<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-07-202607C116202407900-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0790-24-202606304-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="21/07/2026 17:33:28" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="ZS+3Yu9uhhoN/M+gofG6XifgveSH+BAVsZ4pOWU4JPL3INwuhdXK3anHPTVbwDofJRZCerq0j/9+mZ587ckrrhZn/pSOyL4dcgg0XqWlpd7eBTWmdxj2UO8W+TcIJ1/Pt3uMgpwEGUuYpPp7TplzrdujU9I/I2E6Ier8zn8yjd0=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0790" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 09-07-26 20:34:25" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="13fa085f62f14592b326d7be5ca2ac4b" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0790" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 16.7.2026 – sag C-790/24 P</div>
      <div id="rId21" style="default">IMG mod Kommissionen</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      16. juli 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      [Berigtiget ved kendelse af 20. juli 2026]
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-4" title="page-1">
      »Appel – EU’s finansielle bestemmelser – gennemførelse af Den Europæiske Unions budget ved fælles eller indirekte forvaltning gennem en international organisation – afgørelse om at nægte at anerkende en enheds status som international organisation med tilbagevirkende kraft – begrebet »international organisation« – integrerende bestanddele – fortolkning af den internationale aftale, hvorved organisationen er oprettet – Wienerkonventionen om traktatretten – artikel 31 og 32 – ansvar uden for kontraktforhold«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      I sag C-790/24 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 14. november 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      International Management Group (IMG), Bruxelles (Belgien), ved avocats J.-Y. de Cara og L. Levi,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-8" title="page-1">
      appellant,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      Europa-Kommissionen ved J. Baquero Cruz, J.-F. Brakeland og L. Puccio, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-11" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-13" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, M.L. Arastey Sahún, og dommerne J. Passer, E. Regan, D. Gratsias (refererende dommer) og B. Smulders,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      generaladvokat: J. Richard de la Tour,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig F. Cathagne,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. december 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 12. marts 2026,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-20" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">International Management Group (IMG) har med sin appel nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 4. september 2024, IMG mod Kommissionen (T-509/21, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2024:590), hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i det søgsmål, som IMG havde anlagt med påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse af 8. juni 2021, hvorved Kommissionen havde nægtet at anerkende IMG’s status som international organisation, med tilbagevirkende kraft fra den 16. december 2014, som fastsat i EU’s finansielle bestemmelser for gennemførelsen af EU-midler ved indirekte forvaltning (herefter »den omtvistede afgørelse«), dels erstatning for det økonomiske og ikkeøkonomiske tab, som IMG angiveligt havde lidt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Folkeretten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 1, i Wienerkonventionen om traktatretten af 23. maj 1969 (United Nations Treaty Series, bind 1155, s. 331, herefter »Wienerkonventionen«) bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-1">
      »I denne konvention betyder:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-26" title="page-1">
      a) »traktat«: en mellemfolkelig overenskomst afsluttet i skriftlig form mellem stater og undergivet folkerettens regler, uanset om den består af et enkelt instrument eller to eller flere sammenhørende instrumenter og uden hensyn til dens specielle betegnelse;
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-27" title="page-1">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-2">
      i) »international organisation«: en organisation, hvis medlemmer er stater repræsenteret af deres regeringer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I konventionens artikel 5 præciseres, at denne konvention »finder anvendelse på enhver traktat, som er en international organisations stiftelsesdokument, [...] med forbehold af organisationens relevante regler herom«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte konventions artikel 31 med overskriften »Almindelig regel om fortolkning« har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-2">
      »1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-2">
      2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-2">
      a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-34" title="page-2">
      b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-2">
      3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-36" title="page-2">
      a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-37" title="page-2">
      b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-38" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-2">
      4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme konventions artikel 32 med overskriften »Supplerende fortolkningsmidler« er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-2">
      »Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31, eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-42" title="page-2">
      a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-43" title="page-2">
      b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Finansforordningen af 2002</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002, L 248, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (EUT 2006, L 390, s. 1) (herefter »finansforordningen af 2002«), blev med virkning fra den 1. januar 2013 ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1) (herefter »finansforordningen af 2012«). Artikel 212, litra a), i finansforordningen af 2012 bestemte imidlertid bl.a., at artikel 53 og 53d i finansforordningen af 2002 fortsat skulle finde anvendelse på alle forpligtelser indgået frem til den 31. december 2013.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 53 i finansforordningen af 2002 fastsatte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-3">
      »Kommissionen gennemfører i henhold til bestemmelserne i artikel 53a-53d budgettet på en af følgende måder:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-49" title="page-3">
      a) centralt
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-50" title="page-3">
      b) ved delt eller decentral forvaltning
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-51" title="page-3">
      c) ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forordnings artikel 53d bestemte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-3">
      »1. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved fælles forvaltning, overdrages visse gennemførelsesopgaver til internationale organisationer [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-3">
      2. Individuelle aftaler, der indgås med internationale organisationer om finansieringen, skal indeholde detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af de opgaver, den pågældende internationale organisation har fået pålagt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-56" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen af 2002</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002, L 357, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 (EUT 2007, L 111, s. 13) (herefter »gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen af 2002«), blev med virkning fra den 1. januar 2013 ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1) (herefter »den delegerede finansforordning af 2012«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 43 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen af 2002 med overskriften »Fælles forvaltning« bestemte følgende i stk. 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-60" title="page-4">
      »De internationale organisationer i henhold til [...] artikel 53d [i finansforordningen af 2002] er:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-61" title="page-4">
      a) internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved mellemstatslige aftaler, og særagenturer, oprettet af sådanne organisationer
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-62" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Finansforordningen af 2012</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Finansforordningen af 2012 trådte i kraft den 27. oktober 2012 i overensstemmelse med denne forordnings artikel 214, stk. 1. Den fandt i medfør af denne artikels stk. 2 anvendelse fra den 1. januar 2013, uden at dette berørte de specifikke anvendelsesdatoer, der var fastsat i samme stykke, for visse bestemmelser i forordningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En af disse bestemmelser var artikel 58 med overskriften »Metoder til gennemførelse af budgettet«, der kun fandt anvendelse på forpligtelser indgået fra og med den 1. januar 2014. Denne artikels stk. 1 havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-66" title="page-4">
      »Kommissionen gennemfører budgettet på følgende måder:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-67" title="page-4">
      a) direkte (»direkte forvaltning«) af dens tjenestegrene [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-68" title="page-4">
      b) ved delt forvaltning med medlemsstaterne (»delt forvaltning«) eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-69" title="page-4">
      c) indirekte (»indirekte forvaltning«), [...] ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-70" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-71" title="page-4">
      ii) internationale organisationer og deres organer
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-72" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den delegerede finansforordning af 2012</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 43 i den delegerede finansforordning af 2012 med overskriften »Specifikke bestemmelser om indirekte forvaltning med internationale organisationer [...]« bestemte følgende i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-75" title="page-5">
      »De internationale organisationer, der er omhandlet i [...] artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), [i finansforordningen af 2012,] er:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-5">
      a) internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved mellemstatslige aftaler, og særagenturer, som disse har oprettet
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-77" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund, der er gengivet i den appellerede doms præmis 2-24, kan til brug for nærværende sag sammenfattes som følger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten, IMG, der oprindeligt var benævnt International Management Group – Infrastructure for Bosnia and Herzegovina (IMG-IBH), blev oprettet den 25. november 1994 med det formål at give de stater og internationale organisationer, der deltog i genopbygningen af Bosnien-Herzegovina, mulighed for til dette formål at råde over en særlig enhed. Siden da har enheden gradvist udvidet sine aktiviteter inden for genopbygning og udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 7. november 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2013) 7682 vedrørende det årlige handlingsprogram for 2013 for Myanmar/Burma, der skulle finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget. Denne afgørelse indeholdt navnlig bestemmelser om et udviklingsprogram for handel, hvis omkostninger, der blev anslået til 10 mio. EUR, skulle finansieres af Unionen, og hvis gennemførelse skulle ske ved fælles forvaltning sammen med appellanten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. februar 2014 underrettede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) Kommissionen om, at kontoret havde indledt en undersøgelse af appellantens status. Den 15. december 2014 modtog Kommissionen den rapport, som OLAF havde udarbejdet, efter at undersøgelsen var afsluttet, og hvoraf det fremgik, at kontoret i det væsentlige fandt, at enheden ikke var en international organisation som omhandlet i finansforordningen af 2002 og finansforordningen af 2012.