FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 4 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2015

DER LEDSAGER FORSLAGET OM AT ANVENDE EU'S SOLIDARITETSFOND TIL FORDEL FOR RUMÆNIEN, BULGARIEN OG ITALIEN

Under henvisning til:

– traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[1], særlig artikel 41,

– Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[2], særlig artikel 10,

– Den Europæiske Unions almindelige budget for 2015, der blev vedtaget den 17. december 2014[3],

– forslag til ændringsbudget nr. 1/2015[4], der blev vedtaget den 13. januar 2015,

– forslag til ændringsbudget nr. 2/2015[5], der blev vedtaget den 20. januar 2015,

– forslag til ændringsbudget nr. 3/2015[6], der blev vedtaget [15. april 2015],

forelægger Europa-Kommissionen hermed Europa-Parlamentet og Rådet forslag til ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2015.

ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

Ændringerne af oversigten over indtægter og udgifter efter sektion kan ses på EUR-Lex (http://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-en.htm). En engelsk udgave af ændringerne i oversigten vedlægges til orientering som et budgetbilag.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.       Indledning.. 3

2.       Anvendelse af EU's Solidaritetsfond.. 3

2.1.         Rumænien - forårsoversvømmelser.. 3

2.2.         Rumænien - sommeroversvømmelser.. 4

2.3.         Bulgarien - sommeroversvømmelser.. 5

2.4.         Italien - efterårsoversvømmelser.. 6

3.       Finansiering.. 8

4.       Konklusion.. 8

5.       Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR.. 10

1.           Indledning

Forslaget til ændringsbudget (FÆB) nr. 4 til budgettet for 2015 vedrører anvendelsen af 66 505 850 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond (”Solidaritetsfonden”). Midlerne skal anvendes i forbindelse med to oversvømmelser i Rumænien, en i Bulgarien og en i Italien.

2.           Anvendelse af EU's Solidaritetsfond

I løbet af andet halvår af 2014 modtog Kommissionen yderligere fire ansøgninger om finansiel bistand fra Solidaritetsfonden i forbindelse med katastrofer i Rumænien (forårs- og sommeroversvømmelser), Bulgarien (sommeroversvømmelser) og Italien (efterårsoversvømmelser).

Kommissionen har foretaget en grundig gennemgang af alle fire ansøgninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[7] om oprettelse af EU’s Solidaritetsfond ("forordningen"), navnlig artikel 2, 3 og 4.

De vigtigste elementer i vurderingerne opsummeres nedenfor.

2.1.      Rumænien - forårsoversvømmelser

(1) I løbet af april og maj 2014 blev store dele af Rumænien ramt af omfattende oversvømmelser, der forårsagede ødelæggelser af offentlig og privat infrastruktur, private boliger og i landbruget.

(2) Oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens primære anvendelsesområde.

(3) Ansøgningen fra Rumænien blev modtaget den 9. juli 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter registreringen af den første skade den 19. april 2014.

(4) Rumænien anmodede ikke om betaling af et forskud.

(5) Der blev indgivet ansøgning vedrørende en "katastrofe i en nabostat" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 4. Under denne bestemmelse kan et land, der er ramt af den samme katastrofe som et naboland, for hvilket man har anerkendt en større katastrofe, undtagelsesvist modtage solidaritetsfondsbistand, selv om situationen ikke kan betegnes som en større eller en regional katastrofe. Rumænien fremførte, at landet var blevet ramt af den samme katastrofe som den, der indtraf i Serbien den 14. maj 2014, og som Kommissionen tidligere havde anerkendt som en større katastrofe.

(6) Konklusionen på Kommissionens vurdering af de meteorologiske betingelser var imidlertid, at de oplysninger, de rumænske myndigheder havde lagt frem, ikke godtgjorde, at al den anmeldte skade (der allerede skete den 19. april) hidrørte fra den samme katastrofe som den, der ramte Serbien. Kommissionen anmodede derfor Rumænien om at revidere og opdatere sin ansøgning og ikke inkludere skade, der var opstået inden den 14. maj. Kommissionen modtog en revideret ansøgning fra Rumænien den 29. september 2014.

