|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/151 |
26.1.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/151
af 23. januar 2026
om den harmoniserede standard for blæstkølere/-frysere, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2015/1095
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (2) skal medlemsstaterne anse et produkt, for hvilket der er anvendt harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, for at være i overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, som sådanne standarder vedrører. I artikel 4 og bilag II til Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 (3) fastsættes de relevante krav til blæstkølere/-frysere. |
|
(2) |
Ved ændringsskrivelse nr. 1 til M/495 af 2. oktober 2013 (»anmodningen«) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation om at udarbejde harmoniserede standarder til støtte for forordning (EU) 2015/1095. |
|
(3) |
På grundlag af anmodningen reviderede CEN standard EN ISO 22042:2021, hvilket førte til vedtagelsen af ændringen EN ISO 22042:2021/A1:2024 om blæstkølere/-frysere til erhvervsbrug. |
|
(4) |
Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt den harmoniserede standard EN ISO 22042:2021, som ændret ved EN ISO 22042:2021/A1:2024, er i overensstemmelse med anmodningen. |
|
(5) |
Den harmoniserede standard EN ISO 22042:2021, som ændret ved EN ISO 22042:2021/A1:2024, opfylder de krav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i forordning (EU) 2015/1095. Referencen for standarden bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(6) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på datoen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Referencerne for harmoniserede standarder for blæstkølere/-frysere, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2015/1095 og opført i bilaget til denne afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/125/oj).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 af 5. maj 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design for professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1095/oj).
BILAG
|
Nr. |
Reference for standarden |
|
1. |
EN ISO 22042:2021 Blæstkølere/-frysere til erhvervsbrug — Klassifikation, krav og prøvningsbetingelser (ISO 22042:2021) EN ISO 22042:2021/A1:2024 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/151/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)