<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-07-202607C116202500260-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0026-25-202606065-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="29/07/2026 14:45:07" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="VDOjajP44YsrNtVgaz+OWcYNGG46gEaGUgAjykcEKNqb17H1W2XituPN/hcyQx+JVK/5BmSUy2ZHR/uEsVbFvhwwgjJKCMpgnuxzRNraMxEeUt2ux1sqvOTsCwIiKVokv3uqxPmRPLylNuHroYhSxwB9eQEP6e7+DIM+4fJ/Kk4=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehaya" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0026" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2025" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehaya" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 09-07-26 23:02:32" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="f8006b1def644adb8ab2ec2dda393556" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0026" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Dom af 16.7.2026 – sag C-26/25</div>
      <div id="rId22" style="default">Bukla</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      16. juli 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – familiemedlem til en unionsborger, som aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – grænsekontrol, asyl og indvandring – direktiv 2008/115/EF – tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – fare for den nationale sikkerhed – en specialiseret national myndigheds stillingtagen – begrundelse – aktindsigt – klassificerede informationer – EU-rettens forrang«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-26/25 [Bukla]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">i</a>
</span>),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged, Ungarn) ved afgørelse af 17. januar 2025, indgået til Domstolen den 17. januar 2025, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      PQ
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Dél-alföldi Regionális Igazgatóság,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Alkotmányvédelmi Hivatal,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-11" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, C. Lycourgos (refererende dommer), samt dommerne O. Spineanu-Matei, S. Rodin, N. Piçarra og N. Fenger,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      generaladvokat: D. Spielmann,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">PQ ved ügyvédek T. Kovács, A. Németh og B. Pohárnok,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den ungarske regering ved Zs. Biró-Tóth og M.Z. Fehér, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den tyske regering ved J. Möller og R. Kanitz, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved F. Blanc, A. Katsimerou, E. Montaguti, Zs. Teleki og P.J.O. Van Nuffel, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-23" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 20 TEUF og 267 TEUF, artikel 1, 5, 7, 24, 41, 47, 51 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), artikel 1, 5 og 11-13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98) samt princippet om EU-rettens forrang.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side PQ samt på den anden side Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Dél-alföldi Regionális Igazgatóság (det nationale generaldirektorat for udlændingepolitiet, regionaldirektoratet for udlændingepolitiet i Dél-Alföld, Ungarn) (herefter »regionaldirektoratet«) og Alkotmányvédelmi Hivatal (kontoret for beskyttelse af forfatningen, Ungarn) vedrørende lovligheden af den afgørelse om tilbagesendelse og det indrejse- og opholdsforbud, som er blevet vedtaget over for PQ.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUF-traktaten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 20 TEUF bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-2">
      »1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-2">
      2. Unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne. De har bl.a. følgende rettigheder:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-2">
      a) de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-2">
      b) de har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-34" title="page-2">
      c) de nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-35" title="page-2">
      d) de har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-2">
      Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i foranstaltninger vedtaget med henblik på deres gennemførelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2008/115</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">6. og 24. betragtning til direktiv 2008/115 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-39" title="page-2">
      »(6) Medlemsstaterne bør sikre, at tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold bringes til ophør efter en retfærdig og gennemsigtig procedure. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten bør afgørelser, der vedtages efter dette direktiv, træffes efter en konkret og individuel vurdering og baseres på objektive kriterier, således at der tages hensyn til andet end blot det faktum, at der er tale om ulovligt ophold. I forbindelse med anvendelsen af standardformularer til afgørelser vedrørende tilbagesendelse, dvs. afgørelser om tilbagesendelse og, hvis sådanne er truffet, afgørelser om indrejseforbud og om udsendelse, bør medlemsstaterne overholde dette princip og opfylde alle gældende bestemmelser i dette direktiv fuldt ud.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-2">
      (24) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig er anerkendt i [chartret].«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det nævnte direktivs artikel 1 fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-3">
      »I dette direktiv fastsættes der fælles standarder og procedurer, som skal anvendes i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder[,] som er generelle principper i fællesskabsretten og folkeretten, herunder beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 2, stk. 1, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-45" title="page-3">
      »Dette direktiv finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på en medlemsstats område.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 3, nr. 2), er sålydende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-3">
      »I dette direktiv forstås ved:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-49" title="page-3">
      2) »ulovligt ophold«: tilstedeværelsen på en medlemsstats område af en tredjelandsstatsborger, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i artikel [6] i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT 2016, L 77, s. 1)], eller andre betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat[.]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 5 i direktiv 2008/115 fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-3">
      »Når medlemsstaterne gennemfører dette direktiv, tager de behørigt hensyn til
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-52" title="page-3">
      a) barnets tarv
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-53" title="page-3">
      b) familieliv
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-54" title="page-3">
      c) den pågældende tredjelandsstatsborgers helbredstilstand
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-3">
      og respekterer non-refoulement-princippet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-3">
      »Medlemsstaterne træffer afgørelse om tilbagesendelse vedrørende enhver tredjelandsstatsborger, som opholder sig ulovligt på deres område, jf. dog de undtagelser, der er anført i stk. 2-5.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-58" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 11 fastsætter ordningen for afgørelser om indrejseforbud.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 12, stk. 1, fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-61" title="page-4">
      »Afgørelser om tilbagesendelse og, hvis der er udstedt sådanne, afgørelser om indrejseforbud og afgørelser om udsendelse skal affattes skriftligt og angive de faktiske og retlige grunde samt oplyse om de retsmidler, der er til rådighed.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-62" title="page-4">
      Oplysningerne om de faktiske grunde kan begrænses, hvis den nationale lovgivning tillader en begrænsning i retten til information, især for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed og forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og retsforfølgningen af strafbare handlinger.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/115 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-64" title="page-4">
      »Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have adgang til effektive retsmidler til at klage over eller søge prøvning af afgørelser vedrørende tilbagesendelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, ved en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller et kompetent organ, sammensat af medlemmer, der […] er upartiske og er sikret uafhængighed.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ungarsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lov nr. II af 2007</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 43 i a harmadik országbeli állampolgárok beutazásáról és tartózkodásáról szóló 2007. évi II. törvény (lov nr. II af 2007 om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold) af 5. januar 2007 (Magyar Közlöny 2007/1.) fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-68" title="page-4">
      »1. Udlændingepolitimyndigheden træffer afgørelse om et selvstændigt forbud mod indrejse og ophold over for en tredjelandsstatsborger med ophold på et ukendt sted eller i udlandet,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-69" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-70" title="page-4">
      c) hvis indrejse og ophold krænker eller truer den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-71" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-72" title="page-4">
      2. Medmindre andet er fastsat i denne lov, anordner udlændingepolitimyndigheden udlændingepolitiets tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-73" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-74" title="page-4">
      d) hvis indrejse og ophold krænker eller truer den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-75" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-76" title="page-5">
      3. Initiativet til det selvstændige forbud mod indrejse og ophold af den grund, der er nævnt i stk. 1, litra c), samt til udlændingepolitiets tilbagesendelse af den grund, som er nævnt i stk. 2, litra d), kan ligeledes tages af de retshåndhævende myndigheder, som inden for deres eget kompetenceområde er udpeget i regeringsdekretet med henblik på at udføre de opgaver, der er knyttet til beskyttelsen af de i loven definerede interesser. Såfremt det selvstændige forbud mod indrejse og ophold pålægges af den grund, der er nævnt i stk. 1, litra c), eller såfremt udlændingepolitiets tilbagesendelse pålægges af den grund, som er nævnt i stk. 2, litra d), fremsætter de i regeringsdekretet udpegede retshåndhævende myndigheder i de tilfælde, der berører deres opgaver og beføjelser, et forslag med hensyn til varigheden af indrejse- og opholdsforbuddet. Udlændingepolitimyndigheden kan ikke afvige fra forslagets indhold.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte lovs § 45, stk. 1, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-78" title="page-5">
      »Inden udlændingepolitimyndigheden træffer afgørelse om udlændingepolitiets tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger, der er i besiddelse af en opholdstilladelse meddelt på grundlag af den pågældendes familiemæssige bånd, skal den tage hensyn til følgende forhold:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-79" title="page-5">
      a) opholdets varighed
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-80" title="page-5">
      b) tredjelandsstatsborgerens alder og familiemæssige situation samt de følger, som tilbagesendelsesforanstaltningen over for den pågældende eventuelt vil have for dennes familiemedlemmer
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-81" title="page-5">
      c) tredjelandsstatsborgerens tilknytning til Ungarn og den manglende tilknytning til dennes oprindelsesland.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lovens § 87/A, stk. 1, er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-83" title="page-5">
      »Med henblik på de procedurer, som er omfattet af denne lov, udpeger regeringen ved et regeringsdekret til gennemførelse heraf en specialiseret statslig myndighed, der har til opgave at afgøre visse spørgsmål.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-84" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 87/B, stk. 4, i samme lov har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-86" title="page-5">