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. december 2014 besluttede Kommissionen at overdrage gennemførelsen ved indirekte forvaltning af det udviklingsprogram for handel, der var blevet fastsat ved gennemførelsesafgørelse C(2013) 7682 final, nævnt i nærværende doms præmis 16, til en anden organisation end appellanten (herefter »afgørelsen af 16. december 2014«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. maj 2015 sendte Kommissionen en skrivelse til appellanten for at underrette enheden om, at den bl.a. havde besluttet, at dens tjenestegrene ikke ville indgå nye delegationsaftaler med den efter den metode med indirekte forvaltning, der var fastsat i finansforordningen af 2012 (herefter »afgørelsen af 8. maj 2015«), før der var absolut vished om enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved en første stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 21. januar 2015 og registreret under sagsnr. T-29/15 og derefter ved en anden stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. juli 2015 og registreret under sagsnr. T-381/15 anlagde appellanten to sager, i den første med påstand om annullation af afgørelsen af 16. december 2014 og i den anden med påstand om annullation af afgørelsen af 8. maj 2015 og om erstatning for det tab, der var blevet forvoldt enheden ved denne afgørelse. I disse sager blev Kommissionen frifundet ved domme af 2. februar 2017, International Management Group mod Kommissionen (T-29/15, EU:T:2017:56), og IMG mod Kommissionen (T-381/15, EU:T:2017:57). Ved to appeller iværksat den 11. april 2017 og registreret under henholdsvis sagsnr. C-183/17 P og sagsnr. C-184/17 P nedlagde appellanten påstand om ophævelse af disse to domme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 31. januar 2019, International Management Group mod Kommissionen (C-183/17 P og C-184/17 P, herefter »dommen af 31. januar 2019«, EU:C:2019:78), ophævede Domstolen de domme fra Retten, der er nævnt i den foregående præmis, traf selv afgørelse i de sager, der var anlagt med påstand om annullation af afgørelserne af 16. december 2014 og 8. maj 2015, annullerede disse afgørelser og hjemviste sag T-381/15 til Retten, med henblik på at denne traf afgørelse i sagen, for så vidt som der herved var nedlagt påstand om erstatning for det tab, som appellanten angiveligt havde lidt som følge af vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 6. maj 2019 opfordrede Kommissionen i forbindelse med opfyldelsen af dommen af 31. januar 2019 appellanten til at fremlægge visse dokumenter med henblik på at godtgøre, at enheden faktisk opfyldte kravene for at kunne arbejde med Kommissionen efter metoden med indirekte forvaltning. Da appellanten ikke fremlagde de ønskede dokumenter, gentog Kommissionen ved skrivelse af 18. juli 2019 sin opfordring til at fremlægge dokumenter og præciserede, at den, i tilfælde af at enheden ikke ville efterkomme denne opfordring, ville henvende sig direkte til de stater, som enheden anså for at være dens medlemmer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. november 2019 spurgte Kommissionen de stater, som appellanten anså for at være dens medlemmer, om de anså enheden for at være en international organisation, om de var medlemmer af denne organisation, og om de havde undertegnet en international eller mellemstatslig aftale om oprettelse af enheden som international organisation. For det tilfælde, at de kunne bekræfte dette, blev de anmodet om at tilsende Kommissionen en bekræftet kopi af denne aftale og bevis for, at underskriverne havde fuldmagt til at undertegne den, eller en kopi af ratifikationsinstrumentet for denne aftale. Kommissionen gentog denne anmodning over for visse af disse stater den 27. januar, den 11. marts, den 25. maj og den 14. oktober 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 19. februar 2021 meddelte Kommissionen appellanten, at den påtænkte at vedtage en afgørelse, hvorved den ville nægte at anerkende enhedens status som international organisation, hvorefter den opfordrede enheden til at fremsætte sine bemærkninger, hvilket den gjorde den 5. og den 30. marts 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. juni 2021 vedtog Kommissionen den omtvistede afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforhandlingerne for Retten og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 18. august 2021 anlagde appellanten sag med påstand om for det første annullation af den omtvistede afgørelse og om for det andet, at Kommissionen blev tilpligtet at betale erstatning til enheden på dels 20 000 EUR for det tab, som den havde lidt som følge af den urimelige sagsbehandlingstid, der havde kendetegnet proceduren for vedtagelse af den omtvistede afgørelse, dels 23 651 903 EUR for det økonomiske og ikkeøkonomiske tab, som den havde lidt som følge af de ulovligheder, som den omtvistede afgørelse var behæftet med, hvilken afgørelse erstattede afgørelserne af 16. december 2014 og 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis tog Retten bl.a. stilling til formaliteten vedrørende bilag A.24 til stævningen og bilag C.1 til replikken, som den fastslog ikke kunne antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår bilag A.24 til stævningen, som Kommissionen havde gjort gældende ikke kunne antages til realitetsbehandling, fastslog Retten i den appellerede doms præmis 45 og 46, at dette bilag bestod i en udtalelse fra Kommissionens Juridiske Tjeneste, hvis udbredelse denne institution ikke havde givet tilladelse til, og som ikke vedrørte en lovgivningsmæssig procedure, for hvilken der gælder et krav om større gennemsigtighed. Retten tilføjede, at appellanten ikke havde henvist til en anden interesse end interessen i at kunne påberåbe sig denne juridiske udtalelse som led i tvisten, således at fremlæggelsen heraf ikke syntes at være styret af en større almen interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 58, 59, 92 og 190, at appellanten i sagen for Retten havde fremsat fire anbringender til støtte for sin annullationspåstand. Ifølge Retten var det første anbringende opdelt i tre led, hvoraf det første vedrørte en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og af retskraften af dommen af 31. januar 2019, det andet vedrørte en tilsidesættelse af EU’s finansielle bestemmelser og af Kommissionens retningslinjer af 7. januar 2015 om evaluering af internationale organisationers status og muligheden for at sidestille nonprofitorganisationer med internationale organisationer, flere retlige fejl samt tilsidesættelse af forskellige principper, herunder princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, og det tredje vedrørte en tilsidesættelse af lighedsprincippet. Det andet anbringende var også opdelt i tre led vedrørende tilsidesættelse af henholdsvis begrundelsespligten, pligten til at udvise omhu og forpligtelsen til upartiskhed. Det tredje anbringende vedrørte en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Endelig var det fjerde anbringende opdelt i tre led om åbenbart urigtige skøn og retlige fejl, der, hvad angår det første led, skyldtes, at Kommissionen ikke havde identificeret appellantens medlemmer korrekt, hvad angår det andet led, at den havde afvist at kvalificere enhedens stiftelsesdokument som en international aftale om oprettelse af en international organisation, og hvad angår det tredje led, at den havde nægtet at anerkende dens status som international organisation på trods af dens medlemmers efterfølgende praksis og Unionens og visse tredjelandes anerkendelse af denne status.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten undersøgte først det andet anbringendes første led, dernæst det første til det fjerde anbringende og endelig det andet anbringendes andet og tredje led. Den fandt, at disse anbringender, ligesom appellantens annullationspåstand, måtte forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Særligt blev det fjerde anbringende undersøgt i den appellerede doms præmis 190-370. Retten anførte i denne forbindelse i første række i den appellerede doms præmis 190-213 visse indledende betragtninger vedrørende definitionen af begrebet »international organisation« i EU’s finansielle bestemmelser. Det fremgår i det væsentlige heraf, at Retten fandt, at begreberne »international organisation« og »international aftale« som omhandlet i EU’s finansielle bestemmelser skulle fortolkes i lyset af de relevante regler i folkeretten, men undergives en streng fortolkning for at beskytte EU’s finansielle interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 215-232 det første klagepunkt i det fjerde anbringendes første led om, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som den havde foretaget en kunstig sondring mellem appellantens stiftende stater, de bidragydende stater og de stater, der deltog i dens organer, dvs. i styrelsesudvalget og i regeringsstøttegruppen. I denne henseende bemærkede Retten i den appellerede doms præmis 216 og 217, at det ikke fremgik af den omtvistede afgørelses begrundelse, at Kommissionen formelt havde foretaget en sådan sondring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommens præmis 218-231 undersøgte Retten ikke desto mindre den hypotese, at den omtvistede afgørelse kunne fortolkes således, at der blev foretaget en sondring som den af appellanten hævdede. Efter at have analyseret ordlyden af dokumentet af 25. november 1994 vedrørende oprettelsen af IMG-IBH (herefter »resolutionen af 25. november 1994«) og af appellantens vedtægter konstaterede Retten i dommens præmis 230, at kun de stater og internationale organisationer, der havde anmodet om medlemskab af appellantens styrelsesudvalg eller stående udvalg, hvis anmodning ikke havde givet anledning til indsigelser fra dette beslutningsorgans medlemmer, og som fortsat sad i udvalget den 16. december 2014 og i givet fald derefter, skulle anses for at være medlemmer af enheden på det tidspunkt, hvor den omtvistede afgørelse fik virkning. På grundlag af denne konstatering fastslog Retten i den appellerede doms præmis 231 og 232, at appellanten ikke med føje kunne foreholde Kommissionen, at den ikke havde anset visse stater og internationale organisationer for at være medlemmer af enheden, hvis disse stater eller organisationer ikke havde siddet i dens styrelsesudvalg eller stående udvalg siden den 16. december 2014, og at det første klagepunkt i det fjerde anbringendes første led derfor skulle forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 233-248 det andet klagepunkt i det fjerde anbringendes første led om et åbenbart urigtigt skøn anlagt af Kommissionen ved fortolkningen af de belgiske og østrigske myndigheders holdninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår de østrigske myndigheders svar fremgår det af den appellerede doms præmis 235-239, at Retten i det væsentlige fandt, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende dette svar, eftersom den havde gengivet dette nøjagtigt i den omtvistede afgørelse, idet den fandt, at svaret ikke rejste tvivl om konklusionerne i denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår de belgiske myndigheders svar fremgår det af den appellerede doms præmis 241 og 242, at Retten fandt, at Kommissionen havde gengivet indholdet heraf nøjagtigt i den omtvistede afgørelse. Retten forkastede desuden appellantens argument om, at Kongeriget Belgien skulle anses for at være et af enhedens medlemmer. I den appellerede doms præmis 248 forkastede Retten derfor det andet klagepunkt i det fjerde anbringendes første led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 249-257 det tredje klagepunkt i det fjerde anbringendes første led om retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn fra Kommissionens side, for så vidt som den havde afslået at anerkende Unionens medlemskab af enheden. Retten forkastede for det første dette klagepunkt med den begrundelse, at Kommissionen, således som det er anført i den appellerede doms præmis 253 og 254, ikke havde siddet i appellantens styrelsesudvalg siden den 20. maj 2003, og at Unionen følgelig ikke kunne anses for at have været medlem af enheden i den periode, hvor den omtvistede afgørelse havde virkning. For det andet fastslog Retten i den appellerede doms præmis 255, at appellanten hverken havde godtgjort eller gjort gældende, at enheden på det tidspunkt, hvor den omtvistede afgørelse fik virkning, havde en anden international organisation som medlem. Da alle de klagepunkter, der var fremført til støtte for det fjerde anbringendes første led, var blevet forkastet, fandt Retten, at dette led skulle forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I femte række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 260-303 det første klagepunkt i det fjerde anbringendes andet led om retlige fejl som følge af Kommissionens afvisning af at kvalificere resolutionen af 25. november 1994 som en international aftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten konstaterede i denne forbindelse i den appellerede doms præmis 273 og 274, at denne resolution indeholdt mindst et tilsagn, som var retligt bindende for underskriverne heraf, og at Kommissionen havde behæftet den omtvistede afgørelse med en retlig fejl ved at overtage Republikken Østrigs og Republikken Finlands holdning, hvorefter resolutionen udgjorde en politisk erklæring, der ikke var retligt bindende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere fastslog Retten i den appellerede doms præmis 289, at Kommissionen havde behæftet den omtvistede afgørelse med en retlig fejl, idet den havde afvist at kvalificere resolutionen af 25. november 1994 som en international aftale, da deltagerne i mødet samme dag – hvori resolutionen blev vedtaget – ikke havde haft fuldmagt, eftersom mindst to stater efterfølgende havde bekræftet at have undertegnet resolutionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt fastslog Retten i den appellerede doms præmis 295 og 299 i det væsentlige, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl ved at anmode de stater, der var medlemmer af enheden, om at præcisere, om de havde undertegnet resolutionen af 25. november 