(7) De rumænske myndigheder anslår i den reviderede ansøgning de samlede direkte skader som følge af katastrofen til 167,927 mio. EUR. Dette beløb udgør 0,13 % af Rumæniens bruttonationalindkomst (BNI) eller 21,43 % af den tærskelværdi for solidaritetsfondsbistand ved større katastrofer, der var gældende for Rumænien i 2014, nemlig 783,738 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2012-tal). Da de samlede direkte skader lå under tærsklen for større katastrofer, og da den regionale katastrofetærskel, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, ikke blev nået, blev ansøgningen godkendt i henhold til bestemmelsen om nabolande i artikel 2, stk. 4.

(8) Katastrofens effekt og konsekvenser berørte 30 ud af 42 rumænske distrikter og nødvendiggjorde evakuering af befolkninger, forårsagede store tab og havde meget negativ indvirkning på forskellige sektorer i økonomien. Der blev især indberettet skader vedrørende præventiv infrastruktur, transport, vand/spildevand, energi og kommunikationsinfrastruktur. Landbruget led under manglende høst på opdyrket land og dyr, der druknede; inden for skovbruget blev adgangsveje og skovplanteskoler ødelagt af sammenbrudte diger; private hjem blev oversvømmet, og det samme gjaldt skoler, hospitaler, andre offentlige bygninger og kulturværdier.

(9) Omkostningerne til påtrængende nødhjælpstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, er af de rumænske myndigheder blevet anslået til 145,527 mio. EUR og er opdelt på forskellige typer tiltag. Hovedparten af omkostningerne til nødhjælpstiltagene (over 95 mio. EUR) vedrører genopretning inden for transport. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører sikringen af præventiv infrastruktur og beløber sig til 44 mio. EUR.

(10) De ramte regioner hører til i kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (2014-2020). De rumænske myndigheder har ikke indikeret over for Kommissionen, om de har til hensigt at omfordele ESI-midler til genopretningstiltag.

(11) Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til katastrofens art, er Rumænien i gang med at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser ("direktivet om oversvømmelser"). Som led i anden fase af gennemførelsen af direktivet har Rumænien siden marts 2014 været i gang med at kortlægge områder med betydelig oversvømmelsesfare.

(12) På ansøgningsdatoen var Rumænien ikke genstand for en traktatbrudsprocedure for at have undladt at gennemføre EU-lovgivning, der vedrører arten af den indtrufne katastrofe.

(13) De rumænske myndigheder har ikke angivet nogen forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

2.2.      Rumænien - sommeroversvømmelser

(1) I løbet af perioden fra slutningen af juli til midten af august 2014 blev områder i den sydvestlige del af Rumænien ramt af kraftig nedbør og efterfølgende oversvømmelser og jordskred, der forvoldte skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrugssektoren samt på kulturarven og private hjem.

(2) Oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens primære anvendelsesområde.

(3) Ansøgningen fra Rumænien blev modtaget den 3. oktober 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter registreringen af den første skade den 28. juli 2014. Der blev indsendt supplerende oplysninger den 13. januar 2015 med reviderede tal over skaderne.

(4) Rumænien anmodede ikke om betaling af et forskud.

(5) De rumænske myndigheder anslår de samlede direkte skader som følge af katastrofen til 171,911 mio. EUR. Dette beløb udgør 0,13 % af Rumæniens BNI eller 21,9 % af den tærskelværdi for solidaritetsfondsbistand ved større katastrofer, der var gældende for Rumænien i 2014, nemlig 783,738 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2012-tal).

(6) Eftersom den samlede direkte skade lå under tærsklen for større katastrofer for aktivering af Solidaritetsfonden, blev ansøgningen gennemgået på baggrund af kriterierne for "regionale katastrofer", jf. artikel 2, stk. 3, i forordningen, der definerer en "regional katastrofe" som en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens BNP. Den rumænske ansøgning vedrører en enkelt region på NUTS 2-niveau, nemlig "Sud-Vest Oltenia". Den indberettede direkte skade på 171,911 mio. EUR repræsenterer 1,64 % af det regionale BNP i regionen (10 480 mio. EUR baseret på 2011-tal) og overskrider tærsklen på 1,5 % i forordningens artikel 2, stk. 3.  Ansøgningen fra Rumænien giver derfor ret til et bidrag fra Solidaritetsfonden.

(7) Katastrofens effekt og konsekvenser berørte mere end 126 000 indbyggere i fem distrikter i regionen Sud-Vest Oltenia. Der opstod alvorlig skade på offentlig infrastruktur (sammenbrudte diger og dæmninger, beskadigede veje, broer, rensningsanlæg og kloakeringssystemer), og landbrugsproduktionen (korn, grøntsager og vin) blev ramt. Rumænien har oplyst, at mere end 2 300 private hjem, 20 skoler, 9 børnehaver og 11 kirker led skade.