      »Udtalelsen fra den specialiserede statslige myndighed er for så vidt angår det særlige spørgsmål bindende for den udlændingepolitimyndighed, der behandler sagen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Regeringsdekret nr. 114 af 2007</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 114, stk. 4, litra a), i a harmadik országbeli állampolgárok beutazásáról és tartózkodásáról szóló 2007. évi II. törvény végrehajtásáról szóló 114/2007. Korm. rendelet (regeringsdekret nr. 114 af 2007 om gennemførelse af lov nr. II af 2007 og om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold) af 24. maj 2007 foreskriver, at der kan træffes afgørelse om et indrejse- og opholdsforbud efter forslag fra undersøgelsesmyndigheden, kontoret for beskyttelse af forfatningen, politiet eller Terrorelhárítási Központ (det centrale antiterrorcenter, Ungarn).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til det nævnte regeringsdekrets § 114, stk. 4, kan der også træffes afgørelse om tilbagesendelse efter forslag fra undersøgelsesmyndigheden, kontoret for beskyttelse af forfatningen eller det centrale antiterrorcenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lov nr. CLV af 2009</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 11 i a minősített adat védelméről szóló 2009. évi CLV. törvény (lov nr. CLV af 2009 om beskyttelse af klassificerede informationer) af 29. december 2009 (Magyar Közlöny 2009/194.) fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-92" title="page-6">
      »1. Den berørte person har ret til at tilgå sine personoplysninger, som har karakter af nationale klassificerede informationer, på grundlag af en tilladelse til indsigt udstedt af den klassificerende myndighed, uden at der kræves en personlig sikkerhedsgodkendelse. Før den berørte person får adgang til de nationale klassificerede informationer, skal den pågældende afgive en skriftlig fortrolighedserklæring og opfylde reglerne om beskyttelse af sådanne informationer.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-93" title="page-6">
      2. På den berørte persons anmodning træffer den klassificerende myndighed inden for en frist på 15 dage afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til indsigt. Den klassificerende myndighed afslår at give tilladelse til indsigt, hvis adgangen til oplysningerne skader den offentlige interesse, der ligger til grund for klassificeringen. Den klassificerende myndighed skal begrunde afslaget på at meddele tilladelse til indsigt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-94" title="page-6">
      3. I tilfælde af afslag på at meddele tilladelse til indsigt kan den berørte person anlægge sag ved forvaltningsdomstolene til prøvelse af denne afgørelse. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte lovs § 12, stk. 1, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-96" title="page-6">
      »Den myndighed, som behandler de klassificerede informationer, kan nægte den berørte person retten til adgang til den pågældendes personoplysninger, hvis den offentlige interesse, der ligger til grund for klassificeringen, bringes i fare som følge af udøvelsen af denne ret.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">PQ, der er tredjelandsstatsborger, indrejste lovligt i Ungarn i juni 2005 som professionel fodboldspiller og har siden da opholdt sig på denne medlemsstats område. Senest havde han et permanent opholdskort, der var gyldigt indtil den 15. september 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">PQ har siden 2011 boet sammen med sin partner, som er ungarsk statsborger. Parret har sammen fået to børn med ungarsk statsborgerskab i 2012 og 2021. PQ og hans partner har fælles forældremyndighed over deres børn. Han bor fast sammen med børnene og er deres primære omsorgsperson i hovedparten af tiden. Hans børn har et tæt følelsesmæssigt bånd og et afhængighedsforhold til PQ, som fast har taget sig af dem siden deres fødsel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. august 2020 indgav PQ en ansøgning om national permanent opholdstilladelse under henvisning til sin familiemæssige situation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved en ubegrundet udtalelse af 9. september 2020 erklærede kontoret for beskyttelse af forfatningen, at PQ’s ophold i Ungarn var i strid med denne medlemsstats nationale sikkerhedsinteresser. Denne specialiserede myndighed kvalificerede de oplysninger, som den lagde til grund for afgivelsen af udtalelsen, som klassificerede informationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 27. oktober 2020 afslog regionaldirektoratet – i sin egenskab af udlændingepolitimyndighed i første instans – den af PQ indgivne ansøgning om national permanent opholdstilladelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 3. december 2020 foreslog kontoret for beskyttelse af forfatningen, at der blev truffet en afgørelse om tilbagesendelse over for PQ med den begrundelse, at hans ophold i Ungarn ville være i strid med denne medlemsstats nationale sikkerhedsinteresser. Denne specialiserede myndighed kvalificerede de oplysninger, som den lagde til grund for vedtagelsen af dette forslag, som klassificerede informationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen af 27. oktober 2020 blev den 25. marts 2021 stadfæstet af Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság (det nationale generaldirektorat for udlændingepolitiet, Ungarn), som er udlændingepolitimyndighed i anden instans, med den begrundelse, at Belügyminiszter (indenrigsministeren, Ungarn) i sin egenskab af specialiseret myndighed i anden instans havde afgivet en udtalelse den 12. februar 2021, hvoraf det fremgik, at PQ’s ophold på det ungarske område var i strid med Ungarns nationale sikkerhedsinteresser. I sin afgørelse anførte det nationale generaldirektorat for udlændingepolitiet, at det i henhold til ungarsk lovgivning ikke kunne fravige den af indenrigsministeren afgivne udtalelse, og at det derfor var forpligtet til at give afslag på PQ’s ansøgning uden at tage hensyn til hans personlige situation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. april 2021 foreslog kontoret for beskyttelse af forfatningen, at der blev vedtaget et forbud mod indrejse og ophold over for PQ.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 6. maj 2021 vedtog regionaldirektoratet en afgørelse om tilbagesendelse over for PQ, anordnede tvangsfuldbyrdelse af denne foranstaltning og pålagde PQ et forbud mod indrejse og ophold i ti år. Denne afgørelse var bl.a. støttet på de forslag, som kontoret for beskyttelse af forfatningen havde vedtaget den 3. december 2020 og den 16. april 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved en mellemkommende foranstaltning af 6. maj 2021 udsatte regionaldirektoratet fuldbyrdelsen af PQ’s tilbagesendelse i afventning af opfyldelsen af betingelserne for tilbagesendelse og afslutningen af en straffesag, der var blevet indledt mod ham, eller i givet fald fuldbyrdelsen af en eventuel straf, som måtte blive idømt ved afslutningen af denne straffesag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">PQ har anlagt søgsmål ved Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged, Ungarn), som er den forelæggende ret, til prøvelse af afgørelsen fra det nationale generaldirektorat for udlændingepolitiet af 25. marts 2021 og til prøvelse af regionaldirektoratets afgørelse af 6. maj 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med behandlingen af det første af disse søgsmål forelagde den forelæggende ret Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse. Domstolen besvarede denne anmodning ved dom af 25. april 2024, NW og PQ (Klassificerede informationer) (C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 25. september 2024 annullerede den forelæggende ret afgørelsen fra det nationale generaldirektorat for udlændingepolitiet af 25. marts 2021 og pålagde regionaldirektoratet at gennemføre en ny procedure under hensyntagen til dom af 25. april 2024, NW og PQ (Klassificerede informationer) (C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344), samtidig med at den nævnte retsinstans gav retningslinjer for den fremgangsmåde, der skulle følges i den forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den i hovedsagen omhandlede procedure vedrører behandlingen af det søgsmål, som PQ har anlagt til prøvelse af regionaldirektoratets afgørelse af 6. maj 2021.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at PQ blev genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, fordi kontoret for beskyttelse af forfatningen fandt, at hans ophold i Ungarn var i strid med denne medlemsstats nationale sikkerhedsinteresser. Den begrundelse, som denne vurdering er baseret på, er hverken blevet oplyst til PQ eller til regionaldirektoratet. Sidstnævnte skal i henhold til ungarsk ret ikke undersøge nogen yderligere individuelle omstændigheder og er forpligtet til at forlade sig på vurderingen fra kontoret for beskyttelse af forfatningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at det af praksis fra Kúria (øverste domstol, Ungarn) fremgår, at den berørte persons processuelle rettigheder i en situation som den i hovedsagen omhandlede er sikret ved den kompetente retsinstans’ beføjelse til med henblik på at vurdere lovligheden af afgørelsen om opholdsret at konsultere de klassificerede informationer, som ligger til grund for de specialiserede organers udtalelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at en anmodning om adgang til klassificerede informationer imødekommes, forholder det sig under alle omstændigheder således, at hverken den berørte person eller dennes repræsentant kan anvende de klassificerede informationer, som de har fået adgang til, inden for rammerne af den administrative eller den retslige procedure, idet de i praksis nægtes tilladelse til at udfærdige et dokument, der indeholder disse oplysningers substans. Den retsinstans, ved hvilken der anlægges sag til prøvelse af en afgørelse om opholdsret, har i henhold til den ungarske lovgivning ingen beføjelser i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret ønsker oplyst, om den ungarske lovgivning er forenelig med de krav, som følger af EU-retten. Den forelæggende ret er navnlig af den opfattelse, at artikel 5 i direktiv 2008/115 og artikel 20 TEUF ikke gør det muligt at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede uden at have foretaget en konkret vurdering af samtlige relevante omstændigheder, herunder dem, der vedrører den berørte persons familieliv. Desuden er den status, som klassificerede informationer er forbeholdt under den administrative og den retslige procedure, i strid med de krav, der er fastsat i Domstolens praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-117" title="page-9">
      »1) Skal artikel 5, 12 og 13 i [direktiv 2008/115], sammenholdt med [chartrets] artikel 7, 24, 41 og 47 [...], fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats praksis, der består i at træffe en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, der tidligere er blevet udstedt til en tredjelandsstatsborger, hvis familiemedlemmer (mindreårige børn og samlever) er statsborgere i en EU-medlemsstat og opholder sig i den pågældende stat, uden forudgående undersøgelse af kriterierne i [dette direktivs] artikel 5 og i chartrets artikel 7 og 24?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-118" title="page-9">
      2) Skal [...] artikel 5, 12 og 13 [i direktiv 2008/115], sammenholdt med chartrets artikel 7 og 24 samt artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter der træffes en udlændingeretlig afgørelse om tilbagesendelse på grundlag af et ubegrundet forslag fra den specialiserede myndighed, hvori det blot fastslås, at der foreligger en fare for eller et brud på den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, idet dette forslag er bindende for udlændingemyndigheden og er blevet vedtaget uden en grundig undersøgelse af, om der i den konkrete sag foreligger grunde vedrørende den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og uden at der er taget hensyn til de individuelle omstændigheder og kravene om nødvendighed og forholdsmæssighed?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-119" title="page-10">
      3) Skal [...] artikel 5, 12 og 13 [i direktiv 2008/115], sammenholdt med chartrets artikel 47 – samt eventuelt artikel 7 og 24 – fortolkes således, at disse bestemmelser kræver, at en myndighed i en medlemsstat, som af hensyn til den nationale sikkerhed og/eller den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed har truffet afgørelse om tilbagesendelse, eller den specialiserede myndighed, som har fastslået den fortrolige karakter af informationerne, skal sikre, at den berørte tredjelandsstatsborger og dennes retlige repræsentant under alle omstændigheder har ret til adgang til i det mindste essensen af de fortrolige eller klassificerede informationer, som den afgørelse, der er truffet af ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug af disse informationer i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt den kompetente myndighed har anført, at en sådan videregivelse ville være i strid med hensynet til den nationale sikkerhed?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-120" title="page-10">