1994, og om i givet fald at fremlægge eventuelle undertegnelses- eller ratifikationsinstrumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter undersøgelsen af det første klagepunkt i det fjerde anbringendes andet led fastslog Retten i det væsentlige i den appellerede doms præmis 302 og 303, at de retlige fejl begået af Kommissionen, der er nævnt i nærværende doms præmis 39 og 40, ikke i sig selv kunne medføre annullation af den omtvistede afgørelse. Ifølge Retten skulle det nemlig endvidere afgøres, om appellanten var blevet oprettet ved en international aftale, der havde til formål at oprette enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sjette række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 304-319 det andet klagepunkt i det fjerde anbringendes andet led om en urigtig fortolkning hvad angår underskriverne af resolutionen af 25. november 1994’s ønske om at tildele appellanten status som international organisation. Efter en analyse af denne resolutions ordlyd, formål og sammenhæng konkluderede Retten i dommens præmis 319, at Kommissionen ikke havde behæftet den omtvistede afgørelse med en fejl ved at fastslå, at denne resolution hverken havde haft til formål eller til følge at tildele appellanten status som international organisation. Retten fandt derfor, at det andet klagepunkt i appellantens fjerde anbringendes andet led skulle forkastes som ugrundet, og at dette led følgelig skulle forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I syvende række undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 321-347 det første klagepunkt i appellantens fjerde anbringendes tredje led om en retlig fejl med hensyn til den efterfølgende praksis blandt underskriverne af resolutionen af 25. november 1994, der skulle være udtryk for en tilstrækkelig bred og klar anerkendelse af enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten i den appellerede doms præmis 329, at i henhold til Den Internationale Domstols dom af 31. marts 2014, Whaling in the Antarctic (Australia v. Japan: New Zealand intervening, I.C.J. Reports 2014, s. 226), var godtgørelsen af, at efterfølgende aftaler eller en efterfølgende praksis blandt underskriverne af resolutionen af 25. november 1994 har ændret fortolkningen af bestemmelserne i denne resolution med henblik på at give appellanten status som international organisation, underlagt den betingelse, at alle underskrivere af denne resolution eller i det mindste alle enhedens medlemmer havde godkendt en sådan ændring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog i den appellerede doms præmis 330 dels, at appellantens vedtægter, vedtaget den 10. marts 1995 (herefter »de oprindelige vedtægter«), gav enheden status som juridisk person og bestemte, at en del af dens personale skulle være omfattet af immuniteter, dels at artikel 1 i appellantens vedtægter, vedtaget i 2012 (herefter »vedtægterne af 2012«), kvalificerede enheden som international organisation. Ikke desto mindre fastslog Retten i den appellerede doms præmis 331, at appellanten ikke havde godtgjort, at disse to sæt vedtægter afspejlede, at alle underskriverne af resolutionen af 25. november 1994 eller i det mindste alle enhedens medlemmer ønskede at tildele den status som international organisation Retten redegjorde for begrundelsen for denne konstatering i den appellerede doms præmis 332-345. Den konkluderede derfor i dommens præmis 346 og 347, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl ved at finde, at den efterfølgende praksis efter vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994 og dernæst efter vedtagelsen af appellantens oprindelige vedtægter og vedtægterne af 2012 ikke var udtryk for en tilstrækkelig bred og klar anerkendelse af enhedens status som international organisation, og at det første klagepunkt i det fjerde anbringendes tredje led følgelig skulle forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I ottende række undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 348-365 det andet klagepunkt i appellantens fjerde anbringendes tredje led om retlige fejl, for så vidt som Kommissionen ikke havde taget hensyn til Unionens og visse staters anerkendelse af enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende undersøgte og forkastede Retten for det første i den appellerede doms præmis 349-359 appellantens argument om, at indgåelsen af aftaler mellem den og Kommissionen under fælles eller indirekte forvaltning nødvendigvis indebar en forpligtelse for denne institution til at anerkende enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 360-365 appellantens argument om en retlig fejl, for så vidt som Kommissionen ikke havde taget hensyn til de hjemstedsaftaler, som enheden havde indgået. Som det fremgår af den appellerede doms præmis 364, fandt Retten, at den omstændighed, at stater, der ikke har tiltrådt den aftale, hvorved en organisation er blevet stiftet, og som ikke eller ikke længere er medlemmer heraf, anser organisationen for at være en international organisation, ikke forpligter Kommissionen til at anerkende denne organisation som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I niende række undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 366-370 det tredje klagepunkt i appellantens fjerde anbringendes tredje led om en retlig fejl, for så vidt som Kommissionen havde undladt at tage hensyn til den omstændighed, at appellantens medlemmer ikke havde opløst enheden, og den omstændighed, at enheden overholdt specialitetsprincippet. Retten anerkendte i dommens præmis 367, at de underskrivere af resolutionen af 25. november 1994, som blev medlemmer af enheden, i forbindelse med vedtagelsen af dens vedtægter af 2008 og af 2012 havde haft til hensigt at sikre den en vis stabilitet og overdrage den specialiserede opgaver inden for genopbygning og udvikling uden for Bosnien-Hercegovinas område. Retten fastslog imidlertid i dommens præmis 368 og 369, at for så vidt som hverken underskriverne af resolutionen af 25. november 1994 eller enhedens medlemmer enstemmigt eller i det mindste for størstedelens vedkommende havde tilkendegivet, at de ønskede at tildele den status som international organisation, var den omstændighed, at den ikke var blevet opløst, uden betydning for lovligheden af den omtvistede afgørelse. Retten forkastede derfor det tredje klagepunkt i det fjerde anbringendes tredje led og følgelig dette led og dette anbringende i deres helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellantens erstatningspåstand blev undersøgt i den appellerede doms præmis 418-447. Retten fastslog i denne forbindelse i dommens præmis 418, at appellanten havde gjort to tab gældende, for hvilke enheden krævede henholdsvis en erstatning på 20 000 EUR på grund af den urimelige sagsbehandlingstid, der havde kendetegnet proceduren for vedtagelse af den omtvistede afgørelse, og en erstatning på 23 651 903 EUR for det økonomiske og ikkeøkonomiske tab, som den tilskrev de ulovligheder, som den omtvistede afgørelse var behæftet med, hvilken afgørelse havde erstattet afgørelserne af 16. december 2014 og 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led af erstatningspåstanden, der blev undersøgt i den appellerede doms præmis 429-442, blev forkastet af de grunde, der er anført i dommens præmis 440-442, nemlig at den tid, som det tog Kommissionen at udarbejde og vedtage den omtvistede afgørelse, ikke var urimelig, og at appellanten ikke havde godtgjort, at der forelå et økonomisk eller ikkeøkonomisk tab som følge af den hævdede ulovlighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led af erstatningspåstanden, der blev undersøgt i den appellerede doms præmis 443-447, blev forkastet af de grunde, der er anført i dommens præmis 444 og 446, nemlig at påstanden om annullation af den omtvistede afgørelse var blevet forkastet, således at den betingelse for, at Unionen kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, hvorefter der skal foreligge en tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder, ikke var opfyldt, og at appellanten i øvrigt ikke til støtte for dette andet led af erstatningspåstanden havde påberåbt sig ulovlighedsgrunde, der adskilte sig fra dem, der var fremført til støtte for annullationspåstanden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten frifandt følgelig Kommissionen i det hele. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har nedlagt påstand om, at den appellerede dom ophæves, om, at Domstolen selv træffer afgørelse i sagen og giver enheden medhold, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i såvel sagen for Retten som sagen for Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, og om, at appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om appellen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for appellen har appellanten fremsat syv anbringender. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, af Rettens forpligtelse til at begrunde sine domme, af forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita og af princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft samt en urigtig gengivelse af oplysningerne i sagsakterne. Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af res judicata-virkningen og begrundelsespligten. Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af lighedsprincippet og retten til forsvar. Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og begrundelsespligten. Det femte anbringende vedrører en retlig fejl, for så vidt som Retten forkastede appellantens fjerde anbringende. Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, af pligten til at udvise omhu og af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Endelig vedrører det syvende anbringende en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og princippet om processuel ligestilling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det syvende anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumentation</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det syvende anbringende, der skal behandles først, har appellanten bestridt de grunde, der er anført i den appellerede doms præmis 38-47 til støtte for Rettens afgørelse om at afvise bilag A.24 til stævningen i sagen for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har i første række gjort gældende, at det var Retten selv, der i retsmødet for denne tog initiativ til at spørge Kommissionen, om den modsatte sig opretholdelsen af dette bilag i sagsakterne. Herved ændrede Retten tvistens genstand og traf afgørelse ultra petita.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række har appellanten anført, at omstændighederne i den foreliggende sag er forskellige fra omstændighederne i den sag, der gav anledning til dom af 16. februar 2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet (C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 54-56), som Retten støttede sig på. Udtalelsen fra Kommissionens Juridiske Tjeneste, der er indeholdt i bilag A.24 til stævningen for Retten, er offentligt tilgængelig efter at være lækket til pressen. Ifølge appellanten følger det heraf, at denne udtalelse efter sin natur og på grund af omstændighederne ved dens udbredelse hverken gjorde indgreb i fortroligheden eller i en større almen interesse. Desuden udgør den nævnte udtalelse et afgørende dokument, der udelukkende vedrører sagen for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række har appellanten påberåbt sig »princippet om processuel ligestilling og en retfærdig rettergang«, der ifølge appellanten indebærer en forpligtelse til at give hver af parterne rimelig mulighed for at fremlægge sin sag, herunder beviserne, under betingelser, der ikke stiller den pågældende i en »klart ufordelagtig« situation i forhold til modparten. Appellanten er derfor af den opfattelse, at Retten burde have opretholdt bilag A.24 til stævningen i sagsakterne, og at den begik en retlig fejl ved at afvise dette bilag fra realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen er af den opfattelse, at det syvende anbringende skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i første række angår appellantens argument om, at Retten traf afgørelse ultra petita ved at beslutte at udtage bilag A.24 til stævningen af sagsakterne, fremgår det af den appellerede doms præmis 38, at Kommissionen i retsmødet for Retten havde gjort gældende, at dette bilag ikke kunne antages til realitetsbehandling, for så vidt som det indeholdt en udtalelse fra Kommissionens Juridiske Tjeneste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten besluttede at udtage det nævnte bilag af sagsakterne efter anmodning fra Kommissionen, og den kan derfor under alle omstændigheder ikke foreholdes at have truffet afgørelse ultra petita. Det er i denne forbindelse uden betydning, at Kommissionen havde anført, at samme bilag ikke kunne antages til realitetsbehandling, som svar på et spørgsmål fra Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række foretog Retten, i modsætning til hvad appellanten i det væsentlige har gjort gældende, i den appellerede doms præmis 45 og 46 en korrekt anvendelse af retspraksis i henhold til dom af 16. februar 2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet (C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 54-56), som Retten selv havde nævnt i den appellerede doms præmis 42-44.