(8) Omkostningerne til vigtige nødhjælpstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, er af de rumænske myndigheder blevet anslået til 93,955 mio. EUR og er opdelt på forskellige typer tiltag. De skønnede omkostninger er på 59 mio. EUR og vedrører i første række genopretning af transportinfrastruktur og dernæst sikring af præventiv infrastruktur, som tegner sig for 26 mio. EUR.

(9) Sud-Vest Oltenia hører til i kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De rumænske myndigheder har ikke indikeret over for Kommissionen, om de har til hensigt at omfordele ESI-midler til genopretningstiltag.

(10) Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til katastrofens art, er Rumænien i gang med at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser ("direktivet om oversvømmelser"). Som led i anden fase af gennemførelsen af direktivet har Rumænien siden marts 2014 været i gang med at kortlægge områder med betydelig oversvømmelsesfare.

(11) På ansøgningsdatoen var Rumænien ikke genstand for en traktatbrudsprocedure for at have undladt at gennemføre EU-lovgivning, der vedrører arten af den indtrufne katastrofe.

(12) Ifølge de rumænske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.

2.3.      Bulgarien - sommeroversvømmelser

(1) Som det var tilfældet i Rumænien blev også Bulgarien ramt af meget voldsomme regnskyl ved udgangen af juli og i starten af august 2014, og de forårsagede betydelig skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder, private hjem og værdier og skadede landbrugssektoren.

(2) Oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens primære anvendelsesområde.

(3) Ansøgningen fra Bulgarien blev modtaget den 23. oktober 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter registreringen af den første skade den 31. juli 2014. Den 12. november 2014 fremsendte de bulgarske myndigheder opdaterede oplysninger.

(4) Bulgarien anmodede ikke om betaling af et forskud.

(5) De bulgarske myndigheder har anslået de samlede direkte skader som følge af katastrofen til 79,344 mio. EUR. Dette beløb udgør 0,20 % af Bulgariens BNI eller 34,1 % af den tærskelværdi for anvendelse af Solidaritetsfonden ved større katastrofer, der var gældende for Bulgarien i 2014, nemlig 232,502 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2012-tal).

(6) Eftersom den samlede direkte skade ligger under tærsklen for større katastrofer for aktivering af Solidaritetsfonden, blev ansøgningen gennemgået på baggrund af kriterierne for "regionale katastrofer", jf. artikel 2, stk. 3, i forordningen, der definerer en "regional katastrofe" som en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens BNP. Den bulgarske ansøgning vedrører en enkelt region på NUTS 2-niveau, nemlig "Severozapaden" i landets nordvestlige del, som er en af de fattigste regioner i EU. Den indberettede direkte skade på 79,344 mio. EUR udgør 2,9 % af dens BNP (2 732 mio. EUR baseret på 2011-tal) og overskrider således tærsklen på 1,5 % i forordningens artikel 2, stk. 3. Ansøgningen fra Bulgarien giver derfor ret til et bidrag fra Solidaritetsfonden.

(7) Katastrofens effekt og konsekvenser berørte navnlig byen Mizia og landsbyen Krushovitsa. Oversvømmelserne ramte veje, lokale vejnet, landbrugsejendomme og ca. 700 private hjem og offentlige bygninger. Den 2. august erklærede Mizias borgmester undtagelsestilstand, og mere end 800 personer måtte evakueres. Vejene og transportforbindelserne til Mizia og de omkringliggende landsbyer blev afskåret. Der skete alvorlig skade på den offentlige infrastruktur inden for energi-, vand-, transport- og uddannelsessektorerne samt på naturarven og fredede naturområder.

(8) Omkostningerne til vigtige nødhjælpstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, er af de bulgarske myndigheder blevet anslået til 69,108 mio. EUR og er opdelt på forskellige typer tiltag. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører genopretningen af transportinfrastrukturen (30 mio. EUR). Derudover skønnes det også, at det vil blive nødvendigt at gennemføre reparationer i sektoren for vand/spildevand for 19 mio. EUR.

(9) Den ramte region Serverozapaden hører til i kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De bulgarske myndigheder har ikke indikeret over for Kommissionen, om de har til hensigt at omfordele ESI-midler til genopretningstiltag.