      4) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad skal der da, i lyset af chartrets artikel 41 og 47, præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde, som den pågældende afgørelse støtter sig på?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelse af 26. maj 2025, indgået til Domstolen den samme dag, har den forelæggende ret suppleret sin anmodning om præjudiciel afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at efter den nævnte anmodning traf Kúria (øverste domstol) den 24. februar 2025 en afgørelse af hensyn til en ensartet fortolkning af den lovgivning, der er relevant for alle procedurer ved udlændingepolitiet. Enhver ungarsk retsinstans, ved hvilken der er anlagt sag til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse, er forpligtet til at anvende den af Kúria (øverste domstol) således anlagte fortolkning uden at kunne fravige denne, selv hvis retsinstansen begrunder sin afgørelse i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt flere aspekter af den nævnte afgørelse er forenelige med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig har den forelæggende ret for det første anført, at det af den nævnte afgørelse følger, at en ungarsk retsinstans ikke kan undersøge, om der foreligger en opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF eller et afhængighedsforhold, når den berørte person påberåber sig disse for første gang under retssagen, eller når faktiske omstændigheder, som godtgør, at en sådan undersøgelse er nødvendig, kommer frem i forbindelse med denne sag. Den nævnte undersøgelse er ligeledes udelukket, når der forud for den omtvistede afgørelse om tilbagesendelse er truffet en anden afgørelse, hvorved denne persons opholdsret i Ungarn blev udelukket.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har den forelæggende ret anført, at Kúria (øverste domstol) er af den opfattelse, at det på den ungarske lovgivnings nuværende udviklingstrin ikke er muligt at give den berørte person adgang til substansen i begrundelsen for en afgørelse, der er truffet over for vedkommende, når denne begrundelse er støttet på klassificerede informationer. Under disse omstændigheder er det eneste middel, der er foreneligt med eksisterende national ret, og som gør det muligt at sikre iagttagelsen af denne persons rettigheder, at den kompetente retsinstans fastslår, at personen, idet vedkommende ikke kan få adgang til de relevante klassificerede informationer, ikke er i stand til at forsvare sine rettigheder, og følgelig opfordrer anklagemyndigheden til at handle i personens interesse. Anklagemyndigheden kan derefter beslutte at gribe ind i sagen med adgang til disse klassificerede informationer uden dog at kunne videregive dem til den berørte person. Såfremt anklagemyndigheden derimod beslutter ikke at gribe ind i sagen, kan den kompetente retsinstans undlade at tage hensyn til de administrative myndigheders synspunkt med hensyn til, om der foreligger en risiko for den nationale sikkerhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den tvivl, som den forelæggende ret således nærer med hensyn til, om afgørelsen fra Kúria (øverste domstol) af 24. februar 2025 er forenelig med EU-retten, ønsker den ligeledes oplyst, om de virkninger, som en sådan afgørelse tillægges ved ungarsk ret, er forenelige med EU-retten, for så vidt som disse virkninger forhindrer andre afdelinger ved Kúria (øverste domstol) eller almindelige ungarske domstole i at overholde EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af disse forhold har Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged) tilføjet følgende præjudicielle spørgsmål til de spørgsmål, der allerede er forelagt Domstolen:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-128" title="page-11">
      »5) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 5, 7, 24, 41 og 47 samt artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at [bestemmelsen] er til hinder for en medlemsstats lovgivning og en praksis ved en højere retsinstans i denne medlemsstat, som
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">ikke gør det muligt for den ret, der efterprøver udlændingemyndighedens afgørelse om tilbagesendelse, at tage hensyn til en eventuel afledt opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF eller et tæt afhængighedsforhold – [og] de foreliggende faktiske omstændigheder – når den pågældende tredjelandsstatsborger gør dem gældende for første gang under den retslige procedure (herunder i et tilfælde, hvor de familiemæssige bånd til [unionsborgeren] allerede var kendt af den myndighed, der gennemførte den administrative procedure), eller når de faktiske omstændigheder, der er relevante i denne forbindelse, forelægges for første gang under den retslige procedure, og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">fastsætter, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en afledt opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF, kun kan undersøges inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure, hvis der ikke forud for afgørelsen om tilbagesendelse er truffet en anden afgørelse (om en ansøgning om opholdstilladelse eller bopælstilladelse), hvorved opholdsretten i medlemsstaten er blevet udelukket – og som faktisk udgør grundlaget for afgørelsen om tilbagesendelse?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-131" title="page-12">
      6) Skal [...] artikel 5, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 13 [i direktiv 2008/115], sammenholdt med 6. og 24. betragtning til og artikel 1 i dette direktiv og chartrets artikel 5, 7, 24, 41 og 47 samt artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for [en] medlemsstats lovgivning og en praksis ved en højere retsinstans i denne medlemsstat, hvorefter efterprøvelsen af, om en afgørelse truffet af udlændingemyndigheden om tilbagesendelse og forbud mod indrejse og ophold er forholdsmæssig, kan gennemføres, uden at den pågældende tredjelandsstatsborger eller dennes repræsentant i det mindste har kunnet få kendskab til det væsentligste indhold af de grunde, der er anført i forslaget fra den specialiserede myndighed, som ligger til grund for afgørelsen – idet denne myndighed har påberåbt sig hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed – og har kunnet fremsætte deres synspunkter og forsvarsargumenter i denne henseende?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-132" title="page-12">
      7) Skal [...] artikel 12, stk. 1, og artikel 13 [i direktiv 2008/115], sammenholdt med 6. og 24. betragtning til og artikel 1 i dette direktiv og chartrets artikel 41 og 47, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning og en praksis ved en højere retsinstans i denne medlemsstat, som fastsætter, at når de undtagelser vedrørende national sikkerhed, offentlig orden og offentlig sikkerhed, som er opregnet i [...] artikel 12, stk. 1, [i direktiv 2008/115,] foreligger, er hverken den myndighed i medlemsstaten, som træffer en afgørelse om tilbagesendelse baseret på grunde, der vedrører den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, eller den myndighed (for beskyttelse af den offentlige orden), som afgør, om [informationerne] er fortrolige eller skal klassificeres – når en meddelelse af grundene ville være til fare for den nationale sikkerhed – forpligtet til at sikre, at den berørte person eller dennes repræsentant under alle omstændigheder har kendskab til i det mindste det væsentligste indhold af de fortrolige eller klassificerede informationer, som en afgørelse baseret på en sådan grund hviler på, eller har ret til at anvende dem under proceduren om denne afgørelse, eftersom anklagemyndigheden – eller enhver anden person med undtagelse af den pågældende tredjelandsstatsborger – i stedet i forbindelse med domstolsprøvelsen af en administrativ afgørelse, som er baseret på sådanne fortrolige eller klassificerede grunde, på [retsinstansens] opfordring kan handle for at beskytte den pågældende tredjelandsstatsborgers rettigheder, men uden at kunne meddele den pågældende ansøger i det mindste det væsentligste indhold af disse grunde?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-133" title="page-12">
      8) Skal artikel 267 TEUF, artikel 4, stk. 3, andet og tredje afsnit, [TEU] og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU [...] samt chartrets artikel 47, sammenholdt med princippet om EU-rettens forrang og chartrets artikel 41, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, samt [...] artikel 5, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 13 [i direktiv 2008/115] – under hensyntagen til 6. og 24. betragtning til og artikel 1 i dette direktiv – fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning og en praksis ved en højere retsinstans i denne medlemsstat, hvorefter
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en medlemsstats øverste retsinstans, selv om Domstolen allerede har fortolket de EU-retlige bestemmelser, der er relevante i en given sag, kan træffe afgørelser, som fastslår en fortolkning, der er bindende for [samtlige] lavere retsinstanser, idet disse ikke kan fravige den, og hvori den foretager en bredere fortolkning af EU-retten end den, der blev anlagt i de domme fra Domstolen, der er relevante for den pågældende sag, og fastsætter en ensartet fortolkning, som i forbindelse med anvendelsen af EU-retten indebærer en gennemførelsesordning, der er i strid med den fortolkning af EU-retten, der blev anlagt i Domstolens dom, og forhindrer dens effektive anvendelse, og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en medlemsstats øverste retsinstans for at kunne anvende de EU-retlige bestemmelser eller de domme fra Domstolen, som er relevante for en given sag, skal indlede en specifik procedure, der er fastsat i national ret (en national præjudiciel procedure eller en procedure med henblik på ensartet fortolkning), når den på grundlag af EU-retten påtænker at fravige en eller flere bindende afgørelser truffet af en højere retsinstans, som er i strid med EU-retten eller Domstolens domme, således at den direkte anvendelse af EU-retten, herunder Domstolens domme, kun er mulig på grundlag af en tilladelse hertil, som meddeles ved en sådan procedure (en afgørelse truffet med henblik på ensartet fortolkning)?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-136" title="page-13">
      9) Skal præmis 97 i [dom af 25. april 2024, NW og PQ (Klassificerede informationer) (C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344),] fortolkes således, at den specialiserede myndighed, som træffer afgørelse om risikoen for den nationale sikkerhed, kan fastslå, at en videregivelse af det væsentligste indhold af de grunde, som dens opfattelse er støttet på, kan udgøre en direkte og særlig trussel mod den pågældende medlemsstats nationale sikkerhed, idet den bl.a. kan bringe personers liv, sundhed eller frihed i fare eller afsløre de særlige efterforskningsmetoder, der anvendes af de specialiserede nationale sikkerhedsorganer, og således kan gribe alvorligt forstyrrende ind i, eller sågar forhindre, den fremtidige gennemførelse af disse organers opgaver, og at parten eller dennes repræsentant derfor ikke må få kendskab til det væsentligste indhold af de grunde, som dette synspunkt er støttet på?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis bemærkes, at det af Domstolens faste praksis følger, at den i artikel 267 TEUF fastsatte procedure er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retsinstanser, der giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retsinstanser med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre de for dem verserende tvister (jf. kendelse af 26.1.1990, Falciola, C-286/88, EU:C:1990:33, præmis 7, og dom af 15.4.2021, État belge (Omstændigheder, der er indtruffet senere end afgørelsen om overførsel), C-194/19, EU:C:2021:270, præmis 21).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som led i denne samarbejdsprocedure tilkommer det Domstolen at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere det spørgsmål, der forelægges den (jf. dom af 17.7.1997, Krüger, C-334/95, EU:C:1997:378, præmis 22 og 23, af 28.11.2000, Roquette Frères, C-88/99, EU:C:2000:652, præmis 18, og af 3.6.2025, Kinsa, C-460/23, EU:C:2025:392, præmis 34). Navnlig kan Domstolen blive nødsaget til at inddrage EU-retlige regler, som den nationale retsinstans ikke har henvist til i sit spørgsmål (jf. dom af 20.3.1986, Tissier, 35/85, EU:C:1986:143, præmis 9, og af 1.8.2025, Alace og Canpelli, C-758/24 og C-759/24, EU:C:2025:591, præmis 44).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det for det første bemærkes, at selv om det kun er det femte spørgsmål, der udtrykkeligt omhandler artikel 20 TEUF, fremgår det ikke desto mindre af begrundelsen for anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret er af den opfattelse, at PQ kan have ret til ophold i henhold til denne artikel, og at den følgelig generelt ønsker oplyst, om den tilbagesendelsesprocedure, som PQ er omfattet af, er forenelig med den nævnte artikel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at samtlige de spørgsmål, der direkte vedrører den nævnte tilbagesendelsesprocedure, dvs. det første til det syvende spørgsmål, ikke kun skal undersøges i lyset af de bestemmelser i direktiv 2008/115 og chartret, hvortil de henviser, men ligeledes i lyset af artikel 20 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår chartrets artikel 41, hvortil den forelæggende ret har henvist i det første og det fjerde til det syvende spørgsmål, skal det bemærkes, at det af ordlyden af denne bestemmelse klart fremgår, at den ikke er rettet mod medlemsstaterne, men udelukkende mod Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (dom af 22.9.2022, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság m.fl., C-159/21, EU:C:2022:708, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Chartrets artikel 41 afspejler imidlertid et generelt EU-retligt princip, som kan finde anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (dom af 22.9.2022, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság m.fl., C-159/21, EU:C:2022:708, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der bør derfor tages hensyn til det nævnte generelle princip ved fastlæggelsen af de forpligtelser, som pålægges medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af artikel 20 TEUF og direktiv 2008/115.