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Domstolen har bemærket, ville det forhold, at en sagsøger tillodes at føje en juridisk udtalelse hidrørende fra en institution, hvis udbredelse institutionen ikke har givet tilladelse til, principielt være i strid med kravene til en retfærdig rettergang og omgå den ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) indførte procedure for anmodning om aktindsigt i et sådant dokument (jf. i denne retning dom af 16.2.2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet, C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har dog anerkendt, at der skal tages hensyn til gennemsigtighedsprincippet, som er indført i artikel 1, stk. 2, TEU og artikel 10, stk. 3, TEU samt i artikel 15, stk. 1, TEUF og artikel 298, stk. 1, TEUF, og som navnlig gør det muligt at sikre administrationen en større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system. Ved at tillade en åben debat af forskellige synspunkter bidrager denne åbenhed bl.a. til at styrke borgernes tillid (dom af 16.2.2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet, C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har imidlertid fastslået, at gennemsigtighedsprincippet kun undtagelsesvis kan begrunde, at en institutions dokument, som ikke er blevet offentliggjort, og som indeholder en juridisk udtalelse, udbredes under en retssag. Fastholdelsen af et dokument, der indeholder en institutions juridiske udtalelse, i en sags akter kan således ikke begrundes med henvisning til nogen større almen interesse, når denne udtalelse dels ikke vedrører en lovgivningsmæssig procedure, for hvilken der gælder et krav om større gennemsigtighed, og interessen i denne fastholdelse dels kun består i, at den part, der har fremlagt dokumentet, kan være i stand til at påberåbe sig denne juridiske udtalelse som led i en tvist. Under sådanne omstændigheder synes fremlæggelsen af en sådan juridisk udtalelse nemlig at være styret af sagsøgerens egen interesse i at underbygge sin argumentation, og ikke af nogen større almen interesse såsom offentliggørelse af den procedure, der førte til den anfægtede retsakt (jf. i denne retning dom af 16.2.2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet, C-156/21, EU:C:2022:97, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fastslog Retten for det første i den appellerede doms præmis 45, uimodsagt af appellanten, at den juridiske udtalelse i bilag A.24 til stævningen ikke vedrørte en lovgivningsmæssig procedure, for hvilken der gælder et krav om større gennemsigtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet bemærkede Retten i dommens præmis 46, at appellanten ikke havde henvist til en anden interesse end interessen i at kunne påberåbe sig den juridiske udtalelse som led i sagen for Retten, således at fremlæggelsen heraf ikke synes at være styret af en større almen interesse, men af appellantens egen interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse omstændigheder, således som de var fastlagt af Retten, kunne i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 66-68, ikke begrunde, at bilag A.24 til stævningen blev opretholdt i sagsakterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i tredje række angår den hævdede tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling må det konstateres, at appellanten ikke har præciseret, hvordan Retten skulle have tilsidesat dette princip, for så vidt som dette ikke fremgår af den appellerede dom, og appellanten har ikke hævdet, at Retten tillod Kommissionen at påberåbe sig fortrolige dokumenter, som burde have været udtaget af sagsakterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal det fastslås, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at afvise bilag A.24 til stævningen fra realitetsbehandling, og det syvende anbringende skal således forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det femte anbringende, som herefter skal behandles, har appellanten bestridt de grunde, der er anført i den appellerede doms præmis 197-370 til støtte for, at det fjerde anbringende i sagen skulle forkastes. Dette anbringende består af fire led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumentation</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det femte anbringendes første led har appellanten gjort gældende, at den definition af begrebet »international organisation«, som Retten lagde til grund, er fejlagtig. Appellanten har anført, at den praksis fra Den Internationale Domstol, der er henvist til i den appellerede doms præmis 206 og 208, ikke er relevant, og at Retten under alle omstændigheder fortolkede den forkert.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det femte anbringendes andet led har appellanten anfægtet den appellerede doms præmis 218-232 og 235-248.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår dommens præmis 218-232 har appellanten gjort gældende, at rækkevidden af det første klagepunkt i det fjerde anbringendes første led om, at der ikke var sondret klart mellem enhedens stiftende stater og dens bidragydende stater i den omtvistede afgørelse, ikke blev forstået korrekt af Retten. Appellanten har i denne henseende gjort gældende, at de stater, der har undertegnet resolutionen af 25. november 1994, er enhedens medlemmer, og de udgør ifølge de oprindelige vedtægter regeringsstøttegruppen. Det var derfor med urette, at Retten i den appellerede doms præmis 222 forkastede argumentet om, at den omstændighed, at en stat eller en international organisation havde været medlem af regeringsstøttegruppen og ved at have undertegnet resolutionen af 25. november 1994 havde været med til at stifte enheden, i sig selv gjorde denne stat eller organisation til medlem af enheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den appellerede doms præmis 235-248 har appellanten for det første gjort gældende, at disse vedrører et klagepunkt, der ikke blev fremført i forbindelse med det fjerde anbringende, men i forbindelse med det andet anbringende i sagen for Retten vedrørende en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og pligten til at udvise omhu.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har appellanten foreholdt Retten, at den i den appellerede doms præmis 235-239 tiltrådte Kommissionens vurdering af de østrigske myndigheders svar uden at tage hensyn til, at resolutionen af 25. november 1994 udgjorde en international aftale, hvilket Retten selv havde anerkendt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje er appellanten af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 246 fastslog, at Kongeriget Belgiens deltagelse i oprettelsen af enheden og i møderne i dens organer indtil 2013 var uden relevans, eftersom denne stats status som medlem af enheden først kunne bedømmes pr. 16. december 2014. Ifølge appellanten omfatter de objektive kriterier, der skal tages i betragtning ved kvalificeringen af en enhed som »international organisation«, ikke det forhold, at en stat anser sig for at være medlem af denne organisation. Appellanten har tilføjet, at Kongeriget Belgien selv har kvalificeret appellanten som en international organisation, der er oprettet ved en international aftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje led har appellanten i første række gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 258, 260 og 321-347 vurderede resolutionen af 25. november 1994 og de oprindelige vedtægter adskilt fra hinanden, selv om de udgjorde en »aftalemæssig helhed«. Appellanten har tilføjet, at vedtægterne af 2012 ligeledes er relevante som bevis for en efterfølgende praksis hos underskriverne af resolutionen af 25. november 1994, der udtrykker en tilstrækkelig bred og klar anerkendelse af appellantens status som international organisation, i modsætning til hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 322-346.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten følger det heraf, at den appellerede doms begrundelse er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som Retten fastslog for det første, at alle parter i en international aftale skal have bidraget til en efterfølgende praksis, for at denne praksis kan tages i betragtning ved fortolkningen af denne aftale, for det andet, at en ændring af fortolkningen af bestemmelserne i resolutionen af 25. november 1994 som følge af en i forhold til denne resolution efterfølgende praksis, der var udtryk for en tilstrækkelig bred og klar anerkendelse af enhedens status som international organisation, skulle have været godkendt af alle dens medlemmer, og for det tredje, at appellanten skulle godtgøre, at de oprindelige vedtægter eller vedtægterne af 2012 afspejlede ønskerne hos alle underskriverne af denne resolution.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række har appellanten gjort gældende, at de grunde, der er anført i den appellerede doms præmis 285 og 286 vedrørende resolutionen af 25. november 1994, følger af en fejlagtig vurdering af omstændighederne i forbindelse med vedtagelsen af denne resolution. Som det fremgår af de dokumenter, der er fremlagt for Retten, blev denne resolution godkendt og undertegnet af repræsentanterne for de stater, der deltog i mødet af samme dato, og af Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række har appellanten gjort gældende, at den appellerede doms præmis 291-300 er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som Retten ikke tog hensyn til, at staterne i overensstemmelse med Wienerkonventionen kan udtrykke deres ønske om at være bundet af en international aftale på forskellige måder. Ifølge appellanten var resolutionen af 25. november 1994 en »aftale i forenklet form«, som er en aftaleform, der er anerkendt i folkeretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række har appellanten gjort gældende, at de grunde, der er anført i den appellerede doms præmis 306-319, er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som Retten gennem et udtryk for overdreven formalisme fastslog, at resolutionen af 25. november 1994 ikke oprettede enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har i denne forbindelse anført, at det fremgår af referatet af det møde, hvori resolutionen blev vedtaget, at enheden er en »uafhængig enhed«. Desuden fastsatte artikel 19 i de oprindelige vedtægter, at enheden kunne nyde immuniteter i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter, mens det i vedtægterne af 2012 udtrykkeligt var anerkendt, at den havde status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 310, fastsætter resolutionen af 25. november 1994 i øvrigt i punkt 3, at enhedens styrelsesudvalg hver sjette måned skulle revurdere behovet for at opretholde dens aktiviteter, hvilket modsiger betragtningen om, at underskriverne af resolutionen af 25. november 1994 ikke havde givet enheden de bedste garantier for effektivitet i udførelsen af dens opgaver. Denne resolution gav også appellanten »funktionelle kompetencer« under enhedens medlemmers kontrol, hvilket betyder, at den overholdt specialitetsprincippet, således som Retten selv anerkendte i den appellerede doms præmis 369.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det fjerde led har appellanten anfægtet den appellerede doms præmis 321-370. Enheden har i første række gjort gældende, at den – i modsætning til hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 328 – med føje kan påberåbe sig Wienerkonventionens artikel 32, eftersom Kommissionen i flere år har anerkendt den som en international organisation og har benyttet dens tjenestegrene, inden Kommissionen pludselig fandt, at den ikke længere var en sådan organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række har appellanten foreholdt Retten, at den gengav oplysningerne i sagsakterne urigtigt, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 335 fastslog, at appellanten i retsmødet for Retten havde anført, at vedtægterne af 2012 var blevet undertegnet af Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Kongeriget Norge. Appellanten har anført, at enheden umuligt kan have erklæret dette, eftersom det klart fremgår af akterne i sagen for Retten, at vedtægterne af 2012 var blevet undertegnet af formanden for dens styrelsesudvalg og enstemmigt godkendt af alle deltagerne i dette udvalgs møde den 27. november 2012.