(10) Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til katastrofens art, er Bulgarien i gang med at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser ("direktivet om oversvømmelser"). Der var på grundlag af den bulgarske lovgivning om vand gennemført en indledende vurdering for alle flodområder med betydelig risiko for oversvømmelse.

(11) På ansøgningsdatoen var Bulgarien ikke genstand for en traktatbrudsprocedure for at have undladt at gennemføre EU-lovgivning, der vedrører arten af den opståede katastrofe.

(12) Ifølge de bulgarske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.

2.4.      Italien - efterårsoversvømmelser

(1) I løbet af perioden fra 9. oktober til 18. november 2014 blev store områder i den nordvestlige del af Italien gentagne gange ramt af meget dårligt vejr med kraftige regnskyl og efterfølgende oversvømmelser og jordskred, som forårsagede alvorlig skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder, private hjem og værdier samt i landbrugssektoren.

(2) Oversvømmelserne er en naturkatastrofe og falder derfor ind under Solidaritetsfondens primære anvendelsesområde.

(3) Ansøgningen fra Italien blev modtaget den 23. december 2014, dvs. inden for fristen på 12 uger efter registreringen af den første skade den 9. oktober 2014. Den 3. februar 2015 fremsendte de italienske myndigheder opdaterede oplysninger.

(4) Italien anmodede ikke om betaling af et forskud.

(5) De begivenheder, der er beskrevet i ansøgningen, indtraf over en periode på næsten seks uger forskellige steder i fem italienske regioner: Emilia-Romagna, Ligurien, Lombardiet, Piemonte og Toscana. Kommissionens vurdering af ansøgningen og argumenterne heri bekræftede imidlertid, at disse begivenheder alle kunne tillægges ét enkelt meteorologisk fænomen. Disse begivenheder kan derfor i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 betragtes som én enkelt naturkatastrofe, som er omfattet af Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(6) De italienske myndigheder har anslået de samlede direkte skader som følge af katastrofen til 2 241,052 mio. EUR. Beløbet udgør 70,4 % af den tærskelværdi for bistand fra Solidaritetsfonden ved større katastrofer, der var gældende for Italien i 2014, nemlig 3 184 mio. EUR (dvs. 3 mia. EUR i 2011-priser).

(7) Eftersom den samlede direkte skade ligger under tærsklen for større katastrofer for aktivering af Solidaritetsfonden, blev ansøgningen gennemgået ud fra kriterierne for "regionale katastrofer", jf. artikel 2, stk. 3, i forordningen, der definerer en "regional katastrofe" som en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens BNP. Hvor der er flere regioner på NUTS 2-niveau - som det er tilfældet her - anvendes tærsklen på det gennemsnitlige BNP i disse regioner vægtet ud fra andelen af den samlede skade i hver enkelt region. Ud fra de tal, der er lagt frem af de italienske myndigheder, udgør den skade, der er sket i de fem berørte regioner, 1,84 % af det vægtede regionale BNP og overstiger den tærskel på 1,5 %, der er fastsat ved forordningens artikel 2, stk. 3. Ansøgningen fra Italien giver derfor ret til et bidrag fra Solidaritetsfonden.

(8) Katastrofens effekt og konsekvenser berørte fem regioner på forskellig vis, som afhang af de specifikke lokale forhold. Der var tale om en lang række jordskred, oversvømmelser af flodbredder, nedskredne flodbredder, oversvømmelse af broer og anden infrastruktur. I visse tilfælde blev det skønnet, at nedbøren var den mest voldsomme, der var oplevet i de seneste hundrede år eller endnu længere tilbage i tiden. Katastrofen kostede i alt 11 menneskeliv, og ca. 3 000 personer måtte evakueres, Der skete omfattende skade på miljøet, offentlig infrastruktur (veje, vand, kloakering, gas og elektricitet), inden for landbruget samt i erhvervs- og produktionssektorer, eftersom oversvømmelserne ramte mange byområder (Genova var det mest ikoniske eksempel) med stor befolkningstæthed. Med ca. 42 % af den samlede skade var Ligurien den hårdest ramte region. Emilia Romagna tegnede sig for 21 % af den samlede skade, Piemonte for 17 %, Lombardiet for 12 % og Toscana for 8 %.

(9) Omkostningerne til vigtige nødhjælpstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, er af de italienske myndigheder blevet anslået til 434,314 mio. EUR og er opdelt på forskellige typer tiltag. Den største andel af omkostningerne ved nødhjælpsforanstaltningerne (250 mio. EUR) vedrører genopretningstiltag i forbindelse med infrastruktur og anlæg inden for sektorerne for energi, vand/spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører sikring af præventiv infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven, der beløber sig til 135 mio. EUR.