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje skal det bemærkes, at den ungarske regering har foreslået en væsentlig omformulering af det første til det tredje og det ottende spørgsmål på grundlag af en fortolkning af den ungarske lovgivning, der adskiller sig fra den, som den forelæggende ret har anlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det bemærkes, at den nævnte regering til støtte for dette forslag i vidt omfang har støttet sig på afgørelsen fra Kúria (øverste domstol) af 24. februar 2025, hvilken afgørelse endnu ikke var blevet truffet på det tidspunkt, hvor anmodningen om præjudiciel afgørelse blev fremsendt til Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har imidlertid i sin kendelse af 26. maj 2025 taget hensyn til denne afgørelse fra Kúria (øverste domstol) og har følgelig fundet det nødvendigt at formulere nye præjudicielle spørgsmål vedrørende visse af de forhold, som den ungarske regering har anført, således at denne regerings forslag om at omformulere det første til det tredje spørgsmål med henblik på at tage hensyn til den nævnte afgørelse fra Kúria (øverste domstol) i vidt omfang er uden genstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte regering har ganske vist af den nævnte afgørelse fra Kúria (øverste domstol) draget andre konklusioner end dem, som den forelæggende ret har lagt til grund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at det inden for rammerne af den i artikel 267 TEUF fastsatte procedure, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retsinstansers og Domstolens funktioner, alene er den nationale retsinstans, der har kompetence til bl.a. at fortolke og anvende national ret (jf. dom af 16.3.1978, Oehlschläger, 104/77, EU:C:1978:69, præmis 4, og af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 76). Domstolen skal for sin del udtale sig om fortolkningen eller gyldigheden af de EU-retlige bestemmelser, som den anmodes om at tage stilling til, idet den herved skal tage hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng, som de for den forelagte spørgsmål indgår i, og således som denne er defineret af den forelæggende ret (jf. i denne retning dom af 18.12.2007, Laval un Partneri, C-341/05, EU:C:2007:809, præmis 47, og af 1.8.2025, Royal Football Club Seraing, C-600/23, EU:C:2025:617, præmis 66).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Domstolen med henblik på at besvare det første til det tredje og det ottende spørgsmål ikke skal støtte sig på den beskrivelse af den ungarske lovgivning, som den ungarske regering har påberåbt sig, men på den beskrivelse, som den forelæggende ret har lagt til grund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 20 TEUF samt artikel 5, 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med chartrets artikel 7, 24 og 47 samt det generelle princip om god forvaltning, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat vedtager en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, uden forinden at have undersøgt de konsekvenser, som en sådan afgørelse har for denne tredjelandsstatsborgers familieliv og for situationen for dennes mindreårige børn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis fastslås, at artikel 12 og 13 i direktiv 2008/115, chartrets artikel 47 og det generelle princip om god forvaltning pålægger processuelle forpligtelser, som ikke har nogen relevans for besvarelsen af det første spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter denne præcisering skal det i første række bemærkes, at det af Domstolens faste praksis fremgår, at artikel 20 TEUF er til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere fratages den effektive nydelse af de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUF-traktatens bestemmelser om unionsborgerskab giver derimod ikke tredjelandsstatsborgere nogen selvstændig ret. De eventuelle rettigheder, der tildeles sådanne tredjelandsstatsborgere, er således ikke selvstændige rettigheder for disse statsborgere, men rettigheder, der er afledt af unionsborgerens rettigheder. Disse afledte rettigheders formål og begrundelse beror på den omstændighed, at en nægtelse af at anerkende dem kan gribe ind i navnlig unionsborgerens frie bevægelighed på Unionens område (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har Domstolen fastslået, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den afledte EU-ret vedrørende tredjelandsstatsborgeres opholdsret ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret, idet den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers ville blive bragt i fare, såfremt unionsborgeren som følge af et afslag på en sådan ret reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område som helhed og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et afslag på at tildele en opholdsret til en tredjelandsstatsborger bringer imidlertid kun den effektive virkning af unionsborgerskabet i fare, såfremt der mellem denne tredjelandsstatsborger og den pågældende unionsborger, som er tredjelandsstatsborgerens familiemedlem, består et afhængighedsforhold af en sådan art, at det vil resultere i, at unionsborgeren er nødsaget til at ledsage den nævnte tredjelandsstatsborger og til at forlade Unionens område som helhed (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af Domstolens praksis, skal anerkendelsen af en opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF vurderes i lyset af graden af afhængigheden mellem den pågældende tredjelandsstatsborger og den unionsborger, der er tredjelandsstatsborgerens familiemedlem, idet der ved en sådan vurdering skal tages hensyn til samtlige omstændigheder i den konkrete sag (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng kan en medlemsstat ikke træffe en afgørelse om tilbagesendelse over for den pågældende tredjelandsstatsborger, når de betingelser, der er nævnt i nærværende doms præmis 64-66, er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I en sådan situation er artikel 20 TEUF nemlig for det første til hinder for, at denne tredjelandsstatsborger nægtes ophold, og for, at den pågældende pålægges en udvisningsforanstaltning eller mere generelt en foranstaltning, der forpligter vedkommende til at vende tilbage til et tredjeland, for så vidt som sådanne foranstaltninger kan have den virkning, at den berørte unionsborger – på grund af det afhængighedsforhold, der består mellem den pågældende og den nævnte tredjelandsstatsborger – fratages den effektive nydelse af de rettigheder, som vedkommende er tillagt ved sin status som unionsborger (jf. i denne retning dom af 13.9.2016, CS, C-304/14, EU:C:2016:674, præmis 32, og af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 65).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af Domstolens praksis, at den opholdsret, der er fastsat i artikel 20 TEUF, følger direkte af den primære ret og opstår fra det tidspunkt, hvor betingelserne for tildeling af denne opholdsret er opfyldt, selv inden indgivelsen af en ansøgning om anerkendelse af opholdsretten (jf. i denne retning dom af 8.5.2025, Stadt Wuppertal, C-130/24, EU:C:2025:340, præmis 32, 33 og 39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at fra det tidspunkt, hvor et afhængighedsforhold som det, der er omhandlet i nærværende doms præmis 65, opstår, kan den berørte tredjelandsstatsborger, så længe dette afhængighedsforhold varer, ikke længere anses for at have ulovligt ophold på den pågældende medlemsstats område som omhandlet i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2008/115 (jf. i denne retning dom af 8.5.2018, K.A. m.fl. (Familiesammenføring i Belgien), C-82/16, EU:C:2018:308, præmis 89).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, at en medlemsstat kun kan vedtage en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, som opholder sig ulovligt på dens område (jf. i denne retning dom af 19.12.2024, Kaduna, C-244/24 og C-290/24, EU:C:2024:1038, præmis 137 og 138).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at det påhviler de kompetente nationale myndigheder at tage behørigt hensyn til artikel 20 TEUF, når de påtænker at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at selv om det ganske vist tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af artikel 20 TEUF inden for rammerne af tilbagesendelsesprocedurer, må disse bestemmelser imidlertid ikke bringe denne artikels effektive virkning i fare (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at eftersom gennemførelsen af en tilbagesendelsesprocedure over for forælderen til en mindreårig unionsborger – ligesom det er tilfældet for vedtagelsen af en afgørelse om afslag på denne forælders ophold – kan fratage denne unionsborger den effektive nydelse af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til den status, som vedkommende er tillagt ved artikel 20 TEUF, kan de proceduremæssige krav, der påhviler de kompetente nationale myndigheder for så vidt angår behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse, overføres mutatis mutandis på tilbagesendelsesprocedurer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at inden for rammerne af en sådan procedure er de kompetente nationale myndigheder ikke forpligtet til systematisk og på eget initiativ at undersøge, om der består et afhængighedsforhold som omhandlet i artikel 20 TEUF, idet den berørte person skal fremlægge de oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om betingelserne for anvendelse af denne artikel er opfyldt (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at sikre den effektive virkning af artikel 20 TEUF påhviler det imidlertid de nationale myndigheder, som gennemfører en tilbagesendelsesprocedure vedrørende en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, bl.a. på grundlag af de forhold, som den pågældende tredjelandsstatsborger og den pågældende unionsborger frit skal kunne fremlægge for myndigheden, og om nødvendigt efter yderligere undersøgelser at vurdere, om der mellem disse to personer består et afhængighedsforhold som beskrevet i nærværende doms præmis 65 (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal de kompetente nationale myndigheder, når de i henhold til den nationale lovgivning påtænker at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse vedrørende en tredjelandsstatsborger, hvis familiemæssige tilknytning til en unionsborger de har kendskab til, sikre sig – i givet fald ved at indhente de nødvendige oplysninger med henblik herpå – at den afgørelse, som de vil træffe, ikke bevirker, at denne unionsborger faktisk er nødsaget til at forlade Unionens område som helhed. Med henblik herpå skal disse myndigheder navnlig undersøge, om der mellem de berørte personer består et afhængighedsforhold som beskrevet i nærværende doms præmis 65 (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 71 og 72).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række – og uafhængigt af de krav, der følger af artikel 20 TEUF – skal medlemsstaterne, når de gennemfører direktiv 2008/115, i henhold til dette direktivs artikel 5 dels tage behørigt hensyn til barnets tarv, familielivet og den pågældende tredjelandsstatsborgers helbredstilstand, dels respektere princippet om non-refoulement. Der skal tages behørigt hensyn til disse interesser og dette princip på alle trin af tilbagesendelsesproceduren og navnlig på tidspunktet for vedtagelsen af en afgørelse om tilbagesendelse (jf. i denne retning dom af 22.11.2022, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Udsendelse – medicinsk cannabis), C-69/21, EU:C:2022:913, præmis 91, og af 4.9.2025, Adrar, C-313/25 PPU, EU:C:2025:647, præmis 79).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En medlemsstat kan derfor ikke vedtage en afgørelse om tilbagesendelse uden at tage hensyn til de relevante forhold vedrørende den pågældende tredjelandsstatsborgers familieliv, som denne har gjort gældende, også når det er til støtte for en ansøgning om opholdstilladelse (jf. i denne retning dom af 8.5.2018, K.A. m.fl. (Familiesammenføring i Belgien), C-82/16, EU:C:2018:308, præmis 104).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når de kompetente nationale myndigheder påtænker at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse over for en forælder til en mindreårig, tilkommer det desuden disse myndigheder at foretage en generel og udførlig vurdering af denne mindreåriges situation under behørig hensyntagen til barnets tarv (jf. i denne retning dom af 14.1.2021, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Tilbagesendelse af en uledsaget mindreårig), C-441/19, EU:C:2021:9, præmis 60, og af 11.3.2021, État belge (Tilbagesendelse af en forælder til en mindreårig), C-112/20, EU:C:2021:197, præmis 33).