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række har appellanten gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 338-341 henviste til akter vedrørende OLAF’s rapport, som Kommissionen udtrykkeligt havde besluttet at se bort fra ved vedtagelsen af den omtvistede afgørelse. Retten begik således en retlig fejl, idet den støttede sig på grunde, der ikke fremgik af den omtvistede afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række har appellanten gjort gældende, at Retten gengav Kongeriget Sveriges skrivelse af 2. juli 2020 urigtigt, idet den i den appellerede doms præmis 339 fastslog, at denne stat var af den opfattelse, at appellanten ikke var international organisation. Ifølge appellanten fremgår det af denne skrivelse, at Kongeriget Sverige havde baseret sig på det forhold, at det ikke havde ratificeret resolutionen af 25. november 1994, selv om ratifikation ikke er nødvendig for stiftelse af en international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I femte række har appellanten anført, at Retten ligeledes tilsidesatte begrundelsespligten, idet den i den appellerede doms præmis 340 ikke forklarede, hvorfor de oplysninger i sagsakterne, som appellanten havde påberåbt sig vedrørende Den Italienske Republik og Kongeriget Norge, ikke var nyttige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sjette række har appellanten foreholdt Retten, at den begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 351, for så vidt som den fastslog, at appellanten ikke kunne påberåbe sig artikel 27 og 46 i Wienerkonventionen, hvis bestemmelser ikke finder direkte anvendelse på Unionen. Ifølge appellanten finder denne konvention anvendelse på traktater om oprettelse af internationale organisationer, og de nævnte artikler afspejler sædvane og international praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har tilføjet, at den omstændighed, at Kommissionen ikke havde siddet i enhedens styrelsesudvalg siden den 20. maj 2003, er uden relevans, for så vidt som denne institution ikke formelt har udtrykt ønske om ikke længere at være medlem af enheden og i øvrigt fortsatte med at samarbejde med den i henhold til EU’s finansielle bestemmelser. Retten begik derfor en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 356 fastslog, at Kommissionen på det tidspunkt, hvor den omtvistede afgørelse fik virkning, var fri for enhver forpligtelse til at anerkende enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har endvidere foreholdt Retten, at den i den appellerede doms præmis 362-365 støttede sig på en fejlagtig forståelse af begrebet »anerkendelse« i folkeretten og blandede det sammen med begrebet »oprettelse« af en international organisation. Sidstnævnte følger af samstemmende viljer hos staterne. Anerkendelse vil derimod gøre det muligt at gøre bl.a. eksistensen af et retssubjekt, i det foreliggende tilfælde en international organisation, gældende over for ophavsmanden hertil. Appellanten er derfor af den opfattelse, at den omstændighed, at Kommissionen havde indgået adskillige kontrakter med enheden, udgjorde en retsakt, hvorved denne institution anerkendte dens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten er derfor af den opfattelse, at en objektiv analyse af den enhed, der blev oprettet ved resolutionen af 25. november 1994 og ved de oprindelige vedtægter, som supplerede denne, viser, at der var blevet oprettet en international organisation, og at denne organisation kun kunne opløses ved en afgørelse truffet af dens egne organer eller af de medlemmer, der oprettede den.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som svar på det første led har Kommissionen gjort gældende, at Retten ikke begik en retlig fejl hvad angår definitionen af begrebet »international organisation«. Den retspraksis, der er nævnt i den appellerede doms præmis 206 og 208, er relevant med henblik på at kunne sondre mellem på den ene side et ikkebindende internationalt instrument og på den anden side en international aftale som omhandlet i Wienerkonventionen samt mellem på den ene side en international organisation og på den anden side en anden organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til det andet led har Kommissionen for det første gjort gældende, at de grunde, der er anført i den appellerede doms præmis 215-217, er tilstrækkelige til, at det første klagepunkt i det fjerde anbringendes første led kunne forkastes, og ikke behæftet med en retlig fejl, således at appellantens argumentation vedrørende den appellerede doms præmis 218-232 skal forkastes som uvirksom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår appellantens argumenter vedrørende den appellerede doms præmis 235-239 har Kommissionen gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 238 alene anerkendte, at den omtvistede afgørelse nøjagtigt gengav Republikken Østrigs svar på de spørgsmål, som Kommissionen havde stillet den.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det tredje angår appellantens kritik af Rettens vurdering af Kongeriget Belgiens svar på Kommissionens spørgsmål har Kommissionen præciseret, at den ikke er af den opfattelse, at undertegnelsen af resolutionen af 25. november 1994 var tilstrækkelig til at omdanne en stat til permanent medlem af enheden, for så vidt som denne resolution ikke indebar nogen forpligtelse til at bidrage til dens budget eller transaktioner. Kongeriget Belgien kunne derfor med føje anse sig for ikke længere at være medlem af enheden. Ifølge Kommissionen følger det heraf, at den appellerede doms præmis 246 ikke er behæftet med en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår det tredje led har Kommissionen over for appellanten repliceret, at Retten undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt enhedens vedtægter gav den status som international organisation, på grundlag af relevant retspraksis. Hvad angår appellantens argument vedrørende den appellerede doms præmis 285 og 286 har Kommissionen anført, at Retten i disse præmisser nøjedes med at fastslå, at repræsentanterne for de berørte stater ikke havde fritagelse for fuldmagt til at meddele deres stats samtykke til vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994. Trods denne konstatering fastslog Retten, at denne resolution udgør en international aftale, således at dette argument fra appellantens side er uvirksomt. Kommissionen har tilføjet, at selv om den ikke har iværksat kontraappel til prøvelse af den appellerede dom med henblik på at anfægte sidstnævnte vurdering fra Rettens side, er den fortsat »skeptisk« med hensyn til de grunde, hvorpå den er støttet, således som disse er anført i den appellerede doms præmis 276-289.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår appellantens kritik af de grunde, der er angivet i den appellerede doms præmis 291-300, har Kommissionen anført, at appellanten ikke har præciseret, hvilken processuel eller materiel regel Retten skulle have tilsidesat. Kommissionen har erindret om, at Retten med føje fandt, at Kommissionen var berettiget til at spørge de stater, der angiveligt var medlemmer af enheden, om de havde undertegnet resolutionen af 25. november 1994, og til at opfordre dem til at fremlægge eventuelle undertegnelses- eller ratifikationsinstrumenter. Under alle omstændigheder fandt Retten, at denne resolution udgør en international aftale, således at appellantens argumenter vedrørende denne del af den appellerede dom er uvirksomme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår appellantens argumentation vedrørende den appellerede doms præmis 306-319 har Kommissionen anført, at den betingelse for, at en enhed kan anerkendes som international organisation, hvorefter den skal være udstyret med alle de midler, der er nødvendige for dens funktion, og de bedste garantier for stabilitet, kontinuitet og effektivitet i udførelsen af dens opgaver, fremgår klart af den retspraksis, der er nævnt i den appellerede doms præmis 212. Kommissionen har tilføjet, at det fremgår klart af teksten til resolutionen af 25. november 1994, navnlig af punkt 4 og 5 heri, at det var frivilligt at bidrage til enheden, og at denne oprindeligt udgjorde en midlertidig mekanisme, som skulle fornyes hver sjette måned.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som svar på det fjerde led har Kommissionen i første række præciseret, at Retten i den appellerede doms præmis 335 undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt de oprindelige vedtægter var blevet vedtaget af alle de parter, der havde vedtaget resolutionen af 25. november 1994, eller i det mindste af alle enhedens medlemmer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række har Kommissionen gjort gældende, at den appellerede doms præmis 338-341 sigter til den hypotetiske situation, at enheden kun havde fem medlemmer, der vedtog vedtægterne af 2012. Appellanten har selv modsagt denne hypotese i sin appel. Kommissionen har tilføjet, at det, henset til svarene fra forskellige stater, der er sammenfattet i den appellerede doms præmis 340, var med føje, at Retten i dommens præmis 341 fastslog, at det ikke fremgik af sagsakterne, at den klausul i vedtægterne af 2012, hvorefter enheden er en international organisation, afspejler disse staters klare og utvetydige ønske om at tildele appellanten en sådan status.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i tredje række angår appellantens argumenter vedrørende den appellerede doms præmis 339, 340 og 351 er Kommissionen af den opfattelse, at Retten i tilstrækkelig grad redegjorde for grundene til, at den forkastede appellantens argumentation, og at den ikke begik en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i fjerde og sidste række angår appellantens kritik vedrørende den appellerede doms præmis 362-365 har Kommissionen gjort gældende, at det ikke kan tiltrædes, at når parterne i en international aftale ikke har haft til hensigt at oprette en international organisation ved denne aftale, kan anerkendelsen af den ved denne aftale oprettede enheds status som international organisation følge af den omstændighed, at den er blevet anerkendt som en sådan organisation af tredjeparter. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at forkaste appellantens argumenter om den angivelige anerkendelse af enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De led i det femte anbringende, der vedrører den appellerede doms præmis 190-370, skal behandles samlet. I disse præmisser undersøgte og forkastede Retten appellantens fjerde anbringende om retlige fejl og åbenbart urigtige skøn, for så vidt som Kommissionen ikke havde identificeret enhedens medlemmer korrekt, havde afvist at kvalificere dens stiftelsesdokument som en international aftale om oprettelse af en international organisation og ikke havde taget hensyn til enhedens medlemmers efterfølgende praksis og til Unionens og visse tredjelandes anerkendelse af den som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Domstolen bemærkede i præmis 92 i dommen af 31. januar 2019, er begrebet »international organisation«, der er nævnt i artikel 53 og 53d i finansforordningen af 2002 og i artikel 58 i finansforordningen af 2012, blevet defineret med den samme ordlyd i artikel 43, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen af 2002 og derefter i artikel 43, stk. 1, i den delegerede finansforordning af 2012. I henhold til de to sidstnævnte bestemmelser omfatter dette begreb bl.a. »internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved mellemstatslige aftaler, og særagenturer, som disse har oprettet«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var ud fra denne definition, at det påhvilede Retten at efterprøve den omtvistede afgørelses lovlighed (jf. i denne retning dommen af 31. januar 2019, præmis 93).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 197-199, at Retten ikke var uvidende om, at den havde pligt til at støtte sig på den nævnte definition ved afgørelsen af, om det var med rette, at Kommissionen i den omtvistede afgørelse havde fundet, at appellanten ikke var en international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal ikke desto mindre i første række fastslås, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 200 at fastslå, at begrebet »international organisation« skal fortolkes strengt med henblik på anvendelsen af EU’s finansielle bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 72 i forslaget til afgørelse, skal begrebet »international organisation« nemlig fortolkes ensartet, uanset i hvilken sammenhæng det anvendes. Anerkendelse af det modsatte ville skabe retsusikkerhed, for så vidt som den samme enhed snart ville kunne anerkendes som international organisation, snart blive nægtet denne status, afhængigt af sammenhængen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række fremgår det af den appellerede doms præmis 274, 289 og 301, at Retten fandt, at resolutionen af 25. november 1994 udgjorde en international aftale, og at Kommissionen ved i den omtvistede afgørelse at fastslå, at dette ikke var tilfældet, havde behæftet denne afgørelse med en retlig fejl. Selv om Kommissionen har anført, at den er »skeptisk« over for Rettens konklusion herom, har den ikke fremført noget specifikt argument, der kan rejse tvivl om denne konklusion, og den har heller ikke iværksat kontraappel til anfægtelse af denne del af den appellerede dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal appellantens argumenter vedrørende den appellerede doms præmis 259-300 forkastes som uvirksomme. Ræsonnementet i denne del af den appellerede dom foranledigede nemlig Retten til i præmis 274, 289 og 301 at fastslå, at den omtvistede afgørelse, således som appellanten havde anført, var behæftet med en retlig fejl, for så vidt som Kommissionen havde fastslået, at resolutionen af 25. november 1994 ikke var en international aftale. De retlige fejl i den nævnte del af den appellerede dom, som appellanten har henvist til, forhindrede således ikke, hvis de anses for godtgjorte, Retten i at nå frem til et resultat, der var gunstigt for appellanten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række skal klagepunktet om den »overdrevne formalisme« ved vurderingen af ordlyden af resolutionen af 25. november 1994, hvorved appellanten i det væsentlige har foreholdt Retten, at den begik en retlig fejl bestående i en urigtig retlig kvalificering af formålet med og virkningerne af denne resolution, undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremgår det af den appellerede doms præmis 305, at Retten uden at begå en retlig fejl fastslog, at eftersom den nævnte resolution var en international aftale, skulle den i overensstemmelse med reglerne i den folkeretlige sædvaneret som afspejlet i Wienerkonventionens artikel 31, der som sådanne er bindende for EU-institutionerne og udgør en del af Unionens retsorden (jf. i denne retning dom af 27.2.2018, Western Sahara Campaign UK, C-266/16, EU:C:2018:118, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis), fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges resolutionens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens genstand og formål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 306-312 fastslog Retten en række forhold vedrørende ordlyden af resolutionen af 25. november 1994, som ifølge Retten berettigede, at det blev lagt til grund, at dens ophavsmænd ikke havde til hensigt at oprette en international organisation, da de oprettede enheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 306 fastslog Retten navnlig, at denne resolution hverken kvalificerede appellanten som en international organisation eller definerede enhedens retlige status.