsen om udvælgelsesprøven, men havde været rede til ikke kun at give de ansøgere adgang til prøven, som havde arbejdet fra de pågældende sprog, men også dem, der dokumenterede at kunne tolke fra disse sprog. Under alle omstændigheder kunne sagsøgeren ikke, henset til hans reelle kvalifikationer, være omfattet af nogen af disse mulige måder at fortolke udvælgelsesprøvens adgangsbetingelser på, hvorfor udvælgelseskomiteen ikke havde andet valg end at nægte ham optagelse på listen over de ansøgere, som fik adgang til prøverne.20Det bemærkes først, at modsat det af sagsøgeren anførte, var ordlyden af den anfægtede meddelelse særdeles præcis. Det fremgår nemlig klart, at en af de særlige betingelser, ansøgerne skulle opfylde, var at have indgående kendskab til tre af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog, mindst på niveau C ifølge AIICklassificeringen. Læseren blev altså udtrykkeligt henvist til AUC-klassificeringen. Det uddrag af denne klassificering, som sagsøgte har fremlagt, og som sagsøgeren ikke har bestridt, gør det muligt at fastslå, at fodnoten i meddelelsen om udvælgelsesprøven alene var en gengivelse af ordlyden af AUC-klassificeringen. Den græske version af meddelelsen anvender nemlig διερμηνεύει, som svarer til verbet interprets, der findes i den engelske version af AUC-klassificeringen, hvorfor der altså overhovedet ikke består nogen tvivl om betydningen af det franske ord travaille. Det fremgår endvidere klart af meddelelsen, at ansøgerne skulle fremsende den nødvendige dokumentation inden den i meddelelsen fastsatte frist.21Det er i denne sag ubestridt, at sagsøgeren har fremlagt den nødvendige dokumentation for sine kundskaber i engelsk og fransk. For så vidt derimod angår hans kundskaber i italiensk, fremgår det, selv om man fortolker AUC-klassificeringen videst muligt, klart af det ovenfor anførte, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke havde det nødvendige kundskabsniveau, som efter klassificeringen gælder for et passivt sprog, og derfor heller ikke var i stand til at bevise dette ved fremlæggelse af den nødvendige dokumentation.22Sagsøgeren kan derfor ikke hverken foreholde udvælgelseskomiteen at have fortolket meddelelsen om prøven indskrænkende eller påstå, at den burde have givet ham lejlighed til senere at dokumentere sine kundskaber ved at lade ham deltage i prøverne. Heraf følger, at det første anbringende ikke kan lægges til grund.<TI><P>Andet anbringende</P></TI>23Sagsøgeren har gjort gældende, at det ikke klart fremgik af den anfægtede afgørelse, om udvælgelseskomiteens begrundelse for ikke at give ham adgang til prøverne alene var, at han ikke havde fremlagt den nødvendige dokumentation, eller om begrundelsen vedrørte hans sprogkundskaber som sådan. I førstnævnte tilfælde burde udvælgelseskomiteen på grund af den bistandspligt, som påhviler den, have anmodet ham om yderligere oplysninger. Hvis udvælgelseskomiteen derimod på grundlag af den fremsendte dokumentation fandt hans sprogkundskaber utilstrækkelige, burde den have sat kryds i rubrikken vedrørende kvalifikationsbeviser, eksamensbeviser, faglig erfaring, som vedrørte kundskaberne i de tre sprog, i stedet for i rubrikken vedrørende Ufuldstændig dokumentation. Udvælgelseskomiteen burde under alle omstændigheder have præciseret det eller de sprog, som den fandt utilstrækkeligt dokumenteret.24Sagsøgte har svaret, at sagsøgeren burde have indset, at udvælgelseskomiteens begrundelse for at nægte ham adgang til prøverne var hans manglende kundskaber i italiensk. Hvis sagsøgeren havde været i tvivl herom, kunne han have anmodet om yderligere oplysninger. Disse oplysninger fik han faktisk af det medlem af udvælgelseskomiteen, som han telefonisk havde henvendt sig til.25Det bemærkes hertil alene, at meddelelsen om udvælgelsesprøven angav, at den nødvendige dokumentation vedrørende ansøgernes sprogkundskaber skulle fremsendes inden udløbet af den i meddelelsen fastsatte frist. På dette tidspunkt havde sagsøgeren hverken de nødvendige kundskaber i italiensk til at få adgang til prøverne eller den nødvendige dokumentation herfor. Uanset hvilken rubrik udvælgelseskomiteen har krydset af, har den derfor under alle omstændigheder været berettiget til at krydse den rubrik af, som vedrørte manglende dokumentation. Dette anbringende kan følgelig heller ikke lægges til grund.