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 20 TEUF og artikel 5 i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat vedtager en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, uden forinden at have undersøgt de konsekvenser, som en sådan afgørelse har for denne tredjelandsstatsborgers familieliv og for situationen for dennes mindreårige børn, når disse myndigheder råder over oplysninger om, at der foreligger familiemæssige bånd mellem den nævnte tredjelandsstatsborger og disse unionsborgere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det femte spørgsmål, som skal behandles i anden række, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 7, 24 og 47 samt det generelle princip om god forvaltning, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, således som denne fortolkes af denne medlemsstats øverste domstol, og hvorefter det er udelukket at påberåbe sig nævnte artikel 20 mod en afgørelse om tilbagesendelse eller under en tilbagesendelsesprocedure, når:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en opholdsret i henhold til nævnte artikel 20 eller et afhængighedsforhold påberåbes for første gang under den retslige procedure, og de kompetente myndigheder allerede havde kendskab til den familiemæssige tilknytning mellem den pågældende tredjelandsstatsborger og en unionsborger,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">de faktiske omstændigheder, der er relevante for anvendelsen af nævnte artikel 20, kommer frem for første gang under den retslige procedure, eller</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">der forud for tilbagesendelsesproceduren er blevet truffet afgørelse om afslag på ophold i den pågældende medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår det tilfælde, hvor en opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF eller et afhængighedsforhold ikke er blevet påberåbt under den administrative procedure, skal det bemærkes, at en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af en tilbagesendelsesprocedure, har en forpligtelse til loyalt samarbejde, i medfør af hvilken den pågældende hurtigst muligt skal underrette de kompetente nationale myndigheder om enhver relevant udvikling i sit familieliv (jf. i denne retning dom af 4.9.2025, Adrar, C-313/25 PPU, EU:C:2025:647, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Således som det fremgår af nærværende doms præmis 73-77, kan de kompetente nationale myndigheder, når de råder over oplysninger om, at der foreligger en familiemæssig tilknytning mellem den pågældende tredjelandsstatsborger og en unionsborger, imidlertid ikke vedtage en afgørelse om tilbagesendelse uden at have kontrolleret – om nødvendigt ved at foretage de nødvendige undersøgelser – at artikel 20 TEUF ikke er til hinder for vedtagelsen af en sådan afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I en sådan situation kan den omstændighed, at denne tredjelandsstatsborger ikke specifikt har påberåbt sig artikel 20 TEUF for de nævnte myndigheder, ikke fritage disse fra at foretage en sådan kontrol eller gøre det muligt for dem at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse, såfremt de efter denne kontrol måtte konstatere, at de i nærværende doms præmis 64-66 nævnte betingelser er opfyldt (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 73).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den klare og ubetingede karakter af de forpligtelser, der således påhviler de kompetente nationale myndigheder, skal disse derfor anses for at have direkte virkning, således at den pågældende tredjelandsstatsborger skal kunne påberåbe sig en eventuel tilsidesættelse af disse forpligtelser for en national retsinstans inden for rammerne af et effektivt retsmiddel som krævet i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/115 og chartrets artikel 47, selv om den pågældende ikke for disse myndigheder har påberåbt sig en opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF eller et afhængighedsforhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår eventuelle faktiske omstændigheder, der er blevet fremlagt for første gang under den retslige procedure, skal det bemærkes, at Domstolen har fastslået, at med henblik på at undgå, at en mindreårig unionsborger fratages den effektive nydelse af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til den status, som denne er tillagt ved artikel 20 TEUF, påhviler det de nationale retsinstanser, der skal tage stilling til et afslag på ophold, at tage hensyn til de faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den administrative afgørelse (jf. i denne retning dom af 22.6.2023, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Thailandsk mor til et mindreårigt nederlandsk barn), C-459/20, EU:C:2023:499, præmis 52).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom gennemførelsen af en tilbagesendelsesprocedure ligeledes kan fratage en mindreårig unionsborger den effektive nydelse af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til den status, som vedkommende er tillagt ved artikel 20 TEUF, skal denne løsning ligeledes finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i øvrigt bemærkes, at Domstolen for så vidt angår udvisningsforanstaltninger, som træffes over for en statsborger i en medlemsstat af hensyn til den offentlige orden, har fastslået, at EU-retten er til hinder for en national praksis, hvorefter de nationale domstole ikke er forpligtet til at tage hensyn til faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter denne foranstaltning (jf. i denne retning dom af 29.4.2004, Orfanopoulos og Oliveri, C-482/01 og C-493/01, EU:C:2004:262, præmis 82).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at en national retsinstans, ved hvilken der er iværksat et retsmiddel til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse, skal tage hensyn til de faktiske omstændigheder, der er relevante for anvendelsen af artikel 20 TEUF, og som er kommet frem for første gang under den retslige procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det tredje angår spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant, at der foreligger en forudgående afgørelse om retten til ophold, skal det bemærkes, at eftersom det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af artikel 20 TEUF inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure, står det dem frit for at definere disse ved at søge at sikre, at den pågældende tredjelandsstatsborgers ret til, at der tages hensyn til vedkommendes familiemæssige situation inden vedtagelsen af en afgørelse om tilbagesendelse, ikke bruges som instrument til at genåbne eller forlænge den administrative procedure i det uendelige (jf. i denne retning dom af 8.5.2018, K.A. m.fl. (Familiesammenføring i Belgien), C-82/16, EU:C:2018:308, præmis 105).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig kan en medlemsstat fastsætte, at de kompetente nationale myndigheder skal tage hensyn til konstateringer, der vedrører den berørte persons familiemæssige situation, og som foretages i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, uden nødvendigvis at skulle tage hele denne situation op til fornyet overvejelse ex novo.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid for det første bemærkes, at med henblik på anvendelsen af artikel 20 TEUF inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure kan den omstændighed, at der foreligger en afgørelse om afslag på ophold, ikke være afgørende i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor de kompetente nationale myndigheder vedtog denne afgørelse uden på nogen måde at vurdere, om denne artikel fandt anvendelse, skønt de rådede over oplysninger om, at der forelå en familiemæssig tilknytning mellem den berørte tredjelandsstatsborger og en unionsborger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af Domstolens praksis vedrørende retten til ophold, at de kompetente nationale myndigheder skal tage hensyn til situationen, som den foreligger på det tidspunkt, hvor de skal træffe afgørelse om anvendelsen af artikel 20 TEUF (jf. i denne retning dom af 22.6.2023, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Thailandsk mor til et mindreårigt nederlandsk barn), C-459/20, EU:C:2023:499, præmis 52). Således som det er blevet anført i nærværende doms præmis 69, opstår en opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF desuden fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at tildele denne ret er opfyldt, uafhængigt af de procedurer, der gennemføres med henblik på anerkendelse af denne ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af de forhold, der er anført i den foregående præmis i nærværende dom, at i en situation, hvor afgørelsen om afslag på ophold og afgørelsen om tilbagesendelse ikke vedtages samtidig, navnlig i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor der er et betydeligt tidsrum mellem vedtagelsen af disse afgørelser, skal de kompetente nationale myndigheder under alle omstændigheder inden for rammerne af tilbagesendelsesproceduren tage hensyn til eventuelle nye omstændigheder, der er relevante med henblik på anvendelsen af artikel 20 TEUF, og at de derfor ikke med henblik på at afvise denne anvendelse udelukkende kan støtte sig på den omstændighed, at der tidligere er blevet givet afslag på opholdsret, heller ikke selv om dette afslag blev vedtaget under behørig hensyntagen til denne artikel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal det femte spørgsmål besvares med, at artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, således som denne fortolkes af denne medlemsstats øverste domstol, og hvorefter det er udelukket at påberåbe sig nævnte artikel 20 mod en afgørelse om tilbagesendelse eller under en tilbagesendelsesprocedure, når:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en opholdsret i henhold til nævnte artikel 20 eller et afhængighedsforhold påberåbes for første gang under den retslige procedure, og de kompetente myndigheder allerede havde kendskab til den familiemæssige tilknytning mellem den pågældende tredjelandsstatsborger og en unionsborger,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">de faktiske omstændigheder, der er relevante for anvendelsen af nævnte artikel 20, kommer frem for første gang under den retslige procedure, eller</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">der forud for tilbagesendelsesproceduren er blevet truffet afgørelse om afslag på ophold i den pågældende medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet spørgsmål, som skal behandles i tredje række, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 20 TEUF samt artikel 5, 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 24, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger denne medlemsstats myndigheder at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse af hensyn til den nationale sikkerhed over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, alene på grundlag af en ubegrundet bindende udtalelse, der er blevet vedtaget af et organ, som varetager særlige opgaver i forbindelse med den nationale sikkerhed, uden at der er blevet foretaget en grundig undersøgelse af samtlige individuelle omstændigheder og af spørgsmålet om, hvorvidt proportionalitetsprincippet er blevet iagttaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det af Domstolens faste praksis, at medlemsstaterne på visse betingelser kan fravige den af artikel 20 TEUF følgende afledte opholdsret for et familiemedlem til en unionsborger som omhandlet i nærværende doms præmis 64 med henblik på at sikre opretholdelsen af den offentlige orden eller beskyttelsen af den offentlige sikkerhed. Dette kan være tilfældet, når denne tredjelandsstatsborger udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige eller nationale sikkerhed (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et afslag på opholdsret, der er støttet på den nævnte begrundelse, kan imidlertid kun følge af en konkret vurdering af samtlige relevante omstændigheder i den konkrete sag i lyset af proportionalitetsprincippet, de grundlæggende rettigheder, hvis iagttagelse Domstolen skal sikre, og i givet fald den pågældende tredjelandsstatsborgers barns tarv (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af de betragtninger, der er indeholdt i nærværende doms præmis 72 og 73, at det nævnte krav ligeledes gælder inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure iværksat over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed. Domstolen har i øvrigt allerede fastslået, at kravet skal overholdes i en procedure vedrørende anvendelsen af artikel 20 TEUF, hvor det ikke er en afgørelse om afslag på ophold, der er omtvistet, men en udvisningsforanstaltning (jf. i denne retning dom af 13.9.2016, CS, C-304/14, EU:C:2016:674, præmis 40 og 41).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når medlemsstaterne påtænker at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse af hensyn til den nationale sikkerhed, er de i øvrigt fortsat forpligtet til at iagttage artikel 5 i direktiv 2008/115 samt chartrets artikel 7 og 24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af sjette betragtning til det nævnte direktiv, bør afgørelser, der vedtages efter dette direktiv, træffes efter en konkret og individuel vurdering og baseres på objektive kriterier, således at det påhviler de kompetente nationale myndigheder at tage hensyn til samtlige de omstændigheder, som er relevante med henblik på anvendelsen af de nævnte artikler, og navnlig den berørte tredjelandsstatsborgers familiemæssige situation, inden de kan vedtage en sådan afgørelse om tilbagesendelse. Disse nationale myndigheder skal desuden sikre iagttagelsen af proportionalitetsprincippet på alle trin i tilbagesendelsesproceduren. (jf. i denne retning dom af 11.6.2015, Zh. og O., C-554/13, EU:C:2015:377, præmis 49, og af 1.8.2025, Al Hoceima og Boghni, C-636/23 og C-637/23, EU:C:2025:603, præmis 77).