(10) De ramte regioner hører til i kategorien "mere udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De italienske myndigheder har ikke indikeret over for Kommissionen, om de har til hensigt at omfordele ESI-midler til genopretningstiltag.

(11) Ansøgningen indeholder detaljerede oplysninger om gennemførelse af EU-lovgivningen om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici, som er relevante for katastrofens art. Italien oplyste, at man var i færd med at gennemføre direktiv 2007/60/EF ("direktivet om oversvømmelser”) på grundlag af lovdekret nr. 49 af 23. februar 2010, og at der var blevet gennemført en indledende vurdering for alle flodområder, hvor der var identificeret en betydelig oversvømmelsesrisiko.

(12) På ansøgningsdatoen var Italien ikke genstand for en traktatbrudsprocedure for at have undladt at gennemføre EU-lovgivning, der vedrører arten af den indtrufne katastrofe.

(13) Ifølge de italienske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning for de tilskudsberettigede omkostninger.

3.           Finansiering

Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette fonden, mener Kommissionen, at bistanden fra fonden bør være progressiv. Det betyder, at der for den del af skaderne, der ligger over tærskelværdien for anvendelse af fonden i forbindelse med større katastrofer (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, idet det laveste af beløbene anvendes), i overensstemmelse med tidligere praksis bør anvendes en højere bistandssats end for skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne til større katastrofer, er 2,5 % for de samlede direkte skader under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale katastrofer og katastrofer, der godkendes i henhold til bestemmelsen om nabolande, er satsen på 2,5 %. Denne sats blev anvendt i alle de nedenfor nævnte fire tilfælde, da ingen af dem oversteg deres respektive tærskler for større katastrofer.

Kommissionen foreslår derfor at anvende de samme procentsatser og at yde følgende støtte:

|| || || || || || || (EUR)

Katastrofe || Direkte skader (mio. EUR) || Anvendt regional katastrofe-tærskel (mio. EUR) || Tærskel for større katastrofer (mio. EUR) || Samlede omkost-ninger for støttebe-rettigede foran-stalt-ninger (mio. EUR) || 2,5 % af direkte skader op til tærsklen (EUR) || Anvendtloft || Samlet foreslået bistand (EUR)

RUMÆNIEN – forårsoversvøm-melser || 167,927 || ~ || 783,738 || 145,527 || 4 198 175 || Nej || 4 198 175

RUMÆNIEN – sommeroversvøm-melser || 171,911 || 157,200 || 783,738 || 93,955 || 4 198 175 || Nej || 4 297 775

BULGARIEN || 79,344 || 40,980 || 232,502 || 69,108 || 1 983 600 || Nej || 1 198 175

ITALIEN || 2 241,052 || 1 832,944 || 3 183,624 || 434,314 || 56 026 300 || Nej || 56 026 300

I ALT || || || || || || || 66 505 850

Dette er det første forslag vedrørende anvendelse i 2015. Det samlede bistandsbeløb, der foreslås ovenfor, er i overensstemmelse med bestemmelserne om loftet i forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR)[8] på 541 216 080 EUR (dvs. 500 mio. EUR i 2011-priser). Der var desuden i 2014-tildelingen et ikkeanvendt beløb på 403 879 032 EUR, som kan anvendes i løbet af 2015. Da der allerede er mobiliseret et beløb på 50 mio. EUR til eventuel betaling af forskud, og det er opført i 2015-budgettet i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordningen, er det samlede beløb, der kan anvendes inden for rammerne af EU’s Solidaritetsfond i 2015, på 895 095 112 EUR.

 

4.           Konklusion

Kommissionen foreslår at anvende EU's Solidaritetsfond i hvert af de fire tilfælde, der er beskrevet ovenfor for Rumænien, Bulgarien og Italien, og at ændre budgettet for 2015 ved en forøgelse af beløbet under budgetpost 13 06 01 (EU's Solidaritetsfond for medlemsstaterne) med 66 505 850 EUR - både for så vidt angår forpligtelses- og betalingsbevillingerne.

Da EU's Solidaritetsfond er et særligt instrument, der er defineret i FFR-forordningen, skal de tilsvarende bevillinger opføres på budgettet ud over de tilsvarende lofter i FFR.