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed alene, at resolutionen af 25. november 1994 ikke kvalificerede appellanten som en international organisation, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at det kan konkluderes, at resolutionens ophavsmænd ikke havde til hensigt at oprette appellanten som international organisation, så meget desto mere som den nævnte resolution, således som Retten selv bemærkede, under alle omstændigheder ikke definerede enhedens retlige status.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 101 og 102 i forslaget til afgørelse, er det nemlig ikke nødvendigt, at det i en international organisations stiftelsesdokumentet udtrykkeligt er angivet, at organisationen er blevet oprettet som sådan.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de samme grunde er den af Retten i den appellerede doms præmis 307 nævnte omstændighed, at resolutionen af 25. november 1994 ikke indeholder en klausul, der tillægger appellanten status som juridisk person, ikke tilstrækkelig til, at det kan konkluderes, at ophavsmændene til denne resolution ikke havde til hensigt at oprette enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten bemærkede desuden i den appellerede doms præmis 308, at det i denne resolution heller ikke blev fastsat, at appellanten kunne nyde immuniteter med henblik på udøvelsen af sine aktiviteter, »selv om internationale organisationer i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i [den appellerede doms præmis 209 og 210], med henblik på udførelsen af deres opgaver principielt nyder de immuniteter, der er fastsat i deres grundlæggende traktater«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid tilstrækkeligt at fastslå, at det hverken fremgår af den praksis fra internationale domstole, der er nævnt i den appellerede doms præmis 209, eller af dom af 3. september 2020, Supreme Site Services m.fl. (C-186/19, EU:C:2020:638, præmis 61), og af 17. december 2020, Kommissionen mod Slovenien (ECB’s arkiver) (C-316/19, EU:C:2020:1030, præmis 73), der er nævnt i dommens præmis 210, at en international aftale, for at den kan anses for at stifte en international organisation, nødvendigvis skal tillægge den enhed, som den opretter, immuniteter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt fastslog Retten i den appellerede doms præmis 309, at det fremgik af ordlyden af resolutionen af 25. november 1994, at underskriverne af denne ikke havde til hensigt at oprette »en organisation, som var udstyret med alle de midler, der var nødvendige for dens funktion, og de bedste garantier for stabilitet, kontinuitet og effektivitet i udførelsen af dens opgaver«, men en »fakultativ mekanisme, der blev stillet til rådighed for parterne, og som de hver især kunne anvende efter forgodtbefindende«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i denne henseende for det første angår stabiliteten og kontinuiteten i appellantens opgaver henviste Retten i den appellerede doms præmis 310 til punkt 3 i resolutionen af 25. november 1994, hvoraf det fremgår, at enhedens styrelsesudvalg hver sjette måned skulle revurdere behovet for at opretholde dens aktiviteter, mens de stater, der var parter i resolutionen, i henhold til dens punkt 5 skulle beslutte enten at integrere enheden i den globale ramme for genopbygningen af Bosnien-Hercegovina eller bringe dens aktiviteter gradvist til ophør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad Retten synes at have udledt af de nævnte punkter i resolutionen af 25. november 1994, vidner disse imidlertid snarere om, at appellanten var tiltænkt en vis stabilitet, for så vidt som enheden fortsat ville bestå, så længe dens styrelsesudvalg eller de stater, der var parter i denne resolution, ikke besluttede at bringe dens aktiviteter til ophør eller at integrere den i en anden ramme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for, at bestemmelserne i en international organisations stiftelsesdokument fastsætter, at denne organisation kun består i en vis periode, eller at den i bestemte situationer vil blive opløst, uden at sådanne bestemmelser kan være til hinder for anerkendelse af den pågældende enheds status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår effektiviteten af de opgaver, som appellanten blev betroet, bemærkede Retten i den appellerede doms præmis 311, at selv om punkt 3 i resolutionen af 25. november 1994 nævnte regelmæssig betaling af bidrag til enheden fra parterne i denne resolution, var disse bidrag ikke obligatoriske, men frivillige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne omstændighed vidner imidlertid ikke om, at den nævnte resolutions ophavsmænd ikke havde til hensigt at give appellanten status som international organisation, for så vidt som det, således som Retten selv fastslog, var meningen, at bidragene til enheden, selv om de var fakultative, skulle være regelmæssige. Det kan heraf udledes, at ophavsmændene til resolutionen af 25. november 1994 forventede, at enheden gennem sådanne frivillige bidrag ville råde over de finansielle midler, der var nødvendige for dens funktion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje nævnte Retten endelig i den appellerede doms præmis 312 den omstændighed, at resolutionen af 25. november 1994 ikke foreskrev en overførsel af bindende kompetencer fra de stater og organisationer, der var parter i den nævnte resolution, til appellanten, og at disse stater og organisationer frit kunne tiltræde enheden, ensidigt kunne træde ud af den, når de fandt hensigtsmæssigt, og kunne erstatte den med andre kommunikationskanaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er muligheden for medlemmerne af en enhed, der er oprettet ved en international aftale, for at beslutte ikke længere at være medlemmer af denne enhed, imidlertid ikke uforenelig med enhedens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af den appellerede doms præmis 315, at resolutionen af 25. november 1994 indeholdt et bilag med overskriften »Beskrivelse af arbejdsopgaver for IMG-IBH«, der opregnede de opgaver, som appellanten var betroet, nemlig på Bosnien-Hercegovinas område – og inden for områderne energi, offentlige tjenester, indkvartering og bolig – indsamling af oplysninger, vurdering af befolkningens basale behov, fastlæggelse af prioriterede sektorer, der krævede hurtig international bistand, identificering og udvikling af programmer eller projekter, der kunne finansieres af det internationale samfund, og bistand til stater og internationale institutioner med henblik på finansiering af programmer eller projekter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af dette dokument, at deltagerne i det møde den 25. november 1994, hvori denne resolution blev vedtaget, faktisk gav appellanten visse beføjelser, bl.a. dem, der gav enheden mulighed for dels at fastlægge de sektorer, der krævede hurtig international bistand, dels at udvikle programmer eller projekter, der kunne finansieres af det internationale samfund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten undlod i øvrigt at tage i betragtning, at underskriverne af resolutionen af 25. november 1994, således som det fremgår af sammenfatningen af vilkårene for resolutionen i den appellerede doms præmis 266-270, var blevet enige om at formalisere appellantens oprettelse fra denne dato og havde udnævnt enhedens generaldirektør og nedsat dens styrelsesudvalg, som de havde givet kompetence til bl.a. at vedtage dens budget og træffe afgørelse om dens personalebehov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at det var fastsat, at appellanten ikke alene skulle have en generaldirektør, men også sit eget budget og eget personale samt de kompetencer, der er nævnt i nærværende doms præmis 134, kan rejse tvivl om den konstatering, at enheden var tænkt som en simpel »fakultativ mekanisme, der blev stillet til rådighed for parterne, og som de hver især kunne anvende efter forgodtbefindende«, således som Retten anførte i den appellerede doms præmis 309.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Udtrykket »fakultativ mekanisme« henviser snarere til en ikkeselvstændig struktur, der styres af en eller flere stater eller af en eller flere internationale organisationer, som tilvejebringer de ressourcer, herunder det personale, der er nødvendige for dens funktion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af de betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 117-137, at Retten, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 313 fandt, at fortolkningen af ordlyden af og formålet med resolutionen af 25. november 1994 gav grundlag for at antage, at denne resolutions ophavsmænd ikke havde til hensigt at oprette en international organisation, da de stiftede appellanten, foretog en urigtig retlig kvalificering af formålet med og virkningerne af denne resolution og dermed begik en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konstatering drages ikke i tvivl af Rettens betragtning i den appellerede doms præmis 313, hvorefter dens fortolkning af ordlyden af og formålet med resolutionen af 25. november 1994 skulle være understøttet af den sammenhæng, hvori denne resolution blev vedtaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som den sammenhæng, hvori resolutionen af 25. november 1994 indgik, tog Retten for det første hensyn til referatet af mødet samme dag, hvori denne resolution blev vedtaget, og hvoraf det ifølge den appellerede doms præmis 314 fremgår, at flere deltagere havde udtrykt forbehold over for et initiativ, der ville have ført til oprettelse af et nyt institutionaliseret organ, og insisteret på den midlertidige karakter af aktiviteterne i enheden, som ingen af dem kvalificerede som en international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Retten ikke begik en retlig fejl ved at tage hensyn til dette referat, bemærkes, at visse af mødedeltagernes forbehold over for oprettelse af en ny international organisation ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at det kan fastslås, at appellanten ikke blev oprettet som international organisation i det nævnte møde. Det kan nemlig ikke udelukkes, at den omstændighed, at resolutionen af 25. november 1994 fastsatte, at behovet for at opretholde appellantens aktiviteter skulle revurderes hver sjette måned, og at denne revurdering eventuelt ville kunne føre til, at enheden blev opløst eller integreret i en anden struktur, kan have mildnet visse af mødedeltagernes forbehold og fået dem til at indvilge i oprettelse af enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet henviste Retten i den appellerede doms præmis 315 og 316 til beskrivelsen af appellantens arbejdsopgaver, jf. nærværende doms præmis 133, og bemærkede, at dette dokument hverken tog stilling til enhedens retlige status eller gav den mulighed for at indgå internationale aftaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at det nævnte dokument, der var vedlagt som bilag til resolutionen af 25. november 1994, var en integrerende del heraf og ikke en del af den sammenhæng, hvori resolutionen indgik. Eftersom formålet med samme dokument ikke var at fastlægge appellantens retlige status, men at opregne de opgaver, som enheden var blevet betroet, er den omstændighed, at det ikke tog stilling til enhedens retlige status, under alle omstændigheder uden betydning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje henviste Retten i den appellerede doms præmis 317 til en erklæring fra koordinatoren for De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR) særlige operation i Det Tidligere Jugoslavien, der var formand for mødet den 25. november 1994, hvori denne resolution blev vedtaget. Retten fastslog, at denne erklæring blot nævnte appellantens formelle oprettelse under dette møde uden at præcisere, om dette initiativ havde til formål at give enheden status som juridisk person og i givet fald som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da der i den nævnte erklæring intet var angivet om appellantens nøjagtige retlige status, kunne den ikke underbygge betragtningen om, at deltagerne i resolutionen af 25. november 1994 ikke havde til hensigt at oprette enheden som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde henviste Retten endelig i den appellerede doms præmis 318 til indkaldelsen til det nævnte møde, hvoraf det ifølge Retten fremgår, at dette havde til formål at undersøge omstruktureringen af den enhed, der lå til grund for appellanten, og dens fremtidige status, og ikke at oprette en international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i denne henseende tilstrækkeligt at bemærke, at den omstændighed, at emnet for mødet blev præsenteret som