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om EU-retten ikke fastsætter, hvilken myndighed der skal foretage de vurderinger, som er nævnt i nærværende doms præmis 99 og 101, forholder det sig derfor ikke desto mindre således, at en afgørelse om tilbagesendelse, der er støttet på et hensyn til den nationale sikkerhed, kun kan vedtages, efter at sådanne vurderinger er blevet foretaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet bestemmer artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/115, at afgørelser om tilbagesendelse skal affattes skriftligt og angive de faktiske og retlige grunde. Denne bestemmelse gør det imidlertid muligt at begrænse oplysningerne om de faktiske grunde, når national ret tillader en begrænsning af retten til information, navnlig for at beskytte den nationale sikkerhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom EU-retten ikke indeholder regler, der præcist definerer de konkrete fremgangsmåder for en sådan begrænsning, henhører disse under hver medlemsstats nationale retsorden i medfør af princippet om medlemsstaternes procesautonomi, dog på den betingelse, at disse ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og at de i praksis ikke må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, som tillægges i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet) (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 79 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, er forpligtet til at sikre overholdelsen såvel af de krav, der følger af det generelle princip om god forvaltning, som af den i chartrets artikel 47, stk. 1, fastsatte ret til effektive retsmidler (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 80 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af Domstolens faste praksis, at effektiviteten af den domstolsprøvelse, der er sikret ved chartrets artikel 47, stk. 1, kræver, at den berørte person skal kunne få kendskab til begrundelsen for den afgørelse, som er blevet truffet i forhold til den pågældende, enten ved at læse selve afgørelsen eller i en meddelelse af begrundelsen på vedkommendes begæring, uden at dette berører den kompetente retsinstans’ beføjelse til at kræve af den berørte myndighed, at denne meddeler begrundelsen, såvel for at sætte den pågældende i stand til at forsvare sine rettigheder under de bedst mulige betingelser og at afgøre, om sagen bør prøves af de kompetente retsinstanser, på grundlag af et fuldt kendskab til sagen, som for at sætte de sidstnævnte retsinstanser fuldt ud i stand til at udøve en legalitetsprøvelse af den omhandlede nationale afgørelse (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid bemærkes, at de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, ikke udgør absolutte prærogativer, og at begrundelsespligten, som er en logisk følge heraf, derfor inden for de rammer, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/115, kan begrænses på grundlag af en afvejning mellem på den ene side den berørte persons ret til god forvaltning og ret til effektive retsmidler og på den anden side de interesser, der anføres som begrundelse for, at oplysninger om de faktiske grunde ikke videregives til personen, navnlig når disse interesser vedrører den nationale sikkerhed (jf. analogt dom af 22.9.2022, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság m.fl., C-159/21, EU:C:2022:708, præmis 50).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte afvejning må imidlertid ikke, henset til den nødvendige overholdelse af chartrets artikel 47, føre til, at den berørte persons ret til forsvar fratages enhver virkning, og at den i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/115 fastsatte adgang til retsmidler gøres illusorisk, bl.a. ved at den pågældende end ikke som et minimum meddeles det væsentligste indhold af den begrundelse, som den afgørelse, der er truffet over for vedkommende, er støttet på (jf. analogt dom af 22.9.2022, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság m.fl., C-159/21, EU:C:2022:708, præmis 51).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af de betragtninger, der er anført ovenfor, og som vedrører såvel kravet om, at der skal tages hensyn til samtlige relevante omstændigheder med henblik på anvendelsen af artikel 20 TEUF og artikel 5 i direktiv 2008/115, som forpligtelsen til at begrunde afgørelser om tilbagesendelse, at en national myndighed, der har kompetence på tilbagesendelsesområdet, ikke gyldigt kan begrænse sig til at gennemføre en ubegrundet afgørelse, som er truffet af en anden national myndighed, der ikke har opfyldt dette krav, og alene på dette grundlag og af hensyn til den nationale sikkerhed træffe en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte konstatering udelukker på ingen måde, at en del af de oplysninger, der anvendes af den kompetente myndighed til at foretage de i nærværende doms præmis 99 og 101 omhandlede vurderinger, kan tilvejebringes af organer, der varetager særlige funktioner i tilknytning til den nationale sikkerhed, af egen drift eller efter anmodning fra denne myndighed (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte konstatering er heller ikke til hinder for, at en medlemsstat giver et organ, som varetager særlige funktioner i tilknytning til den nationale sikkerhed, beføjelse til at afgive en udtalelse, der på bindende vis kræver vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse, forudsat at dette organ overholder begrundelsespligten og kun kan vedtage en sådan udtalelse efter at have taget behørigt hensyn til alle de relevante omstændigheder, der er nævnt i nærværende doms præmis 99 og 101 (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 20 TEUF samt artikel 5, 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 24, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger denne medlemsstats myndigheder at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse af hensyn til den nationale sikkerhed over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, alene på grundlag af en ubegrundet bindende udtalelse, der er blevet vedtaget af et organ, som varetager særlige opgaver i forbindelse med den nationale sikkerhed, uden at der er blevet foretaget en grundig undersøgelse af samtlige individuelle omstændigheder og af spørgsmålet om, hvorvidt proportionalitetsprincippet er blevet iagttaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje, det fjerde, det sjette og det syvende spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje, det fjerde, det sjette og det syvende spørgsmål, som skal behandles samlet og i fjerde række, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med direktivets artikel 1, 5 og 11 samt med artikel 20 TEUF, det generelle princip om god forvaltning og chartrets artikel 5, 7, 24 og 47, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning – som fortolket af denne medlemsstats øverste domstol – som fastsætter, at når en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud vedtaget over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, er støttet på oplysninger, hvis videregivelse vil bringe medlemsstatens nationale sikkerhed i fare, forholder det sig således, at denne tredjelandsstatsborger først kan få adgang til disse oplysninger efter at have opnået en tilladelse hertil, ikke bliver meddelt end substansen af den begrundelse, hvorpå disse afgørelser er støttet, og under alle omstændigheder ikke kan anvende de oplysninger, som vedkommende i givet fald kunne have haft adgang til, i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, og at den kompetente retsinstans i stedet skal anmode anklagemyndigheden om at gribe ind for at beskytte den nævnte tredjelandsstatsborgers rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis fastslås, at for så vidt som det tredje, det fjerde, det sjette og det syvende spørgsmål udelukkende vedrører den procedure, der skal følges ved de kompetente nationale myndigheder og de nationale retsinstanser i en situation som den i hovedsagen omhandlede, er artikel 1 og 11 i direktiv 2008/115 samt chartrets artikel 5, 7 og 24 ikke relevante for besvarelsen af disse spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som anført i nærværende doms præmis 104, fastsætter artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/115, at afgørelser om tilbagesendelse og afgørelser om indrejseforbud skal affattes skriftligt og angive de faktiske og retlige grunde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det nævnte direktivs artikel 13, stk. 1, bestemmer, at den pågældende tredjelandsstatsborger skal have adgang til effektive retsmidler til at klage over eller søge prøvning af de nævnte afgørelser ved en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller et kompetent organ, sammensat af medlemmer, der er upartiske og er sikret uafhængighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De nævnte bestemmelser indeholder imidlertid ingen angivelse af de nærmere regler for aktindsigt i sagsakterne vedrørende en tilbagesendelsesprocedure. Som anført i nærværende doms præmis 104 og 105, forholder det sig desuden således, at selv om det nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, gør det muligt at begrænse oplysningerne om de faktiske grunde, der skal angives i afgørelser om tilbagesendelse, når national ret tillader at begrænse retten til information, navnlig for at beskytte den nationale sikkerhed, indeholder EU-retten ingen specifik forskrift, som fastsætter de konkrete regler for en sådan begrænsning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at de konkrete regler for de procedurer, der er fastsat på området for den berørte tredjelandsstatsborgers aktindsigt i sagsakterne vedrørende en tilbagesendelsesprocedure og til begrundelsen for en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud, henhører – når disse afgørelser er støttet på oplysninger, hvis videregivelse vil bringe den pågældende medlemsstats nationale sikkerhed i fare – under hver enkelt medlemsstats retsorden inden for de grænser, som følger af de principper og den ret, der er nævnt i nærværende doms præmis 105 og 106.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger navnlig heraf, at overholdelsen af den berørte persons ret til forsvar skal sikres såvel under den administrative procedure som under en eventuel retslig procedure (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 88 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i denne henseende for det første angår den administrative procedure fremgår det af Domstolens faste praksis, at overholdelsen af retten til forsvar indebærer, at medlemsstaternes myndigheder, når de træffer foranstaltninger, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, skal sætte en adressat for en afgørelse, som i væsentlig grad berører vedkommendes interesser, i stand til effektivt at gøre sine synspunkter gældende med hensyn til de forhold, myndighederne påtænker at lægge til grund for deres afgørelse (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 89 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette krav har bl.a. til formål inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure som den i hovedsagen omhandlede at gøre det muligt for den kompetente myndighed at opfylde sin forpligtelse til at træffe afgørelse om en eventuel vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud ved med fuldt kendskab til omstændighederne at foretage en individuel vurdering af alle relevante forhold og omstændigheder, hvilket kræver, at disse afgørelsers adressater kan rette en fejl eller påberåbe sig sådanne forhold vedrørende deres personlige situation, som taler for, at afgørelserne træffes, ikke træffes eller træffes med et nærmere bestemt indhold (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det nævnte krav tilsigtes det mere generelt, i forbindelse med indledningen af en tilbagesendelsesprocedure, at bidrage til overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2008/115, ved at sikre, at den pågældende tredjelandsstatsborger kan fremsætte sine synspunkter vedrørende disse forpligtelsers konkrete virkninger for den vedkommende (jf. i denne retning dom af 8.5.2018, K.A. m.fl. (Familiesammenføring i Belgien), C-82/16, EU:C:2018:308, præmis 103, og af 14.1.2021, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Tilbagesendelse af en uledsaget mindreårig), C-441/19, EU:C:2021:9, præmis 59).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da det nævnte krav nødvendigvis forudsætter, at tredjelandsstatsborgeren – i givet fald via en rådgiver – får konkret mulighed for at få kendskab til de forhold, som administrationen påtænker at lægge til grund for sin afgørelse, indebærer overholdelsen af retten til forsvar som en logisk følge en ret til aktindsigt i samtlige oplysninger i sagsakterne under den administrative procedure (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 91 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår den retslige procedure forudsætter overholdelsen af retten til forsvar, at sagsøgeren ikke alene har adgang til begrundelsen for de afgørelser, der er truffet over for denne, men også til samtlige de oplysninger i sagsakterne, som administrationen har lagt til grund, således at sagsøgeren effektivt kan tage stilling hertil (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 92 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kontradiktionsprincippet, som er en del af retten til forsvar, der er omhandlet i chartrets artikel 47, indebærer desuden, at parterne i en retssag skal have ret til at gøre sig bekendt med alle de dokumenter og indlæg, der indgives til retsinstansen, for at kunne påvirke retsinstansens afgørelse og drøfte dem, hvilket forudsætter, at den person, der er berørt af en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud, skal kunne gøre sig bekendt med de oplysninger i sagsakterne, som stilles til rådighed for den retsinstans, der skal afgøre søgsmålet til prøvelse af disse afgørelser (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, skal det bemærkes, at retten til forsvar ikke er absolut, og at retten til aktindsigt, der er en logisk følge heraf, derfor kan begrænses på grundlag af en afvejning mellem på den ene side det generelle princip om god forvaltning og den berørte persons ret til effektive retsmidler og på den anden side de interesser, der anføres som begrundelse for, at en oplysning i sagsakterne ikke videregives til personen, navnlig når disse interesser vedrører den nationale sikkerhed (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne afvejning må imidlertid ikke, henset til den nødvendige overholdelse af chartrets artikel 47, føre til, at den berørte persons ret til