5.           Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR

Tekst || Budget for 2015 || Forslag til ændringsbudget nr. 4/2015 || Budget for 2015

(inkl. FÆB nr. 2-3/2015) || (inkl. FÆB nr. 1-4/2015)

FB || BB || FB || BB || FB || BB

1. || Intelligent og inklusiv vækst || 77 954 679 684 || 66 922 960 910 || ||    || 77 954 679 684 || 66 922 960 910

heraf Fleksibilitetsinstrumentet ||  83 285 595 || || || ||  83 285 595 ||

Loft || 77 986 000 000 || || || || 77 986 000 000 ||

Margen ||  114 605 911 || || || ||  114 605 911 ||

1a || Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || 17 551 688 425 || 15 798 230 894 || || || 17 551 688 425 || 15 798 230 894

Loft || 17 666 000 000 || || || || 17 666 000 000 ||

Margen ||  114 311 575 || || || ||  114 311 575 ||

1b || Økonomisk, social og territorial samhørighed || 60 402 991 259 || 51 124 730 016 || || || 60 402 991 259 || 51 124 730 016

heraf Fleksibilitetsinstrumentet ||  83 285 595 || || || ||  83 285 595 ||

Loft || 60 320 000 000 || || || || 60 320 000 000 ||

Margen ||   294 336 || || || ||   294 336 ||

2. || Bæredygtig vækst: naturressourcer || 63 901 960 185 || 55 998 594 804 || || || 63 901 960 185 || 55 998 594 804

Loft || 64 692 000 000 || || || || 64 692 000 000 ||

Margen ||  790 039 815 || || || ||  790 039 815 ||

Heraf: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger || 43 455 780 762 || 43 447 624 585 || || || 43 455 780 762 || 43 447 624 585

Underloft || 44 313 000 000 || || || || 44 313 000 000 ||

Nettooverførsel mellem EGFL og ELFUL ||  123 215 000 || || || ||  123 215 000 ||

Margen ||  734 004 238 || || || ||  734 004 238 ||

3. || Sikkerhed og medborgerskab || 2 357 076 847 || 1 859 513 795 || || || 2 357 076 847 || 1 859 513 795

Loft || 2 456 000 000 || || || || 2 456 000 000 ||

Margen ||  98 923 153 || || || ||  98 923 153 ||

4. || Et globalt Europa || 8 410 899 029 || 7 422 489 907 || || || 8 410 899 029 || 7 422 489 907

Loft || 8 749 000 000 || || || || 8 749 000 000 ||

Margen ||  338 100 971 || || || ||  338 100 971 ||

5. || Administration || 8 660 469 063 || 8 658 756 179 || || || 8 660 469 063 || 8 658 756 179

Loft || 9 076 000 000 || || || || 9 076 000 000 ||

Margen ||  415 530 937 || || || ||  415 530 937 ||

Heraf: Institutionernes administrative udgifter || 6 941 188 663 || 6 939 475 779 || || || 6 941 188 663 || 6 939 475 779

Underloft || 7 056 000 000 || || || || 7 056 000 000 ||

Margen ||  114 811 337 || || || ||  114 811 337 ||

6. || Kompensationer ||    ||    || || ||    ||   

Loft ||    || || || || ||

Margen ||    || || || ||    ||

I alt || 161 285 084 808 || 140 862 315 595 ||    ||    || 161 285 084 808 || 140 862 315 595

heraf Fleksibilitetsinstrumentet ||  83 285 595 ||  11 315 595 || || ||  83 285 595 ||  11 315 595

Loft || 162 959 000 000 || 141 901 000 000 || || || 162 959 000 000 || 141 901 000 000

Margen || 1 757 200 787 || 1 050 000 000 || || || 1 757 200 787 || 1 050 000 000

|| Andre særlige instrumenter ||  515 365 000 ||  351 724 968 ||  66 505 850 ||  66 505 850 ||  581 870 850 ||  418 230 818

Samlet total || 161 800 449 808 || 141 214 040 563 ||  66 505 850 ||  66 505 850 || 161 866 955 658 || 141 280 546 413

[1]               EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[2]               EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[3]               EUT L 69 af 13.3.2015, s. 1

[4]               COM(2015) 11 final af 13.1.2015.

[5]               COM(2015) 16 final af 20.1.2015.

[6]               COM(2015) [XXX final af 15.4.2015].

[7]           Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Solidaritetsfond (EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 (EUT L 189 af 27.6.2013, s. 1).

[8]               EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.