værende bl.a. appellantens »fremtidige status«, på ingen måde udelukker, at deltagerne under dette møde besluttede at oprette appellanten som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 139-147, følger det heraf, at af de forhold, som Retten nævnte vedrørende den sammenhæng, hvori resolutionen af 25. november 1994 indgår, kunne kun ét – nemlig de forbehold, som visse deltagere i mødet samme dag, hvori denne resolution blev vedtaget, havde givet udtryk for med hensyn til udsigten til oprettelse af en ny international organisation – påberåbes til støtte for den fortolkning af ordlyden af denne resolution, at appellanten ikke herved blev oprettet som international organisation. Af de grunde, der er anført i nærværende doms præmis 141, kunne dette forhold imidlertid ikke være afgørende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række skal appellantens argumenter vedrørende de oprindelige vedtægter undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten vurderede i den appellerede doms præmis 330-333 disse vedtægter, i henhold til Wienerkonventionens artikel 31, stk. 3, litra b), som et element, der kunne godtgøre den praksis, der blev fulgt ved anvendelsen af resolutionen af 25. november 1994, og som ville kunne vise, at resolutionens ophavsmænd var enige om dens fortolkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter denne vurdering anførte Retten i den appellerede doms præmis 334, at henset til UNHCR’s og Republikken Finlands holdninger i forbindelse med vedtagelsen af de oprindelige vedtægter, som omtalt i dommens præmis 332 og 333, fremgik det ikke af de omstændigheder, hvorunder disse vedtægter var blevet vedtaget, at de afspejlede, at alle ophavsmændene til resolutionen af 25. november 1994 eller appellantens medlemmer ønskede at give enheden status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 333, at de oprindelige vedtægter ikke blev vedtaget af samtlige de stater og internationale organisationer, der havde vedtaget resolutionen af 25. november 1994, men af appellantens styrelsesudvalg med et flertal på to tredjedele af udvalgets medlemmer under dets møde den 10. marts 1995.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan disse vedtægter ikke anses for at være en del af den samme internationale aftale som denne resolution og for således at kunne vurderes sammen med denne. Appellantens argument om, at resolutionen af 25. november 1994 og de oprindelige vedtægter udgjorde en »aftalemæssig helhed« og skulle vurderes samlet, kan derfor ikke tiltrædes. Som generaladvokaten har anført i punkt 85 i forslaget til afgørelse, adskiller de oprindelige vedtægter sig nemlig fra denne resolution, derved at de til forskel fra denne ikke udgør en international aftale, men et dokument, der er vedtaget af et organ under appellanten selv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uanset denne præcisering blev de oprindelige vedtægter, således som det fremgår af den appellerede doms præmis 287, 332 og 333, ikke desto mindre vedtaget umiddelbart efter vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994 af appellantens styrelsesudvalg, der var nedsat ved denne resolution, og hvori i det mindste en del af de stater og internationale organisationer, der havde vedtaget denne resolution, havde sæde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De oprindelige vedtægter indgår således i oprettelsesproceduren for appellanten, således som generaladvokaten har anført i punkt 119 i forslaget til afgørelse. De blev vedtaget af en del af underskriverne af resolutionen af 25. november 1994, nemlig af dem, der sad i enhedens styrelsesudvalg. Desuden fremgår det ikke af den appellerede dom, at de øvrige underskrivere af denne resolution fremsatte indsigelser mod de oprindelige vedtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal det fastslås, at de oprindelige vedtægter er et dokument, som visse parter har udarbejdet i forbindelse med indgåelsen af den internationale aftale, som resolutionen af 25. november 1994 udgør, hvilket dokument de øvrige parter har godkendt som et dokument i tilknytning til denne internationale aftale som omhandlet i Wienerkonventionens artikel 31, stk. 2, litra b). I overensstemmelse med denne bestemmelse skulle de oprindelige vedtægter derfor tages i betragtning ved fortolkningen af resolutionen af 25. november 1994 som en del af dennes sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten også behæftede den appellerede dom med en retlig fejl, for så vidt som den i dommens præmis 334 i det væsentlige fastslog, at de oprindelige vedtægter ikke kunne tages i betragtning ved fortolkningen af resolutionen af 25. november 1994, eftersom de ikke afspejlede den efterfølgende praksis, som alle ophavsmændene til denne resolution fulgte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af samtlige ovenstående betragtninger, at Rettens vurdering af rigtigheden af betragtningen i den omtvistede afgørelse om, at appellanten ikke var blevet oprettet som international organisation, er behæftet med retlige fejl, således som det fremgår af nærværende doms præmis 112, 138 og 157.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da de resterende grunde, der er anført i den omtvistede afgørelse, ikke er tilstrækkelige til at bekræfte lovligheden af denne afgørelse, skal det femte anbringende under disse omstændigheder tages til følge, uden at de øvrige argumenter, som appellanten har fremført, skal undersøges, og appellen skal, uden at det er nødvendigt at undersøge hverken det første til det fjerde eller det sjette anbringende, tages til følge, og den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten forkastede påstanden om annullation af den omtvistede afgørelse og påstanden om, at Kommissionen blev tilpligtet at betale appellanten en erstatning på 23 651 903 EUR for det økonomiske og ikkeøkonomiske tab, som enheden havde lidt som følge af de ulovligheder, som den omtvistede afgørelse var behæftet med, hvilken afgørelse erstattede afgørelserne af 16. december 2014 og 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derimod er der ikke ved noget appelanbringende rejst tvivl om Rettens afgørelse om at forkaste appellantens påstand om, at Kommissionen blev tilpligtet at betale enheden en erstatning på 20 000 EUR for det tab, der var lidt som følge af den angiveligt urimelige sagsbehandlingstid, der havde kendetegnet proceduren for vedtagelse af den omtvistede afgørelse, og den appellerede dom er derfor i dette omfang blevet endelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om søgsmålet </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, hvis sagen helt eller delvis er moden til påkendelse, selv træffe endelig afgørelse om sagen eller den del af sagen, som er moden til påkendelse, alt efter omstændighederne, og i påkommende tilfælde hjemvise den del, som ikke er moden til påkendelse, til Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal Domstolen træffe endelig afgørelse om påstanden om annullation af den omtvistede afgørelse og delvis om erstatningspåstanden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstanden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet og det fjerde anbringende i søgsmålet for Retten foreholdt appellanten i det væsentlige Kommissionen, at den havde behæftet den omtvistede afgørelse med retlige fejl og åbenbart urigtige skøn, som foranledigede den til at fastslå, at appellanten ikke udgjorde en international organisation og derfor ikke var berettiget til at gennemføre Unionens budget efter den metode med indirekte forvaltning, der er fastsat ved EU’s finansielle bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at Retten fastslog, at Kommissionen havde begået en retlig fejl ved i den omtvistede afgørelse at lægge til grund, at resolutionen af 25. november 1994 ikke udgjorde en international aftale. Der er ikke anledning til at rejse tvivl om denne konstatering, idet Kommissionen ikke har iværksat kontraappel vedrørende denne del af den appellerede dom (jf. i denne retning dom af 23.11.2021, Rådet mod Hamas, C-833/19 P, EU:C:2021:950, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af nærværende doms præmis 136 og 138, kan det ikke på grundlag af ordlyden af og formålet med resolutionen af 25. november 1994 fastslås, at ophavsmændene til denne resolution ikke havde til hensigt at oprette appellanten som international organisation, eller at det var deres hensigt at etablere enheden som en simpel samarbejdsmekanisme mellem dem, der ikke havde status som selvstændig juridisk person.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår tværtimod af den nævnte resolution, at disse ophavsmænd gav appellanten egne organer, nemlig generaldirektøren, der blev udpeget ved resolutionen, samt styrelsesudvalget og regeringsstøttegruppen, eget personale og eget budget. Appellanten har desuden fået tildelt kompetencer som dem, der er nævnt i nærværende doms præmis 134. Alle disse forhold viser, at ophavsmændene til samme resolution ønskede, at appellanten skulle udgøre en særskilt enhed med en vis autonomi i forhold til sine medlemmer, som i øvrigt kunne variere, for så vidt som det i det væsentlige var fastsat, at hvert medlem af enheden til enhver tid ensidigt kunne beslutte at bringe sin deltagelse i denne til ophør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom de nævnte ophavsmænd havde til hensigt at oprette appellanten som en særskilt enhed med en vis autonomi, følger det heraf, at de samme ophavsmænd ligeledes ville give enheden status som international juridisk person, idet disse forhold medførte, at den kunne have egne rettigheder og forpligtelser i den internationale retsorden samt søgsmålskompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">168</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne betragtning drages ikke i tvivl af svarene fra de stater, der er nævnt på appellantens websted og dér præsenteret som enhedens medlemmer, på de spørgsmål, som Kommissionen havde stillet dem vedrørende vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994 og appellantens status.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">169</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at disse svar er synspunkter, der er fremsat 25 år efter vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 218 og 219 i forslaget til afgørelse, er sådanne synspunkter ikke relevante ved vurderingen af, hvilken hensigt der drev parterne ved undertegnelsen af resolutionen af 25. november 1994.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">170</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den omstændighed, at alle de stater, som Kommissionen havde adspurgt, med undtagelse af Republikken Østrig, havde oplyst, at de ikke var medlemmer af enheden, bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt en stat er medlem af en enhed, er forskelligt fra spørgsmålet om, hvorvidt denne enhed udgør en international organisation. Det kan ikke udelukkes, at visse stater eller internationale organisationer, der deltog i oprettelsen af appellanten ved resolutionen af 25. november 1994, og som derfor blev medlemmer af enheden, efterfølgende forlod denne og ikke længere var medlemmer af den, uden at dette påvirker dens status som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">171</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes under alle omstændigheder, at når først en international organisation er oprettet, ophører den ikke blot med at eksistere, hvis nogle af dens medlemmer beslutter at forlade den. I så fald tilkommer det de resterende medlemmer at beslutte, om den pågældende organisation skal opløses, samtidig med at de træffer de nødvendige foranstaltninger til at afgøre, hvad der skal ske med de retsforhold, som organisationen måtte have indgået, mens den eksisterede. Det fremgår ikke af den omtvistede afgørelse, at der i løbet af de omkring 27 år, der er forløbet siden vedtagelsen af resolutionen af 25. november 1994, er blevet truffet beslutning om at opløse appellanten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">172</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at den omtvistede afgørelse er behæftet med en ulovlighed, for så vidt som Kommissionen i strid med artikel 43, stk. 1, i den delegerede finansforordning af 2012 og Wienerkonventionens artikel 31, som er udtryk for den folkeretlige sædvaneret, fandt, at resolutionen af 25. november 1994 ikke udgjorde en international aftale, hvis virkning var, at appellanten blev oprettet som international organisation. Den omtvistede afgørelse skal følgelig annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Erstatningspåstanden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">173</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale den en erstatning på 8 651 903 EUR for det økonomiske tab og på 15 mio. EUR for det ikkeøkonomiske tab, som enheden vurderer at have lidt som følge af de ulovligheder, som den omtvistede afgørelse er behæftet med, hvilken afgørelse har erstattet afgørelserne af 16. december 2014 og 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">174</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i første række angår påstanden om erstatning for det ikkeøkonomiske tab har appellanten anført, at enheden i en tidligere sag for Retten nedlagde påstand om en erstatning på 10 mio. EUR for det ikkeøkonomiske tab, som den havde lidt som følge af vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015. Appellanten har gjort gældende, at dette ikkeøkonomiske tab »er forøget med 5 mio. EUR« som følge af vedtagelsen af den omtvistede afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">175</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at Domstolen ved dom af 22. september 2022, IMG mod Kommissionen (C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722), ophævede dom af 9. september 2020, IMG mod Kommissionen (T-381/15 RENV, EU:T:2020:406), for så vidt som Retten herved bl.a. havde forkastet en tidligere påstand nedlagt af appellanten om erstatning for det ikkeøkonomiske tab, som enheden havde lidt som følge af vedtagelsen af afgørelsen 8. maj 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">176</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter overtagelse af sagen til påkendelse traf Domstolen afgørelse om realiteten vedrørende denne påstand og bemærkede herved, at det var godtgjort, at der i forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015 forelå en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse fra Kommissionens side af den forpligtelse til at udvise omhu, som påhvilede den, og at denne tilsidesættelse havde forvoldt IMG et ikkeøkonomisk tab i form af skade på enhedens omdømme. Domstolen bemærkede imidlertid, at den havde fastslået, at denne afgørelse var ulovlig, og annulleret den ved dommen af 31. januar 2019. Domstolen fastslog derfor, at den klare formulering, der var anvendt i forbindelse med konstateringen af den nævnte afgørelses ulovlighed, var egnet til at sikre en passende og tilstrækkelig erstatning for det ikkeøkonomiske tab, som appellanten havde lidt, når der blev taget hensyn til den sammenhæng, hvori den indgik, således at appellantens påstand om erstatning skulle forkastes som ugrundet, for så vidt som den vedrørte det ikkeøkonomiske tab, der fulgte af, at afgørelsen af 8. maj 2015 var ulovlig (dom af 22.9.2022, IMG mod Kommissionen, C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722, præmis 194 og 198-200).