forsvar fratages enhver virkning, og at den adgang til retsmidler, der følger af nævnte artikel 47, gøres illusorisk, bl.a. ved ikke at meddele den pågældende i det mindste det væsentligste indhold af den begrundelse, som de over for personen trufne afgørelser er støttet på (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte afvejning kan derimod føre til, at visse oplysninger i sagsakterne ikke meddeles den berørte person, når videregivelsen af disse oplysninger kan udgøre en direkte og særlig trussel mod den pågældende medlemsstats nationale sikkerhed, idet den bl.a. kan bringe personers liv, sundhed eller frihed i fare eller afsløre de særlige efterforskningsmetoder, der specifikt anvendes af de organer, som varetager specialiserede opgaver i forbindelse med den nationale sikkerhed, og således kan gribe alvorligt forstyrrende ind i, eller sågar forhindre, den fremtidige gennemførelse af disse organers opgaver (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om medlemsstaterne, når den nationale sikkerhed kræver det, kan undlade at give den berørte person direkte adgang til alle dennes sagsakter inden for rammerne af en tilbagesendelsesprocedure som den i hovedsagen omhandlede og navnlig i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/115 begrænse oplysningerne om de faktiske grunde til de afgørelser, der er blevet truffet over for denne person, kan de derfor ikke uden at tilsidesætte effektivitetsprincippet, det generelle princip om god forvaltning og retten til effektive retsmidler placere denne person i en situation, hvor den pågældende ikke er i stand til – i givet fald inden for rammerne af en særlig procedure med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed – at gøre sig fyldestgørende bekendt med indholdet af de afgørende elementer, som er blevet tilført disse sagsakter (jf. analogt dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 97 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng skal det indledningsvis fastslås, at når videregivelsen af de oplysninger, der er blevet tilført sagsakterne, er blevet begrænset af hensyn til den nationale sikkerhed, sikres den berørte persons ret til forsvar ikke i tilstrækkelig grad ved, at denne person på visse betingelser kan opnå en tilladelse til at få adgang til disse oplysninger ledsaget af et fuldstændigt forbud mod at anvende de således indhentede oplysninger med henblik på den administrative procedure eller en eventuel retssag (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 98 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst kan den kompetente retsinstans’ mulighed for at få adgang til samtlige sagsakter ikke træde i stedet for den berørte persons adgang til de oplysninger, der er blevet tilført sagsakterne, for så vidt som overholdelsen af retten til forsvar indebærer, at denne person, i givet fald gennem en rådgiver, kan gøre sine interesser gældende ved at give udtryk for sit synspunkt vedrørende disse forhold (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 99, og af 29.7.2024, protectus, C-185/23, EU:C:2024:657, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig kan en mekanisme som den, der er blevet beskrevet af den forelæggende ret, og som er baseret på, at anklagemyndigheden griber ind i den berørte tredjelandsstatsborgers interesse, uden at denne anklagemyndighed selv kan meddele tredjelandsstatsborgeren de oplysninger, som myndigheden måtte have adgang til, ikke opfylde de krav, der følger af chartrets artikel 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan mekanisme gør det nemlig på ingen måde muligt at sikre, at anklagemyndigheden vil give udtryk for den pågældende tredjelandsstatsborgers synspunkt vedrørende de relevante forhold i sagsakterne, eftersom denne tredjelandsstatsborger ikke har kendskab til disse forhold, og anklagemyndigheden ikke er forpligtet til at høre den nævnte tredjelandsstatsborger eller til at følge eventuelle instrukser fra denne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår desuden af Domstolens praksis, at meddelelsen af det væsentligste indhold af den begrundelse, hvorpå den i nærværende doms præmis 130 omhandlede afgørelse er støttet, skal sikres i forhold til adressaten for denne afgørelse selv (jf. i denne retning dom af 4.6.2013, ZZ, C-300/11, EU:C:2013:363, præmis 65, og af 29.7.2024, protectus, C-185/23, EU:C:2024:657, præmis 88).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har i øvrigt fastslået, at en national lovgivning, hvorefter en advokat kan få adgang til de klassificerede informationer, der ligger til grund for en afgørelse, men ikke har tilladelse til at videregive indholdet heraf til sin klient, ikke er tilstrækkelig til at sikre overholdelsen af chartrets artikel 47 (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, protectus, C-185/23, EU:C:2024:657, præmis 95).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det tredje, det fjerde, det sjette og det syvende spørgsmål skal besvares med, at artikel 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med direktivets artikel 5, med artikel 20 TEUF, med det generelle princip om god forvaltning og med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning – som fortolket af denne medlemsstats øverste domstol – som fastsætter, at når en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud vedtaget over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, er støttet på oplysninger, hvis videregivelse vil bringe medlemsstatens nationale sikkerhed i fare, forholder det sig således, at denne tredjelandsstatsborger først kan få adgang til disse oplysninger efter at have opnået en tilladelse hertil, ikke bliver meddelt end substansen af den begrundelse, hvorpå disse afgørelser er støttet, og under alle omstændigheder ikke kan anvende de oplysninger, som vedkommende i givet fald kunne have haft adgang til, i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, og at den kompetente retsinstans i stedet skal anmode anklagemyndigheden om at gribe ind for at beskytte den nævnte tredjelandsstatsborgers rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det niende spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det niende spørgsmål, som skal behandles i femte række, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om det generelle princip om god forvaltning og chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter, at når et organ, som varetager specialiserede funktioner i forbindelse med den nationale sikkerhed, er af den opfattelse, at selve videregivelsen af substansen af den begrundelse, hvorpå en afgørelse om tilbagesendelse er støttet, risikerer at skade den nationale sikkerhed, kan dette organ afslå enhver videregivelse af denne begrundelse til den tredjelandsstatsborger, der er genstand for denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Således som det fremgår af nærværende doms præmis 130, er effektivitetsprincippet, det generelle princip om god forvaltning og chartrets artikel 47 til hinder for, at en national retsinstans, ved hvilken der er anlagt et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse, kan forkaste dette søgsmål under afgørende henvisning til oplysninger i sagsakterne, hvis væsentligste indhold ikke er blevet meddelt den berørte person.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Reglerne om klassificering og afklassificering af oplysninger i henhold til national lovgivning og om fremgangsmåden for videregivelse af klassificerede informationer er ganske vist ikke genstand for en harmonisering ved en EU-retsakt (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 103 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre forholder det sig således, at når en afgørelse om tilbagesendelse er støttet på klassificerede informationer, skal de nævnte regler gennemføres under iagttagelse af det generelle princip om god forvaltning og chartrets artikel 47 (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 105 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne med henblik på af hensyn til statens sikkerhed i undtagelsestilfælde at undgå, at den berørte person meddeles den præcise og fuldstændige begrundelse, som udgør grundlaget for en afgørelse om opholdsret, dog kan fastsætte fremgangsmåder og procesretlige regler, der gør det muligt at forene på den ene side de legitime hensyn til statens sikkerhed med hensyn til karakteren af og kilderne til de oplysninger, der er blevet taget i betragtning ved vedtagelsen af en sådan afgørelse, og på den anden side nødvendigheden af i tilstrækkeligt omfang at sikre den retsundergivne overholdelse af dennes processuelle rettigheder, såsom retten til at blive hørt og kontradiktionsprincippet (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 107 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har fastslået, at et system, hvori den kompetente retsinstans kan få kendskab til samtlige de grunde såvel som de dertil knyttede beviser, hvorpå den omhandlede afgørelse er blevet truffet, men ligeledes efterprøve, om de hensyn til statens sikkerhed, som den nationale myndighed har påberåbt sig, faktisk er til hinder for en fuldstændig meddelelse af disse grunde og disse beviser, er foreneligt med chartrets artikel 47 (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 108 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår domstolsprøvelsen af de nævnte grunde har Domstolen fastslået, at det med henblik på at sikre overholdelsen af chartrets artikel 47 er tilstrækkeligt, at den kompetente retsinstans i tilfælde af, at den finder, at disse grunde ikke er gyldige, kan give den kompetente nationale myndighed mulighed for at meddele den berørte person de manglende begrundelser og beviser (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 109 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I et sådant tilfælde skal den kompetente retsinstans, såfremt den kompetente nationale myndighed beslutter ikke at meddele samtlige begrundelser og beviser, der er knyttet hertil, med henblik på at overholde chartrets artikel 47 foretage en prøvelse af lovligheden af den omhandlede afgørelse alene på grundlag af de meddelte begrundelser og beviser (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 110 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Omvendt har Domstolen fastslået, at i tilfælde af, at den kompetente retsinstans finder, at de af den kompetente nationale myndighed anførte grunde er til hinder for en fuldstændig meddelelse af de nævnte begrundelser og af de nævnte beviser, kan den kompetente retsinstans tage hensyn til disse begrundelser og disse beviser ved på passende vis at foretage en afvejning af de relevante krav, og har videre fastslået, at når denne retsinstans har til hensigt at gøre dette, skal den sikre, at det væsentligste indhold af den begrundelse, der udgør grundlaget for den omhandlede afgørelse, meddeles den berørte person på en måde, der tager behørigt hensyn til den nødvendige fortrolighed med hensyn til beviserne (dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 111 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har imidlertid ligeledes præciseret, at når denne meddelelsespligt er tilsidesat, er den nævnte retsinstans forpligtet til at drage konsekvenserne heraf (jf. i denne retning dom af 25.4.2024, NW og PQ (Klassificerede informationer), C-420/22 og C-528/22, EU:C:2024:344, præmis 112 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder står det medlemsstaterne frit for at fastsætte, at beføjelsen til at meddele klassificerede begrundelser eller beviser forbeholdes den kompetente nationale myndighed, forudsat at den nationale retsinstans, for hvilken en afgørelse om tilbagesendelse er blevet indbragt, har beføjelse til at drage konsekvenser af den afgørelse, som denne myndighed i sidste ende træffer i denne henseende (jf. analogt dom af 29.7.2024, protectus, C-185/23, EU:C:2024:657, præmis 99 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal det niende spørgsmål besvares med, at det generelle princip om god forvaltning og chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter, at når et organ, som varetager specialiserede funktioner i forbindelse med den nationale sikkerhed, er af den opfattelse, at selve videregivelsen af substansen af den begrundelse, hvorpå en afgørelse om tilbagesendelse er støttet, risikerer at skade den nationale sikkerhed, kan dette organ afslå enhver videregivelse af denne begrundelse til den tredjelandsstatsborger, der er genstand for denne afgørelse. Derimod skal en national retsinstans, for hvilken en sådan afgørelse er blevet indbragt, for at sikre overholdelsen af denne persons ret til forsvar i givet fald drage konsekvenserne af en eventuel afgørelse fra de kompetente myndigheder om ikke at meddele hele eller en del af begrundelsen for denne afgørelse og alle eller en del af de hertil tilknyttede beviser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det ottende spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen har gjort gældende, at det ottende spørgsmål delvist skal afvises, for så vidt som det vedrører de virkninger, som en afgørelse af hensyn til en ensartet fortolkning af lovgivningen har for Kúria (øverste domstol) selv. Eftersom den forelæggende ret er en lavere retsinstans, vil et svar herpå fra Domstolen nemlig ikke være til nogen nytte for retsinstansen med henblik på afgørelsen af tvisten i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det bemærkes, at det af Domstolens faste praksis fremgår, at det inden for rammerne af det i artikel 267 TEUF indførte samarbejde mellem Domstolen og de nationale retsinstanser udelukkende tilkommer den nationale retsinstans, for hvilken tvisten er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, både om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, og relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse (jf. dom af 21.4.1988, Pardini, 338/85, EU:C:1988:194, præmis 8, og af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 61).