<TI><P>Tredje anbringende</P></TI>26Sagsøgeren har gjort gældende, at udvælgelseskomiteens sammensætning var ulovlig, fordi intet medlem fuldstændigt beherskede græsk og hovedparten af dem end ikke havde kendskab til sproget. Dette forhold var så meget mere alvorligt, som der var tale om en udvælgelsesprøve på grundlag af prøver. Den anfægtede afgørelse må derfor også være ulovlig, fordi den blev truffet af et organ, som var ulovligt sammensat.27Sagsøgte har først svaret, at sagsøgeren blev udelukket på udvælgelsesprøvens indledende stadium på grund af utilstrækkelige kundskaber i italiensk, hvorfor det ikke kunne skade ham, at intet medlem i udvælgelseskomiteen havde græsk som modersmål; sagsøgeren bør således frakendes interesse i dette anbringende. Dernæst har sagsøgte bestridt, at udvælgelseskomiteens sammensætning var ulovlig. Dens sammensætning var nemlig i overensstemmelse med en fast praksis, som Domstolen fulgte i sådanne udvælgelsesprøver, og udvælgelseskomiteen var blevet bistået af bisiddere med græsk som modersmål.28Det bemærkes hertil, at da sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven for at få adgang til den, måtte det påhvile enhver udvælgelseskomite uanset sammensætning at afvise ham. Heraf følger, at sagsøgerens anbringende om, at udvælgelseskomiteen ikke var kvalificeret til at bedømme resultatet af de nævnte prøver er ganske irrelevant for afgørelsen i denne sag og derfor heller ikke kan lægges til grund.<TI><P>Fjerde anbringende</P></TI>29Sagsøgeren har gjort gældende, at der er begået magtfordrejning, idet udvælgelsesprøven blev afholdt for at lovliggøre tjenesteforholdene for to midlertidigt ansatte, som allerede arbejdede i Tolketjenesten.30Sagsøgte har tilbagevist dette anbringende under henvisning til, at tre personer fik adgang til prøverne, hvoraf to allerede arbejdede i Tolketjenesten som midlertidigt ansatte. Kun én af disse bestod udvælgelsesprøven.31Det bemærkes hertil, at ifølge Domstolens faste praksis kan magtfordrejning kun antages, når der er ført tilstrækkeligt bevis for, at ansættelsesmyndigheden ved udstedelse af en senere anfægtet retsakt har forfulgt et andet mål end det lovlige (jfr. f. eks. dom af 25. november 1976, Küster mod Parlamentet, 123/75, Sml. s. 1701, jfr. s. 1709). I denne sag har sagsøgeren ikke bestridt rigtigheden af administrationens oplysninger. Det må derfor fastslås, at han ikke har ført tilstrækkeligt bevis for sin påstand. Under disse omstændigheder foreligger der end ikke fumus boni juris i forbindelse med anbringendet.32Herefter vil sagsøgte være at frifinde.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>33Ifølge Domstolens procesreglement artikel 69, stk. 2, der med de fornødne ændringer også finder anvendelse på Retten i medfør af artikel 11, stk. 3, i Rådets afgørelse af 24. oktober 1988, nævnt ovenfor, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I medfør af nævnte procesreglements artikel 70 bærer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Fællesskaberne.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1)Sagsøgte frifindes.2)Hver part bærer sine omkostninger.

Edward

Schingten

Garcia-Valdecasas

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. juni 1990.

H. Jung

Justitssekretær

D. A. O. Edward

Afdelingsformand