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">177</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen anvendte således den faste praksis, hvorefter annullation af den ulovlige retsakt, der har forvoldt en immateriel eller ikkeøkonomisk skade, i visse situationer kan anses for at være en passende og tilstrækkelig erstatning herfor (dom af 22.9.2022, IMG mod Kommissionen, C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722, præmis 197 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">178</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til denne retspraksis og af grunde svarende til dem, som Domstolen lagde til grund vedrørende det ikkeøkonomiske tab, som appellanten led som følge af vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015, skal det fastslås, at den klart formulerede konstatering i nærværende doms præmis 172 af, at den omtvistede afgørelse er ulovlig, og den heraf følgende annullationen af denne afgørelse, er egnet til at sikre en passende og tilstrækkelig erstatning for det ikkeøkonomiske tab, som appellanten har lidt som følge af vedtagelsen af denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">179</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal erstatningspåstanden forkastes som ugrundet, for så vidt som den vedrører erstatning af dette ikkeøkonomiske tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">180</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i anden række angår påstanden om erstatning for det økonomiske tab, som appellanten vurderer at have lidt som følge af de ulovligheder, som den omtvistede afgørelse er behæftet med, bemærkes, at begrebet »international organisation« bestemt kan give anledning til fortolkningsvanskeligheder, bl.a. i mangel af retspraksis herom (dom af 22.9.2022, IMG mod Kommissionen, C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722, præmis 191).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">181</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde støttede Kommissionen sig imidlertid næsten udelukkende på svarene fra de stater, som den havde adspurgt, ved vedtagelsen af den omtvistede afgørelse. Den så således i vidt omfang bort fra ordlyden af resolutionen af 25. november 1994 og den sammenhæng, hvori den indgik, bl.a. de oprindelige vedtægter, som udtrykkeligt fastsatte, at appellanten havde status som juridisk person. Uden en afgørelse om at stifte appellanten som juridisk person i henhold til en stats eller en international organisations lovgivning kunne enheden imidlertid kun opnå status som juridisk person, hvis den var blevet oprettet som international organisation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">182</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden nøjedes Kommissionen med at fortolke svarene fra de stater, som den havde adspurgt, på sin egen måde, uden at indlede en dialog med disse stater for at afgøre, om og hvordan disse svar kunne forenes med de oplysninger, der er nævnt i den foregående præmis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">183</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan de mulige vanskeligheder ved fortolkningen og anvendelsen af begrebet »international organisation« ikke danne grundlag for at fastslå, at de fejl, der skyldes Kommissionens åbenbare mangel på omhu ved vedtagelsen af den omtvistede afgørelse, er undskyldelige. Den ulovlighed, som denne afgørelse er behæftet med, skal derfor anses for at være tilstrækkelig kvalificeret og følgelig for at kunne medføre, at Unionen ifalder ansvar uden for kontraktforhold (jf. analogt dom af 22.9.2022, IMG mod Kommissionen, C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722, præmis 193 og 194).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">184</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal dog bemærkes, at det eventuelle økonomiske tab, som appellanten har lidt, skyldes Kommissionens afgørelse om ikke længere at indgå delegationsaftaler med enheden efter den metode med indirekte forvaltning, der er fastsat ved EU’s finansielle bestemmelser. Som appellanten selv anførte i sit søgsmål for Retten, udspringer dette tab således af afgørelsen af 8. maj 2015. Ved påstanden i den foreliggende sag har appellanten anført, at den ønsker at foretage en »ajourføring« af det lidte tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">185</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende erindres, at appellanten i sit søgsmål for Retten, registreret under sagsnr. T-381/15, også nedlagde påstand om erstatning for det økonomiske tab, som enheden havde lidt som følge af vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015, og at denne påstand blev forkastet ved dom af 2. februar 2017, IMG mod Kommissionen (T-381/15, EU:T:2017:57).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">186</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som nævnt i nærværende doms præmis 21 ophævede Domstolen ved dommen af 31. januar 2019 bl.a. dom af 2. februar 2017, IMG mod Kommissionen (T-381/15, EU:T:2017:57), og hjemviste sagen til Retten, med henblik på at denne traf afgørelse i sagen, for så vidt som der herved var nedlagt påstand om erstatning for det tab, som appellanten angiveligt havde lidt som følge af vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015. Ved dom af 9. september 2020, IMG mod Kommissionen (T-381/15 RENV, EU:T:2020:406), forkastede Retten appellantens påstand om erstatning for de tab, som afgørelsen af 8. maj 2015 angiveligt havde forvoldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">187</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 22. september 2022, IMG mod Kommissionen (C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722), ophævede Domstolen dom af 9. september 2020, IMG mod Kommissionen (T-381/15 RENV, EU:T:2020:406), for så vidt som appellantens påstand om erstatning for det tab, som enheden var blevet forvoldt ved afgørelsen af 8. maj 2015, derved blev forkastet, og hjemviste sagen til Retten, for at der kunne træffes afgørelse om denne påstand, for så vidt som den vedrørte det økonomiske tab, som appellanten havde påberåbt sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">188</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 4. september 2024, IMG mod Kommissionen (T-381/15 RENV II, EU:T:2024:589), forkastede Retten denne påstand som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">189</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af dags dato i sag C-789/24 P har Domstolen imidlertid ophævet denne dom fra Retten, erindret om, at Domstolen i dom af 22. september 2022, IMG mod Kommissionen (C-619/20 P og C-620/20 P, EU:C:2022:722), allerede har afgjort, at det var godtgjort, at der forelå en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af den forpligtelse til at udvise omhu, som påhvilede Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen af 8. maj 2015, fastslået, at det også var godtgjort, at der forelå en årsagsforbindelse mellem denne tilsidesættelse og det økonomiske tab, som appellanten hævdede at have lidt som følge af suspensionen af indgåelsen af delegationsaftaler med Kommissionen, og hjemvist sagen til Retten, med henblik på at denne træffer afgørelse om eksistensen og omfanget af det tab, som appellanten eventuelt har lidt som følge af den fortabte mulighed for som international organisation at få overdraget budgetgennemførelsesopgaver af Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">190</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er derfor nødvendigt at afgøre, om og i hvilket omfang påstanden om erstatning for økonomisk tab i nærværende sag tager sigte på at opnå erstatning for et tab af samme art og størrelse som det tab, der søges erstattet med erstatningspåstanden i sag T-381/15, som stadig er under behandling, eftersom påstanden om erstatning for det økonomiske tab i nærværende sag i givet fald i dette omfang da skal afvises på grund af litispendens (jf. i denne retning dom af 19.9.1985, Hoogovens Groep mod Kommissionen, 172/83 og 226/83, EU:C:1985:355, præmis 9).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">191</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som påstanden om erstatning for det økonomiske tab, som appellanten har gjort gældende, vedrører et tab af en anden art end det tab, som påstanden om erstatning for økonomisk tab i sag T-381/15 vedrører, eller et beløb, der er større end det, der er omhandlet i sidstnævnte påstand, skal det i øvrigt bemærkes, at Domstolen ganske vist i nærværende doms præmis 183 har fastslået, at betingelsen om, at den begåede ulovlighed skal være tilstrækkelig kvalificeret, for at Unionen ifalder ansvar uden for kontraktforhold, var opfyldt i det foreliggende tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">192</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som sagen foreligger oplyst, råder Domstolen imidlertid ikke over alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan træffe afgørelse om eksistensen og omfanget af et eventuelt tab lidt af appellanten som det, der er omhandlet i den foregående præmis, og, efter omstændighederne, om, hvorvidt der foreligger en årsagsforbindelse mellem et sådant tab og den ulovlighed, som Kommissionen har begået.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">193</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen er derfor ikke moden til påkendelse og skal hjemvises til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om de spørgsmål, der er nævnt i nærværende doms præmis 190-192.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">194</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagen hjemvises til Retten, skal spørgsmålet om appelsagens omkostninger udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-273" title="page-35">
      På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den Europæiske Unions Rets dom af 4. september 2024, IMG mod Kommissionen (T-509/21, EU:T:2024:590), ophæves, for så vidt som Retten herved frifandt Europa-Kommissionen for dels påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse af 8. juni 2021, hvorved Kommissionen nægtede at anerkende International Management Groups (IMG) status som international organisation, med tilbagevirkende kraft fra den 16. december 2014, som fastsat i EU’s finansielle bestemmelser for gennemførelsen af EU-midler ved indirekte forvaltning, dels påstanden om, at Kommissionen blev tilpligtet at betale en erstatning på 23 651 903 til International Management Group (IMG) for det økonomiske og ikkeøkonomiske tab, som enheden har lidt som følge af de ulovligheder, som denne afgørelse er behæftet med.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens afgørelse, der er nævnt i denne domskonklusions punkt 1, annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen frifindes, for så vidt som sagen vedrører påstanden om erstatning for det ikkeøkonomiske tab, som International Management Group (IMG) har gjort gældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen hjemvises til Retten, for at der kan træffes afgørelse om påstanden om erstatning for det økonomiske tab, som International Management Group (IMG) har gjort gældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">[Således som berigtiget ved kendelse af 20.7.2026] Afgørelsen om sagsomkostninger udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-279" title="page-36">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: fransk.</p>
</body>
</html>