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at spørgsmål om EU-retten er relevante. Domstolen kan kun afvise at træffe afgørelse om et præjudicielt spørgsmål forelagt af en national retsinstans, hvis det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål (jf. dom af 13.7.2000, Idéal tourisme, C-36/99, EU:C:2000:405, præmis 20, og af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 62).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom den forelæggende ret ikke er et dommerkollegium, der henhører under Kúria (øverste domstol), men en lavere retsinstans, skal det i det foreliggende tilfælde fastslås, at de regler, der fastsætter de betingelser, hvorunder Kúria (øverste domstol) kan fravige sin egen praksis, åbenbart savner enhver forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det ottende spørgsmål kun kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører de regler, der definerer de lavere retsinstansers beføjelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med den del af det ottende spørgsmål, der kan antages til realitetsbehandling, og som skal behandles i sjette række, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 267 TEUF og chartrets artikel 47, sammenholdt med princippet om EU-rettens forrang, det generelle princip om god forvaltning samt artikel 1, 5 og 11-13 i direktiv 2008/115, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der forpligter en national retsinstans til at efterkomme en højere retsinstans’ retlige vurderinger, skønt den førstnævnte retsinstans, henset til Domstolens fortolkning af EU-retten, er af den opfattelse, at disse vurderinger ikke er i overensstemmelse med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis skal det fastslås, at for så vidt som det ottende spørgsmål vedrører de regler, der generelt regulerer forholdet mellem Kúria (øverste domstol) og de lavere ungarske retsinstanser, er bestemmelserne i direktiv 2008/115 ikke direkte relevante for besvarelsen af dette spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til fast retspraksis har EU-retten ifølge princippet om EU-rettens forrang en fortrinsstilling i forhold til medlemsstaternes nationale ret. Dette princip medfører derfor en forpligtelse for alle instanser i medlemsstaterne til at sikre, at de forskellige EU-retlige bestemmelser gennemføres fuldt ud, idet medlemsstaternes nationale ret ikke kan ændre den virkning, som disse forskellige bestemmelser tillægges på disse staters område. Det følger heraf, at i medfør af princippet om EU-rettens forrang må den omstændighed, at en medlemsstat påberåber sig bestemmelser i national ret, selv hvis der er tale om forfatningsbestemmelser, ikke være til skade for EU-rettens enhed og effektivitet (dom af 11.1.2024, Global Ink Trade, C-537/22, EU:C:2024:6, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne sammenhæng, at en national retsinstans, som har gjort brug af den mulighed, der er givet den ved artikel 267 TEUF, ved afgørelsen af tvisten i hovedsagen er bundet af Domstolens fortolkning af de EU-retlige bestemmelser og derfor i givet fald skal se bort fra en højere national retsinstans’ vurderinger, hvis den, henset til Domstolens fortolkning, er af den opfattelse, at disse vurderinger ikke er i overensstemmelse med EU-retten, i givet fald ved at undlade at anvende den nationale regel, der forpligter den til at efterkomme denne højere retsinstans’ afgørelser (dom af 11.1.2024, Global Ink Trade, C-537/22, EU:C:2024:6, præmis 24, og af 12.2.2026, Petlichev, C-56/25, EU:C:2026:87, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder omfatter kravet om at sikre EU-rettens fulde virkning forpligtelsen for denne nationale retsinstans til i givet fald at ændre en fast retspraksis, såfremt denne er baseret på en fortolkning af national ret, som er uforenelig med EU-retten (dom af 11.1.2024, Global Ink Trade, C-537/22, EU:C:2024:6, præmis 25, og af 12.2.2026, Petlichev, C-56/25, EU:C:2026:87, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når Domstolens praksis endvidere har givet et klart svar på et spørgsmål om fortolkning af EU-retten, skal den nævnte nationale retsinstans gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at denne fortolkning gennemføres (dom af 11.1.2024, Global Ink Trade, C-537/22, EU:C:2024:6, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Domstolen i præmis 29 i dom af 11. januar 2024, Global Ink Trade (C-537/22, EU:C:2024:6), fastslog, at en lovgivning i en medlemsstat, der i princippet pålægger lavere retsinstanser at efterkomme en højere retsinstans’ vurderinger, ikke desto mindre kunne være forenelig med princippet om EU-rettens forrang, nåede den frem til denne konklusion med den begrundelse, at den lovgivning, som var omhandlet i den sag, der gav anledning til den nævnte dom, tillod lavere retsinstanser at fravige sådanne vurderinger, når de fandt, at disse vurderinger var uforenelige med EU-retten, og begrundede deres afgørelse i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret tværtimod udtrykkeligt præciseret, at den gældende ungarske lovgivning på ingen måde tillader den at fravige en afgørelse fra Kúria (øverste domstol), der er truffet med henblik på en ensartet fortolkning af lovgivningen. Det følger af nærværende doms præmis 157-160, at en sådan lovgivning er i strid med princippet om EU-rettens forrang.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om den ungarske regering har gjort gældende, at den ungarske lovgivning gør det muligt for den forelæggende ret at fravige den i hovedsagen omhandlede afgørelse fra Kúria (øverste domstol) på betingelse af, at dette valg udtrykkeligt begrundes, fremgår det af den praksis fra Domstolen, hvortil der er blevet henvist i nærværende doms præmis 58, at Domstolen inden for rammerne af den i artikel 267 TEUF omhandlede procedure skal træffe afgørelse under hensyntagen til den lovgivningsmæssige sammenhæng, hvori de forelagte spørgsmål indgår, og således som denne er defineret af den forelæggende ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det påhviler derfor alene den forelæggende ret at sikre sig, at den ungarske lovgivning, der finder anvendelse i hovedsagen, faktisk har den rækkevidde, som den nævnte ret har anført i forelæggelsesafgørelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal endvidere bemærkes, at selv om det ottende spørgsmål ikke alene vedrører fortolkningen af princippet om EU-rettens forrang og af artikel 267 TEUF, men også fortolkningen af forskellige andre bestemmelser i den primære ret og det generelle princip om god forvaltning, fremgår det af det ovenstående, at princippet om EU-rettens forrang og artikel 267 TEUF under alle omstændigheder er til hinder for en lovgivning som den, der er omhandlet i dette spørgsmål, således at det ikke er nødvendigt at tage stilling til disse forskellige andre nævnte bestemmelser i den primære ret eller til det generelle princip om god forvaltning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal det ottende spørgsmål besvares med, at princippet om EU-rettens forrang og artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der forpligter en national retsinstans til at efterkomme en højere retsinstans’ retlige vurderinger, skønt den førstnævnte retsinstans, henset til Domstolens fortolkning af EU-retten, er af den opfattelse, at disse vurderinger ikke er i overensstemmelse med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-274" title="page-36">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 20 TEUF og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-276" title="page-36">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-277" title="page-36">
      de er til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat vedtager en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, uden forinden at have undersøgt de konsekvenser, som en sådan afgørelse har for denne tredjelandsstatsborgers familieliv og for situationen for dennes mindreårige børn, når disse myndigheder råder over oplysninger om, at der foreligger familiemæssige bånd mellem den nævnte tredjelandsstatsborger og disse unionsborgere.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 20 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-279" title="page-37">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-280" title="page-37">
      den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, således som denne fortolkes af denne medlemsstats øverste domstol, og hvorefter det er udelukket at påberåbe sig nævnte artikel 20 mod en afgørelse om tilbagesendelse eller under en tilbagesendelsesprocedure, når:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">en opholdsret i henhold til nævnte artikel 20 eller et afhængighedsforhold påberåbes for første gang under den retslige procedure, og de kompetente myndigheder allerede havde kendskab til den familiemæssige tilknytning mellem den pågældende tredjelandsstatsborger og en unionsborger,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">de faktiske omstændigheder, der er relevante for anvendelsen af nævnte artikel 20, kommer frem for første gang under den retslige procedure, eller</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">der forud for tilbagesendelsesproceduren er blevet truffet afgørelse om afslag på ophold i den pågældende medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 20 TEUF samt artikel 5, 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med artikel 7 og 24 i chartret om grundlæggende rettigheder,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-285" title="page-37">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-286" title="page-37">
      de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger denne medlemsstats myndigheder at vedtage en afgørelse om tilbagesendelse af hensyn til den nationale sikkerhed over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, alene på grundlag af en ubegrundet bindende udtalelse, der er blevet vedtaget af et organ, som varetager særlige opgaver i forbindelse med den nationale sikkerhed, uden at der er blevet foretaget en grundig undersøgelse af samtlige individuelle omstændigheder og af spørgsmålet om, hvorvidt proportionalitetsprincippet er blevet iagttaget.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 12 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med direktivets artikel 5, med artikel 20 TEUF, med det generelle princip om god forvaltning og med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-288" title="page-37">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-289" title="page-38">
      de er til hinder for en medlemsstats lovgivning – som fortolket af denne medlemsstats øverste domstol – som fastsætter, at når en afgørelse om tilbagesendelse og en afgørelse om indrejseforbud vedtaget over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgere, der er statsborgere i den nævnte medlemsstat, og som aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed, er støttet på oplysninger, hvis videregivelse vil bringe medlemsstatens nationale sikkerhed i fare, forholder det sig således, at denne tredjelandsstatsborger først kan få adgang til disse oplysninger efter at have opnået en tilladelse hertil, ikke bliver meddelt end substansen af den begrundelse, hvorpå disse afgørelser er støttet, og under alle omstændigheder ikke kan anvende de oplysninger, som vedkommende i givet fald kunne have haft adgang til, i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, og at den kompetente retsinstans i stedet skal anmode anklagemyndigheden om at gribe ind for at beskytte den nævnte tredjelandsstatsborgers rettigheder.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det generelle princip om god forvaltning og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-291" title="page-38">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-292" title="page-38">
      de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter, at når et organ, som varetager specialiserede funktioner i forbindelse med den nationale sikkerhed, er af den opfattelse, at selve videregivelsen af substansen af den begrundelse, hvorpå en afgørelse om tilbagesendelse er støttet, risikerer at skade den nationale sikkerhed, kan dette organ afslå enhver videregivelse af denne begrundelse til den tredjelandsstatsborger, der er genstand for denne afgørelse. Derimod skal en national retsinstans, for hvilken en sådan afgørelse er blevet indbragt, for at sikre overholdelsen af denne persons ret til forsvar i givet fald drage konsekvenserne af en eventuel afgørelse fra de kompetente myndigheder om ikke at meddele hele eller en del af begrundelsen for denne afgørelse og alle eller en del af de hertil tilknyttede beviser.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Princippet om EU-rettens forrang og artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der forpligter en national retsinstans til at efterkomme en højere retsinstans’ retlige vurderinger, skønt den førstnævnte retsinstans, henset til Domstolens fortolkning af EU-retten, er af den opfattelse, at disse vurderinger ikke er i overensstemmelse med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-294" title="page-38">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: ungarsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">i</a>
</span>) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.</p>
</body>
</html>
