24Sagsøgerne nedlagde i forbindelse med deres appel følgende påstande:Principalt: Dom [Total og Elf Aquitaine] ophæves, og de for Retten nedlagte påstande tages til følge, og [methacrylat-beslutningen] annulleres som følge heraf.
Subsidiært: Bøderne, der er pålagt Elf Aquitaine og Total til solidarisk hæftelse, ændres [...], og de samlede og solidariske bøder nedsættes til 75562500 EUR for Elf Aquitaine og 58 500 000 EUR for Total.
Mere subsidiært: Bøderne, der er pålagt Elf Aquitaine og Total til solidarisk hæftelse, [...] ændres i et forhold, som Domstolen finder passende.
Mest subsidiært: Elf Aquitaine og Total fritages for at betale de morarenter, som måtte være påløbet fra tidspunktet for methacrylat-beslutningen og indtil tidspunktet for afsigelsen af [Arkema-]dommen.
– [...]
26Vedrørende de subsidiære påstande om delvis ophævelse af dom Total og Elf Aquitaine, nævnt i præmis 11 ovenfor (EU:T:2011:250) fastslog Domstolen følgende:- 78[Sagsøgernes] argumentation bør forkastes som åbenlyst ugrundet, da den ikke kan ændre Rettens konklusion [...], hvorefter den omstændighed, at Arkema forlod [sagsøgernes] koncern efter den periode, hvor nævnte overtrædelse fandt sted, men inden vedtagelsen af [methacrylat-beslutningen], ikke kan have nogen indvirkning på anvendelsen af multiplikationsfaktoren for de øvrige selskaber i koncernen, som bl.a. omfatter sagsøgerne. Retten nåede frem til denne konklusion på grundlag af den omstændighed, at overdragelsen af Arkema, hvis omsætning beløb sig til [ca.] 5,7 mia. EUR i 2005, ikke kunne medføre et væsentligt fald i den omsætning i [sagsøgernes] koncern, som Kommissionen tog i betragtning ved fastsættelse af multiplikationsfaktoren på 3, dvs. [ca.] 143 mia. EUR for det samme år, og som kunne gøre denne multiplikationsfaktor uberettiget i forhold til sagsøgerne.
[...]
- 81[...] det må konstateres, at sagsøgernes påstande om en tilsidesættelse af bødens udelelighed og behovet for at udvide den løsning, som Retten nåede frem til i [Arkema-dommen], til gavn for sagsøgerne, følger af sagsøgernes misforståelse af såvel materiel ret som procesret.
- 82Da målet med multiplikationsfaktoren med henblik på den afskrækkende virkning netop er at sikre, at sanktionen ikke – henset til den pågældende virksomheds finansielle formåen – bliver ubetydelig, siger det sig selv, at dette mål forblev gyldigt for såvel sagsøgerne som Arkema efter afståelsen af Arkema. Da Arkema imidlertid var langt mindre end sagsøgerne og ikke længere på tidspunktet for vedtagelsen af [methacrylat-]beslutningen udgjorde en del af [sagsøgernes] koncern, kunne koncernens størrelse ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af multiplikationsfaktoren med henblik på den afskrækkende virkning ved beregningen af den bøde, der blev pålagt Arkema. Denne objektive forskel mellem Arkema og sagsøgerne berettigede under alle omstændigheder, at en anden multiplikationsfaktor blev anvendt på sagsøgerne.
- 83Der findes ikke i den foreliggende sag nogen grund til, at rækkevidden af [Arkema-]dommens retskraft skulle udvides til at omfatte sagsøgerne. Den multiplikationsfaktor, der finder anvendelse på sagsøgerne, og den multiplikationsfaktor, der finder anvendelse på Arkema, er forskellig. Den omstændighed alene, at disse selskaber har skullet betale en bøde, som de hæfter [solidarisk] for, kan ikke udgøre et element, der berettiger en udvidelse af retskraften. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at anføre, som Kommissionen gjorde det i skrivelsen af 8. juli 2011, at [...] nedsættelsen af den bøde, der blev pålagt Arkema i henhold til [Arkema-dommen], ikke har påvirket det bødebeløb, der er blevet pålagt sagsøgerne [...]
27Vedrørende de mere subsidiære påstande om nedsættelse af bødebeløbet fastslog Domstolen følgende:- 86[...] det skal imidlertid bemærkes, at Retten allerede er blevet anmodet om at nedsætte den bøde, der er pålagt sagsøgerne, og at den efter at have undersøgt sagsøgernes argumenter og udøvet sin fulde prøvelsesret, fastslog, at en sådan nedsættelse ikke var begrundet.
- 87Det tilkommer ikke Domstolen, når den træffer afgørelse under en appelsag, af billighedsgrunde at omgøre det skøn, som Retten har udøvet under udøvelsen af sin fulde prøvelsesret vedrørende fastsættelsen af bødebeløb, der er pålagt virksomheder for overtrædelse af EU-retten.